Kan en lov om åbenhed vedtages i mørke?
Siden den 1. maj har bl.a. Information og Jyllands-Posten forgæves ventet på at få aktindsigt i dokumenter vedrørende den planlagte evaluering af offentlighedsloven, som justitsminister Morten Bødskov (S) meldte ud dagen før.
Den 8. maj meddelte ministeriet Information, at man ikke kunne overholde lovens tidsfrist på 10 dage, men avisen kunne forvente svar på aktindsigten »inden for 3 uger fra i dag«, dvs. i slutningen af maj. Jyllands-Posten havde fået lovning på et svar senest den 6. juni. Men ved deadline havde ministeriet endnu ikke besvaret aktindsigterne.
Det betyder, at oppositionen mod lovforslaget vil have et ringere kendskab til rækkevidden og dybden af den planlagte evaluering af lovforslaget, når Folketinget i dag skal vedtage lovforslag L 144.
I modsætning til ordførerne fra SRSF-regeringen samt Venstre og Konservative vil ordførerne fra Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti være henvist til den offentliggjorte aftaletekst i den »supplerende aftale«, som Morten Bødskov indgik om lovforslaget den 30. april og udsendte som en pressemeddelelse.
I korthed går den planlagte evaluering ud på, at Ombudsmanden om tre år skal vurdere, om to af lovens mest omstridte paragraffer, der vil føre til mindre åbenhed, er blevet korrekt fortolket efter deres hensigt. Det er § 24 om ministerrådgivning og den såkaldte folketingspolitikerregel i § 27, stk. 2. Evalueringen skal udarbejdes på bagrund af de eventuelle klagesager over de to paragraffer, ombudsmanden modtager i 2014-16. Derefter vil Justitsministeriet så lave en redegørelse, som udtrykkeligt også »generelt« skal belyse »de regler, der indebærer mere åbenhed i den offentlige forvaltning«, og ministeriets redegørelse kan forligspartierne så vælge at tage op i Folketinget. Formentligt kan det tidligst ske i den folketingssamling, der påbegyndes i efteråret 2017.
Vigtig aftale for Bødskov
Supplementsaftalen fra den 30. april 2013 var utvivlsomt et forsøg fra regeringens side på at komme den voksende kritik af lovforslagets indskrænkninger af åbenheden i møde. Kritikken havde især drejet sig om de to paragraffer, som nu skulle evalueres.
»Jeg mener, at evalueringsordningen sikrer et godt og solidt grundlag for, at Folketinget og offentligheden kan følge med i, at ministerbetjeningsreglen og folketingspolitikerreglen ikke bliver det tagselvbord for lukkethed, som kritikere af lovforslaget har fremført,« som Morten Bødskov var citeret for i pressemeddelelsen, der fulgte med teksten til den supplerende aftale.
Også forligsparterne var citeret for at lægge vægt på, at kritikken havde gjort indtryk, og at evalueringen skulle lægges i kompetente hænder:
»Det er derfor meget positivt, at denne opfølgning nu formaliseres og lægges i hænderne på Folketingets Ombudsmand,« som Jan. E. Jørgensen (V) udtrykte sig, mens Tom Behnke (K) anerkendte den »usikkerhed debatten om offentlighedsloven har skabt«, og derfor fandt også han det »relevant at følge lovens brug i praksis.«
Få timer senere fandt Ombudsmanden det imidlertid påkrævet selv at udsende en pressemeddelelse med et korrektiv til det indtryk, Morten Bødskovs udspil havde efterladt:
I »pressen« har det været »fremme, at ombudsmanden skal evaluere den nye offentlighedslov«, udtalte Jørgen Steen Sørensen, men det indtryk var forkert. Ombudsmanden skulle »alene redegøre for, om myndighedernes praksis er i overensstemmelse med visse bestemmelser i den nye lov«, og den supplerende aftale lagde »efter min opfattelse ikke op til, at ombudsmanden skal evaluere loven, herunder dens hensigtsmæssighed.«
Dette fandt Jørgen Steen Sørensen »anledning til at understrege«, og samtidig havde han »noteret mig den supplerende aftale«.
På den baggrund var det nærliggende at bede om aktindsigt i ministeriet for at få belyst, om der var eller havde været usikkerhed om rækkevidden af den proces, som Ombudsmandens evaluering skulle indgå i. Et vigtigt og fremhævet formål med en offentlighedslov er at give presen mulighed for at behandle »aktuelle« spørgsmål.
Hvis Justitsministeriet havde imødekommet Informations og Jyllands-Postens aktindsigter inden for lovens ti dages frist, kunne det eventuelle problem enten være belyst nærmere eller afkræftet, inden Folketinget i dag har tredjebehandling af lovforslaget.
