Nyhed
Læsetid: 2 min.

Internationalisering vil presse studerende til mere brugerbetaling

Halvdelen af alle studerende skal ifølge regeringens nye internationaliseringsstrategi om syv år tage en del af deres uddannelse i udlandet. Det vil føre til øget brugerbetaling på uddannelse, påpeger studerende og universiteter
Indland
24. juni 2013

Det vil reelt føre til øget brugerbetaling, hvis markant flere studerende skal studere i udlandet. Sådan lyder advarslen fra universiteterne og de studerende selv, efter at regeringen med sin nye internationaliseringsstrategi har sat som et mål, at halvdelen af alle studerende på videregående uddannelser skal udenlands i løbet af deres studietid.

Omkring 17 procent af de danske studerende tager i dag til udlandet, og en undersøgelse fra UNI-C viser, at det i 2009 kostede hver femte studerende penge at rejse ud.

»Den aggresive politiske målsætning om, at 50 procent skal rejse ud, vil ifølge vores beregninger føre til en fordobling i antallet af studerende, der vil opleve brugerbetaling i forbindelse med deres uddannelse,« siger Jakob Ruggaard, formand for Danske Studerendes Fællesråd.

Formanden for Danske Universiteter, Jens Oddershede, vurderer, at de studerendes bekymring for øget brugerbetaling er berettiget: »Vores erfaring er, at en hel del udvekslingsteder kan være svære at komme ind på, uden at den studerende skal lægge ekstra penge, så øget brugerbetaling er bestemt en bekymring.«

Camilla Hutters, der er souschef på Center for Ungdomsforskning, påpeger, at selv om de fleste er enige i intentionen om øget internationalisering, så er der risiko for yderligere pres på de studerende.

»Man bliver nødt til at tænke interna-tionalisering lidt bredere end studie-ophold i udlandet, for med de mange ekstra studerende på de videregående uddannelser, så vil der være mange, der på grund af økonomi eller familie ikke har den mulighed,« siger hun.

Minister: Ingen tvinges til noget

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) mener, at internationaliseringsplanen sikrer de studerende bedre ved blandt andet at gøre det muligt at låne op til 100.000 kroner til studieafgifter i udlandet. »Vi har ikke nogen ambitioner om mere brugerbetaling på uddannelse, og der er ikke en eneste studerende, der bliver tvunget til noget,« siger uddannelsesministeren.

Jakob Ruggaard fra Danske Studerendes Fællesråd sætter dog spørgsmålstegn ved, hvor frivilligt det reelt bliver for de studerende at rejse udenlands.

»Når flere tager ud, så vil der automatisk opstå et pres for også at skulle have udlandsophold på dit cv – uanset om du har råd eller ej,« siger studenterformanden, der foreslår at lave en følgegruppe, som kan holde øje med brugerbetalingens omfang.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Hansen

I USA vil vil bankerne have mere profit fra de studerende, de bliver dybt forgældet, inden de skal ud og finde et job som ikke er der. Sådan skabes nutidens slaver.

http://www.nwitimes.com/news/local/govt-and-politics/student-loan-intere...

Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen, Peter Jensen, Peter Ole Kvint og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Sikke en ambition! Hvad med at de danske universiteter var så gode og frie igen, at de kunne levere den optimale forskning og undervisning? Udlandet er fra et uddannelsesmæssigt synspunkt stærkt overvurderet.

Torben Nielsen, Peter Jensen, Dorte Sørensen og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

"Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) mener, at internationaliseringsplanen sikrer de studerende bedre ved blandt andet at gøre det muligt at låne op til 100.000 kroner til studieafgifter i udlandet. »Vi har ikke nogen ambitioner om mere brugerbetaling på uddannelse, og der er ikke en eneste studerende, der bliver tvunget til noget,« siger uddannelsesministeren."

Er det ikke en klar tilståelse fra Østergaard mv. om mere brugerbetaling ind i de danske uddannelser. Det bliver grotesk når Østergaard samtidig bedyrer ingen ambition om øget brugerbetaling eller tvang.

