Læsetid: 3 min.

Ny aftale om modernisering er varm luft

Regeringens nye aftale med en række faglige hovedorganisationer om principperne for modernisering og effektivisering af den offentlige sektor møder massiv kritik fra andre fagorganisationer og eksperter
21. juni 2013

Der er tale om »varm luft« og »tomme ord«, når regeringen og dele af fagbevægelsen er blevet enige om en række principper for, hvordan den offentlige sektor i de kommende år skal moderniseres. Det mener flere eksperter og fagforbund, som ikke har ønsket at indgå en aftale med regeringen.

»Man skal vist lige spise brød til her. Det er jo en aftale, der på ingen måde er bindende for nogle af parterne. Der er venlige formuleringer i en hensigtserklæring, men når der kommer reelle forslag til besparelser på bordet, så ved vi jo ikke, hvad der sker,« siger Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet.Det er regeringen, der sammen med Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og fagorganisationerne FTF, Akademikernes Centralorganisation og OAO (Offentligt Ansattes Organisationer) præsenterede en to sider lang aftale, som primært består af syv principper for, hvordan den offentlige sektor i de kommende år kan moderniseres.

»Det ligner ren signalpolitik. Der er sådan lidt ’skal-vi-ikke-være-gode-venner-inden-vi-går-på-sommerferie-dagsorden’ over det. I stedet for at drikke en ferieøl har man skrevet nogle principper, så man hver især kan gå på sommerferie med god samvittighed,« siger Carsten Greve, professor i offentlig forvaltning ved Copenhagen Business School, hvor han blandt andet har forsket i reformer af den offentlige sektor.

»Det er overordnede punkter, som det er svært at være uenige i. Der er mange aktører, som er med til at lave meget få principper. Det virker til, at de har brugt mange kræfter på det, men det virker meget luftigt,« siger Carsten Greve og sammenligner med dengang kodeks for offentlig topledelse blev udarbejdet. Der blev slutproduktet ifølge Carsten Greve også en række principper, men bag dem lå et større analysearbejde, som på 168 sider beskrev, hvordan man var kommet frem til principperne.

»Det er helt ubeskrevet, hvilke konsekvenser der er af disse nye moderniseringsprincipper. Der er ingen forklaringer eller redegørelser for, hvordan man er nået frem til disse syv principper. På den måde siger det intet konkret. Det er kun tanken, der tæller,« siger Carsten Greve.

Slagsmål venter i horisonten

Selv om regeringen og de øvrige aktører med aftalen signalerer enighed, tror Henning Jørgensen ikke, der skal ret meget til, før enigheden bliver brudt: »Når det bliver konkret, kommer der slagsmål internt mellem faggrupperne om, hvem det skal gå ud over. Bliver det akademikerne med deres controller-funktioner over for de faglærte, eller bliver det skolelærerne, der skal hældes ud. Og i den kamp er jeg ikke sikker på, at denne konsensuserklæring kan bruges til så meget,« siger Henning Jørgensen.

Danmarks Lærerforening, som er en del af FTF, valgte sammen med FOA at stå uden for aftalen. Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, mener, at det efter regeringens indgreb over for lærernes overenskomst tidligere på året »klinger hult og ikke giver mening at tale om samarbejde«.

Ifølge formanden for FOA, Dennis Kristensen, er regeringens aftale med de andre fagforeninger uambitiøs, og han deler Henning Jørgensens vurdering af aftalens indhold, som han kalder: »indholdsløst småpjatteri og hyggenyggesnak.«

Vil ikke være sure i et hjørne

Den kritik er FTF-formand Bente Sorgenfrey naturligvis ikke enig i. Hun mener, at aftalen giver fagbevægelsen medindflydelse på den udvikling, den offentlige sektor vil komme til at gennemgå i de kommende år som konsekvens af de lavere vækstrater.

