Læsetid: 9 min.

Mor var prostitueret

Maria Lorentzen (tv) og Rusla Møller har til fælles, at deres mødre har ernæret sig ved at sælge sex. Men deres holdninger til prostitution er vidt forskellige. Den ene mener, at sexkøb skal forbydes, mens den anden synes, det største problem for sexarbejdere er omverdenens stigmatisering. Foto: Sara Galbiati

Maria Lorentzen (tv) og Rusla Møller har til fælles, at deres mødre har ernæret sig ved at sælge sex. Men deres holdninger til prostitution er vidt forskellige. Den ene mener, at sexkøb skal forbydes, mens den anden synes, det største problem for sexarbejdere er omverdenens stigmatisering. Foto: Sara Galbiati

21. juni 2013

En undersøgelse viser, at 61 procent af danske mænd synes, det er i orden at købe sex. Men hvad synes de børn af prostituerede, der sjældent bliver spurgt i debatten om købesex. Information har mødt to af dem.

Rusla Møller har aldrig oplevet noget negativt i forbindelse med, at hendes mor stod frem som sexarbejder:

Lillesøsteren kører et par runder på løbehjulet, stopper ved moren og siger: »Det er okay.«

Rusla Møllers mor arbejder alligevel ikke som sygeplejerske. I fem år har hun rejst fra Sydfyn til København og fortalt de tre børn, at det var fordi, hun havde vagter på et sygehus.

Nu har hun samlet børnene ved spisebordet på gården, og Rusla, den ældste i børneflokken, udbryder:

»Jeg vidste det, og jeg ved, hvad det er,« men hun vil ikke sige det af frygt for at fornærme moren, hvis nu det er forkert.

Det er det ikke. Moren sælger sex fra en massageklinik og er begyndt at arbejde politisk i foreningen SIO for at sikre sexarbejdere samme rettigheder som andre erhvervsdrivende.

Det er ikke holdbart, og børnene vil snart finde ud af det.

En af lillebrorens venner har fortalt om en dag, han så børnenes mor på tv. Men at det underlige var, at hun havde hvidt hår. Anonymiseringen er svær at forene med det politiske arbejde.

Nu vil moren, Susanne Møller vide, om det er ok, at hun træder offentligt frem.

»Hun sagde det ikke direkte, men det lå mellem linjerne, at hvis vi var imod det, så gjorde hun det ikke,« husker Rusla Møller dagen for tre år siden, mens hun drikker sort kaffe og flasher en stor sømandstatovering med ordet MOR.

Rusla Møller er 19 år og afsluttede sidste år 3.g på gymnasiet i Fåborg. Nu har hun søgt ind på navigationsskolen, og tatoveringen er en ironisk kommentar. Hun bruger også ordet luder om sexarbejdere, og det blander og forvirrer de kasser, som folk putter deres holdninger i.

»Mange har et billede af en narkoluder, der går på gaden. Derfor er det vigtigt for mig at fortælle min omgangskreds, at sådan hænger det ikke sammen.«

Lidt morsomt

Rusla Møllers forældre har aldrig lagt skjul på, at de havde et åbent forhold. Hun er vokset op på en hippiegård, som hun beskriver det, og hendes forældre var heller ikke så påpasselige med at lukke computerne ned, når de var inde på hjemmesiden luderdagbog.dk, som moren bloggede på.

»Jeg har ikke og havde ikke noget imod det. Det kom ikke bag på mig, og jeg finder det ikke unaturligt. Jeg syntes nærmest, det var lidt morsomt, fordi mine forældre altid finder på alle mulige skøre ideer. Det er anderledes for min lillesøster. Hun går mere op i at passe ind.«

Rusla Møller er aldrig blevet interviewet om at være barn af en sexarbejder, selv om Susanne Møller efterhånden er en velkendt stemme i prostitutionsdebatten.

Men hun har meldt sig ind i Radikal Ungdom, fordi det var det første ungdomsparti, der begyndte at interessere sig for prostitueredes rettigheder. Flere partier i Danmark ønsker at kriminalisere sexkøb, mens regeringen har lagt et forbud mod købesex på hylden.

»Hvis jeg skal stå frem med min mors erhverv som sexarbejder i forhold til mine venner, så er jeg også nødt til at kunne forsvare det. Men jeg ser det som en politisk sag, selv om det ikke er noget, jeg bruger vildt meget tid på. Min mor har jo været meget politisk omkring det. Den eneste grund til, at hun sagde det til os, var jo, at det var blevet politisk. Jeg går ikke ind i det følelsesmæssigt. Det er jo ikke mig, der er sexarbejder. Hvad min mor laver på arbejde, er ikke min sag.«

Ruslas venner syntes nærmest også, det var lidt morsomt. En veninde sagde, at Rusla altid kunne komme, hvis hun ville snakke. Hvorfor skulle jeg det, var Ruslas svar.

