Læsetid: 2 min.

Justitsminister afviser tysk forbindelse til bomben i Søllerødgade

EL og Demos kritiserer, at Danmark aldrig har kontaktet Tyskland for at høre, om en igangværende retssag mod nynazister trækker tråde til bombesprængningen i Søllerødgade. Morten Bødskov afviser, at det kan være tilfældet
26. juni 2013

Justitsminister Morten Bødskov (S) afviser nu, at den igangværende tyske retssag mod en række nynazister, som anklages for mord, bankrøverier og bombeattentater, trækker tråde til den uopklarede bombesprængning i 1992 i Internationale Socialisters (IS) kontor i Søllerødgade i København. Bombesprængningen kostede den 29-årige Henrik Christensen livet.

I en række svar til Folketingets retsudvalg henviser Morten Bødskov til, at den tyske såkaldte NSU-sag dels drejer sig om overfald på indvandrere, og dels drejer sig om overfald, som fandt sted næsten et årti efter bombesprængningen i Søllerødgade. Hvilket får justitsministeren til at konkludere, at NSU-sagen »ikke umiddelbart skønnes at kunne bidrage med oplysninger af relevans for opklaringen af bombesagen fra Søllerødgade i København i 1992«.

Ifølge justitsministeren har Københavns Politi imidlertid »ikke kommunikeret med de tyske efterforskere herom«, hvilket overrasker Enhedslistens retspolitiske ordfører, Pernille Skipper.

»Det er mærkeligt, at Københavns Politi overhovedet ikke mener, at der er grund til at kigge mod Tyskland. Der er jo et personsammenfald mellem nynazistiske kredse i Danmark og de kredse, som nu er tiltalt i Tyskland,« siger Pernille Skipper.

Retssagen mod det eneste overlevende medlem af Nationalsocialistisk Undergrund (NSU), Beate Zschäpe (samt fire påståede medskyldige nynazister i kredsen omkring NSU), blev i sidste måned indledt i München, efter at forbundsrepublikken i 2011 blev rystet over afsløringen af, at gruppen mellem 2000 og 2007 dræbte otte tyrkiske indvandrere, en enkelt af græsk herkomst samt en kvindelig politibetjent.

Det tyske politi efterforskede ikke på daværende tidspunkt mordene som forbundne eller som højreekstremistisk motiverede. I stedet henviste politiet til interne opgør i kriminelle indvandrermiljøer, mens tabloidpressen omtalte forbrydelserne som »döner-mordene«.

Først da de to andre medlemmer af NSU, Uwe Mundlos og Uwe Böhnhardt, med politiet i hælene begik selvmord efter et mislykket bankrøveri, blev gruppens daværende skjulested, et rækkehus i byen Zwickau i delstaten Sachsen, opdaget.

Efterfølgende har sagen ført til kritik af de tyske efterretningstjenester og har indtil videre kostet fem højtstående efterretningschefer deres stilling.

Højresporet blev koldt

Herhjemme har venstrefløjen de seneste to årtier kritiseret Københavns Politi og Politiets Efterretningstjeneste (PET) for ikke i tilstrækkelig grad at have fokuseret på det såkaldte højrespor i forbindelse med opklaringen af bombesprængningen, men i stedet holdt alle muligheder åbne – herunder at IS selv kan have stået bag bomben.

Foreningen Demos efterlyser derfor i sit nyhedsbrev, at justitsministeren undersøger, om der i forbindelse med den tyske efterforskning/retssag fremkommer oplysninger, som er relevante for Søllerødgadesagen.

Ifølge nyhedsbrevet er det blandt andet allerede kommet frem under retssagen i München, at én af de afdøde i 1995 i et brev til en af de tiltalte beskrev, hvordan de skulle rejse til Rostock for at købe våben og derefter fortsætte til Danmark, hvor bekendte skulle være værter under opholdet. Endvidere nævnes en række personer med kontakter til Danmark og resten af Skandinavien.

I dag kalder Tove Jensen fra Demos det for »uforståeligt«, at Morten Bødskov på forhånd udelukker muligheden for, at den tyske efterforskning kan give nye spor til opklaringen af Søllerødgadesagen.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kirsten Kjellerup

Gider Morten Bødskov ikke tage sit ansvar på sig og gøre sit arbejde ordentligt, eller hvad er han bange for?