»Det er vores mulighed for at være med til at sætte dagsorden. Vi kan altid diskutere, hvor meget det flytter, men principperne er udmærkede. Vi har forpligtet hinanden på at forfølge disse principper, så nu skal vi sikre, at vores faglige repræsentanter ude på de enkelte institutioner og arbejdspladser rejser diskussionerne og får besluttet, hvordan man vil arbejde med principperne på den enkelte arbejdsplads,« siger Bente Sorgenfrey.

Hun indrømmer, at fagbevægelsen var bange for »at blive tumlet over af regeringen og Kommunernes Landsforening« i forbindelse med regeringens ønske om at modernisere den offentlige sektorog spare 12 milliarder kroner frem mod 2020.

»Vi så jo med lærerne, hvordan de bare sidder og aftaler det hele. Derfor har vi nu valgt at melde os ind i debatten, fordi vi synes, det er fagbevægelsens opgave at være med til at sikre indflydelse på medlemmernes vegne. Vi vil ikke bare sidde i et hjørne og være sure. Jeg tror ikke på, at alternativet er, at vi står på Slotspladsen hver anden dag med demonstrationer. Jeg tror på, at vi kan nå hinanden med dialog, og det er denne aftale et eksempel på,« siger Bente Sorgenfrey.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Efter fratagelsen af lærernes arbejdstidsaftale er en modernisering af de offentlige ledesforhold da mere nødvendig en længe.

Fx. På skoleområdet får mange bekymrede lærer at vide at de skal have et hold mere til næste år og når de påpeger at de ikke kan nå at forberede en ordentlig undervisning får de bare den besked at så må de gå ned i tid hvis de ikke kan nå forebredelse til en ekstra klasse.
PS: det kan også lette de lokale lærerforeninger arbejde i at få lokale arbejdstidsaftaler med de enkelte kommuner - som Mette Frederiksens Kattelem gav mulighed til.

Den væsentligste modernisering af det offentlige er at forenkle og helt fjerne regler, der tyranniserer befolkningen og kræver en enorm administration.
At staten træder adskillige skridt tilbage og gør sig selv mindre.
Det største reduktion er at indføre Basisindkomste, som overflødiggør administration af alle ordninger fra vugge til grav.
Problemet med dette er, at det er alt for stort og for meget for danske politikere, som er vant til små lappe i kludetæppet.
Andre områder trænger til en lignende kur, som generelt er at decentralisere. Det som man i EU kaldte subsidarietets princippet, men som aldrig blev til andet en smukke ord.
Bondo og Dennis har ret : Varm luft er det eneste de nuværende politikere kan præstere. Og Sorgenfrei saver da ikke den gren over, hendes medlemmer sidder på.
Fagbevægelsen snorksover i deres konservatisme.

alexander andersen, kim jensen, Anders Reinholdt, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

"»Det er vores mulighed for at være med til at sætte dagsorden. Vi kan altid diskutere, hvor meget det flytter, men principperne er udmærkede. Vi har forpligtet hinanden på at forfølge disse principper, så nu skal vi sikre, at vores faglige repræsentanter ude på de enkelte institutioner og arbejdspladser rejser diskussionerne og får besluttet, hvordan man vil arbejde med principperne på den enkelte arbejdsplads,« siger Bente Sorgenfrey."

Ønsker Bente Sorgenfrey virkelig at de i forvejen hårdt pressede tillidsrepræsentanter rundt omkring i det offentlige skal til at bruge tid på at rode rundt i arbejdsgrupper og udvalg med varm luft fra det politiske parnas? I forvejen kan man jo end ikke få besat tillidsposterne i regionerne og i mange kommuner - dvs. basis er ikke på plads. Og nu vil man bl.a. geråde ud forsøg med at 'droppe overenskomstbindinger'? Det lyder sørme fremsynet.

"Hun indrømmer, at fagbevægelsen var bange for »at blive tumlet over af regeringen og Kommunernes Landsforening« i forbindelse med regeringens ønske om at modernisere den offentlige sektorog spare 12 milliarder kroner frem mod 2020."