Hvorfor arbejdes der ikke for lige mulighed til uddannelse på verdensplan - her kunne udgifterne betales ved, at de længere uddannelser ikke fik en så høj løn efter ente uddannelse. Det må trods alt være bedre at have et arbejde med indhold end at skulle gøre rent efter andre ol.

Steffen Gliese

Langt de fleste med videregående uddannelser, Dorte Sørensen, tjener mindre end en faglært håndværker. Men det er evident, at samfundet må oprette de stillinger, som akademikerne med indholdsuddannelser kan bestride til fordel for samfundet, kontinuiteten, verdensforståelsen. Fremtidens arbejdsmarked ligger i høj grad i det regi - efter at tekniske fremskridt har revolutioneret mange klassiske fag, mest prominent dog nok arkæologien.

Steffen Gliese

I øvrigt burde forskningsministeren snarere reflektere over den analyse og kritik, Social Kritik nr. 129 dynger ud over universiteterne. Man har helt misforstået, hvad der er af værdi i samfundet, og hvad der bare er af simpel nødvendighed.

Steffen Gliese

Nej, Michael Pedersen, det er kun en gave for nogen, hvis det har et specifikt formål. Danske universiteter er i en liga for sig selv i den forstand, at de skal servicere det danske samfund, dettes institutioner og dettes kultur og videnskab. På det plan er alle universitetssystemer unikke, og medmindre man ønsker at udforske andre landes universitetssystemer, er det for det meste spild af tid, der går fra fagligheden.

Dorte Sørensen

Peter Hansen
I mine øjne er det godt at de faglærtehåndværkere også har kæmpet sig til en anstændig løn. Deres uddannelse har endvidere kostet skatteyderne mindre end de fleste akademiskeuddannelser. Men de fleste universitetuddannede få dog en løn der ligger i den bedre ende i lønstatistikken.

Steffen Gliese

Nej, Michael Pedersen, det er et system, der satser på at dyrke det, der er af uendelig værdi, frem for det ligegyldige og midlertidige.

Steffen Gliese

Dorte Sørensen, de fleste universitetsuddannelser er gratis i den forstand, at de blot foregår ved siden af de aktiviteter, der alligevel skal foregå. Men vi er selvfølgelig nødt til at stoppe det sindssygt ligegyldige overflodsforbrug og benytte indersiden af hovedet i stedet for.

Steffen Gliese

Michael Pedersen, hvad der er af aktivitet i samfundet, er en politisk beslutning.

Niki Dan Berthelsen

Hvorfor er det at man som studerende skal til at rejse til udlandet?

Jeg er efterhånden træt af at høre om at man helst, som arbejdssøgende nyuddannet, skal have studiejob, praktikophold, udlandsophold og derudover passe en eller anden fritidsbeskæftigelse - gerne noget sport, så man kan være "det hele menneske". Man skal selvfølgelig også have gode karakterer.

At man nu fra politisk side sætter krav, som folk ikke skal tvinges til, dog forventes det at man gør det, (læs: frivillig tvang), kan kun være en merudgift. Og hvorvidt det vil være godt for alle der bliver sendt afsted, det er heller ikke påvist. Jeg tror kun det er de ressourcestærke som får noget ud af sådan et eventyr.

Og man har ikke taget den diskussion om hvordan man vil gribe det an at holde et højt fagligt niveau ved at 25% af en ungdomsårgang - som jo ikke er "mensa-kandidater" allesammen, (mener grænsen er ved 130IQ). I andre lande er det jo netop kun eliten som har adgang, hvor vi skal favne mere bredt og få mere ud af de talenter, store som små, der er. Det må der være nogle eksperter i læring, som kunne hjælpe med.

Man har heller ikke fokus på at få potentielle ansøgere til at vælge rigtigt første gang de vælger uddannelse, altså udover den økonomiske begrænsning. Om man skal lave en eller anden personlighedstest eller noget andet, det bør også undersøges.

