Læsetid: 5 min.

’Vi er nødt til at forholde os til statistikken’

Uenigheden var stor og debatten intens, da astrofysikeren Anja Andersen og professor Hans Bonde mødtes for at diskutere Københavns Universitets politik for at få flere kvindelige professorer
Hans Bonde og Anja Andersen diskuterede, om de seneste års økonomiske incitamenter for at få udnævnt flere kvindelige professorer på universitetet er løbet løbsk.

Linda Kastrup

6. juni 2013

Vi er på et universitet, der blev oprettet i 1479 med henblik på at undervise mandlige teologer til den danske folkekirke. Nogle gange er systemet indrettet, så man får en fornemmelse af, at det stadig er vores spidskompetence. Vi må have kortlagt, hvad det er for strukturer, der gør, at alle ikke er lige,« siger Anja Andersen.

Få debatter er så giftige som den, der i disse år udspiller sig om, hvordan der kan blive flere kvinder i toppen af virksomheder og den akademiske verden.

Københavns Universitet (KU) har inviteret til debataften mellem astrofysiker Anja Andersen og professor Hans Bonde, der for nylig har udgivet den meget omtalte kønspolitiske debatbog Fordi du fortjener det – fra feminisme til favorisme.

Professor Arne Astrup er ordstyrer og bruger da også en stor del af sin præsentation på at opfordre til en sober tone.

På den gode side af 100 personer er dukket op for at diskutere, om de seneste års økonomiske incitamenter for at få udnævnt flere kvindelige professorer på universitetet er løbet løbsk.

Det mener Hans Bonde, der med egne ord blev ansporet til at skrive bogen af kollegaer, der følte sig forbigået af kvindelige konkurrenter ved uddelingen af professorater.

»Så gik jeg i gang med at undersøge det, og det viste sig faktisk, at der er indført nogle strukturer, der giver institutter og fakulteter millioner af kroner, hvis de ansatte kvindelige lektorer,« indleder Hans Bonde med henvisning til den femårige handleplan for mangfoldighed, som KU indførte fra 2008. Blandt andet fordi kun 13,7 procent af professorerne dengang var kvinder.

Hvis et fakultet eller et institut har en høj nok vækstrate for ansættelsen af kvindelige professorer, vil det udløse en millionbelønning. En anden belønningsmodel er at tildele et ekstra gratis professorat – en mand eller kvinde – hver gang det enkelte fakultet udnævner en kvindelig professor. Det har skabt noget nær en klondike-stemning det seneste par år, mener Hans Bonde:

»Der var fundet guld, og alle institutter ville havde del i det. Nu kunne man få professorater stort set gratis, og hvem vil ikke gerne det i en tid, hvor økonomien strammer.«

Alt i alt har ordningen medvirket til, at den kvindelige andel af de nyansatte professorer er steget fra 15,7 procent i 2007 til 24,4 procent i 2011.

»Det, der pikerede mig, var, at der aldrig må forskelsbehandles i ansættelsessituationen,« siger Hans Bonde og påpeger, at andre universiteter er begyndt at få samme tanker.

I sidste ende risikerer vi, at samfundet fremover fordeler de magtfulde poster ud fra den enkeltes gruppetilhørsforhold og ikke vedkommendes præstation, slutter Hans Bonde sit oplæg.

Maren i kæret

Så er det Anja Andersens tur. Hun har været en del af de udvalg, som har foreslået de ordninger, som Hans Bonde er så kritisk over for.

»Det store problem er, at halvdelen af de opslåede professorater kun har én ansøger, som næsten altid er en mand. Den anden halvdel af de opslåede professorater har flere end én ansøger. Og når kvinderne søger, har de gode resultater,« indleder hun.

Hun tilføjer, at den lave andel kvindelige professorer i virkeligheden er en del af en større problematik omkring manglende mangfoldighed i professorstanden. Alligevel er det her, man må starte. I EU tilhører kun hver tiende professorgrad en kvinde.

»Vi er nødt til at forholde os til statistikken. Der er sgu et problem, og det kan vi simpelthen ikke lukke øjnene for. De kvinder, der kommer ind på universiteterne, har statistisk set ikke de samme muligheder som mændene.«

Hun tilføjer, at hun jo ikke går og tror, at der sidder »nogle gamle sure mænd på et herretoilet« og prøver at blokere døren for at holde alle ude. Men en lang række eksempler viser, at både mænd og kvinder har tendens til at vurdere kvinders præstationer lavere end mænds, forklarer Anja Andersen.