Stoffer er problemet

Selv om Rusla Møller ikke har oplevet fordomme eller negative reaktioner på sin mors erhverv, fortæller hun ikke altid, hvad hendes mor laver, når nogen spørger. Faren arbejder som lods. Det fortæller hun først, og håber så, at der ikke bliver spurgt mere. Til folk, hun ikke regner med at møde igen, kan hun godt sige, at moren er sexarbejder. Over for andre venter hun måske lidt.

»Ellers er det det, samtalen kommer til at handle om, og det, de forbinder med mig. Men der er ikke nogen, jeg har holdt det hemmeligt for. Jeg har altid haft lyst til at diskutere og vil gerne tage politiske emner op. Min søster gider ikke forsvare det, for hun har det sådan, at det ikke er hendes sag, og derfor skal hun heller ikke kæmpe den.«

Til gengæld oplever Rusla Møller generelt sexarbejdere som en stigmatiseret gruppe.

»Jeg kan godt forstå det, fordi alt, hvad der har med sex at gøre, er meget følelsesladet. Hvis man er sexarbejder, bryder man den grænse, mange har i forhold til noget, som de forbinder med kærlighed og lyst. Det er sådan noget, der gør, at folk ikke så godt kan acceptere, at nogle gør det for at tjene penge. Men mine forældre har altid været meget åbne og eksperimenterende, og min mor kunne altså bedre lide at være sexarbejder end sygeplejerske. Jeg tror, at mange kvinder kan have den lyst. De tør bare ikke stå frem på grund af samfundets stigma. Og så bliver det måske også lidt en livsstil, når man vælger at stå frem med det, og vælger at gå ind i det politisk.«

På spørgsmålet om hun selv kunne forestille sig at tjene penge på at sælge sex, griner hun og siger:

»Jeg er så lesbisk, og jeg ved ikke, hvor stort markedet ville være. Der er faktisk mange, der har spurgt mig om det. Men det tror jeg ikke. Måske.«

Hun kan heller ikke se salg af sex skulle være kvindeundertrykkende.

»Der findes jo stofbrugere, som finansierer deres forbrug gennem sexarbejde, men det er jo ikke sexarbejdet, der er noget galt med. Det er afhængigheden. Derfor kan jeg ikke se nogen grund til at forbyde sexarbejde. Men man skal tage hånd om mennesker med et misbrug, det er jo ofte et socialt problem.«

Det største problem er stigmatiseringen, mener Rusla Møller.

»Den afholder mange fra at stå frem, fordi de er bange for at blive stemplet eller afvist af familie og omgangskreds. Jeg har aldrig oplevet det, men jeg tror, det er grunden til, at min lillesøster ikke vil fortælle om det.«

Maria Lorentzens mor finansierede sit misbrug ved prostitution. Hun mener følelseslivet tager skade, når sex er uden følelser:

Maria Lorentzens mor holder artiklen i hånden. Den er fra Jyllands-Posten og beskriver morens liv i syv kapitler. Historien handler også om en lille lyshåret pige med isblå øjne, men Maria må ikke se den, selv om journalisterne også har interviewet hende.

Ikke fordi historien i detaljer fortæller om morens misbrug af alkohol og hårde stoffer, om kriminalitet og en forkvaklet barndom. Men fordi den handler om, at moren solgte sin krop for at få råd. Maria hiver artiklen ud af hånden på sin mor. Læser de endnu ikke offentliggjorte kapitler i den historie, som også er hendes, men som hun har været forskånet for, fordi hun ikke har boet sammen med sin mor, siden hun var ti. Min mors selvbiografi kalder Maria artiklerne, der bliver bragt i 2004, hvor Maria Lorentzen er 19 år og højgravid.

Hun kender til stofmisbruget, men er chokeret og væmmes over det, hun læser om at sælge sig selv i ’Gaden’. Havde moren ikke et andet valg end at sælge sex for at skaffe stoffer? Hvorfor skulle hun ydmyge sig selv og lukke andre mennesker ind i den verden, som kunne være forblevet privat?

»Det, jeg bebrejder min mor mest, er, at hun solgte sin krop,« siger Maria Lorentzen, der i dag er 29 og bor i lejlighed i Gl. Holte med sin datter og en kat. Få hundrede meter fra den kro, hvor hun som lille pige plejede at hente sin mor. Efter nogle år på heroin havde moren erstattet stofferne med alkohol. Ofte gik Maria forgæves og måtte fortsætte alene hjem til en tom lejlighed og et lige så tomt køleskab.

Maria kommer i familiepleje hos sin farfars søster og senere på efterskole. Moren har genoptaget sit heroinmisbrug, og Maria har ingen kontakt til hende i de år, hvor hun udvikler sig fra lille pige til teenager. Først da moren kommer i behandling på Lolland, hvor Marias efterskole ligger, genoptager de kontakten.

Har de købt min mor?

I dag er moren, Helle Tiller Lorentzen, clean og aktiv i Reden, et værested for narkoprostituerede på Vesterbro.

»Min mor kæmper en brav kamp, og jeg er stolt af hende og hendes kamp. Prostitution er et nedværdigende erhverv,« siger datteren.

Maria Lorentzen mener ligesom sin mor, at de mænd, der køber sex, skal kriminaliseres. Det er dem, der er noget galt med. Kvinderne, der gør det af nød, skal ikke straffes.