Normalt at de trækker i langdrag
Både den gældende offentlighedslov og det nye lovforslag understreger nødvendigheden af, at begæringer om aktindsigt især fra pressen skal behandles »snarest«. I bemærkningerne til Mortens Bødskovs L 144 understreges det derfor, »at anmodninger om aktindsigt i sager, der er klart identificerede, og som inde-holder et begrænset antal dokumenter, som ikke kræver en nærmere gennemgang eller overvejelse, færdigbehandles i løbet af 1-2 arbejdsdage efter modtagelsen af aktindsigtsanmodningen.«
L 144 fastsætter derfor en kort frist, medmindre der er tale om omfattende sagsbunker: »En anmodning om aktindsigt skal færdig-behandles inden syv arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvist ikke er muligt«, som der står i § 36 i L 144.
Netop den korte frist på syv arbejdsdage i ukomplicerede sager fremhæves af regeringen som et af 26 elementer, hvormed L 144 vil udbygge åbenheden i den offentlige forvaltning. Kun »undtagelsesvist« kan fristen overskrides.
Men som Information har påvist, lever standarden i de fleste ministerier for besvarelse af aktindsigter hverken op til den gældende lov eller den nye offentlighedslov. Baseret på oplysninger om 1.352 sager om aktindsigt fra 14 ministerier i 2011-12 viste avisens opgørelse, at kun 36 procent samlet set blev besvaret indenfor den gældende tidsfrist på 10 dage. For de 129 sager i opgørelsen, som var fra Justitsministeriet, var billedet endnu grellere: 80 procent havde overskredet tidsfristen, og besvarelsen af flere end hver fjerde sag havde trukket ud i mere end to måneder.
Bødskov har gjort det før
Forud for at Folketinget den 26 . februar havde førstebehandling af L 144, kunne Information skrive en næsten enslydende artikel. Dengang havde ministeriet undladt at besvare avisens aktindsigt i dokumenter vedrørende tilblivelsen af den oprindelige aftale om den nye offentlighedslov, som blev indgået mellem regeringen og V og K fra efteråret 2012.
Først da ministeriets manglende besvarelse var blevet rejst i Retsudvalget, modtog avisen aktindsigten flere uger efter Folketingets førstebehandling. Den bestod af 121 A4-sider med delvise overstregninger, men det fremgik, at regeringens K-udvalg den 22. august 2012 havde truffet beslutning om at igangsætte diskussioner om offentlighedsloven med V og K, og at Morten Bødskov allerede den 27. september var blevet enig med de to partier. Det fremgik også, at ordførerne for SF og RV havde fået en ganske kort frist til at deltage i et »statusmøde« om justitsministerens aftale med V og K, hvis tredje og endelige version blev offentliggjort i begyndelsen af oktober. Endelig viste det sig, at Venstre havde betinget sig, at hvis aftalen skal ændres, kræver det enighed mellem de fem partier.
Det kører for mørklægningsminister Bødskov. Ændringsforslag fremsat af LA, DF og Enhedslisten debatteres ikke engang, men stemmes blot ned. Alt imens sidder Bødskov og surfer på sin smart-phone. (Ifølge DR2's morgenmagasin).
Det begynder godt - det kan kun blive endnu bedre med tiden - om natten er alle katte grå!
Det må da efterhånden være gået op for de fleste, at mørkelægningsminister Morten Bødskov udelukkende fungerer som en sølle lakaj for de uhyggelige antidemokratiske kræfter i EU-systemet med deres skjulte politiske kommissærer i korridorerne på Christiansborg, hvilket bedst illustreres af den bedrøvelige kendsgerning, at oppositionspartierne Venstre og De Konservative som tidligere regering gennem 10 år, også uden videre stemmer ja til denne afskyelige lov, der i al sin enkelhed går ud på at skabe en centralistisk tillukket stat i lighed med det tidligere antidemokratiske DDR-regime.
Grundlovens fædre vender sig lige nu i deres grave af skam og sorg over slænget af ryggesløse og ansvarsløse folkevalgte politikere fra Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre og De Konservative, som rent ud sagt ”urinerer” på ånden og sjælen i Danmarks Riges Grundlov af 1849, og i morgen den 5. juni skal vi så alle høre disse simple politiske løgnere og manipulatorer stå rundt omkring i landet og hylde vores forfatning i deres skåltaler.
Vend dem alle ryggen på Grundlovsdagen i foragt og vrede.