Altså taknemmelighed med jagtgevær. Bente & Co. sidder med ved bordet - og det er finere at blive voldtaget og kørt over, mens man kan røre ved kaffestellet og nyde atmosfæren hos de magtfulde. Så føles det ligesom lidt finere og inkluderende at få smæk.

Niels Mosbak, lars abildgaard, Heinrich R. Jørgensen, Henning Pedersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

@Leo Nygaard

"Den væsentligste modernisering af det offentlige er at forenkle og helt fjerne regler, der tyranniserer befolkningen og kræver en enorm administration."

Jeg tror at du har fuldstændig ret i at dette er en af de helt store knaster.

Men mit gæt er at man uden problemer kan fjerne 5% af mellemlederne i den offentlige sektor.

Med den sidste artikel om værdien af DJØFer for arbejdsgiverne bør det ikke være et problem for disse administratorer at overtale private arbejdsgivere til en værdiforøgelse af virksomhederne ved at ansætte en arbejdsløs DJØJer.

Peter Ravn Mikkelsen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Viggo Okholm og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Ole Brockdorff

Lige siden starten på den globale finanskrise i 2008 har det private erhvervsliv mistet over 175.000 arbejdspladser til udlandet på grund af det høje omkostningsniveau for lønninger i Danmark, hvilket yderligere dokumenteres af den barske kendsgerning, at dansk industri gennem de sidste tre år har oprettet mere end 59.000 nye arbejdspladser … bare ikke i Danmark … men på den anden side af grænsen.

Nu skal den offentlige sektor yderligere påduttes en moderniseringsplan på 12 milliarder kroner af hensyn til nationaløkonomien, og det kan ifølge al logik kun ske gennem omfattende fyringer af mennesker fra alle mulige faggrupper, hvilket så helt naturligt bevirker, at den samlede offentlige service til borgerne forringes på katastrofal vis, og at en masse ulykkelige offentlige ansatte mennesker bliver arbejdsløse.

Tusinder af de få privatansatte lønmodtagere, der er tilbage på arbejdspladserne i Danmark, har i de sidste par år måtte gå flere procent ned i løn efter aftale med arbejdsgiverne, fordi disse ellers ville blive nødsaget til at udflytte deres produktion til for eksempel Polen, hvor man kan få billig arbejdskraft ned til 50,00 kroner i timen inklusive ferie, mens en arbejder herhjemme skal have en gennemsnitlig timeløn på 180,00 kroner i timen.

Som måske bekendt for de fleste er Danish Crown-slagterierne blandt dem, som har fået medarbejderne til at gå fem pct. ned i løn, hvilket de har accepteret for at kunne beholde deres faste stilling, og dermed slippe for at leve på statens nåde gennem dagpenge eller kontanthjælp fra det offentlige, men ingen politikere tør komme med et forslag til den offentlige sektor om, at de ansatte her burde gå 5-10 pct. ned i løn for at beholde deres arbejdspladser, i stedet for at fyre mennesker på kryds og tværs centraladministrationen for at spare penge.

Den offentlige sektor brugte i 2012 ikke færre end 330 milliarder kroner i lønninger, så hvis man nu forestiller sig, at en jurist eller økonom eller socialpædagog eller socialrådgiver eller sygeplejerske sammen med alle de øvrige faggrupper i den offentlige sektor går 5-10 pct. ned i den aftalte overenskomstmæssige løn, ja, så vil der komme langt mere end de ønskede 12 milliarder kroner i statskassen, der kan bruges til at rette op på vores miserable nationaløkonomi med alt for mange borgere på overførselsindkomster, og de offentligt ansatte vil stadig have deres arbejde, ligesom borgerne stadig vil kunne modtage en god service på alle niveauer i centraladministrationen.

Sådan kan det gøres til glæde for alle parter i samfundet.

