Læsetid: 4 min.

Integrationsborgmester: Indsats mod diskrimination i nattelivet syltes

En ny restaurationsplan for københavnske beværtninger indeholder ikke konkrete initiativer mod diskrimination i nattelivet, lyder kritikken fra Københavns beskæftigelse- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev. Hun har bedt Annette Vilhelmsen (SF) regulere restaurationsloven, men det afviser ministeren
Ti procent af københavnerne har ifølge en undersøgelse foretaget af Københavns Kommune og Danmarks Statistik følt sig udsat for diskrimination inden for det seneste år. Borgere med minoritetsbaggrund oplever det i særlig høj grad. Her ligger andelen på 25 procent. En tredjedel af tilfældene forekommer i nattelivet. 
 Arkiv

Martin Sylvest Andersen

24. juni 2013

Det bør være muligt at fratage beværtninger deres bevillinger, hvis de dømmes for diskrimination. Det mener borgmester for beskæftigelse og integration i Københavns Kommune Anna Mee Allerslev (R). Ifølge hende kan den løsning medvirke til at komme problemet med diskrimination i nattelivet til livs. Anna Mee Allerslev har derfor forsøgt at få en sådan mulighed indført i den restaurationsplan, som i øjeblikket bliver behandlet af Københavns Kommune.

Og hun har desuden anmodet erhvervs- og økonomiminister Annette Vilhelmsen (SF) om at inkludere diskrimination som et punkt i restaurationsloven og åbne mulighed for, at det kan føre til fratagelse af bevillinger.

Begge dele har vist indtil videre vist sig frugtesløse.

Af den nye københavnske restaurationsplan fremgår det alene, at bevillingsnævnet vil »se med alvor« på problemet, men planen indeholder ikke nogen konkrete tiltag til at bekæmpe diskrimination.

»Det er rigtig ærgerligt, for vi ved, at diskrimination i hverdagen og især i nattelivet betyder meget for de unges identitet og er en af de største barrierer for at kunne lave fuld integration,« siger Anna Mee Allerslev.

Udbredt problem

Problemet med diskrimination i det københavnske natteliv er omfattende. Ti procent af københavnerne har ifølge en undersøgelse foretaget af Københavns Kommune og Danmarks Statistik følt sig udsat for diskrimination inden for det seneste år. Borgere med minoritetsbaggrund oplever det i særlig høj grad. Her ligger andelen på 25 pct. En tredjedel af tilfældene forekommer i nattelivet. Mandana Zarrehparvar er chefkonsulent på ligebehandlingsområdet på Institut for Menneskerettigheder. Instituttet har i samarbejde med Københavns Kommune kørt kampagnen ’Stemplet’, hvor man har opfordret unge til at fortælle om den diskrimination, de oplever i nattelivet.

Over en tre måneder lang periode har man gennem projektet modtaget 59 beretninger fra mennesker, som har følt sig udsat for diskrimination i nattelivet.

Mandana Zarrehparvar konstaterer, at den hidtidige indsats for at komme af med diskrimination ikke har haft den ønskede virkning.

»Vi har nu kæmpet med dette område i 15-20 år, hvor vi kan se, at diskriminationen bliver ved med at finde sted. Der skal andre midler til. De bøder, som tidligere er blevet givet til restaurationer i nattelivet i forbindelse med domme for diskrimination, har været så små, at de ikke har haft nogen reel betydning,« siger Mandana Zarrehparvar. Hun mener derfor, at et effektiv middel kunne være at se på bevillingsområdet.

»Restauratørerne er jo afhængige af, at man kan sælge alkohol, så det ville være et godt sted at begynde. Det kunne f.eks. være sådan, at restauratører, som får mere end to domme, får frataget deres alkoholbevilling. Det er en måde at sige meget direkte, at restauratørerne ikke må diskriminere,« siger hun.

En opgørelse fra Københavns Kommune viser, at kun tre procent af de borgere, der har oplevet diskrimination, har anmeldt det til politiet.

Det er ifølge integrationsborgmester Anna Mee Allerslev, fordi de diskriminerede ikke ser det få konsekvenser, når de anmelder sagerne.

»Vi ved, at det at ramme beværtningerne på pengepungen har en forebyggende effekt. Det er ikke nok at give små bøder, hvis man vil bekæmpe diskrimination. Vi må simpelthen bruge de redskaber, som alle eksperter peger på. Og det er altså at fratage restaurationer deres bevillinger,« siger Anna Mee Allerslev.

Modvilje mod forslaget

I marts i år skrev borgmesteren et brev til erhvervs- og økonomiminister Annette Vilhelmsen (SF), i hvilket hun efterspurgte et politisk initiativ fra ministeren for at få ændret den nationale lovgivning på området.

I sit svar understreger Annette Vilhelmsen, at det er vigtigt, at der sættes ind over for diskrimination i nattelivet, men at hun ikke mener, der er behov for at regulere restaurationsloven.

»Jeg kan forstå, at restauratører allerede i dag kan få frakendt retten til at drive restaurationsvirksom-hed, hvis de får en dom for et strafbart forhold, herunder for overtrædelse af lov om racediskrimination,« skriver Annette Vilhelmsen i sit svar.

Centerleder for Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination Niels Erik Hansen har imidlertid aldrig oplevet, at et diskotek er blevet lukket på grund af en dom for diskrimination.

»Én ting er, hvordan reglerne formelt er, og en anden er, hvordan det er at få dem udmøntet i praksis. I de her sager om diskrimination ved adgang til diskoteker er det uhyre sjældent, at det lykkes at få dømt en virksomhed. Faktisk kan det tælles på én hånd, og konsekvenserne er højst en bøde,« siger Niels Erik Hansen. Svaret fra Annette Vilhelmsen ærgrer Anna Mee Allerslev.