Så de udspil Hr. Østergaard fremlægger, virker af alt som udspil fra en chef som vil have målelige resultater, mere end effektive resultater. Det kommer sikkert til at pynte på hans CV, men det hjælper ikke "Danmark A/S".

Henrik Jensen

Niki -

"Hvorfor er det at man som studerende skal til at rejse til udlandet?"

Svaret ligger lige til højrebenet. For snart nogle tiår siden ville Moskvas magthavere skabe et nyt menneske - homo sovjeticus, som blevet fuldkommen løsrevet fra sprog, egn, historie....fra alt, der blokerede marchen mod historiens objektive fakta.

Det er det samme, som sker her. Bruxelles - godt drevet af Tyskland - ser de europæiske folks kærlighed til Frankrig, Danmark eller Grækenland som knaster på vej til fredens projekt...

For dem er det bedre, at ludfattige spanske studerende slås med ludfattige tyske rengøringsdamer om de sorte, underbetalte jobs på Berlins, Hamburgs eller Münchens dyre hoteller...

jens peter hansen

17% tager ud af disse oplever 20% brugerbetaling, altså 3,4% af alle studerende. Det er da klart at jorden går under, når så mange skal betale. Når man i årene efter studentereksamen rejser jorden rundt er det naturligvis også gratis.
På det hold hvor jeg går på Københavns Universitet ( og ja jeg er en oldsag på 68) var der ud af 25 fem der rejste ud. Jeg har mailet med et par stykker af dem og gud hvor har det haft det godt og sjovt. De har fået venner, erfaringer, oplevelser og undervisning for livet. Det var skægt nok næsten alle provinsstudenter,der jo i forvejen har flyttet sig én gang.
Selvfølgelig kan unge mennesker flytte hjemmefra, men det er jo lettere at bo i et forældrekøb, låne hos far og mor og være sammen med vennerne. Stop nu den bekymringskultur.

Morten Stinus Kristensen

Selvfølgelig skal danske unge da ud af Danmark. Vi bor i et lillebitte land, kulturelt er vi temmeligt provinsielle og på mange måder ensporede, så det er da så naturligt som noget kan være, at danske unge skal ud og opleve en verden der ikke er som Danmark. Så kan de se hvor heldige vi er i Danmark, og måske endda komme hjem og sætte endnu mere pris på velfærdsstaten. Det er skræmmende at repræsentanten for Danske Studerendes Fællesråd er skeptisk overfor forslaget, bare fordi danske unge (der er blandt de rigeste af sin slags i verden), måske (!) skal af med lidt kroner. Kroner der alligevel vil have tjent sig selv hjem efter 4-5 cafébesøg i udlandet, hvor en kop kaffe med mælk ikke koster 40 kr. Kom afsted og bliv klogere på verden/Danmark/dig selv, og det kan kun gå for langsomt!

Henrik Jensen

Morten - selvfølgelig skal ungerne da ud i verden....

Hvad var det salig Afzelius sagde: Jeg vil have børn, som sprænger casinoet i luften - og kan fortælle mig om, hvordan det går med de bolivarianske missioner eller byhaverne i Habana.

Men Merkel og Barroso får IKKE mine børn til deres projekt..