»Forsøget med at belønne institutter og fakulteter for at tage kvindelige professorer var et forsøg på at kompensere for, at kvinder bliver bedømt anderledes. Hans taler jo nærmest om, at man gør Maren i kæret til professor. Men der er jo tale om nogle meget kompetente kvinder.«

Hans Bonde:

»Jeg har aldrig nogensinde sagt, at de kvinder, der nu er blevet professorer via belønningsplanen, ikke er kvalificerede nok. Det mener jeg helt klart, de er. Men det er bare ikke det, professorater handler om. Det handler om, hvem der er den allerbedste,« replicerer Hans Bonde, der ikke giver meget for de de internationale undersøgelser.

»Det ville være langt mere relevant, hvis du kunne sige noget om Københavns Universitet. I stedet håndplukker du mere eller mindre gamle undersøgelser fra USA og Sverige og bruger dem til at sige, at så er der også noget uldent herhjemme. Det duer ikke.«

Kvoter til jyder

Efter de indledende oplæg begynder en livlig debat, hvor de to debattører på skift må svare på kritiske spørgsmål fra de mange tilhørere. En mandlig filosof mener, at de manglende kvindelige professorer i lige så høj grad skyldes kvinders manglende netværk som deres køn:

»Jeg er selv fra en absolut ikke-akademisk familie fra Jylland. Da jeg flyttede til København, var jeg lige så meget udenfor som kvinderne. Da jeg startede på filosofi, kom der ikke nogen og hviskede mig nogle særlige hemmeligheder, fordi jeg er en mand. De få kvindelige professorer er måske lige så meget et kulturelt problem, som det er et kønspolitisk problem.«

»Jeg gør det ikke til et kønspolitisk problem. Der er lige så meget et problem omkring mangfoldighed. Når først man får brudt monopolismen, og kvinder kommer ind, så vil det også hjælpe mænd som dig,« replicerer Anja Andersen.

»Jeg vil hellere have en kvote for mænd fra Jylland uden akademisk baggrund. Min pointe er jo, at modellen med kønsrepræsentation er en glidebane,« sagde filosoffen.

Skønt publikum har forskellige anskuelser, er der bemærkelsesværdigt mange, der roser, at debatten om den lave andel kvindelige professorer nu bliver taget. Det er den ikke blevet på KU på denne måde de seneste 40 år, som en mandlig professor emeritus påpeger.

Den femårige handleplan udløber i slutningen af denne måned og skal nu evalueres.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jakob Saaby
Jakob Saaby anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er da en mystisk debat om det så er professorater på Danske universiteter eller bestyrelsesposter i danske firmaer. Andelen af mennesker den virkeligt vedrører er jo en forsvindende del af det danske samfund.

Hvorfor ikke også inkludere pædagogerne og sygeplejerskerne? Der kraftig undervægt af mænd, for slet ikke at tale om de mandsdominerede fag som murer og jord og beton arbejdere! Hvis man vil ligestille i topppen må man også gå til den med samme entusiasme andre steder!! alt andet er jo dobbeltmoral.

Hvad med det procentvist lille optage af mandlige studerende på medicinstudiet eller jura - er det ikke et problem? Det har været debateret før men, får sjovt nok ikke samme opmærksomhed.

Denne debat underkender fuldstændigt den forskel der er på kvinder og mænd statistisk set. Dette er fuldstændigt vanvittigt! Man kan jo uden megen baggrundsviden og blot med øjet, se der er en fysisk forskel på de to køn(igen statistisk set) - hvorfor skulle der så ikke være det i forhold til job-præferences, og præferences samt kompetencer generelt?
Det er der jo, en biologisk baseret forskel, men man nægter at se det.

Måske er det fordi forskerne i disse felter, måske kvinder, i virkeligheden er "mænd i kvinder kroppe"(Mht. jobpræferencer kompetencer intellektuelt set)? Med det mener jeg at de måske er statistiske undtagelser?
Ok, jeg ved godt det er lidt provokerende skrevet, men det er da underligt at debatten kun drejer sig om prestige jobene.

Jeg ser den eneste løsning som at man gør arbejdsmarkedet mere lige generelt, så man er fri til at vælge det arbejde det er bedst for een selv, men mere uafhængigt af personlige finansielle og prestige-relaterede interesser.

Det er da lige så ærefuldt at dedikere sit liv til at være eens fantastisk pædagog(et stereotypisk kvindejob) med glade og velstimulerede børn til følge , som det er at være professor et eller andet sted, eller at sidde i bestyrelse og klappe sine kollegers ryg, og selv blive klappet.

Men at give bonus for at ansætte et køn fremfor et andet det er sexisme - ikke andet!!!

Niels Engelsted

Der er lige så få ægte stjerner i dansk forskning, som der er i dansk fodbold. Vi er et lille land. Langt de fleste professorer er derfor på almindeligt superliga-niveau og forskellene er ikke særligt store. Om det er den ene eller den anden, der ansættes, kan ofte være ligegyldigt, undtagen selvfølgelig for den, der må blive på bænken.

I den situation behøver bittesmå forskelle i merit ikke være afgørende, hvis der er andre hensyn, der tæller mere. På universitetet hvor langt den overvejende del af de studerende er kvinder, tæller det meget, at der er kvindelige rollemodeller, som de unge kvinder kan se sig selv i, når de eventuelt skal overveje en forskerkarriere. Alene af den grund er tiltagene med at skaffe flere kvindelige professorer ualmindeligt sagligt og velanbragt.

Må jeg tilføje, at Anja Andersen, som sin navnefælle, er en rigtig stjerne. Og så meget desto mere viser det sig ved, at hun kan anbefale dette forslag. De fleste elitekvinder er ved at dø af skræk for at nogen skal tro, at de er blevet favoriseret på grund af deres køn. Professor Anja er bare større end det, flot!

Henrik Brøndum

@Niels Engelsted

God pointe om det almindelige professorat - jeg vil dog stadig staedigt anbefale at den "lille" positive diskrimination ikke udmoentes i regler paa noget niveau. Mit argument er, at der ganske enkelt er flere superstjerner blandt maendene end blandt kvinderne, og det vil jeg fastholde indtil vi ser i det mindste en kvindelig Mark Zuckerberg, Bill Gates, Steve Jobs, Garry Kasparov, Elton John, Paul McCartney, Warren Buffet .....

De instituelle argumenter for at maendene favoriserer sig selv i deres eget miljoe holder ikke en meter i de omraader hvor man kan praestere hjemme i garagen og hvor der er fuld konkurrence. Som f.eks. programmering, skak, komposition, aktieinvesteringer ...... hvis kvinderne saa gerne vil vise at de boer vaere direktoerer eller i bestyrelsen for en global virksomhed med milliardomsaetning kan de da bare lave en? Goer som Warren Buffet - boersen har aabent paa alle hverdage - for alle.

Niels Engelsted

Henrik, sjovt, at du netop nævner Aspergeragtige aktiviteter som "programmering, skak, komposition, aktieinvesteringer". Kunne man forestille sig, at der er andre værdier, som fortjener at komme med i porteføljen, noget der skal udvikles et andet sted end ude i garagen eller på børsen, som du skriver? Noget, som kvinder måske bedre kan bidrage med, og som måske endnu er relativt uudviklet?

Husk nu hvad Thomas Aquinas sagde: En mand er bedre end en kvinde, men en mand og en kvinde er bedre end to mænd. Eller i hans billedsprog: En engel er bedre end en sten, men en engel og en sten er bedre end to engle, da det fuldender Guds skaberværk.

Jeg tror, at universitetet og dets opgaver er bedst tjent, hvis hele Guds skaberværk er fuldgyldigt repræsenteret.

Henrik Brøndum

Forfald nu ikke til at haane det Asparger-agtige - det svaekker dit ellers udmaerkede argument. Grunden til at jeg valgte disse omraader er for det foerste som jeg skriver, at de ogsaa kan dyrkes i en garage i et slumkvarter (naesten), og for det andet at de kan maales stort set uden diskussion og for det tredie at de (nogle af dem) giver rigtig mange penge i vore dage. (Mozart doede jo ludfattig og elektronregnemaskiner var noget spoejse maend med hornbriller og skaeg syslede med).

Og ja selvfoelgelig skal vi have mangfoldighed, fremsynethed overfor det endnu uopdagede - inklusive deltagelse fra baade kvinder og maend hvor vi alle kan bidrage med vores bedste sider. Waren Buffet har f.eks doneret milliarder til "Melinda and Bill Gates Foundation" og bedt dem om at give dem til velgoerenhed paa hans vegne, med foelgende argumentation: "Vi er gode til at investere penge, derfor betyder det ikke at vi ogsaa er gode til at give penge vaek." Melinda and Bill Gates Foundation fokuserer saare simpelt paa verdens stoerste draeber af boern - malariaen - saa det er vel et godt valg.

Det er jo meget soedt af Anja Andersen, at hun jo ikke går og tror, at der sidder »nogle gamle sure mænd på et herretoilet« og prøver at blokere døren for at holde alle ude. Selvfoelgelig goer vi det - ja jeg ved jo ikke meget om universiteter, men hvorfor skulle de vaere forskellige fra andre klubber? Det betyder dog ikke, vi ikke lytter til argumenter - og enhver kan jo se det giver et daarligt image med saa faa kvinder. Men regler - no way - saa skal der ogsaa vaere regler for mange kvinder der kan selvdiagnosticere sig med daarlige nerver og haeve offentlig hjaelp.