»Det her er noget, som kan komme til at betyde rigtig meget for mange unge københavnere, som i dag oplever diskrimination i nattelivet og i deres hverdag. De fortæller mig, at de ikke føler sig som en del af det fællesskab og den ungdomskultur, som de brændende ønsker at blive inkluderet i. Diskrimination er samfundsnedbrydende, og vi kommer ikke videre, hvis der ikke bliver sat politiske initiativer i gang,« siger borgmesteren.

Annette Vilhelmsen skriver i en mail til Information, at »diskrimination er helt uacceptabel«, og at hun opfordrer til, at folk anmelder diskrimination.

»Kun gennem anmeldelser kan vi få et ordentligt overblik over problemets omfang, hvilket er nødvendigt, hvis vi skal gribe mere effektivt ind over for virksomheder, der medvirker til, at gæster i nattelivet diskrimineres,« skriver ministeren og tilføjer: »Jeg vil drøfte spørgsmålet med justitsministeren.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Brockdorff

Integrationsborgmester Anna Mee Allerslev kan ikke finde bare èt diskotek i København, der fører en konsekvent diskriminationspolitik mod unge mennesker af anden etnisk herkomst end dansk gående ud på, at de ikke kan få adgang til et diskotek udelukkende på grund af deres hudfarve, og det kan enhver konstatere ved selvsyn, hvis man for eksempel en fredag aften går på diskotek Park på Østerbrogade eller besøger nogen af de andre store diskoteker i den indre by, for der er masser af anden etnisk herkomst end danskere blandt gæsterne.

Derimod kan hovedstadens diskoteksejere fortælle den ene dokumenterede historie efter den anden om store grupper af unge kriminelle mennesker af anden etnisk herkomst, som er blevet lukket ind på diskotekerne, hvor de provokerer både de mandlige og kvindelige etniske danske gæster med ord som ”ludere” og ”luderland”, hvis for eksempel en dansk kvinde nægter at danse med dem, når de kommer og river i dem ved baren og kræver, at de skal gå ud på dansegulvet med dem mod deres vilje.

Jeg har selv oplevet det med egne øjne og ører.

Nu vil Anna Mee Allerslev så med lovgivning fjerne de selvstændige restauratørers legitime ret til selv at bestemme, hvem de ønsker som gæster på deres diskotek, og dermed lægger integrationsborgmesteren op til, at de værste kriminelle urostiftere blandt unge af anden etnisk herkomst skal nyde særlig beskyttelse i nattelivet, udelukkende fordi de har en anden hudfarve og en anden kulturopfattelse og religion end de etniske danskere med førstefødselsret til deres fædrene jord.

Diskoteksejere må ifølge Anna Mee Allerslev gerne smide otte HA-rockere eller Bandidos-rockere ud af diskoteket, hvis de ikke ønsker at have dem af hensyn til gæsternes tryghedsfornemmelse, og de skal naturligvis have Københavns Politi til at hjælpe dem med at smide dem ud, hvis de ikke bare forlader diskoteket af egen fri vilje, for i dèt scenario har restauratørerne naturligvis - ifølge Allerslev - ret til selv at bestemme, hvem de ønsker som gæster på diskoteket.

Men hvis en gruppe aggressive racistiske unge mennesker af anden etnisk herkomst optræder beskidt, intimiderende, truende og voldeligt over for de øvrige etniske danske gæster på diskoteket på grund af deres patriarkalske kulturelle og religiøse baggrund, og slet ikke ønsker at købe noget som helst at drikke, men bare vil sidde på de bedste pladser og glo ondt på de andre gæster, ja, så betragtes det af Anna Mee Allerslev som racisme og diskrimination, hvis man smider dem ud fra diskoteket med besked om, at de ikke skal vise sig igen.

Hvem er det lige som diskriminerer hvem i nattelivet, Anna Mee Allerslev?

Henrik Brøndum, Hugo Pieterse, Brian Rosberg, Jens Hansen, Jack Jönsson, Søren A. Jensen, Henrik Jensen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Nielsen

Ole, du siger kommunen ikke kan dokumentere en konsekvent diskriminationspolitik, men det udelukker vel ikke at diskriminationen finder sted og bør tages seriøst? Er ret sikker på at der både eksisterer racistiske dørmænd og racistiske indvandrere og at begge dele bør tages seriøst for at der kan blive plads til alle der ellers opfører sig ordentligt.

Michael Kamp

Ole kravl venligst tilbage i dit hul

Nu er spørgsmålet ikke om at man vil acceptere kriminelle indvandrere og deres opførsel, men at man ikke ”sorterer fra” pga. hudfarve hvilket er ulovligt. Det vil du også have opdaget havde du bare brugt 2 min på at læse hvad der rent faktisk stod i teksten.

Min svigersøn har sågar oplevet at gå i byen med min datter, hvor han fik følgende at vide ”vi lukker ikke nogen ind af din slags”. Han vil vide hvilken ”slags” dørmanden mente han var, hvor dørmanden blev truende og gav ham tre sekunder til at fise af med trusler om tæsk. Min datter var grædefærdig.

Det skal lige siges at min svigersøn aldrig har været straffet, er veltalende, endda bedre end gennemsnits danskeren, og er læge.

Så jo diskrimination på baggrund af hudfarve er absolut at finde i nattelivet.

