Læsetid: 2 min.

Den negative sociale arv vokser på uddannelsesområdet

På trods af regeringens indsats for at øge lighed gennem uddannelse gennemfører færre børn af lavt uddannede en ungdomsuddannelse. Næsten halvdelen står nu uden uddannelse som 25-årige
3. juni 2013

Det bliver stadig sværere at bryde den negative sociale arv på uddannelsesområdet. I sin seneste statistiske redegørelse for ungdomsuddannelser og forældrebaggrund skriver Danmarks Statistik:

»Siden 2004 er andelen af 25-årige børn af forældre med højst en grundskoleuddannelse, der har fuldført en ungdomsuddannelse, faldet med syv procentpoint til 52 procent i 2012.«

Professor Jens Christian Nielsen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet ser med bekymring på udviklingen.

»I et samfund, hvor uddannelse og viden i stigende grad ses som adgang til arbejdsmarkedet, skabes der en større polarisering mellem dem, som allerede har tradition for uddannelse med sig i bagagen, og dem, som bevæger sig ind i et fremmed landskab ved at tage en uddannelse,« siger han.

Socialdemokraterne har længe gjort gældende, at økonomisk omfordeling ikke er det væsentligste for at komme den negative sociale arv til livs. De har til gengæld satset på at skabe stærke institutioner med fri og lige adgang: »Vores historiske hovedforpligtelse er ikke at omfordele økonomisk fra rig til fattig. Vores historiske opgave er at tage alle til rådighed stående midler i brug for at skabe en veluddannet befolkning, hvad enten det er som tømrer, it-konsulent eller jurist,« skrev socialdemokraterne Mette Frederiksen, Henrik Sass Larsen og Bjarne Corydon i en kronik i Politiken august sidste år.

’Samlet set svigter indsatsen’

I sin afslutningstale til Folketinget i onsdags holdt statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fast i strategien.

»Vi er nået langt gennem uddannelse. Vi skal nå endnu længere. Det er mit mål, at den næste generation, bliver den bedst uddannede i vores historie,« sagde statsministeren.

Men ifølge eksperter på området er man ikke kommet tættere på at nå målet om at mindske restgruppen af unge, som ikke får en ungdomsuddannelse.

»Tværtimod er der fortsat en betydelig gruppe af unge, heraf mange med lavtuddannede forældre, der falder ud af uddannelsessystemet, og som også i deres videre voksenliv vil have markant dårligere beskæftigelsesmuligheder end de mere ressourcestærke unge,« siger Lars Benjaminsen, som forsker i socialpolitik og velfærdsydelser hos Det Nationale Center for Velfærdsforskning.

Jens Christian Nielsen bakker ham op: »Tallene understreger, at der er nogle grupper, som der ikke bliver gjort tilstrækkeligt for. Det her handler om boligpolitik, socialpolitik og uddannelsespolitik – alt sammen blandet sammen. Samlet set svigter indsatsen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Hvordan kan Danmarks Statistik vide, hvilken uddannelse de voksne har, som har børn på 25 år, som har gennemført en ungdomsuddannelse?

Lise Lotte Rahbek

Ikke ligefrem forbløffende.

Men lur mig om ikke mindst een af de 175 folkets repræsentanter vil stille sig op en af de nærmeste dage og dundre imod de unges 'dovenskab'.

Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Levi Jahnsen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Nå, her er oplysningerne fra Danmarks Statistik, men jeg forstår stadig ikke, hvordan de kan finde sammenhængen mellem forældrenes uddannelsesniveau og de 25 åriges gennemførelsesprocent. På en måde virker det som overdreven registrering af personfølsomme oplysninger.
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR284.pdf

Heidi Larsen

Kunne det tænkes, at meget af det hænger sammen med, at mange af de unge der ender med ikke at få en uddannelse, lige nu står og mangler en praktikplads? Læste i går - mener jeg det var - at der stadig mangler langt over 5000 praktik/lærepladser indenfor ungdomsuddannelserne på landsplan. Det er faktisk en hel del.