Alle nationens 4,1 millioner vælgere burde strømme ud i gaderne med de 15.000 medlemmer i Dansk Journalistforbund som frontsoldater i vild protest over denne grove indskrænkning af demokratiet som verdens bedste politiske styreform for alle frihedselskende mennesker på kloden, for nu bliver der i fremtiden lukket op for en helvedesport af løgn, manipulation, fortielse, magtmisbrug og magtfuldkommenhed over for nationens indbyggere, hvad enten vi har en SRSF-regering eller VK-regering, for de er alle fuldstændig korrumperet af EU i Bruxelles.
Nu kan mørkelægningsminister Morten Bødskov så med stor tilfredshed rejse af sted til årets Bilderberg-møde i England, hvortil han er inviteret som VIP hos New World Order-segmentet, og her lade sig hylde af klodens superkapitalister og supersocialister, der i nydeligt samspil går konsekvent efter at nedbryde samtlige nationalstater i de vestlige demokratier, og som endegyldigt vil udvande Danmarks Riges Grundlov af 1849 ved hjælp af folkevalgte danske politikere, som vi alle troede ville beskytte vores land mod autoritære former.
Men når vi alle sammen om ganske kort tid mærker de første konsekvenser af den nye offentlighedslov, så vil det i anstændighedens og hæderlighedens navn trods alt være rimeligt, at vi alle husker på det faktum, at vi ikke kun skal vende mørkelægningsminister Morten Bødskov og SRSF-regeringen ryggen i foragt og vrede. Husk også lige Venstre og De Konservative, som drømmer om en tilbagevenden til regeringsmagten, for de er lige så meget korrumperet af EU-systemet og New World Order-segmentet.
Vi oplever et ufatteligt landsforræderi mod Danmark i denne tid.
Jeg vil hermed gerne opfordre alle landets fagforeninger til at varsle generalstrejke.
Fra i dag bliver det enhver seriøs opposition og fri presses opgave at betvivle alle ministerielle udsagn med henvisning til, at de er ministerens partsindlæg i en politisk debat. Det er nu helt officielt, at vi ikke kan bruge centraladministrationens oplæg som et neutralt grundlag for den offentlige debat.
Per Hansen fra DJØF har gjort sig selv til en omvandrende vittighed (hvis man synes at den slags er sjovt) hver gang han stiller sig op og ævler om de neutrale embedsmænd - ansæt ham på Frilandsmuseet med pudret paryk eller hyr ham til den næste film om Struense som en af Ove Høegh-Guldbergs lakajer.
Ole Brockdorff, din harme er berettiget og forståelig, men jeg vil nu alligevel gøre opmærksom på at der ikke findes mange 'supersocialister' i Bilderberg-arrangementerne. Medmindre at 'super' i sig selv betyder at 'socialisme' glider komplet i baggrunden.
Løgnene og de nyttige idioter er mange; det har netop på direkte tv kunnet overværes at Karina Lorentzen gentog løgnene om den 'enige' offentlighedskommission, hvor der altså blev afgivet dissens fra et mindretal af kommissionsmedlemmerne, som med rette frygtede for tilsidesættelse af 'afgørende demokratiske hensyn'.
Ebberød folketing.
Da Tyskland angreb Danmark i 1940, var det et angreb på vores demokratiske retsstat.
Hvad sker der i dag?
Én ting KAN vi gøre.
Husk de politikere, som stemmer for mørklægning, på næste valgdag.
Husk de politikere, som stemmer for mørklægning, på næste valgdag.
Husk de politikere, som stemmer for mørklægning, på næste valgdag.
Husk de politikere, som stemmer for mørklægning, på næste valgdag.
Kruuse;
det er en sørgelig lap - når vi nu kan se at resultatet af et valg kan have meget vidtrækkende betydning for en politikers forvaltning af sine synspunkter forud for samme.
Den der ønsker at skjule noget kan man ikke stole på.
Første gang, jeg læste en kommentators standpunkt om, at Danmark var ved at udvikle sig til en bananrepublik, trak jeg på smilebåndet. I dag d. 4/6 2013 er smilet stivnet.
Var det ikke bankdirektør Varnæs, der rev mørklægningsgardinerne ned i maj 1945 ? Skal de virkelig op nu igen ? Denne gang blot med det formål at undgå lys over mørkets gerninger
I sandhed endnu en sort dag for Danmark og for demokratiet. Vi skal åbenbart igen til at kæmpe for vores frihed, men hvordan bekæmper man udemokratisk fremfærd med demokratiske midler, når 85.000 danske borgere ikke kan fremtvinge andet end et overbærende smil fra magthaverne ?
Jeg er mest nervøs for, hvad formålet med denne mørklægning er.
"........ den planlagte evaluering af loven". Skulle der ikke have stået den planlagte evakuering af loven ?
Til programmører: Skriv en kode som optæller antallet af ord og parser tekst fra databasen gennem et array, grupperet efter de respektive ords længde og ved hjælp af en random-kommando erstatter tilfældige brudstykker af teksten med sorte bjælker af tilsvarende længde som de udvalgte ord.