Charlotte Harder, Henrik Brøndum, Niels Mosbak, Moh Abu Khassin , Marie Jensen, Niels Duus Nielsen og Marianne Rasmussen anbefalede denne kommentar
Marianne Rasmussen

Bemærk at diskriminationen stort set altid sker over for mænd med anden hudfarve eller udenlandsk udseende. Hunkøn har man intet imod.

Det er ikke bare diskrimination men kønsdiskrimination.

Henrik Brøndum, Lars Dahl og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Jonathan Smith

Jeg vi så gerne give mit besyv med, og håber det kan tages som en anekdotisk beretning, uden at jeg skal påsættes den ene eller den anden etiket, pga. hvad jeg har oplevet.

Det er nogle år siden jeg holdt op med at gå i byen, på de steder hvor det handler om høj musik, dans etc. - jeg orkede det ikke mere, pga. det meningsløse koncept, hvor man får forværret sin tinnitus, og ikke kan føre en ordentlig samtale.

Der er i øvrigt tale om København C, Ø, N og V, jeg skal ikke kunne sige, om mønsteret er det samme andre steder, og har slet ingen erfaring med provinsen.

Jeg har adskillige gange i løbet af den ti-års periode jeg gik i byen, oplevet ankomsten af en gruppe på typisk fem-seks drenge med "military cut", og mellemøstlig/nordafrikansk udseende, der i løbet af kort tid fuldstændigt kunne ødelægge stemningen, i det område af beværtningen de nu holdt til.

Dette med en aggressiv udstråling, der fordrede at man skulle slå blikket i jorden, og glide af på åbenlyse provokationer, og med en så pågående adfærd, over for den kvindelige del af vores selskab, at mine veninder følte sig chikaneret og utrygge. Jeg kan bekræfte at der blev uddelt udsagn som "luder" som en Hr. Ole Brockdorff beskriver længere oppe, men ironisk nok, kun når tilnærmelserne blev bestemt afvist.

Det resulterede som regel i, at vi tog vores tøj og gik, og fandt et andet sted at more os, -man går jo ikke i byen, for at føle sig truet og chikaneret. På vejen mellem de forskellige beværtninger, skulle man i øvrigt helst slå blikket i jorden, og glide af på evt. provokationer, hvis man mødte en tilsvarende gruppe.

Hvis nu det var sket een gang, ville jeg slå det hen, som en uheldig hændelse, men det skete mange gange, det var faktisk reglen, uden mange undtagelser, når en, som ovenfor beskrevet, gruppe ankom.

I øvrigt havde jeg en kort overgang en kæreste, der havde en ven der var bøsse, og også så "bøsset" ud. En ekstremt sympatisk fyr, og på ingen måde provokerende. For ham var det ikke nok at slå øjnene ned, han blev flere gange skubbet og truet inde på to forskellige diskoteker af selvsamme klientel, og en enkelt gang, hvor jeg dog ikke var med, fik han regulær tæsk på gaden, af en tilsvarende gruppe.

Nå, men vi fandt efterhånden ud af, at frekventere de steder, hvor vi oplevede at det sjældent skete. Disse steder var ikke støvsuget for folk med mellemøstligt/nordafrikansk udseende. Slet ikke faktisk.

De var bare som regel sammen med et par dansk udseende venner/veninder. Eller de var bare to sammen, og havde ikke "military cut" (en frisure), eller nogen aggressiv attitude. Faktisk var disse ofte folk man kom i hyggelig snak med, og som den kvindelige del af vores selskab, efter eget udsagn, tændte lidt meget på, pga. deres flotte mørke træk.

Jeg kan virkelig godt forstå, at hvis man har en forretning at køre, så lærer man af erfaringen, og forsøger at skabe et sted med en stemning, hvor folk føler sig tilpasse, så de ikke undgår/forlader stedet, som vi gjorde. Hvordan skal man ellers få det til at løbe rundt?

I andre debatter om det samme emne, har jeg læst mig til, at yderligere motivation for beværtningernes ejere, er at sikre en rimelig balance mellem mænd og kvinder, idet at de omtalte grupper, så godt som aldrig medbringer egne kvindelige veninder.
Og ydermere, at der tilsyneladende er en tendens tl, at de omtalte grupper ikke køber andet end en sodavand i løbet af en aften, hvilket yderligere skulle bidrage til den dårlige forretning.

Det første kan jeg bekræfte at have konstateret, det sidste har jeg ingen idé om er sandt.

Når alt det er sagt, så er jeg ikke i tvivl om, at mange med mellemøstligt/nordafrikansk udseende bliver nægtet adgang, uden at de havde i sinde at optage ovenstående adfærd, og det er ulykkeligt, og det må føles krænkende, uden tvivl.

Men jeg tror ikke på at den almindelige grund er racisme. Det er den sikkert indimellem, men jeg tror den mest almindelige grund er, at man har et erfaringsgrundlag, og hvis det peger i en bestemt retning, fører det naturligt til fordomme, der så i nogle tilfælde er ubegrundede.

Man kan jo også ræsonnere, at skulle denne adfærd skyldes racisme, skulle også folk med østasiatisk udseende, eller kvinder med mellemøstligt/nordafrikansk udseende blive nægtet adgang, og det er, i min erfaring, ikke tilfældet.

Søren A. Jensen, Brian Rosberg, Vivi Rindom, Jens Hansen, Henrik Jensen, Jack Jönsson og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Jonathan Smith

@Marianne Ramussen

Du skriver:
"Bemærk at diskriminationen stort set altid sker over for mænd med anden hudfarve eller udenlandsk udseende. Hunkøn har man intet imod.
Det er ikke bare diskrimination men kønsdiskrimination"

Jamen kan du da ikke se, at der hermed netop ikke er tale om racisme eller diskrimination?

Hvis det var racisme, blev kvinderne også nægtet adgang.

Hvis det var kønsdiskrimination blev de europæisk udseende mænd også nægtet adgang.

Derudover er dit eksempel helt blottet for, at det er den absolutte undtagelse at kvinder fra mellemøsten/nordafrika overhovedet tropper op på diskoteker, cafeer eller værtshuse.

Min fordom, som jeg egentlig tror er ret godt funderet i realiteterne, er at de bliver nægtet det/indoktrineret af deres familie.

Du skal ikke fortælle mig at unge mellemøstlige piger har særlige gener, der gør at de ikke er lige præcis så nysgerrige, virile og grænsesøgende som alle andre. Selvfølgelig ville de møde op, hvis ikke det indebar så store konsekvenser for dem.

Helt generelt, kan jeg egentlig godt forstå, at det fører til animositet mod mandlige grupper af mellemøstlig/nordafrikansk afstamning, at de gladeligt indlader sig på forhold, med danske frigjorte piger, men samtidigt insisterer på at holde deres egne piger i et jerngreb, og nærmest konsekvent forhindrer et "dansk mand - mellemøstlig pige" forhold. Og at de danske piger kun bliver potentielle ægtefælder, hvis de konverterer.

Sidst jeg slog raten op, var det i omegnen af 95-98 af indvandrede piger fra bemeldte områder, der gifter sig med mænd fra deres hjemland, eller mænd af samme etnicitet, her i DK. Du skal ikke bilde mig ind, at det er de danske mænd der er uvillige til at gifte sig med de smukke mellemøstlige piger.

Henrik Brøndum, Hugo Pieterse, Søren A. Jensen, Brian Rosberg og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Frank Hansen

Der er også et andet aspekt, som diskussionen ikke fanger. For en del år siden fik jeg i opdrag at underholde syv japanske stewardesser, som havde nogle dages ophold i København. Efter en særdeles vellykket middag, hvor chefkokken var ovenud begejstret for de smukke gæster, som jeg havde bragt til min sædvanlige italienske restaurant, ville damerne gerne på diskotek. Det var en fredag aften, og jeg besluttede at aflægge et besøg på det førende diskotek beliggende på Kongens Nytorv. Jeg blev dog lidt betænkelig, da jeg så en umådelig lang kø af ventende gæster. Der var imidlertid intet problem. En dørmand havde spottet os på lang afstand og førte os forbi den lange kø og lod os komme ind foran flere hundrede gæster, der var kommet før os. Jeg lod høfligt de syv damer gå ind før mig og blev derefter øjeblikkeligt stoppet af en anden dørmand, som ikke havde fattet sammenhængen. Først da det blev klart, at de syv stewardesser var mine gæster fik jeg lov til at komme med ind. Derefter blev et selskab smidt væk fra et bord ud til dansegulvet og vi fik tilbudt de attraktive pladser.
Et par uger senere fik jeg den ide at besøge det pågældende etablisement igen, men denne gang alene. Efter at have ventet i nogen tid blev jeg afvist af en dørmand, som tilsyneladende undrede sig over, hvordan jeg dog nogensinde kunne komme på den tanke, at jeg havde en chance for at komme ind.
Det er ganske klart hvad der sker. Et diskotek fungerer bedst, hvis der er rigeligt med unge smukke kvinder. Det er derfor meget lettere at komme ind, hvis man selv medbringer attraktivt kvindeligt selskab. Modsat betyder dette, at grupper af mænd, som måske af kulturelle årsager lader deres egne kvinder blive hjemme, har meget sværere ved at komme forbi dørmanden. Anna Mee Allerslev, der selv er meget smuk, har næppe haft personlige erfaringer med denne problemstilling.

Henrik Brøndum, jens peter hansen, Jens Hansen, Torben Nielsen, Søren A. Jensen og Jonathan Smith anbefalede denne kommentar

Dette er min personlig erfaring.

Jeg er født i Afrika og kom til Danmark i en alder af 5 . Er næsten 30 nu, så det nogen år siden jeg brugte mine weekender på aktivt at gå i byen. Det er dog ikke mere end 1halvt år siden jeg oplevet den sidste afvisning.

Jeg kan stadig huske den dag i dag hvor flovt, krænkende og hjælpeløs man følte sig når man som den eneste blev afvist ved døren.

Undskyldningerne var mange: ”Vi har lukket nok ind i aften.” ”Du kan ikke komme ind med de sko” Har du medlemskort” Og klassikeren ”Dette er en privat fest og du står ikke på listen. Sjovt nok gjorde alle andre.

Har endda prøvet at tage hjem, skifte sko også var det pludselig bukserne den var galt med.

Det var ca. 8/10 af stederne der afviste mig også var der kun værtshusene tilbage - Det skam også hyggeligt nok, men der er så få unge disse steder. Hvilket resulteret i jeg fuldstændig droppet byturene, for jeg kunne tydelig mærke, at jeg var en stop klods for deres byture da vi skulle fra sted til sted indtil der var ”gevinst”

Når der så kom fokus på problemet ændret de bare taktik. Fx. at mine venner ikke måtte komme ind og jeg gjorde eller skifter dørmand ud med udlændinge, så det jo ikke diskrimination !?

Hvorfor anmeldte jeg det så ikke ? - Det gjorde jeg også. En aften på strøget kom der en politi patrulje tilfældigt forbi, som jeg snakkede med og dørmændene holdt fast i deres forklaring – Politiet forklaret de intet kunne gøre da der ikke var beviser nok.