Tina Vestergaard

Jeg forstår ikke helt bekymringerne over denne handlingsplan? Sådan som jeg læser den, er der for det første intet, der bliver påtvunget den enkelte studerende. Der er tale om en at lave en incitamentsstruktur, således flere unge har lyst til og lettere adgang til at tage dele eller hele deres uddannelse i udlandet. Erhvervspraktik er også en del af denne internationaliseringsstrategi. Det er jo blot en politisk målsætning, ikke en ny lov?
Derudover så kan jeg ikke se, at det nødvendigvis koster de studerende mange penge at komme ud og studere? Erasmusaftaler er helt fri for brugerbetaling, og du kan få din SU med. Hvis man tager til meget dyre hovedstader i andre lande, kan man selvfølgelig opleve øgede leveomkostninger, men i mange andre lande batter ens su-beløb mere end hjemme i DK. Man behøver jo ikke partout vælge Ivy-Leauge universitetet i NY, hvis man er bange for brugerbetaling, man kan jo også være den Erasmus-aftale universitetet har til Prag fx.
I min optik er den potentielle brugerbetaling, der kommer til at være den enkeltes eget valg.
1. Du bliver ikke tvunget til at tage til udlandet (selvfølgelig skal ingen tvinges til det)
2. Hvis du vælger at tage til udlandet, er der ingen, der tvinger dig til selv-arrangerede ophold (hvor der netop er tuition fees) - faktisk sigter handlingsplanen mod at universiteterne opretter flere udvekslingsaftaler, og gør det nemmere for de studerende at meritoverføre, så man netop får både tuition fee betalt samt sin su med.
Til oplysning kan man jo lige tage et kig på Fivu's handlingsplan, som jeg som studerende synes er rigtig god. Jeg vil da rigtig gerne have, at mine muligheder for at komme til udlandet for at studere bliver bedre - og jeg føler mig absolut ikke tvunget til noget.
http://fivu.dk/publikationer/2013/filer-2013/oget-indsigt-gennem-globalt...

Henrik Jensen

incitamentsstruktur,
handlingsplan
internationaliseringsstrategi
Erasmusaftaler

BINGO.

Steffen Gliese

Erasmus var et udmærket tænkt og afviklet - og der er al for lidt snak om det. Det ændrer ikke på, at Henrik Jensen har ret, og at projektet med at udslette nationale rammer skal bekæmpes med alle midler.

Martin B. Vestergaard

Forståelig bekymring fra de studerende, specielt med Morten Østergaards forsikring om at man da kan låne op til 100 000 kr til studieafgifter.

Men sikke dog en gang vrøvl der er i mange af kommentarerne herinde: Vi har intet at frygte fra at vore studerende kommer ud i verden, det bliver de ikke mindre danske af, snarere tværtimod, det er i hvert fald min erfaring. Det eneste vi skal frygte er at de mister noget af frygten for det fremmede.

Henrik Jensen

Martin -

"det bliver de ikke mindre danske af,"

Hvem har sagt det - her....?

Så vidt jeg kan se, er det et skoleeksempel på en stråmand...

Rasmus Bertelsen

Jeg underviser på et dansk universitet, hvor jeg har både danske og udenlandske studerende, begge grupper er generelt dygtige, talentfulde og flittige. Men jeg tænker, at de unge, f.eks. kinesiske, studerende viser, at de kender deres verden og vores verden, de kan operere i deres verden og i vores verden. De unge danske studerende kender ofte kun vores verden og ingen ved, om de kan operere i de andres verden. Mange job i fremtiden vil kræve ikke blot, at man er god til sit fag, men også at man kan operere i de andres verden. Her er det vigtigt, at danske unge har de færdigheder for at have adgang til de gode jobs.

Steffen Gliese

Jeg synes helt ærligt ikke, Rasmus Bertelsen, at jeg nogensinde har hørt om danske studerende, der ikke havde let ved hurtigt at falde ind, hvor de så end kom hen i den store, vide verden. Det kommer inde fra: når man har et ståsted og er rimeligt sikker på, hvem man selv er, er det ikke så svært.

Steffen Gliese

Ja, Michael Pedersen, jeg har arbejdet i udlandet.

Steffen Gliese

Men bortset fra det, så er de gode job til danske studerende nogle, vi skal skabe her i landet.

Jørgen Christian Wind Nielsen

Hermed fremsendes Forbundet Kommunikation og Sprogs kommentarer til regeringens internationaliseringsplan for de videregående uddannelser ”Øget indsigt gennem globalt udsyn”, samt uddrag af rapporten:

http://cbsobserver.dk/regeringens-internationaliseringsplan