Læsetid: 3 min.

Jægerkorpsets chef ville ikke pådrage sig ansvar for fanger

De danske myndigheder modtog utallige advarsler om det problematiske i at udlevere fanger til de amerikanske styrker i Afghanistan – blandt andet fra Jægerkorpset egen chef. Det fortalte den afghanske fanges advokat Tyge Trier i Højesteret i går
13. juni 2013

Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet og Forsvarsledelsen modtog et hav af advarsler om det problematiske i at udlevere fanger til de amerikanske myndigheder i forbindelse med krigen mod terror. Alligevel valgte de danske myndigheder at ignorere problemerne forud for Danmarks deltagelse i Afghanistan-krigen i begyndelsen af 2002.

Sådan lød det fra den afghanske fange Ghosoullah Tarins beskikkede advokat, Tyge Trier, i Højesteret i går. Tarin kræver 50.000 kr. i erstatning, fordi de danske jægere den 17. marts 2002 udleverede ham og 30 af hans folk til det amerikanske afhøringscenter på Kandahar Air Field. Her blev de angiveligt slået, sparket og ydmyget i en grad, så en af fangerne siden døde af sine kvæstelser.

Nye afhøringer i sagen, som i går blev indledt ved Højesteret, har ifølge Tyge Trier tydeliggjort, at de danske myndigheder trods en række advarsler undlod at tage klart stilling til, hvad der skulle ske med de fanger, som de danske jægersoldater måtte forventes at tage i forbindelse med jagten på al-Qaeda og Talebans topledelse.

Om det var bevidst eller bare sjusk fra de ansvarlige embedsmænd og politikeres side, vil formentlig aldrig blive opklaret. For de implicerede vidner i sagen har tilsyneladende ingen erindring om, hvordan det prekære fangespørgsmål blev diskuteret i forbindelse med Jægerkorpset indsættelse i Operation Enduring Freedom i midten af januar 2002. Og de ansvarlige embedsmænd i Forsvarskommandoen og de to ministerier henviser til, at det var spørgsmål, som de tre myndigheders jurister forventedes at tage sig af.

Væld af advarsler

De danske myndigheder modtog en række advarsler i ugerne og månederne op til Jægerkorpsets kontroversielle udlevering af 31 formodede oprørere til det amerikanske afhøringscenter på Kandahar Air Field.Her samlede USA en lang række mistænkte, som i foråret 2002 blev eksporteret til den konventionsstridige fangelejr i Guantánamo.

Advarslerne til de danske myndigheder kom både udefra og indefra systemet. Det var bl.a. Internationalt Røde Kors, der den 12. februar, flere uger før Tarins tilfangetagelse, råbte vagt i gevær, fordi USA havde tilkendegivet, at man ikke mente, at fanger taget i krigen mod terror var omfattet af Genève-konventionerne.

Også Jægerkorpsets chef, oberst Frank Lissner, advarede i en rapport hjem til Hærens Operative Kommando og Foresvarskommandoen om, at han ikke ville tage ansvar for, hvad der kunne ske med eventuelle fanger, som han overdrog til amerikanerne.

I en ny afhøring af Lissner, som Højesteret gennemførte for nylig, har den tidligere styrkechef ifølge Trier sagt, at han ville være sikker på, at han ikke var ansvarlig, hvis nogle af de fanger, hans enheder tog, senere endte på Guantánamo.

Udenrigsministeriet var desuden bekendt med en række avisartikler fra toneangivende amerikanske medier, heriblandt Washington Post og nyhedsbureauet Associated Press, som alle handlede om fangemishandling i det amerikanske forhørscenter i Kandahar.

Et fire sider langt juridisk notat fra generalauditøren og et følgebrev til forsvarsministeren, som i syv år var forsvundet, advarede også regeringen om, at det kunne være problematisk at udlevere fanger til USA.

’Såfremt det anses for passende’

Den klareste advarsel kom imidlertid ifølge Trier fra USA selv. Den 12. januar 2002 erklærede den daværende amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld, at USA havde tænkt sig at ignorere Genève-konventionerne.

Fanger »vil ikke blive behandlet som krigsfanger, for det er de ikke, men som illegale kombattanter« sagde han. »Som jeg forstår det, har illegale kombattanter teknisk set ingen rettigheder i forhold til Genève-konventionerne.«

Udtalelsen faldt, fire dage før de danske jægersoldater landede i Afghanistan for at deltage i jagten på Osama bin Laden og hans allierede.

Den 19. januar 2002 udsendte USA et såkaldt memorandum, der fastslog, at USA ville behandle fanger »humant og i overensstemmelse med principperne i Genève-konventionerne fra 1949, såfremt det anses for passende og foreneligt med den militære nødvendighed«. (Informations kursivering, red.)

Den sidste sætning var den, der åbnede for alt fra water boarding til internering uden dom af flere hundrede mistænkte på Guantánamo-basen.

»Med alle disse advarsler in mente, hvordan kan man så sige, at man ikke vidste, at USA overtrådte de internationale regler i 2002,« spurgte Tyge Trier i Højesteret.

Han fremførte i øvrigt, at der efter en række nye domme fra Menneskeretsdomstolen i Strassbourg ikke kunne være nogen tvivl om, at danske soldater på mission i udlandet er bundet af både torturkonventionen og menneskeretskonventionen. Dommene fastslår også ifølge Tyge Trier, at Danmark har ansvaret for, hvad der videre sker med fanger, som danske styrker fysisk tilbageholder.

Sagen om Danmarks mulige medansvar for den mishandling, som Ghosoullah Tarin hævder at have være udsat for hos amerikanerne, fortsætter i dag, hvor kammeradvokat Peter Biering har ordet på vegne af Forsvarsministeriet. Sagen bedømmes af syv dommere under forsæde af højesteretspræsident Børge Dahl.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen Sohn
  • Viggo Helth
Steen Sohn og Viggo Helth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu