Læsetid: 5 min.

Kommission: Højere produktivitet giver os mere frihed

Historisk har vi primært omsat højere produktivitet i mere fritid og højere offentligt forbrug, siger Produktivitetskommissionens formand, Peter Birch Sørensen. Han mener, at politikerne bør gøre, hvad de kan for at gøre danskerne mere effektive
Peter Birch Sørensen, der udover at være formand for Produktivitetskommissionen også er økonomiprofessor ved Københavns Universitet og tidligere overvismand, mener, at højere produktivitet først og fremmest er vigtig, fordi den velstand, der fører med sig, giver os flere valgmuligheder.

Malte Kristiansen

29. juni 2013

Den danske produktivitetsudvikling har siden midten af 1990’erne haltet efter de lande, vi normalt sammenligner os med. Derfor er alle økonomer enige om, at danskerne skal blive mere effektive. Men hvad skal vi i det hele taget med en øget produktivitet?

Ifølge formanden for Produktivitetskommissionen, Peter Birch Sørensen, så er højere produktivitet først og fremmest vigtig, fordi den velstand, det fører med sig, giver os flere valgmuligheder.

»Så er det et led i den almindelige politiske diskussion, om det så skal omsættes i højere privatforbrug, højere offentligt forbrug, mere fritid eller for eksempel investering i et bedre miljø,« siger Peter Birch Sørensen, der udover at være formand for Produktivitetskommissionen også er økonomiprofessor ved Københavns Universitet og tidligere overvismand.

Han peger på, at danskerne historisk har valgt at veksle en del af produktivitetsfremgangen til mere fritid og højere offentligt forbrug.

»Den reallønsfremgang, vi har fået af stigende produktivitet, har historisk været en afgørende årsag til, at vi har sat arbejdstiden ned. Vi har kunnet sætte arbejdstiden ned, uden at folk skulle gå ned i levestandard. Produktivitetsfremgangen har også været baggrund for, at folk har accepteret at skulle aflevere en større del af lønnen til det offentlige, så vi kan få mere offentligt forbrug, og så det offentlige kunne investere i bedre miljø for eksempel,« siger Peter Birch Sørensen.

Dermed er stræben efter øget produktivitet ikke nødvendigvis det samme som at stræbe efter større materiel velstand.

»Højere produktivitet bliver omsat i forskellige goder. Ikke bare højere privatforbrug, men også i de andre ting,« forklarer Peter Birch Sørensen.

Kommissionsformanden understreger samtidig, at produktivitetsstigninger ikke betyder, at pisken skal svinges hårdere.

»Nogle opfatter det, som omman skal løbe endnu hurtigere og stresse endnu mere. Men det er jo ikke ægte produktivitetsfremgang. Ægte produktivitetsfremgang kommer ved, at vi får mere ud af den samme indsats, eller kan frembringe det samme med mindre indsats. Det er noget andet, end at man skal løbe stærkere,« siger Peter Birch Sørensen.

Produktivitet og ledighed

Produktivitetskommissionen, som regeringen nedsatte i foråret 2012, og som inden udgangen af i år skal have afsluttet sit arbejde, skal identificere, hvor produktivitetsudfordringen er størst og komme med svar på, hvordan den kan løses.

Og både på kort og langt sigt er der positive effekter ved at sætte produktiviteten i vejret, mener Peter Birch Sørensen.

»På kort sigt kan højere produktivitet bidrage til at få genetableret den konkurrenceevne, som blev undergravet af udviklingen i det foregående årti.«

Det skyldes, at lønnen på kort sigt ikke stiger i samme grad som produktiviteten. Dermed bliver Danmark mere konkurrencedygtigt i forhold til udlandet, og det kan medvirke til, at beskæftigelsessituationen forbedres.

På længere sigt vil lønnen stige i samme takt som produktiviteten. Det skyldes, at når vi producerer mere pr. time, vi arbejder, bliver vi også mere værd, og derfor stiger lønnen. Og det er den stigende velstand, der giver os flere valgmuligheder, påpeger Peter Birch Sørensen.