Den dag i dag når kollegaerne vælge at tage i byen, tør jeg stadig ikke tage med - For tænk, hvis jeg skulle stå tilbage ved døren.

Hvis der nogen der tvivler på min historie, så syntes jeg de skal tage med mig i byen i indre København. Hvis vi bliver lukket ind giver jeg en øl også videre til næste :)

Charlotte Harder, Henrik Brøndum, Marie Jensen, Viggo Okholm, Niels Duus Nielsen, Kasper Hviid, Moh Abu Khassin og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Kasper Hviid

For noget tid tilbage havde en af mine bekendte en midlertidig tjans som dørmand, og han fik ganske rigtigt besked på ikke at lukke "sorte" ind.

Det burde ikke være så svært at komme problemet til livs. Spørgsmålet er nok hvorvidt der inderst inde er politisk vilje til det. Hvis kommentarsporet her giver et hint om folkestemningen, kan jeg godt forstille mig at nogle politikere vil være lidt tilbageholdene med at få gjort alt for meget ved det.

Lars Dahl, Charlotte Harder, Henrik Brøndum og Moh Abu Khassin anbefalede denne kommentar

I denne debat savner vi Mihail Larsen, Robert O, Frederik Stjernfelt, Jens Martin Eriksen og de andre højtuddannede ligeretsforkæmpere. Hvordan knækker de denne nød?

Moh Abu Khassin , Henrik Brøndum, Carsten Munk, Niels Duus Nielsen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Er der forskel på at være censor, og at have en bevilling til at drive offentligt festetablissement?

Hele problematikken er et skoleeksempel på, hvordan man med et velvalgt tema starter generaliserende fordomme og polarisering i en ellers vigtig debat. Muslimske mænd gør dit og gør dat. Danske mænd gør dit og gør dat. "Vi" og "de".

Robert Kroll

Racisme, kønsdiskrimination , religiøst forordnet diskrimination af andre religioners tilhængere ( du må f eks kun gifte dig med en af "vores egne"), diskrimination efter religiøst tilhørsforhold ( vi vil ikke have muslimer eller katolikker eller jøder eller hinduer o s v indenfor) er alt sammen noget , som oftest kommer af de enkeltes kulturelle baggrund - og det problem kan man ikke fjerne med love og straffe.

Man kan med love og straffe "lægge låg" på problemet, så man ikke kan se det i dagligdagen, men vil man udrydde problemet, så kræver det et "langt sejt træk" og en masse omtale, som viser hvor tåbeligt og taberagtigt det er. at se ned på andre og diskriminere p g a religion, køn , etnisk oprindelse o s v.

At fundamentalistiske religiøse mennesker ( det være sig kristne, jøder, muslimer m v) altid vil være et problem for os andre p g a disse "frelstes" indbyggede intolerance , er der nok ikke meget at gøre ved.

Viggo Okholm

Nu ville det jo være dejligt med et muslimsk pift i denne diskussion ikke mindst fra den hårde kerne af machofyre,som mener de har ret til at være hvor de er helt på egene præmisser.Men desværre læser de nok ikke en avis som Information.
Kultur,religion og køn er vidt forskellig go hold da op,hvor ville det være skønt hvis de muslimske kvinder tog mod til sig og begyndte at dukke op på diskoteker med elelr uden tørklæde,og selvfølgelig er det tilladt at fravælge alkoholen.

Søren A. Jensen

Mandana Zarrehparvar og Niels Erik Hansen, centerleder for Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination har i 15-20 år kendt til og vel ligeså længe arbejdet med problemet ”diskrimination i nattelivet”.
Det var længe. Og åbenbart med ringe resultat.
I stedet for at nedlægge nattelivet, kunne rådgivningscenteret passende rådgive disse utilpassede, se andres indlæg, om, hvordan man opfører sig i denne for dem så fremmede kulturs natteliv.

I øvrigt burde nævnte center se på integrationsborgmesterens opfordring forleden år til, at en gruppe jøder holdt sig væk fra et multikulturelt arrangement på Nørrebro.
Og borgmesterens accept af Hizb-ut-Tahrirs diskrimination af selv samme borgmester, som ved mødet for nyligt i Nørrebrohallen var henvist til at benytte en sideindgang beregnet for kvinder.

Jeg går stærkt ud fra, at mit indlæg igen slettes på grund af sidstnævnte bemærkninger.

Mit indlæg var mere for at pointere hvordan der bliver set igennem fingrene med den form for diskrimination. Og at det har store konsekvenser for den unge der ikke kan deltage i den social aktivitet med fx sine studie kammerater.

Det medføre desværre så at folk gruppere med folk i samme båd og lufte deres frustrationer og bitterhed af at blive afvist gang på gang på uheldige måder.
Det dem du ser sidde, på stationer og strøg i nattelivet.

Hvis det vold man vil til livs, så hvorfor ikke videreudvikle fx hooliganregisteret til også at omfatte nattelivet eller medlemskort.

@ Henrik Jensen - Røvhuller findes i alle afskygninger. Er det så ikke bare at få dem tagget og bannet ?

Viggo Okholm

Mohamed H:
jeg er lidt nysgerrig og undskyld,hvis du føler jeg er "fordumsfuld" men kan du forklare årsagerne til at muslimske piger ikke deltager i det samvær som bl.a. diskoteker har for de fleste af nutidens unge/yngre en overgang?
Hvad er det der gør at vi ikke ser disse piger/kvinder i sociale sammenhænge,det gælder iøvrigt også koncerter m.v. Mændene kan jo godt være der selvom der nydes alkohol af nogen?
Min pointe her er at hvis piger/kvinder fra muslimske kredse var der så ville "machoadfærden" mod bl.a. de danske piger være langt mere afdæmpede.
Har jeg ret?