Brockdorf - Det virker helt logisk og rimeligt at det off. følger det private.
Når landet under indtryk af globaliseringens vilkår skal spænde livremmen ind, bør alle være med. Men når regeringen snakker om modernisering, mener den nok ikke lønnedsættelser.
Efter min mening er dette tilmed kun budgetbetragtninger. Helt anderledes med den form for "modernisering", jeg taler om ovenfor. Det er snarere en revolution, som angriber mange af de udemokratiske og bureaukratiske tilstande , landet befinder sig i.
Grundlovens § 75 burde mane til eftertanke. Den overtrædes efter min mening med kostbare systemer til følge, og det er sket i årtier.
Jeg opfatter regeringens politik i øvrigt som et opgør med socialdemokratismen. Sker det kun af budgetmæssige årsager eller også af politiske, ved kun regeringen. Men den siger det ikke.
Jeg har ikke læst de 7 punkter endnu, men der er nok sprængstof i sagen, når det kommer til realiteter.

Lars Hareskov

Styring af den offentlige sektor har altid været en svær opgave. Danmark har som bekendt Verdens største offentlige sektor målt i forhold til den totale befolkning. Vejledninger, bekendtgørelser og andre regelsæt har været den måde man har brugt, for at få de ansatte til at gøre det rigtige på den rigtige måde. Men der en sikkert ikke nogen politiker der har overblik over hvad der reelt foregår. Vi har oplevet nogle eksempler på uheldig arbejdskultur, men det er næppe udførelsen af de enkelte arbejdsopgaver som er det egentlige problem. Hver gang der tales om nulvækst eller reduktion af den offentlige sektor, råbes der op om ringere velfærd. Prøv for en gangs skyld at lade hjemmehjælperne og de andre i servicesektoren i fred og i stedet se på de mange milliarder som anvendes udenfor velfærdsområdet. Preben S. Dich forudsagde i sin bog ”Den herskende klasse” fra 1973 at undervisningssektoren, sygdomssektoren og forskning ville blive den nye herskende klasse. Og han fik ret. Disse sektorer er fredet af politikerne. Vi hører dagligt at alle unge mennesker skal have en uddannelse. Sygdomsbehandlingen skal være bedre og patienterne skal hurtigere i behandling og forskningen skal udvikle de produkter og den viden vi skal leve af i fremtiden. Disse 3 sektorer har vokset sig store gennem de sidste 40 år, derfor må det også være rimeligt, at de får et politisk kultur eftersyn. Netop i dag har BT en artikel fra en svensk undersøgelse om begrebet ”tomt arbejde” blandt højt uddannede. Der bliver nok at tage fat på.

Heinrich R. Jørgensen

De syv punkter kan vist slås sammen til tre punkter:

1) der indføres topstyring.
2) der styres efter den type mål, som kan repræsenteres i regneark. Det helt uagtet hvor lidt de sådanne talværdier udtrykker noget reelt og faktuelt, eller kan relateres til noget koncept.
3) kreativ tænkning (= filosoferen) er alene tilladt, hvis der på forhånd foreligger dokumentation for at de fremførte visioner virker, forud for deres implementering.

Hvad der ellers indgår i syv-punktsplanen om dialog, borgernes inddragelse og andre feel-good buzzwords, er næppe andet end ordgejl og varm luft. Er der noget der dokumenterer, at parnasset tillægger sådanne ord nogen egentlig betydning?

Er der nogen der erindrer, hvornår folketingets medlemmer senest gennemførte et stykke lovgivningsarbejde, hvor tingets medlemmer faktisk indfandt sig i folketingssalen, for at deltage i værdig dialog (af græsk dia=gennem, logos=fornuft) med hinanden? Altså en gennemførelse af en offentligt samtale i folketingssalen, der var funderet for fornuftsbaseret tale og aktiv lytning? Et stykke lovgivningsarbejde, hvor det blev respekteret, at der skulle være et passende tidsrum mellem de tre lovbehandlinger, således at befolkningsgrupper havde mulighed for at orientere sig grundigt om lovforslaget, dets forarbejder og om det offentlige samtale der fulgte i folketingssalen, og hvor parlamentarikerne lyttede til de der henvendte sig i anledning af lovgivningsarbejdet?