Send dit arbejde til samtlige danske aviser og medier, og få dem til at integrere scriptet ved alle udtræk fra artikeldatabasen.
Morten Bødskov: "Ved du, hvad klokken er? Jeg skal nå et fly!"
Fremtidigt svar: "Ja, det ved jeg godt, men jeg fortæller det først, når flyet er lettet!"
Dette er vel i bund og grund meningen med at forsinke offentliggørelsen af lovforslag, og det bør vel ramme Morten Bødskov som en boomerang engang i alle mulige sammenhænge. Papudskæring fremmer som bekendt forståelsen. ;-)
Er der ikke en journalist eller et medie der kunne få sagen for en domstol? Hvis ikke protesterne gør indtryk så må man jo eskalere det og se om dommerne tør tage opgøret.
L144 gives Danmark for at skjule politiske forbrydelser, der enten allerede er sket eller er planlagt til at kunne ske
Justitsministeriet bør, efter en hundrede årrig, gammel "grundlov".i dag i virkelighedens verden nedlægges.
Hvorfor, vil spørgsmålet så nok være?.
Svaret er lige så enkelt, som spørgsmålet: Modifiseringen, som skyldes morderniseringen, tilvejebragt af pollitiske ("hængerøve"), skrevet i parantes, for ikke at gøre "helheden" alt for "brutal".
Enten retter vi os efter den, eller vi ændrer den. Tillægslove og alle andre "fidusmagerier", skal bare smides udenbords.
Lad os bare starte forfra: I "den danske grundlovs OND", så uvidende, de end måtte være, om "nutiden", virker den alligevel for "mig", i dag, som mine fremtidsmuligheder.
NB: Det er nok på tide, at få fjernet alle tillægs og forvirrings love, og lade "FOLKET", stemme om en ny "GRUNDLOV".
" De har jo slet ikke gjort deres arbejde godt nok.
Nu da der ikke længere er nogen grund til fremover at fejre Grundloven dagen, skulle natuligvis have inddraget denne denne fridag i samme åndedrag.
Det ville have været godt for bruttonationalproduktet og konkurenceevnen.
Med andre ord er der ikke udvist rettidig omhu.
Det naturligvis nås i løbet af efteråret."
Det er historien om vognhjulene og sporet.
Engang imellem skal vejen rettes af - ellers fortsætter man i søvne ad samme spor.
Har de 120 politikere, der stemte for denne skammelige lov overhovedet læst og forstået grundloven? Heri står der ganske tydeligt, at der aldrig kan tillades censur at genindføres. Og det er netop det, der sker på den mest sleske og luskede måde nu, hvor man med snedige formuleringer kan indføre censur, samtidig med at man kan benægte, at man gør det.
Det kaldes bla. for 'post-demokrati'.
Dette forgiftningsprojekt udføres i så tilpas små doser ad gangen, at 'kroppen', samfundet, menneskene vænner sig til det. Langsom forgiftning indeholder mulighed for benægtelse via sandsynlighed (plausible deniability). Det er et statskup i slow motion.
Og må jeg lige tilføje, at selve måden, det er sket på, røber intentionen hos dem, der har været tovholdere på projektet. Lukkethed omkring beslutningsprocessen betyder, at lukkethed er selve formålet. Herefter ved vi med sikkerhed, at det ikke bliver den sidste lukkede dør, vi kommer til at glo på.
Tillad mig STÆRKT at anbefale Johannes Aagaards kommentar ovenfor!
Johannes Aagaard:
"Hvordan selvstændigt tænkende politikere kan acceptere sådan en begrænsning skriger simpelthen til himlen."
Selvstændigt tænkende parlamentarikere vil uvægerligt kunne indse, at den fraværende offentlighed er uacceptabel. Sådanne personer har sædvanligvis den fornødne integritet, der gør at de undlader at støtte og fremme, hvad de har erkendt er utåleligt.
Det må være en no-brainer at udlede, at de fleste parlamentarikere umuligt kan beskrives som 'selvstændigt tænkende'. Hvilke andre logiske forklaringer kunne der ellers tænkes, som kunne give plausible bud der forklarer den besynderlige opbakning til lovforslaget?
Jeg er prøvet at grave lidt i paragrafferne men har svært ved at finde nogle klare retningslinier og domme om det. Er der nogen der har et dybere kendskab til Grundlovens paragraf 65 (hensigt om offentlighed i forvaltning) og evt om der er nogle retslige afgørelser heraf?
Jeg skal understrege at jeg har læst det meste jeg kunne finde af mere forklarende og diskuterende karakter. Jeg er mest ude efter hård jura.