Hun har det også svært med at skulle forholde sig til morens tidligere erhverv.

»Det med, at hun har solgt sin krop, synes jeg er nedværdigende og ulækkert. Ikke at hun tog stoffer, drak og røg hash. Men at hun kunne ydmyge sig selv så meget. Et eller andet sted er det også en ydmygelse af mig – og de mennesker, der har vidst det. Jeg har jo ingen anelse om, hvem i vores omgangskreds, der vidste besked. Hvordan ser de på min mor?«

De tanker har Maria, når hun for eksempel følges med moren ned ad Istedgade fra et møde i NA (Narcotics Anonymous). Hun ser på de forbipasserende og funderer på, om nogle af dem engang har købt hendes mor.

Mor bliver ligeglad

Hun tænker også på de prostitueredes børn, som man sjældent spørger i debatten om købesex. Det er de voksnes valg, men valget har konsekvenser for deres børn. Selv hvis Marias mor ikke havde været misbruger, ville hun tage afstand fra sexarbejde, og mener, det har skadelige konsekvenser.

»Jeg er stensikker på, at som mor vil ens kærlighed til børnene altid være der. Men jeg tror, at man mister noget af sig selv. Jeg har selvfølgelig manglet min mor i fire år, hvor hun var hjemløs og skulle skaffe hurtige penge. Der var ikke plads til mig. Men jeg er bange for, at prostitution også kommer til at betyde noget følelsesmæssigt i forhold til tilknytningen mellem mor og barn, for jeg mener, man bliver ligeglad. Den ligegyldighed, om det er Jørgen, Peter eller Kurt, du knalder. Du kan ikke have følelser med i det? Den må du også tage med videre i dit liv,« siger Maria.

Hun beskriver sig selv som mønsterbryder. Hun har som pædagogmedhjælper arbejdet med udsatte unge, og begynder efter sommer på en uddannelse som socialpædagog. Men Maria tænker på, om børn af prostituerede selv kommer til at udvikle et forkvaklet forhold til sex.

»De fleste kvinder gør det i smug. Men på et tidspunkt opdager børnene det jo. Jeg tænker, at børn ligesom bliver disponible for det. At sælge sex er jo blevet gjort acceptabelt for dem.«

Hendes mor har belært hende om, at der findes mange måder at prostituere sig selv på. Hash og stoffer har hun prøvet et år, hvor hun virkelig »gik til den«. Det er et lukket kapitel. Tanken om at sælge sig selv – lige meget om det er for tøj, middage eller penge, tager hun kraftigt afstand fra.

En veninde, der engang boede hos Maria, havde det forhold til mænd, fik gaver og stillede modydelser til rådighed. Sådan så Marie det i hvert fald, og veninden røg ud.

»Jeg kan godt få tanken om, hvorfor det er så vigtigt for mig, at få bekræftelse fra mænd. Hvor går grænsen for, hvad jeg har gang i, når jeg er sammen med mænd. Måske skal jeg passe lidt på. Det sidste, jeg vil i verden, er at udnytte, og jeg vil heller ikke udnyttes.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
  • Robert Ørsted-Jensen
ulrik mortensen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

steen nielsen

Stor respekt for disse to gæve kvinder, den ene siger noget meget centralt, mange af de mennesker som bliver mest forargede og prostitution, fantaserer om den slags selv, eller gør det måske endda, under en eller anden form, gennem det ene eller det andet datingtilbud, der handler om uforpligtende relationer.

Henrik Jensen

Thomas

"Menneskers krop er deres egen ret."

Jeg har ikke nogle fasttømrede meninger om det her; men er det ikke for nemt...at folk må have lov til at lave lige præcist hvad de vil...

En af min kones gode veninder fra skolen blev forelsket i en skid med stor dyt og guldkæder. Der gik ikke lang tid før hun var ude i noget forpulet snavs.

Anyway - fru Jensen red ind på scenen, hankede op i pigen, fik fat i et par hærdebrede kommunister, hun havde gået i børnehave med og trukket tøsen op på land igen.

I dag - 15 år efter er hun VIRKELIG sygeplejerske og har det okay.

Så, måske, er bemærkningen om at"Menneskers krop er deres egen ret." i virkeligheden er gang nyliberalistik ligegyldighed...

Nis Sørensen, Majbritt Nielsen, Anne Rasmussen, Jonathan Smith, Martin Mørch og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Per Holm Knudsen

De to artikler (og billederne) viser tydeligt, at evt. problemer ikke handler om prostitution, men klart om opvækstvilkår.

Jens Overgaard Bjerre, Jens Falkesgaard, Sabine Behrmann og Thomas Jensen anbefalede denne kommentar
Thomas Jensen

Marias mor var prostitueret og narkoman og med de erfaringer mener hun at det skal være et sexkøbs forbud.

Betyder det at hun mener at forbuddet mod salg af narkotika har haft en gavnlig indflydelse på hendes mors liv?

Jens Falkesgaard, Nicolai Nygaard Petersen, Søren Peter Langkjær Bojsen, Henrik L Nielsen og Eddie Pier anbefalede denne kommentar
Thomas Jensen

Henrik Jensen

Skal dit indlæg forståes på den måde at det havde været mere på sin plads om din kones veninde havde fået et forbud mod at have den pågældende kæreste.

Hvad med at behandle folk som voksne mennesker og hjælpe dem hvis de beder om hjælp, ikke på forhånd definere at de er ofre.

Hvorfor er det at Rusla´s mor skulle have hjælp ?

Jonathan Smith

Det er nok ikke så sort hvidt. Kardinalpunktet må være om den prostituerede kvinde/mand vitterligt ønsker og trives med en tilværelse som prostitueret. Når det er tilfældet, er det moralisme at ville forbyde vedkommende det, og det er hykleri at forbyde sexkøb, men tillade sexsalg.

Der findes jo også mange grænsetilfælde, hvor man kan spørge, om det ikke bare er mindre formaliseret og mere sofistikeret og socialt acceptabelt udveksling af ydelser, der, når man skærer ind til benet, handler om sex som implicit modydelse for forkælelse, forfremmelse, status eller andet.

Der findes helt sikkert også personer, der nyder promiskuøs sex, elsker at de kan tænde og tilfredsstille mange, vælger og fravælger aktivt blandt kunderne, og måske finder det mere ydmygende med f.eks. et rengøringsarbejde, ekspedient eller lignende til en brøkdel af den indkomst de kan oppebære som escorter.

Så er der tilfælde som det Henrik Jensen nævner ovenfor. Her er der jo tale om en person der er kommet ud på et skråplan, og ikke af egen drivkraft. Og i den slags tilfælde, og dem der er værre, er det kynisk at tale om selvbestemmelsesretten over sin egen krop. Det er jo i mange tilfælde netop ikke tale om selvbestemmelse, men om at være presset ud i det, af et stofmisbrug, af en kynisk bagmand eller fordi kombinationen af ens sociale baggrund, ens ressourcer etc. bare har resulteret i en livsbane, man bare ikke er spor glad for og trives med, eller måske direkte tager skade af.

En ting føler jeg mig dog overbevist om. Man skal ikke med lov bekæmpe det. Den første gruppe, skal ikke forbydes deres foretrukne livsstil som de trives med. Den sidste gruppe skal hjælpes med en social indsats.

Og så ville det hjælpe alle grupper, hvis stigmaet omkring prostitution blev forsøgt bekæmpet. Det tror jeg på er en stor del af årsagen til skadevirkninger for begge grupper.

Jens Falkesgaard, Janus Agerbo, randi christiansen, Simone Bærentzen og Christian Pedersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Artiklen er underlig ved at udstille forældrene, og at avisen viderebringer de personlige oplysninger på en så uhæmmet måde er ubehageligt. Hvad er der galt i vores samfund, siden det personlige tværes ud i offentligheden på denne måde - har vi ikke længere respekt for det personlige og private?

Henrik Jensen

Thomas - jeg tror det stod mellem linjerne. De klepperter fra Wachregiment „Feliks Dzierzynski“, som hun fik hjælp fra, var selvfølgelig til en kammeratlig samtale med alfonsen...

Det er vel en grundlæggende forskel mellem os: Hvis en af mine venner er ved at gå i hundene, vil jeg hjælpe ham eller hende. Hvis du er liberal, er du ligeglad.

Nic Pedersen

Jooh, udsagnet "Menneskers krop er deres egen ret." er da bestemt ikke uden problemer men prøv så lige med udsagnet:
"Menneskers krop er IKKE deres egen ret" til sammenligning og tænk lidt over, hvad der er værst.
Det er ca. der valget står og alternativerne er IKKE nødvendigvis godt eller ondt, men som så ofte et valg mellem større eller mindre onder!

Jeg tvivler ikke på, at gutterne fra Wachtregiment „Feliks Dzierzynski“ har været til stor gavn i det konkrete tilfælde, men jeg er sgu ikke meget for at skulle have dem og deres kollegaer/fagfælder rendende i tide og utide i diverse sammenhænge.

Jørn Boye, Eddie Pier og Henrik Jensen anbefalede denne kommentar
Thomas Borghus

Henrik Jensen. Nej - Det er ikke i nærheden af nyliberalt vås, hvilket der ellers er nok af. Men tankevækkende at se hvor mange, inklusive dig, der synes at de skal have lov at bestemme over andre menneskers legeme, når nu problemet opstår netop ud af den tankegang. Det protestantiske åg trives tilsyneladende også i dig. Eller ville det være at oversimplificere?...

Steffen Gliese, Anders Feder og Christian Pedersen anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

Thomas - nu har jeg ikke gjort noget som helst her. Men, at sige, at alfonsen gav hende et frit valg - det er nok lige at stramme den.

Michael Kongstad Nielsen

Der er mange, der vil bestemme over andres kroppe, og mange, der i kristendommens navn vil styre andre menneskers moral, og indrette dem efter et moderne moralsk regime, hvor jeg siger, vor herre bevares.

