Læsetid: 5 min.

Mystik om muligt brev fra Rønn til Løkke i statsløsesagen

Omtale af et privat brev fra Birthe Rønn Hornbech til Lars Løkke Rasmussen rejser alvorlige spørgsmål om begges forklaring i Statsløsekommissionen
I Statsløsekommissionen kom det frem, at Rønn havde sendt et brev til det hun kalder ’stm’. Eftersom Statsministeriet har oplyst, at det ikke er i besiddelse af et sådant brev, gik kommissionen ud fra, at forkortelsen ’stm’ stod for statsministeren. Foto: Scanpix

I Statsløsekommissionen kom det frem, at Rønn havde sendt et brev til det hun kalder ’stm’. Eftersom Statsministeriet har oplyst, at det ikke er i besiddelse af et sådant brev, gik kommissionen ud fra, at forkortelsen ’stm’ stod for statsministeren. Foto: Scanpix

20. juni 2013

Oplysninger om et muligt brev med en orientering om statsløsesagen fra forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech til forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen rejser alvorlige spørgsmål om begges forklaring over for Statsløsekommissionen.

Under undersøgelseskommissionens indtil videre sidste afhøring den 4. juni af den tidligere integrationsminister henviste kommissionens udspørger, advokat Poul Heidmann, til en mail, som Birthe Rønn Hornbech havde sendt klokken syv om morgenen den 24. februar 2011 til sin ministersekretær, Christian Lützen.

Anledningen til mailen var en forsideartikel, som Information samme dag bragte under rubrikken »Rønn ignorerede ulovlig sagsbehandling i over et år«. I artiklen kunne Information for første gang dokumentere, at Birthe Rønn Hornbech havde kendt til Integrationsministeriets ulovlige sagsbehandling af ansøgninger om statsborgerskab fra unge statsløse i mindst et år, før ministeriet i januar 2010 rettede ind efter den FN-konvention, som hidtil var blevet tilsidesat af ministeriet.

Dengang var dét en afgørende afsløring, fordi ministeren gang på gang var veget udenom at oplyse, hvor længe hun havde kendt til den ulovlige sagsbehandling.

Men som Birthe Rønn Hornbech mailede til sin ministersekretær tidligt samme morgen: »Tag det roligt. Se mit brev til stm.«

Eftersom Statsministeriet har oplyst, at det ikke er i besiddelse af et sådant brev, gik kommissionen ud fra, at forkortelsen »stm« stod for statsministeren. Udspørger Poul Heidmann forklarede, at han havde ledt længe efter et brev fra Birthe Rønn Hornbech i kommissionens materiale, men ikke havde kunnet finde det.

»Hvad er det for et brev,« spurgte han. »Ja, det kan jeg da sørme ikke huske,« svarede Birthe Rønn Hornbech. Men kort efter kom hun tilsyneladende alligevel i tanker om noget og sagde: »Der er jo altså nogle veje, som ikke hører under undersøgelseskommissionen, af mere privat karakter.«

Den tidligere minister forklarede så, at hun muligvis løbende havde orienteret Lars Løkke Rasmussen, men ikke kunne huske det nærmere.

På Poul Heidmanns fortsatte spørgsmål om anledningen til det hidtil ukendte brev til Lars Løkke Rasmussen oplyste Birthe Rønn Hornbech, at der nok var tale om: »Hvad er det, de unge kalder det? Damage control!«.

For som hun forklarede: »Hvis der har været noget i den artikel, hvor der har været et eller andet konkret, som kunne gøre statsministeren nervøs, så kunne jeg jo godt have skrevet til Lars.«

Det åbenlyse er ofte uklart

Information har siden kommissionens afhøring af Birthe Rønn Hornbech forsøgt at undersøge sagen nærmere. Men som det skal vise sig, har ingen af de involverede parter ønsket at udtale sig.

Særlig nogle bemærkninger fra ministeren i den mailudveksling med ministersekretæren, hvor det mulige brev til Lars Løkke Rasmussen blev nævnt, er opsigtsvækkende.

Det var i august 2008, at Birthe Rønn Hornbech første gang blev orienteret af sine embedsmænd om den ulovlige sagsbehandling. Over for kommissionen har flere embedsmænd forklaret, at ministeren gang på gang stillede sig i vejen for en lovliggørelse af sagsbehandlingen, selv om de mente, at sagen hastede.

Det skete angiveligt, fordi Birthe Rønn Hornbech var i tvivl om, hvorvidt den relevante FN-konvention virkelig gav statsløse ret til statsborgerskab på så lempelige betingelser, som det umiddelbart fremgik af konventionsteksten, hvorfor hun ønskede de øvrige nordiske landes fortolkning af konventionen undersøgt, før hun selv ville rette ind efter den.

Omvendt har Birthe Rønn Hornbech forklaret, at hun hele tiden stod fast på, at sagsbehandlingen skulle lovliggøres; at hun gik ud fra, at hendes embedsmænd omgående ændrede praksis, efter at de havde orienteret hende i august 2008; og at hun dengang ikke var klar over, at det ikke skete.

Men i mailkorrespondancen med sin ministersekretær om det mulige brev til Lars Løkke Rasmussen skrev Birthe Rønn Hornbech noget, der umiddelbart synes at understøtte embedsmændenes version af sagen: »Havde du ment, at sagen dengang skulle hastes igennem, så havde du jo nok sagt det. Vi troede vel ikke rigtig på det dengang.« Som udspørger Poul Heidmann bemærkede, »kunne man godt få den tanke, at nu er vi tilbage i august 2008.«

Med andre ord kunne det se ud til, at Birthe Rønn Hornbechs pointe i forhold til oplysningerne i Informations artikel om, at hun ikke med det samme rettede ind efter FN-konventionen i august 2008, var, at hun ikke mente, sagen »skulle hastes igennem«. Og at hun måske ikke troede på, at konventionen virkelig gav statsløse så vidtrækkende rettigheder, som tilfældet er.

En sådan læsning understøttes af, at ministersekretæren i en mail tilbage skrev: »Ja, det åbenlyse er ofte uklart«, hvortil Birthe Rønn Hornbech svarede, at »det åbenlyse ofte overses«.

Tvivl om Løkkes forklaring

Omtalen af det mulige brev fra Birthe Rønn Hornbech til Lars Løkke synes også at rejse tvivl om den tidligere statsministers forklaring over for kommissionen. Lars Løkke Rasmussen har nemlig hidtil ikke oplyst kommissionen om et sådant brev, men alene forklaret, at han ikke har talt med sin integrationsminister »direkte« om statsløsesagen bortset fra en kort diskussion ved et fredagsmøde for ministrene den 25. februar 2011 og så selvfølgelig på det senere aftenmøde på Marienborg den 7. marts, hvor Lars Løkke Rasmussen havde besluttet sig for at afskedige hende efter pressens afdækning af sagen.

Men ikke alene kunne Birthe Rønn Hornbech fortælle om et muligt brev til Lars Løkke Rasmussen. Hun erindrede også under afhøringen, at hun ved en lejlighed havde talt med statsministeren om sagen, mens de begge stod i statsministerens rygeboks. »Og jeg var ikke interesseret i alle de cigaretter«, som hun forklarede til Poul Heidmann.

Hun mente, at samtalen, som Lars Løkke Rasmussen altså ikke har nævnt over for kommissionen, fandt sted »en tre-fire uger inde« i februar, og at hun ved den lejlighed »bad om arbejdsro.« For som hun sagde: »Jeg var ved at rydde op, og det skulle han støtte mig i.«

»Den her samtale tog 10-15 minutter,« huskede Birthe Rønn Hornbech, der i øvrigt erindrede, at samtalen i statsministerens rygeboks var »meget afslappet«.

Ifølge Lars Løkke Rasmussens særlige presserådgiver Mikael Børsting vil den tidligere statsminister hverken afvise eller bekræfte Birthe Rønn Hornbechs oplysning i Statsløsekommissionen om et hidtil ukendt brev i sagen, det være sig privat eller ej.

Lars Løkke Rasmussen har afgivet sin forklaring for kommissionen, og han har ikke yderligere kommentarer, oplyser Mikael Børsting.

Heller ikke Birthe Rønn Hornbech selv ønsker at oplyse mere om det ukendte brev: »Jeg henviser til, hvad der foregår i kommissionen«, skriver hun i en mail til Information.

Landsdommer Peter Buhl, der er formand for Statsløsekommissionen, skriver i en mail til Information: »Kommissionen har ikke besluttet, om der i lyset af den seneste afhøring af Birthe Rønn Hornbech skal foretages yderligere i forhold til det i februar 2011 omtalte brev til ’stm’.«

Forud for kommissionens afhøringer er alle vidner og »relevante ministerier« blevet »anmodet om at bidrage med materiale af betydning for undersøgelsen«, understreger kommissionsformanden.

Men det har åbenbart ikke bragt det private brev frem til kommissionen.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tommy Knudsen
  • Henning Pedersen
  • Marianne Rasmussen
  • Søren Roepstorff
  • Tue Romanow
  • Merete Jung-Jensen
  • Søren Jessen
  • Martin Karlsson Pedersen
  • Slettet Bruger
  • lars abildgaard
  • Dorte Sørensen
  • Per Jongberg
  • Torben K L Jensen
  • Erik Jensen
  • Anne Eriksen
  • Steen Sohn
  • Jette Abildgaard
  • Inger Sundsvald
  • Peter Jensen
  • Stig Bøg
  • Grethe Preisler
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Niels Mosbak
  • Anders Feder
Tommy Knudsen, Henning Pedersen, Marianne Rasmussen, Søren Roepstorff, Tue Romanow, Merete Jung-Jensen, Søren Jessen, Martin Karlsson Pedersen, Slettet Bruger, lars abildgaard, Dorte Sørensen, Per Jongberg, Torben K L Jensen, Erik Jensen , Anne Eriksen, Steen Sohn, Jette Abildgaard, Inger Sundsvald, Peter Jensen, Stig Bøg, Grethe Preisler, Jens Thaarup Nyberg, Niels Mosbak og Anders Feder anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Eriksen

Birthe Rønn Hornbech har tydeligvis blevet ført bag lyset af sin tidligere statsminister, somderefter har ladet hende "betale" samme anliggende!

Merete Jung-Jensen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Smid Birthe Johanne Sparrevohn Rønn Hornbech ud af folketinget og lad os komme videre.

Henning Pedersen, n n, Peter Andersen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Så tager vi Løkke en anden dag.

Henning Pedersen, Lene Christensen, n n, Peter Andersen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Ulrik Dahlin og Antom Geist kan bruges til bedre ting end at føre en sag til dørs, som snart må være åbenbar for enhver: Venstre skider på konventioner, rettigheder og almindelig anstændighed.

Bent Weinreich, uffe hellum, Tommy Knudsen, Jens Falkesgaard, Hanne Ribens, Henrik L Nielsen, Rose Munk, Henning Pedersen, Anne Eriksen, Søren Roepstorff, Thorbjørn Thiesen, Else Damsgaard, Lene Christensen, Mette Hansen, Marianne Rasmussen, n n, lars abildgaard, Lykke Johansen, Rasmus Kongshøj, Toke Andersen, Anders Kristensen, Niels Mosbak, Torben K L Jensen og Jette Abildgaard anbefalede denne kommentar
Søren Albrektsen

Sådan en sag og lignende bliver jo formodentlig mørkelagt fremover med den nye offentlighedslov -

Lene Christensen, Dorte Sørensen og n n anbefalede denne kommentar
Lars B. Jensen

Jeg ved ikke hvorfor jeg kaldte det skattesagen, det burde jo hedde magtmisbrugssagen.

Peter Øgaard, Rose Munk, Peter Ole Kvint og Lene Christensen anbefalede denne kommentar
Marianne Rasmussen

LL siger: "...at han ikke har TALT med sin integrationsminister »direkte« om statsløsesagen", han siger ikke, at han slet ikke har kommunikeret med hende på nogen som helst måde.

Hele sagen startede med, at BRH udtalte eller rettere fortalte sig med ordene: "Jeg har besindet mig," hvilket en journalist tolkede rigtigt og derfor begyndte at grave sig ned i sagen.

Nu er det på tide at vende og dreje ethvert ord fra Lars Løkke om sagen. Han har helt klart ikke rent mel i posen.

Peter Øgaard, Jens Falkesgaard, Rose Munk, lars abildgaard, Henning Pedersen, Lykke Johansen, Jette Abildgaard og Lene Christensen anbefalede denne kommentar

Èn ting er sikker : Sandheden og realiteterne skal trækkes ud af de involverede med politiagtige forhør. Modsigelserne fører til genindkaldelse af vidnerne, som så giver sig en anelse mere. Nu skal Løkke sikkert i forhør en gang til.
Hvorfor afbryder man ikke farcen og anlægger regulær retssag.

Peter Øgaard, Jens Falkesgaard og Martin Mørch anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Uden at tage stilling til skyld og ikke-skyld, så er undersøgelseskommissioner med vidneforklaringer for åbne døre ikke effektive.

Alle berørte kan jo sidde og læse / høre hvad de andre berørte forklarer under afhøringerne - og så er der rig mulighed for at "tilpasse" egne forklaringer.

Afhøring ( og genafhøring) for lukkede døre, så ingen ved hvad de andre har sagt, giver bedre mulighed for at komme til bunds og få et rigtigt slutresultat.

Kristian Rikard

Robert Kroll,
Principielt helt enig, men forestil dig mediernes reaktion. Mørklægning, kammerateri for slet ikke at tale om den "brede befolkning" repræsenteret ved et par håndfulde bloggere.

John Houbo Pedersen

It looks like a duck, it walkes like a duck, it quakes like a duck.
Chances are IT IS A DUCK!

Henrik L Nielsen

Jeg tror ikke Løkke bliver genindkaldt som vidne. Jeg er tilgengæld bange for at han bliver genindsat som Statsminister.

Derudover viser denne artikel jo med tydelighed at de ikke behøvede ændre offentlighedsloven for at skjule korrespondance for offentligheden. Man kalder det bare et personligt brev! Også selvom det måtte omhandle en orientering til Statsministeren om ministeries lovbrud. Genialt!

John Vedsegaard

Kan vi ikke snart få nogle unge mennesker ind i det folketing, så vi ikke længere behøver høre på de oldsagers hakken på hinanden.

Søren Jessen

De åbne afhøringer virker nu ikke helt skøre, for de afhørte vil beskytte sig selv og i sidste ende skal kabalen gå op og alle svar stemme overens. Ingen går frivilligt hjem med aben på sin skulder. Men det ville være godt hvis de afhørte havde pligt til at tale sandt!

Henrik Brøndum

Jeg forstaar ikke den der med "Et privat Brev" - hvis kommisionen ikke kan tvinge de to ministre til at fremlaegge brevet, konstantere om indholdet er privat etc. saa giver det vel knap mening at have nedsat den? Er der ikke en der kan noget forvaltningsret der kan kommentere?

Peter Øgaard

Mon ikke det nu kommer frem, at det "desværre" er blevet slettet?

Vi har jo oplevet at flere filer blev slettet i skattesagen, så mon ikke det også sker i denne her sag

Lars-bo Jensen

Egentligt lidt pussigt. Når det drejer sig om elektronisk kommunikation, så er der jo regler om at ISP skal gemme logs på dette, del af terrorlovgivningerne. Det har gennem tiden vist sig, at disse logs også benyttes i andre sager end terror sager, det bør derfor være en nem ting, at bevise e-mailens eksistens, routen den er transporteret over, muligvis hvilke servere den har været på, tiden den var gemt på, og hvis man er heldig, et back-up hvor den stadig figurere på, hvis den skulle være slettet både hos sender og modtager. Man kan også fastslå hvem andre end den direkte modtager skulle være, hvis der er nogen, både CC og BCC.
Men det er måske kun når man ser på terror, og almindelige kriminal sager at man er villig til at benytte disse muligheder. Ja hvem ved, efter Snowdens afsløringer, kan man vel spørge NSA om et kopi, kommunikation fra ministere i allierede lande er vel ikke uvæsentlig for det Amerikanske efterretnings væsen, husk bare på sagen med at de læste med på den Svenske regerings krypterede e-mails, mener det var 1997.