– Jeg tror, at mange tænker, når vi bliver mere effektive, behøver vi at være færre folk for at lave det samme?

»Der har altid været en frygt for, at højere produktivitet vil føre til stigende arbejdsløshed. Men vi har i en periode på mange hundrede år oplevet produktivitetsstigninger, og det har jo ikke ført til en permanent stigende arbejdsløshed.« Peter Birch Sørensen forklarer mekanismen med, at når konkurrenceevnen på kort sigt forbedres, så giver det øget efterspørgsel fra udlandet, og når reallønnen på længere sigt stiger, så stiger købekraften og privatforbruget også. Og det gør ifølge Peter Birch Sørensen, at der stadig vil være efterspørgsel efter arbejdskraften.

»Man kan bare se på, hvad der er sket historisk. Den enorme stigning i produktiviteten, vi har haft, når man kigger over en længere periode, den har ikke ført til, at vi i dag har en rekordhøj arbejdsløshed.«

– Men er der en effekt på ledigheden på kort sigt?

»Højere produktivitet fremkommer ofte i kraft af nogle teknologiske nyskabelser, der giver nye profitable investeringsmuligheder. Faktisk er det sådan, at de virksomheder, der er bedst til at øge produktiviteten, ofte også har en bedre udvikling i beskæftigelsen, fordi de kan udvide deres markedsandele, de investerer mere og skaber dermed efterspørgsel efter arbejdskraft andre steder i økonomien.«

Behov for fokus på produktivitet

– Er produktiviteten det største problem i dansk økonomi?

»Ja, det vil jeg tillade mig at sige.Nu har vi gennem forskellige reformer bragt os i en situation, hvor vi har ganske godt styr på den langsigtede finansiering af vores velfærdsstat. Vi har rustet os til at kunne finansiere vores velfærdsordninger, selvom vi får et stigende antal ældre i forhold til erhvervsaktive.«

– Hvis man nu gennemførte alle de forslag, I har foreslået og de forslag, som I senere vil fremlægge, hvornår vil man så kunne høste effekten af de produktivitetsstigninger?

»Noget af det kan virke relativt hurtigt, men meget af det vil være længe om at slå igennem. Ofte kræver højere produktivitet, at der bliver foretaget nogle investeringer, eller at der f.eks. indføres en mere hensigtsmæssig regulering, der skaber mere konkurrence mellem virksomhederne. Det fører så gradvist til højere effektivitet, men det er noget, der har en vis horisont,« forklarer Peter Birch Sørensen.

»Vi har prøvet at lave en vurdering af, hvad der realistisk kan opnås indenfor en 10-årig horisont. Med ambitiøse reformer burde det ikke være urealistisk at hæve produktivitetsvæksten med omkring en halv procent om året i gennemsnit over den næste 10-årsperiode.«

– Hvor lang tid vurderer du, at man skal have et meget intensivt fokus på produktivitet, for at vi har indhentet noget af det efterslæb, der er?

»Jeg tror, det kræver en løbende, vedholdende indsats. Bl.a. fordi der er en tendens til, at det politiske system hele tiden producerer nye regler og nye former for regulering. Så der er løbende et behov for at standse op og spørge: Er de regler, vi udstak i fortiden, stadig relevante? Kan de undværes, eller kan de ændres, så de er mere smidige? Sådan noget som at give hele regelværket et serviceeftersyn, som vi anbefaler at gøre med erhvervsreguleringen og med alle de regler, der styrer arbejdsprocesserne i den offentlige sektor, det er noget, man er nødt til at gøre med jævne mellemrum,« siger Peter Birch Sørensen.

»Man kan håbe, at det politiske system vil vie disse spørgsmål ekstra opmærksomhed i de kommende år. Danmark har et produktivitetsefterslæb, og derfor er der brug for en periode, hvor vi i særlig grad fokuserer på, hvad vi kan gøre for at indhente det efterslæb.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Elmose
  • Lina Hansson
  • Kristian Rikard
Kim Elmose, Lina Hansson og Kristian Rikard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flemming Scheel Andersen

Erik Hamre

Hvis det nu skulle blive moderne i liberalismen at begynde at tænke sig om, så melder jeg mig gerne under fanerne.
Men jeg vil se et, mindst eet bevis først

Flemming Scheel Andersen

Erik Hamre

Kunne du uden at båse mig inde i dine forestillinger om fløje, prøve at forklare mig hvorfor du synes at livskvalitet kun er et rent materielt anliggende og om du tror du selv er kommet til verden ud fra det synspunkt af dine forældre??