Marie Jensen

Vold og chikane i nattelivet er rædsomt og det er klart at natklubber og lign. vil gøre meget for at holde uromagere ude af fra deres steder. Derfor har man dørmænd med beføjelse til at bestemme, hvem der lukkes ind på etablissementet. Så langt er jeg med...

Men det gør mig ked af det og flov at læse Mohammeds indlæg, fordi det for mig lyder som rendyrket racisme at en (går jeg ud fra) venlig og ordentlig ung mand med mørk hud ikke må komme ind sammen med et selskab af unge med lysere kulør. Det er ikke bare tarveligt og ubehageligt for dem det går ud over - det er ulovligt uanset, hvordan man vender og drejer det.

Når dørmændene sorterer i gæsterne bør det ske på baggrund af enten: kendskab til at personen tidligere har opført sig truende eller voldeligt; truende eller på anden måde ubehagelig adfærd eller kendt tilknytning til bande eller lign. Dørmændene ved da godt, hvem der giver problemer og hvem der ikke gør og at afvise alle med en "forkert" hudfarve også selvom de ikke er truende er det er slet og ret diskrimination.

Det er ikke noget, Mohammed bare skal finde sig i fordi, der er nogen, der også er mørke i huden, der har været ubehagelige. En lys dansker skal vel heller ikke straffes for at der er nogle rockere, der opfører sig ubehageligt? Det er forbudt at diskriminere på grund af hudfarve og det er forkert hver gang det foregår. Jeg er rystet over at det bare bliver slået hen, som en helt rimelig konsekvens af at der er nogle unge fra Mellemøsten og Nordafrika, der ikke er rare at møde i nattelivet.

Det er heller ikke rimeligt at tillægge ham alle mulige holdninger til kvinder, som han slet ikke har givet udtryk for i sit indlæg.

Til Viggo Okholm 25.06.2013 12:49
Din kommentar er et godt eksempel. Hvorfor finder du på, at bede Mohamed H. forklare dig noget om et eksempel på nogle piger, som du, og ikke han kender?
Jeg kunne med samme logik stille dig følgende spørgsmål, med henvisning til min nysgerrighed: Kan du f.eks. forklare mig, hvorfor så mange kristne danske småpiger rotter sig sammen mod 'rødhårede' piger. Eller hvorfor kristne danske piger, synes det er sjovt at brændemærke en klassekammerat, og optage det på deres telefoner og sende det rundt på internettet?
Et af kernepunkterne i disse forhold finder jeg at være: Kan nogen forklare mig, hvordan så mange natklubber og diskoteker i så mange år har kunnet praktisere denne form for diskrimination uden at nogen har fundet det værd at gribe ind? Og kan nogen forklare mig, hvorfor sagen, som den står nu ikke løber over hos de, der forleden ønskede fyring, udvisning, standret osv. i ligestillingens og anti-diskriminationens navn over for en mand, der af religiøse grunde ikke hilser med håndtryk til kvinder, han ikke kender?
Der er en skævhed her, som medierne deltager i, som uhyggeligvis har genklang i den folkestemning, der er i landet.
Er det i sangen om "antonkraft" (sic!), at Hausgaard indirekte spørger, om demokrati består i at de fleste har ret?

@ Marie Jensen: Jeg forstår dit synspunkt og har sympati for det. Og du slutter med at sige, at det skal Mohammed H. ikke finde sig i. Men det ulykkelige er at det skal han desværre, for der er ikke tilstrækkelig opbakning til det synspunkt at han skal ligestilles med 'rigtige' danskere. 'Rigtige danskere' har nemlig med henvisning til ytringsfriheden vundet retten til at håne, spotte og nedgøre, hvad de lyster, når de lyster. Det er så vidt: at håne, spotte og nedgøre - især fremmede mindretal - er en dansk kerneværdi, ikke mindst hvis det gøres med stolt selvhævdelse.

Viggo Okholm

lars Dahl:
Nu glemmer du vist jeg faktisk starter med at undskylde det som kan opfattes som fordum.
Men selv du kan vel ikke benægte at der også blandt forskellige muslimer findes disse machotyper,som med deres adfærd er med til at sætte disse grænser og hermed skade uskyldige.
Min pointe var at spørge ind til disse kønsforskelle i kultur blandt muslimer. Jeg har personligt den opfattelse at mænd kan være ret så grove når de ikke har kvinder til at dæmpe dem.

Henrik Brøndum

Som naevnt ovenfor af Kasper Hvid kan politikerne ikke loese dette problem - hvor smertefuldt det end er overfor dem der bliver afvist paa et urimeligt grundlag.

Der skal to ting til: De ikke-vestlige indvandrere maa vise, at de husker at tage deres soestre med naar de gaar i byen - og saa maa det goeres lettere for den almindelige rod, der ikke kan foere sig overfor damerne - at blive medlem af en bande, faa et rygmaerke og dermed et andet sted at vaere.

Charlotte Harder

Lørdag blev min søn igen afvist da han var på vej ind et sted i KBH. Han havde de forkerte sko på. Lige efter kom en fyr ind med samme slags sko i en anden farve og et minut efter kom en med samme slags sko i samme farve og samme slags tøj... han blev lukket ind.

Eneste forskel var hudfarven. Min søn er mørk i huden men har et lyst sind og er i byen med sine lyse venner!

Han havde også sin krykke med, for han har en fodboldskade for tiden.
Han har en glad udstråling og er godt selskab på alle måder.