Jørn Boye, Robert Ørsted-Jensen, Peter Ravn Mikkelsen, Moh Abu Khassin , ulrik mortensen, Christian Pedersen og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Thomas Borghus

Du har kaldt idéen om at ens krop skulle være ens egen noget 'nyliberalt vås'. - Og det vås må du jo stå ved.

Nic Pedersen

Nu er bl.a. alfonser vel også noget der primært kommer af, at der netop ikke er ordnede og legale arbejdsbetingelser indenfor branchen?

Steffen Gliese, randi christiansen, Torben Nielsen, Robert Ørsted-Jensen, Simone Bærentzen og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

Nic -

Det tror jeg ikke. (Som sagt er det her ikke noget, jeg ved specielt meget om).

Da de grønne og socialdemokraterne for nogle år siden gennemførte en lovgivning på området førte det til, nå ja - læs selv:

http://www.fr-online.de/tv-kritik/sex---made-in-germany-der-staat-als-zu...

At Tyskland er blevet en af verdens største magneter for sex-turisme var vel ikke det, de ville. Og jeg har ikke stødt på noget som helst, der tyder på, at de oksehudsklædte motorcycklister - Mosbaks ord - har trukket sig ud af gesjæften.

http://www.sueddeutsche.de/medien/ard-dokumentation-sex-made-in-germany-...

Nic Pedersen

Henrik,

jeg skal såmænd heller ikke gøre mig til ekspert, men jeg vil fastholde at ordnede, legale og håndhævede forhold er og bliver det bedste middel til at fortrænge bl.a. de "oksehudsklædte motorcyklister" m.fl. fra et uudrydeligt marked. I lighed med f.eks. hashhandel.
(tyskerne overvurderer vist også sig selv lidt her!)
Og jeg skulle tage noget fejl af vores erfarne ven Mosbak, hvis han ikke giver mig ret. Jeg håber, han vil give sit besyv med her!
Det var vidst også i fbm. styrthjelme og sikher, at han nævnte "oksehuderne" sidst?

Henrik Jensen

Thomas - det er forresten dig, som bruger ordet "vås". Jeg kaldte det for "nyliberalistik ligegyldighed". Og det vil jeg godt stå ved.

Men lad være med at skyde ord, og meninger, i skoene på mig, som jeg vitterlig ikke har brugt.

At forbyde sexarbejder vil være et lige så stort tilbageskridt, som kvinders stemmeret for 100 år siden var et fremskridt! Jeg foretrækker - eller skulle jeg skrive kræver selv at have retten til at bestemme over min egen krop! Dét er vel ikke for meget at forlange.
I øvrigt er det vel sådan med arbejde i almindelighed: nogen gør det lyst, andre af nød - som det også tydeligt fremgår af artiklen. Længere er den såmænd ikke.

Toke Andersen, Jørn Boye og Eddie Pier anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Det der er reflekteres i artiklen er vel at hvis man prostituerer sig grundet på et stof og alkohol forbrug er det nødvendigtvis også menneskeligt ødelæggende og nedværdigende erhverv.

Men er dette ikke årsagen til at man bliver sexarbejder, så er det nedværdigende og ødelæggende i det omfang omverdenen påstår at det er det og finder det uacceptabelt

Søren Rehhoff

@ Per Holm Knudsen

"Når man som i aften i TV kan se krigsveteraner beskrive PTSD, så synes det mere oplagt at få forbudt jobbet som udsendt professionel kriger. Det arbejde indebærer ikke blot muligheden for livslange psykiske problemer, men osse riskoen for at miste liv og lemmer."

Hvis nogen får psykiske problemer af at være i krig så skyldes det sikkert, ligesom du mener det er tilfældet med prostitueredes psykiske problemer, deres opvækstvilkår og ikke det forhold, at de har været i krig, ikke sandt?
Bortset fra det er det lidt tyndt, at Mette-Line Thorup inddrager Rusla Møller som en art sandhedsvidne i den her debat. Rusla Møllers mening om prostitution er selvfølgelig fuldstændgt upåvirket af hendes mor, SIO-forkvinde Susanne Møller. Det er åbenbart efterhånden en del år siden Mette-Line Thorup gik på Journalisthøjskolen, men hun må da kunne huske noget om kildekritik.

Robert Ørsted-Jensen

Rehoff

Du mangler vist også en del hvad kildekritik angår - de to beskrevne tilfælde er i alle tilfælde nøjagtig ens - Maria Lorentzen's mor er således i Reden får vi ad vide - hvad er forskellen på det hvad angår bias? Svaret er - der er ingen forskel.