Claus Jensen

Man kan ikke i et kapitalistisk system, som pr. definition handler om materiel vækst og stadig øget forbrug, pludselig vende sig om og sige til arbejderen, at han egentlig bare burde være glad for det han har og ikke mere.

Så er det dog en bedre skrøne at binde ham på ærmet, at han kan gå gennem nåleøjet og få sin løn i himlen, for af den tro vækkes han ikke, når rigmandens børn gør grin af hans fladtrykte næse mod ruden til deres eget bugnende bord.

Claus Jensen

Man kan ikke i et kapitalistisk system, som pr. definition handler om materiel vækst og stadig øget forbrug, pludselig vende sig om og sige til arbejderen, at han egentlig bare burde være glad for det han har og ikke mere.

Så er det dog en bedre skrøne at binde ham på ærmet, at han kan gå gennem nåleøjet og få sin løn i himlen, for af den tro vækkes han ikke, når rigmandens børn gør grin af hans fladtrykte næse mod ruden til deres eget bugnende bord.

Steffen Gliese

Nej, Erik Hamre, frihed kan jo aldrig være liberal, for liberal i politisk forstand handler jo netop om at rage til sig til, mens frihed i socialistisk forstand handler om at gøre det nødvendige og dele det, der kommer ud af det. Liberale forsøger at tale solen sort ved at gøre det tvangselement, vi er underlagt, til friheden selv.

@Flemming Scheel Andersen.

Jep, det er en uvane det med fløjene.

Jeg mener faktisk slet ikke at livskvalitet er et materielt spørgsmål. Så du har misforstået mig.

Min mening som tilsyneladende gik tabt, var dels ideen om øget produktivitet betyder mere arbejdsløshed hvilket jeg er uenig i.

Derfra gik jeg så videre til at sige at hvis man måler livskvalitet ud fra udelukkende hvor meget nogen har af materielle goder i forhold til andre, så vil dem der har mindst pr. definition altid være 'ofre' for produktiviteten/kapitalismen.

Det er jeg også uenig i, fordi livskvalitet for mig, og nok også for mange andre, hænger meget sammen med frihed. Herunder friheden til at træffe valg og leve på den måde som jeg selv mener er mest hensigtsmæssig uden at blive opdraget på, afgiftsbelagt osv. af en kæmpestor formynderisk stat. Jeg er også gerne fri for at blive beskyttet mod mig selv af samme stat. At have muligheden for at skabe et liv for mig og familie som flugter med mine værdier og ikke diverse politikere og embedsmænd. Friheden til at forfølge mine mål og drømme.

Det er min defintion af livskvalitet og jeg ofrer gerne både en god portion sikkerhed og materiel velstand for den frihed.

Obs.

Jeg vil gerne understrege at 'frihed' i det ovenstående er en fundamental personlig værdi og ikke newspeak for 'at rage til mig' som Peter Hansen skriver.

Flemming Scheel Andersen

Erik Hamre

Vi får sikker lejlighed til at debattere det glimrende emne frihed er.

Bl. a. og friheden, som nogle tror, er i modsætning til staten eller som andre tror er mulig p.g.a. staten. Om friheden overhovedet kan ekserceres for nogen uden at andres indskrænkes og om ikke det er disse forhold vi bl.a.har samfundet til at beskytte den svage i mod den stærke.

Men jeg er da glad over at vi kan enes om at levestandard er uvæsentlig uden at medtage livskvalitet. Blot du så anerkender at for nogle er den personlige frihed mindre vigtig end for dig og mig og at de derfor måske vægter andre ting højere og det må vi så indrette os på hvis vi er i mindretal.

Sider