Læsetid: 3 min.

Kommunerne er usikre på deres økonomi

Det bunder i økonomisk usikkerhed, når kommunerne vælger at holde igen med at bruge de penge, de har til rådighed, vurderer to professorer forud for de afgørende forhandlinger om næste års kommunaløkonomi
Borgerne skal ikke forvente, at kommunerne bruger opsparingen på at højne serviceniveauet i for eksemepel ældreplejen.

Kåre Viemose

11. juni 2013

3,5 milliarder kroner. Sådan lyder Økonomi- og Indenrigsministeriets bedste skøn lige nu over, hvor mange ubrugte midler kommunerne vil have i 2013. Finansminister Bjarne Corydon (S) og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) vil gerne have kommunerne til at forsikre om, at pengene bliver brugt, så de kan bidrage til at skabe vækst.

Men det er et udtryk for usikkerhed om den økonomiske fremtid, når kommunerne allerede ved de afsluttende forhandlinger om næste års kommunaløkonomi, som finder sted i disse dage, kan skønnes at have så stort et mindreforbrug på årsbasis. Det mener Poul Erik Mouritzen, professor ved Syddansk Universitet, og Ove K. Pedersen, professor ved Copenhagen Business School.

»Den enkelte kommunes situation er i høj grad afhængig af, hvad alle de andre kommuner gør. Det er der usikkerhed om, og derfor er hver enkelt kommune nødt til at være på den sikre side. Alle kommuner helgarderer, fordi de ikke ved, hvad de andre 97 kommuner gør,« forklarer Poul Erik Mouritzen.

Kommunernes Landsforening, KL, ønsker, at regeringen løsner de økonomiske tøjler, som kommunerne er underlagt. Det gælder blandt andet regler, der straffer de kommuner, som bruger blot en krone mere end budgetteret.

»Problemet handler om styringssystemet. Dem, der skal fordele pengene, er usikre på, hvilke rammer de har over de næste to-tre år, og derfor sparer de, hvor der er gode grunde til det. Det sker ud fra forventningen om, at de får brug for pengene senere hen. Det kan være en fornuftig prioritering ud fra et langsigtet perspektiv,« siger Ove K. Pedersen.

Et større fokus på et langsigtet økonomisk perspektiv vil også være til gavn for velfærdssamfundet som helhed, vurderer professoren.

»Vi er inde i en periode, hvor der de næste fem-syv år kommer en kraftig ændring i velfærdsbehovene på grund af den aldrende befolkning. Det kunne argumentere for, at man ændrede økonomistyringen, så man lagde budgetter flere år ud i fremtiden. Det vil være rettidig omhu at begynde på den omstilling nu med en flerårig ramme for de enkelte kommunalbestyrelser. Det vil give dem fleksibilitet og et større rum at prioritere indenfor.«

Gennem de seneste år har kommunerne under ét været gode til at overholde deres budgetter, og de har brugt færre midler end budgetteret. Men i flere år under Fogh- og Løkke-regeringer skred de kommunale budgetter ofte.

»Vi har været vant til, at kommunerne ikke overholdt deres budgetter. Det har man så valgt at gøre noget ved med budgetloven. Der har man så lavet et sanktionssystem, som gør, at kommunerne er tilbageholdende, fordi de er bange for at blive straffet. De sidste fem-seks år har man forsøgsvist forsøgt at lave nogle ændringer i budgetstyringen, men man har ikke for alvor haft nogle erfaringer med, hvad der sker, når man laver straffeforanstaltninger i den størrelsesorden, som tilfældet er nu, hvor der nærmest er krone for krone. Man har simpelthen ikke haft fantasi til, at kommunerne ville lægge sig så langt under budgetterne, som de gør,« forklarer Poul Erik Mouritzen.

Ingen skattenedsættelser

Kommunalpolitikerne kunne også vælge at bruge de ubrugte midler til at øge serviceniveauet i eksempelvis ældreplejen eller give eleverne i folkeskolen flere undervisningstimer, men det skal borgerne heller ikke forvente, mener Ove K. Pedersen.

»Penge er ikke identisk med et serviceniveau, hvis de enkelte decentrale ledere rent faktisk mener, at de kan yde den politikerbestemte service ud fra de midler, de bruger. Det er jo et stærkt argument, og så kan man lave en opsparing, som kan bruges, når der er mere brug for det. Man kan faktisk sige, at kommunerne er begyndt at prioritere, sådan som regeringer i 15 år har ønsket, de skulle gøre. Kommunerne er begyndt at tage ansvaret for deres prioriteringer – også udadtil, hvor de tager det politiske ansvar i stedet for at skyde skylden på Christiansborg,« siger Ove K. Pedersen.

Når kommunerne de seneste år har haft flere penge i kommunekassen, end de har brugt, kunne skattenedsættelser komme på tale i kommunalbestyrelserne rundt om i landet. Men det kommer ifølge Poul Erik Mouritzen ikke til at ske.

»Det er kontraaktivt, at kommunerne kræver penge ind fra borgerne via skatter for at sætte dem ind på bankbogen. Det skaber ikke vækst, og det er i virkeligheden regeringens problem. At have penge i banken giver kommunerne frihedsgrader på længere sigt. Derfor kan en skattenedsættelse begrænse kommunalpolitikernes frihedsgrader på længere sigt,« vurderer Poul Erik Mouritzen.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristian Rikard
Kristian Rikard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Utryghed, mangel på tillid til fremtiden og frygt for straf er årsagen til, at der samles lagre til de dårlige tider.

"Der var et yndigt land.."

Kristian Rikard

Jeg synes, at Casper Dalls artikel ret godt belyser den faktiske udvikling og forklaringerne her på.
Så tak for det!