Den eneste reelle forskel er den jeg påpegede overnfor - at deres mødre havde to fundamentalt forskellige indgange til sex erhvervet - den ene var drevet ud i det af misbrug - den anden supplerede sine indtægter og/eller sin nysgerrighed og lyst

hvis nogen bør afskrives som ikke repræsentativ og credible må det vel være misbrugeren snarere end ikke-misbrugeren

Robert Ørsted-Jensen

Misbrugsnarkomanen er i alle tilfælde kun representatnt for det - nemlig misbruget - så kan man så debattere hvad kom først - men alt tyder her på at misbruget kom før prostitutionen - i alle tilfælde er prostitution som følge af mibrug ikke representativt for debatten

Niels Mosbak

Der er ganske rigtige intet som ordnede og regulerede forhold, der kan holde lyssky elementer ude - af snart sagt enhver branche. Det gamle ord om, at den der lever skjult, lever godt passer jo fint med kriminel adfærd.
Man er jo blot nødt til fra samfundet side, at sætte sig benhårdt på disse oksehudsbehængte motorcykelentusiaster og forhindre deres intimiderende adfærd, det være sig i forbindelse med prostitution, såvel som hashhandel.
Tillid er godt - kontrol er endnu bedre. Skattevæsnets kontrol giver pote - man kan vel tale om en lex "Al-Capone".

Et forbud - hvad enten det nu er prostitution eller hashhandel det drejer sig om, medfører at problemerne bliver usynlige generelt sådan på overfladen - mens den semi-legalitet der findes i dag på begge områder, jo har tiltrukket gangstere fra nær og fjern til at tage del i festen - med sorte penge.
Vi hører selvfølgelig om "hvad der foregår på Christiania" via aviserne, men de færreste kommer der jo selv.
Tilsvarende med prostitution - det er endnu mere fordækt, selv om det faktisk er lovligt - men her er der tale om social stigmatisering.

Jeg mener derfor, at man bør regulere forholdene ved at lovliggøre "det som mennesker gør alligevel" forstået på den måde, at når et stort antal i øvrigt udmærkede samfundsborgere bliver kriminaliserede på grund af en adfærd der jo egentlig er "privat" og uden uskyldige ofre - og endog legal andre steder, så bør man jo vurdere ens eget samfund og de bagvedliggende årsager til, at man ønsker noget kriminaliseret.
Jeg vurderer både forbuddet mod hash og ønsket om at straffe sexkøbere, som noget "dobbelt-moralsk". Vi tillader et livsfarligt giftigt stof som alkohol, og vi tillader at prostituerede sælger sex.
Fornuftsbetonede begrundelser for et forbud, der bygger på empiri, er det småt med.

Som samfund har vi vel en forpligtelse til at reducere skadevirkninger - man kan godt være hashmisbruger og man kan godt have et lorteliv som prostitueret, som alkoholiker, narkoman - you name it.
Man kan bare ikke forbyde sig ud af det, fordi de mennesker der så har brug for hjælp, samtidigt bliver kriminaliserede.
Hvis man vil hjælpe mennesker, er man nødt til at møde dem der hvor de er - ikke der hvor man synes de bør være.

Det er jo også mærkeligt, at man besynger arbejdernes rettigheder i høje toner, mens mennesker der betragter sig selv som sex-arbejdere, ikke skal have nogen rettigheder, ja endog helst ikke have nogen stemme.

Den gribende fotoreportage om Bonnie der blev bragt her i Information, hvor hun fortalte om sit liv og stigmatiseringen ved at arbejde som prostitueret dokumenterer vel egentlig, at hun betragtede sit liv som okay med de forudsætninger hun selv havde.
Og var hun bedre stillet, hvis hun skulle møde i Københavns Lufthavn for at gøre rent kl. kvalme om natten, til en latterlig lav hyre?

Og man kan jo stille sig det spørgsmål, om ikke uddeling af gratis heroin til narkomaner, ville fjerne en stor del af den særlige problematik der er omkring narkoprostituerede. De ville alt andet lige have en skadereducerende effekt, hvilket er det jeg mener at vi som samfund skal stræbe efter.

Og så lige en slutbemærkning til Thomas Borghus - jeg har to døtre, der begge på et tidspunkt i deres liv faldt i med et par gutter, der på ingen måde var svigermors drøm.
Den ene er sådan en semi-oksehudsbehængt type, der var under observation og efterforskning af politiet - så da jeg erfarede at min ældste datter ligesom var set i det selskab, fik hun straks forbud mod at lege med ham. Det faderlige råd rettede hun sig så efter - uanset at hun både var myndig, ikke hjemmeboende o.s.v.

Den yngste faldt i med nogle gutter hvor de fik nogle baner til næsen - og da det havde stået på i tre måneder, med afbrudt uddannelse og et fuldstændigt kaotisk liv, blev hun - uagtet hun var myndig - fjernet fra Danmark og anbragt i husarrest på en fjerntliggende ø - hvor hun efter tre måneders ophold havde rettet sig så meget, at hun påny kunne sendes tilbage - og hun rører ikke noget til næsen mere.

Man skal jo ikke bare se på at folk får rodet sig ud i noget snavs de ikke kan overskue - uanset hvor voksne, smarte og kloge de er.