Så hvis politikerne virkelig mener, at alle unge skal have en uddannelse, hvad så med at gøre det bare LIDT lettere for dem i stedet for bare at ævle om hvem det er der ikke får en uddannelse?

Henrik Jensen

Nogle af jer kan måske husker, at jeg fatisk har talt en del om det her.... i forbindelse med de ulyksalige skolelukninger, som CEVEA har været så varme fortalere for (og som blev dyrere i stedet for billigere).

Der hvor jeg bor, har skolesammenlægningerne betydet, at ungerne i de ældste klasser skal køre omkring 30-40 kilometer for at komme i skole.

Ikke nok med det - fordi skolerne er blevet lagt sammen i de nye kommuner, passer de faktisk ikke godt med de offentlige transportmidler. (Hvis I ikke kender geografien i Danmark, så led efter Øster Hurup - og husk at børnene der skal til....Hobro!!!).

Jeg talte med en pige, som var blevet sammenlagt. Hun skulle nu afsted før kl. 7 om morgenen - for at nå sin skole kl. 8. Sidste bus hjem var ved 16-tiden, så gruppearbejde, besøg hos klassekammerater etc var out of the question. (Faderen var invalidepensionist, så han kunne ikke hente hende).

Hun gjorde sin skole færdig. Men i løbet af året faldt halvdelen af hendes 10-klasse fra.

Og det er en af skandalerne bag denne historie. At DJØFerne i København har gennemtrumfet en skolestruktur, som slynger yderdisktrikternes unge ud af skolen.

Men - det er jo ikke et problem i en regering, hvor statsministeren sender sine egne børn på privatskole.

Torben Nielsen, John S. Hansen, Rasmus Kongshøj, Peter Jensen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Skulle der være nogen som ikke lige ved hvor Øster Hurup og Hobro er kan jeg hjælpe med et kort:

http://map.krak.dk/s/%C3%B8ster%20hurup

Og som I kan se ligger Øster Hurup ud til Kattegat, mens Hobro ligger helt inde ved bugten i Mariager Fjord.

ps: hvorfor skal børnene til Hobro? Når de har Hadsund tættere på?

Henrik Jensen

Karsten - jeg ved det ikke. Jeg kender ikke nok til politikken i Mariagerfjord kommune til at kunne udtale mig skråsikkert om det. Jeg har kun talt med nogle unger, som tager turen...

Jesper Wendt

Besparelser har en pris, men når ingen tager historien fra alle sider - så bliver resultatet entydigt.

Det kan man så kalde demokrati.

Torben Nielsen, Rasmus Kongshøj og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er bare meget komplekst. Det er meget omfattende, hvad der skal ses på - f.eks. er mange af dem, der ikke har fået en uddannelse, ikke særligt gode til at prioritere deres tid, opdager man som underviser. Det at komme i skole hver dag i de skaldede to år, en fuld HF tager, viger for alt muligt andet, der er ingen evne til behovsudsættelse, selvom vi taler om unge på 18 år og derover.
Problemet er formodentlig, at der med uddannelsespålæg er tale om valg, andre træffer på deres vegne, og som de derfor ikke har nået mål med.
Men det er svært at sætte sig ind i, når man som mig og mine kolleger stort set altid har haft et ønske og et mål med at tage uddannelse: hvordan man kan være uden nogen idé om, hvad man vil bruge sin tid på jorden til, går over vores forstand.

Dorte Sørensen

Michael Kongstad Nielsen til anbefaling læs
"Eksperter: Helhedsindsats skal bryde negativ social arv" inde i Information. Her er der lidt mere om baggrunden Bl.a. oplyses det :

- "For otte år siden, hvor de ældste tal i undersøgelsen stammer fra, var 17 procent af danske forældre lavtuddannede. I 2012 var gruppen mindsket med fire procentpoint og udgjorde 13 procent af forældregruppen.

Denne udvikling kan ifølge Danmarks Statistik have en vis indvirkning på tallene for unge uden uddannelse, eftersom den tilbageværende gruppe forældre med lav uddannelse i højere grad kan vise sig at være familier med få ressourcer.

I den samme periode er gruppen af forældre, som man ikke har uddannelsesoplysninger på, dog steget markant, og det kan ifølge Danmarks Statistik betyde, at gruppen af lavtuddannede forældre reelt ikke er blevet markant mindre.

»En stor andel af dem, som står som uoplyste, består af indvandrere. I de senere år har vi i Danmark ikke indsamlet oplysninger om ind-vandreres uddannelsesbaggrund, men man må formode, at en vis andel af dem også indgår i gruppen, som har forældre med højst en grundskoleuddannelse,« siger chefkonsulent fra Danmarks Statistik Christian Vittrup." -"

Med andre ord gruppen med forældre med kun grundskole er relativt lille - og et tegn på at der inden for de sidste 60 år er sket et skred i gruppen med uuddannede forældre. Med andre ord gruppen med den sociale arv for uuddannede forældre er blevet mindre og derfor uhyggeligt hvis den nu vil begynde at stige igen.
Tallene kan derfor også bruges til at overveje endnu engang om sænkelser af ydelser er vejen frem . Hvorimod indbygget lektiehjælp til ALLE er en måde der kan mindske frafaldet.

Michael Kongstad Nielsen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Tove Stenersen

To helt ulike tiltak:
1. Mer biomedisinsk forskning på hjerne, ADHD osv som f eks denne studien: http://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(11)60133-5/fulltext

2. Kurs for alle gravide og fedrene i hvordan man skal oppdra barn: De må stimuleres, ikke lyv for barna, ikke lov ting som du ikke følger opp, hvordan straffe uten å slå, hvordan lære dansk/evt to språk parallellt, piker får senere kæreste om de har god kontakt med sin far, sunn mat osv osv

lars abildgaard

De unge har identitetsproblemer de ved ikke, hvor de høre til. Med uddannelsesmål, Så har de generationskonflikter, kriser og nederlag i skolen, hvor de ikke føler at de slår til fagligt og socialt. Desuden mangler de følelsesmæssig kontakt til deres forældre. De ser deres forældre elendighed, på den måde at de isolerer sig, og har ikke noget arbejde.
(Individualisering henviser til individets frigørelse fra sit traditionelle og oprindelige miljø. Den moderne verden indeholder et utal af muligheder Thomas Ziehe)

Torben Nielsen

Henrik Jensen. Jeg tror turen til Hobro baseres på at der ikke længere er 10. klasser på alle skoler. Man sparker helst eleverne ud efter 9. klasse, og har så enkelte 10. klassecentre i hver kommune. Lokalpolitisk snævertsyn og sparepolitik bestemmer så at de skal ligge i hhv. Hadsund og Hobro.
Det kan jo være der ikke var plads i Hadsund. Måske kører der en mere direkte bus til Hobro....

Niels P Sønderskov

"På trods af regeringens indsats for at øge lighed gennem uddannelse gennemfører færre børn af lavt uddannede en ungdomsuddannelse." Står der gud-hjælpe-mig.

Så den rare journalist forestiller sig at regeringen i løbet af halvandet år skulle have klaret det her lille problem med social arv. Jeg imødeser endnu en anklage for løftebrud.

Steffen Gliese, Torben Nielsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Bo Leth Andersen

De lavt hængende frugter er høstet, for +50 årig blev en stor del af forældregeneration sendt ud og tjene bønder uanset deres faglige kompetence, gymnasiet var ikke nogen mulighed. De store studenterårgange begyndte for alvor at slå igennem i 70'erne. For en stor del af 70 og 80'ernes studenter var huen en virkeliggørelse af forældrenes uopnåelige drøm. For de nu 25 åriges forældre uden uddannelse, var gymnasiet en reelt valgmulighed, som man ikke evnede eller ikke så formålet med.

Steffen Gliese

Der var et ægte frit valg, Bo Leth Andersen, men der var altså også krav, som skulle opfyldes, hvis man ville i gymnasiet. De fleste blev matematikere, åbenbart tilskyndede undervisningen i grundskolen mere til dét dengang. I modsætning til i dag var det også dem, der havde et mål om en boglig uddannelse, der valgte gymnasiet, ellers kunne man slet ikke gøre sig håb om at stå det igennem.