Han er desuden pæredansk.

Stedet var The Drunken Flamingo... en anden gang var det Krasnapolsky. Det er ikke ok!

(Det er ikke et religionsspørgsmål... så alle de der kommentarer om muslimer, har ikke noget med sagen at gøre!)

Lars Dahl, Majbritt Nielsen og Moh Abu Khassin anbefalede denne kommentar
Charlotte Harder

Citat fra en amerikansk ven... Post-racial: We'll pretend not to notice you're black if you'll pretend not to notice you're still getting screwed.

Niels Mosbak, Lars Dahl og Moh Abu Khassin anbefalede denne kommentar
Majbritt Nielsen

Intet nyt under solen der.

Reel ligeløn for lige arbejde, syltet sørme også i stor stil. Så hvorfor så ikke på andre områder også?

Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Jeg ser, at alle mine kommentarer i denne tråd er blevet slettet. Det kan jeg måske takke Lars Dahl for. I så fald tak for din demokratiske rummelighed, Lars Dahl og Information.

@ Viggo Okholm
Jeg så din undskyldning, og det var den, der fik mig på sporet af, hvordan denne form for journalistik får folk til at tænke i 'kasser'.
Jeg har en søn, der ikke blev barnedøbt, men som ville døbes til konfirmation. Men jeg kunne aldrig få den, at han akulle kunne forklare mig, hvorfor nogle af mine gamle kammerater fra landsbyen KFUM-spejdere senere slog sig sammen i indre mission, med kristne livssyn, der jog kvindelige præster ud af landsbykirker osv. osv.
Min pointe er, at vores opfattelse kristendom er rummelig og elastisk. Få danskere har meldt sig ud af folkekirken, fordi nogle kristne amerikanere har myrdet en abortlæge. Men ikke desto mindre vil du have en mand født i Afrika og opvokset i Danmark til at forklare dig, hvorfor muslimer er sådan og sådan. Denne forskruning af tingene ligger i din synsvinkel, og medierne mv. er med til at skrue den forskruning dybere og dybere: Når vi ser på mennesker, vi ikke kender, ser vi dem først og fremmest som FREMMEDE, og hele vores batteri af fordomme styrer så vores måde at ræsonnere på. Sådan var det i gamle dage, når en køwenhawnerdreng endte på bondegårdsferie på min egn. Og dengang kaldte min tante i København det for 'provinsialisme.' Det var dengang synsmåden tilhøre 'et svagere samfundssegment.' Men i dag er det blevet den herskende nationalisme, som forsvares af kulturprofessorer og universitetsfilosoffer.

@ Kristian Randlev. Jeg kan ikke huske om jeg har klikket dig for en stødende kommentar, men klart, hvis jeg er blevet stødt, så har jeg klikket. En sletning må du drøfte med Information. De har den redaktionelle frihed.

Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Lars Dahl. Måske er det den gamle sandhed om, at det er pengene, der bestemmer. Jeg er ikke abonnent. Hvis du er abonnent, kan det vel ikke gå, at du bliver stødt.

Eller også er det simpelthen fordi, som Bob Dylan sang: "The naked truth is still taboo whenever it can be seen".

Dette citat af Bob Dylan fik jeg faktisk også en gang slettet af Information. Men nu står det her altså igen - så længe det varer.

Kristian Randlev.
Din fantasi løber af med dig. Styrer, siger de unge. Hvis jeg har ment, at din kommentar har været stødende, så har jeg klikke dét. Det er min ret og mulighed. Jeg opfatter det som en del af de demokratiske spilleregler - og jeg må sige, at jeg synes rummeligheden er stor. Jeg har nogle gange kommentarer, som jeg tænker: "Aargh, mon det går?"Men jeg har vurderet dem overfor spillereglerne, og tænkt, at de var forsøget værd. Og..
Jeg abonnerer ikke på Information eller nogen anden dansk avis. Og Kasper Hviid. Jeg har andre erfaringer med Informations redaktion, end de du refererer til. Og jeg vil rgne med, at det, kunne der være andre der har. Dine kender jeg ikke.
Men jeg synes, at den diskrimination som alt for mange fremmede, som vi kalder dem, udsættes for, er et alt for vigtigt emne til at småfornærmethed skal stå i vejen.
Vi kan af kommentarerne og artiklen danne os en teori om eller et billede "bandens anatomi."
1. En årsag til at unge fremmede mænd færdes i flok er nok, at de føler sig utrolig udsatte, når de færdes alene.
2. Den udsathed kan starte helt fra barnsben, og oplevelsen kan være, at ens forældre ikke kan beskytte én mod den salgs udsathed (Det fortæller en blandt mange, Charlotte Harder, herover). Hvis forældrene heller ikke magter at rumme barnets frustration, så kan der være en øget risiko for at den unge vil søge 'støtte' i kammeratskaber.
3. Oplevelsen af at der gælder andre regler for dig end for 'flertallet' giver dig god undskyldning for at indføre normer og regler, der kun gælder for dig.
Dette fænomen har vi kendt længe, og der gælder i mit hoved den samme 'logik' for både rockerbander, og alle andre typer bander.
4. Dertil er der en risiko for en bandestyrkende faktor: at man kan komme til penge gennem loyalitet, og uden samfundsanerkendte kvalifikationer. De gælder også for alle bander, mafiaer, osv.
Nå. Det her, synes jeg ikke kræver mere end en 10. kl. afgangsprøve, og lidt eftertænksomhed, at komme frem til. Og jeg synes, at det peger på at primærindsatsen stadig må være at mindske skellene i samfundet.