Jens Kofoed, Janus Agerbo, Søren Peter Langkjær Bojsen, Per Torbensen, Henrik Rude Hvid, Henrik Jensen, Nic Pedersen, Robert Ørsted-Jensen, Toke Andersen, Jonathan Smith, randi christiansen og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar

Niels Mosbak
Nu er du jo så heldig, at dine døtre lystrede dig, hvad ville du have gjort, hvis de havde sagt : "Rend mig i røven !"
I det tilfælde havde du stået og været tilskuer til, at de havde været rodet ind i snavs.
Du har jo ingen myndighed til at "fjerne" dine døtre og sende dem på "genopdragelse" langt fra Danmark i husarrest.
Hvem tror du, du er ?
Hvis dine døtre er økonomiske uafhængige, kan du hverken forbyde eller sende dem nogen steder.
De kan derimod, hvis de føler sig generet af din indblanding, få dig givet et polititilhold hvor det forbydes dig, at komme på deres bopæl eller sætte dig i forbindelse med dem.

randi christiansen

Boye - til tider er 'civil ulydighed' på sin plads, og NM gjorde hvad enhver med omsorg for sit afkom bør gøre > det nødvendige. Stofafhængighed er noget af det allervanskeligste at kurere, og man må håbe, at NM's datters kolde tyrker på en fjerntliggende sydhavsø har adresseret årsagen til problemet.

Niels Mosbak

Jørn Boye

Nåh, den lille af dem - der blev sendt på genopdragelse her på øen, var da naturligvis noget oppe at køre - men hun faldt da helt ned da vi sad i lufthavnen i München og overgav sig til sin skæbne. Så fik vi et par skummende fadøl og så måtte hun jo døje sine forældres selskab, indtil hun havde fået sin amfetaminhunger ud af kroppen.
Men ved du hvad - nu er piger på 18år ikke helt inde i, hvad der lade sig gøre og hvad der ikke kan lade sig gøre - erfaring er jo netop det, der kommer med alderen.
Og tillid til "hvad fader gør er altid det rigtige" bygges op gennem hele barndommen, og ikke kun når lokummet brænder. Tillid er nemlig nøgleordet i opdragelse.

Men jeg ved hvem jeg er - ikke hvem jeg tror jeg er. Og det ved mine døtre også godt, en kærlig og omsorgsfuld far, meget liberal i mine holdninger og der er såmænd kun 2 ting de skal holde sig væk fra - oksehudsbehængte motorcykelentusiaster og hård narkotika.
Det tolereres ikke, og det var såmænd ikke nogen nyhed for nogen af dem - det har været bærende gennem hele deres opvækst, men det var så lige smuttet i forbifarten. Og sådan er det såmænd med børn.

Og kæresten ja, inden ugen var gået var han engageret til anden side.

Majbritt Nielsen, Henrik Rude Hvid, Nic Pedersen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Nic Pedersen

Jørn Boye,

det lyder som om Mosbak tror han er sine børns far og har taget ansvaret med i den sammenhæng uden fej skelen til "reglementet".
Og respekt for det herfra!

Randi Christiansen og Niels Mosbak

Jeg tror, at i begge misforstod mit indlæg. Selvfølgelig gjorde Niels det rigtige, men jeg fremsatte bare en hypotese, hvis pigerne havde kendt deres civile rettigheder, var økonomiske uafhængige, og ville kæmpe for rettighederne, så var sagen måske endt med en, eller uden en "happy end".
Da jeg var 18 år i 1962, kendte jeg udmærket mine civile rettigheder, men jeg var endnu ikke økonomisk uafhængig, og mine relationer med mine forældre endte altid i et "radikalt" kompromis, der hverken gjorde mig, eller mine forældre tilfredse.
Nu har jeg selv kun drenge, og når de var under uddannelse, var der ikke tid til de store udskejelser.

Niels Mosbak

Jørn Boye

Der er ingen tvivl om, at drenge på visse punkter er "nemmere" - nu er vi en stor sammenbragt familie, med 2 piger og 4 drenge, og selv om jeg og fruen har præket for dem, har nogle af dem selvfølgelig osse skulle prøve til med andre stoffer, end det der kan gro i guds fri natur.
Men den grundlæggende tillid der har hersket og fortsat er tilstede, har jo bevirket at vi har kunnet tale om tingene og derfor ikke er blevet så overraskede når betroelserne er faldet.
Og vi har kunnet handle i situationen selv - har vidst hvad vi skulle gøre ikke mindst, og jeg har såmænd haft dårlige erfaringer med fodslæbende kommuner, der har efterladt sårbare børn og unge i et limbo, hvor de stakkels unger er endt i kriminalitet, misbrug og prostitution, uden at de kommunale myndigheder der havde kompetencen og muligheden for at handle, gjorde det.

Søren Rehhoff

@ Robert O Jensen

"Rehoff

Du mangler vist også en del hvad kildekritik angår - de to beskrevne tilfælde er i alle tilfælde nøjagtig ens - Maria Lorentzen's mor er således i Reden får vi ad vide - hvad er forskellen på det hvad angår bias? Svaret er - der er ingen forskel."

Okay så siger vi det, men under alle omstændigheder er det nok ikke nogen god ide at prøve, at basere den her debat om prostitution på nogle "human stories" hvor vi får nogle udsagn fra hver lejr.