Kasper Hviid

aarhusculture.com: "I was baffled beyond words when the security told me plainly: “Sorry, no blacks allowed tonight.”

Dette passer godt sammen med den dørvogter jeg omtalte tidligere, som havde fået besked på at holde "sorte" ude.

Charlotte Harder, Moh Abu Khassin og Lars Dahl anbefalede denne kommentar
Peter Olesen

Apropos Randlevs Dylan-citat, så er et af den politiske korrektheds snedigste kunstgreb, at fremstille virkeligheden som en fordom. Således også i dette tilfælde.

Virkeligheden er, at weekend-luften, i langt de fleste danske byers druk-distrikter, er tyk af, primært, tilflytter-testosteron, både inde på beværtningerne, og på de omkringliggende gader.

At dørmændene (som ofte selv er tilflyttere) beslutter, eller beordres til, at kaste det potentielt krænkende, bredmaskede net ud over aftenens ansøgere, beror næppe på racisme, men derimod på massiv, bitter empiri og ejerens cost-benefit hensyn.

Et register kunne være en del af løsningen, men det løser ikke problemet udenfor beværtningerne og i området.

Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Charlotte Harder - At afvise modpartens argumentation som vrøvl uden at forklare, hvorfor det er vrøvl, er noget vrøvl. Thi der er intet erkendelsesmæssigt kød på et sådant udbrud.

Charlotte Harder

@Kristian Randlev, Jeg har meget stor tillid til at andre egentlig også kan læse, så jeg nøjes bare med at påpege det.

Charlotte Harder

@Lars Dahl, jeg har vanskeligt ved at genkende det billede, du tager mig til indtægt for:

"2. Den udsathed kan starte helt fra barnsben, og oplevelsen kan være, at ens forældre ikke kan beskytte én mod den salgs udsathed (Det fortæller en blandt mange, Charlotte Harder, herover). Hvis forældrene heller ikke magter at rumme barnets frustration, så kan der være en øget risiko for at den unge vil søge 'støtte' i kammeratskaber."

Der er vist ikke noget af det, som jeg har skrevet, der bare kommer i nærheden af den tolkning.
Jeg har såmænd klædt min søn rigtigt godt på til at håndtere fordomme og han har et rigtigt godt selvværd, så han kan ryste på hovedet af den håbløse uvidenhed, men det er et irritationsmoment, når han og venner og veninder bare gerne vil ind samme sted og have en hyggelig aften.
Han er en velfungerende, veluddannet og ret voksen ung mand, der ind i mellem går i byen for at hygge sig med sine venner af begge køn, og de er meget danske at se på alle sammen og på ingen måde provokerende, heller ikke af udseende. Han er bare mørk i huden og oplever ind i mellem at blive udsat for racisme. Når det sker er det nærmest pinligt åbenlyst. Det stemmer meget godt overens med Kasper Hviids information fra en dørvogter, der har fået besked om at holde sorte ude.

Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Charlotte Harder - Netop fordi jeg kan læse, kan jeg se, at Peter Olesens indlæg var det stik modsatte af vrøvl. Så du må øve dig i at læse.

M.h.t. Lars Dahl, så er han vant til, at sorte er nogen, der opvarter ham i bedste kolonistil, når han på danske skatteyderes regning skal forestille at udføre "ulandshjælp" i deres lande i Afrika. - Men nu bliver han sikkert stødt igen, så det kan jo være Information udraderer mit indlæg igen.

Peter Olesen

Charlotte Harder:

Dit fokus er forfejlet, og du skøjter rundt på overfladen af problemet. Din søns irriterende og ærgerlige erfaringer er virkningen - ikke årsagen.

Da ingen af os, heller ikke restaurationsindehavere og dørmænd, ville overleve særligt længe ved at starte hver ny dag helt blanke, på et kognitivt nulpunkt, er vi alle nødt til at støtte os til det allerede erkendte.

Det allerede erkendte, i denne sammenhæng, er at nogle grupper af tilflyttere simpelthen er lig med ballade i nattelivet. Weekend efter weekend efter weekend...

Da en dørvogter, i sagens natur, ikke har tid til dybdeborende personlighedsanalyser og kælne terapeutiske samtaler med hver enkelt ansøger i køen, generaliserer han på baggrund af det allerede erkendte. Der er ingen anden mulighed. Den selektion vælger du at kalde "racisme". Jeg kalder det sund fornuft.

I restaurationsbranchen, som i mange andre brancher, giver det ingen mening at opføre sig racistisk. Det drejer sig udelukkende om omsætning, og at få så mange igennem tælleapparaterne som overhovedet muligt. Racisme er lig med færre penge i kassen, fuldstændigt som ballade og slagsmål er det.

Jeg kan sagtens forstå, at din søn bliver irriteret og provokeret, men du er nødt til at skrotte din letkøbte forklaringsmodel, og grave et spadestik dybere.

Jeg ser ingen anden mulighed end at sende dit lidet debat-fremmende "vrøvl" tilbage, og bede dig om at få styr på kausaliteterne.

Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Jeg har fået dårlig samvittighed over at skrive så negativt om Lars Dahl. Han er god nok, og har sikkert gjort meget gavn i Afrika og andre steder. Hvis han altså overhovedet er den Lars Dahl fra etnografi på Århus Universitet i gamle dage, som jeg formoder.

Det eneste, jeg kan have imod ham, er, hvis han udstøder mine eller andres kommentarer her på Information med klik på "Stødende kommentar". Det synes jeg ikke, man skal gøre - det er jo en slags kvælningsforsøg. Så hellere argumentere imod dem.