"Den eneste reelle forskel er den jeg påpegede overnfor - at deres mødre havde to fundamentalt forskellige indgange til sex erhvervet - den ene var drevet ud i det af misbrug - den anden supplerede sine indtægter og/eller sin nysgerrighed og lyst"

Ja og det skaber jo ligesom billede af, at der kun eksisterer kun to typer af prostituerede, den ene der er drevet ud i det af narkomisbrug og den anden mere velfungerende type som supplerer sine indtægter og som også gør det af nysgerrighed/lyst, i virkeligheden er billedet nok en hel del mere broget.

randi christiansen

Rehhoff - så snart du ikke kan sige fra, hvis du ikke har lyst, er du vupti havnet i underskudskategorien - der hvor ingen prostitueret bør befinde sig.

Søren Rehhoff

@ randi christiansen

"Rehhoff - så snart du ikke kan sige fra, hvis du ikke har lyst, er du vupti havnet i underskudskategorien - der hvor ingen prostitueret bør befinde sig."

Ifølge den definition må alle prostituerede befinde sig i en form for underskudskategori, hvis du absolut ønsker at gøre det op på den måde. Jeg tror altså at mulighederne for at sige fra, hvis man ikke har lyst, er temmelig begrænsede, hvis man vil tjene nogle penge som prostitueret. Der er det nok mere kundens lyst og efterspørgslen på markedet der tæller, men der er selvfølgelig altid nogle gradsforskelle.

randi christiansen

Rehhoff - Iflg den ene var det lysten som drev værket. Det kan man tro om hvad man vil. Jeg vil ikke underkende hendes evne til selv at tage stilling. Og som det også blev sagt - de sociale problemer skal afhjælpes, så evt prostitution er frivillig.

Robert Ørsted-Jensen og alexander andersen anbefalede denne kommentar
Tove Stenersen

Jeg kan ikke forstå at det har noe å si at hun er lesbisk. Tror hun virkelig at hennes mor nyter sex med sine kunder? Det er da en del hetero drenge som prostituerer seg til menn, og som sier at det er enklere slik, det blir mindre blandet inn i deres riktige seksualitet.

Georg Christensen

At din mor var prostitueret, behøver "DU" ikke tage højtideligt. Min mor havde en datter, som jeg først fik kendskab til, da de begge var "døde", alligevel opfatter jeg ikke min "mor" som en "prostitueret", om min "far" også havde noget gående udenfor hvad der dengang var "moden" som lå under "gulvtæppet" aner jeg endnu ikke, måske får jeg en dag "viden om", eller ikke.

NB: To, har givet "MIG" "LIVET", døde er de begge, alligevel tak til "DEM", fordi "DE" gav mig "LIVET", også, med alle det´s modsætninger, "LIVET" fik jeg, på grund af disse "TO´s" forening. Jeg glæder mig til en ny "morgen",så længe muligheden er tilstedeværende og jeg måske kan være med til "nytænkning", helst uden forskellige "prædikanters" selvforherligelser.

Så længe "glæden" hos min "nabo", (kineser,afrikaner,russer eller (de andre) er tilstede, vil min glæde, for "mit LIV", være tilstede. .

Robert Ørsted-Jensen

Søren Rehhoff
det forekommer mig at du er mere end villig til at sortere og udvælge, samt klippe en tå og skære en hæl for at få det hele til at passe til dine forudindtagede holdninger.

Robert Ørsted-Jensen

At der er mange grunde til at folk vælge sexarbejde som profession er der næppe nogen der har været i tvivl om. Også 'at det ikke kun er kvinder der sælger sexuelle ydelser. Men uanset hvordan man vender og drejer det, så er folk der prostituerer sig for at skaffe midler til et misbrug de havde førinden, ikke repræsentative for andet end lige netop deres egen type.

Lars Kristensen

Prostitution eller sexarbejde ville have det bedst tjent med, at det blev gjort til et statsautoriseret liberalt erhverv, hvor det både kunne være kvinder og mænd der servicerede mænd, såvel som kvinder.

Det statsautoriserede sexarbejde ville med eet kunne stoppe store dele af det sexarbejde der sker på bekostning af især kvinders liv, førlighed og ikke mindst frihed.

Desværre vil det ikke statsautoriserede sexarbejde så ske i de lande, hvor sexarbejdet stadigvæk vil være i hænderne på skruppelløse bagmænd/-kvinder.

Jeg synes, at de der bruger de sexservicerende mennesker skulle tænke på, om den de får denne sexservice af, nu også er et menneske der gør det, ud fra egne ønsker og lyst, uden at have økonomiske, narkotiske problemer eller diverse trusler på liv og førlighed, hængende over sig

Robert Ørsted-Jensen

Enig man kan have forskellige holdninger til dette spørgsmol og de problemer der er knyttet til det, men forbud og straffelove er ikke nogen løsning.

Hvis man overhovedet skal kunne gøre noget fror dem der virkelig er faldet og i vanskelighder her - så går vejen via åbenhed og gennemsigtighed - ikke via svensk kriminalisering og usynliggørelse.