Hvis ikke det er tilfældet, må man konkludere at der mangler 'evidens' for at sådanne ord og vendinger giver sig udslag i noget konkret.

Niels Mosbak, Carsten Munk og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Heinrich - Korrektion : 1) Der indføres mere topstyring end der er i forvejen.

Det er den modsatte bevægelse, vi har brug for. Så bliver 3) muligt.
Og vi kan få mere engagerede og ansvarlige medarbejdere. Topstyring er også partiernes mere eller mindre erklærede virkemåde. Det smitter.

"..........ordgejl og varm luft. Er der noget der dokumenterer, at parnasset tillægger sådanne ord nogen egentlig betydning? "
Nej . Min erfaring fra mange borgermøder er, at alt er bestemt på forhånd og at gode ideer modtaget med : Det tager vi med hjem - læs, til papirkurven.

kim jensen, Heinrich R. Jørgensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Heinrich R. Jørgensen,
Det sker hele tiden. Det eneste det kræver er, at man letter sin røv eller tænder for TV og finder Folketingskanalen!
Hvad angår tilstedeværelsen af 179 så er det som oftest en fysisk umulighed - og iøvrigt ikke særligt formålstjenligt ud fra en demokratisk synsvinkel.

ulrik mortensen og Niels P Sønderskov anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Kristian Rikard:
"Det eneste det kræver er, at man letter sin røv eller tænder for TV og finder Folketingskanalen!"

Jeg har foretaget flere eksperimenter der har involveret disse handlinger, og har ikke været i stand til at opnå den beskrevne effekt. Kan du ikke nævne blot ét stykke lovgivningsarbejde fra de senere år, der har passeret gennem folketingsmøllen på tilfredsstillende vis?

Jeg nærer intet ønske om, at samtlige tingsmedlemmer skal være til stede i forbindelse med alt lovgivningsarbejde. Men det er vel ganske rimeligt, såfremt halvdelen er til stede ved førstebehandlingen af lovforslag, således at en dialog og samtale kan udspille sig i salen? Alternativt, såfremt lovgivningsarbejdet er blevet rykket fra salen til et udvalg, at langt de fleste udvalgsmedlemmer møder op til ethvert møde? Samt, ikke mindst, at borgerne kan skaffe sig indsigt i 'den offentlige samtale', ved at læse referater, se på Folketingskanalen osv.

Hvordan kan FTF sige god for det her? Det eneste sikre udkomme er endnu højere lederlønninger, endnu flere djøffere og endnu dårligere arbejdsmiljø på gulvet

"1. Styring i den offentlige sektor skal fokusere på mål og resultater Styringen i den offentlige sektor skal baseres på mål og resultater, frem for på regler og procedurer. Der skal i stat, regioner og kommuner skabes mest muligt rum til at løse opgaverne med udgangspunkt i lokale og regionale forhold og behov. Det kræver gennemsigtighed i opgaveløsningen samt vilje til at stå på mål for resultaterne."

På dansk: De ansatte skal levere varen uanset hvad

"2. Dialog, åbenhed og klare mål skal være udgangspunkt for opgaveløsningen Der skal være åbenhed om prioriteringer og klare mål for opgaveløsningen på alle niveauer i den offentlige sektor. Dialog om formål, resultater og dokumentation skal gøre arbejdet meningsfuldt og understøtte de ønskede mål."

På dansk: Varen skal defineres klart og tydeligt og kontrollen skal være let og ligetil.

"3. Ledelse og styring skal tage afsæt i tillid og ansvar Ledelse og styring skal baseres på tillid til medarbejderne, så der skabes plads og rum til, at medarbejderne kan udfolde deres faglighed og engagement. Tilliden og det faglige handlerum følges af pligt til at holde fagligheden ved lige samt af et fælles ansvar for at målene nås, at politiske prioriteringer følges og at opgaveløsningen udvikles. I sidste ende er det et politisk og ledelsesmæssigt ansvar at sikre, at dette sker."

På dansk: De ansatte skal påtage sig ansvaret for virksomheden, men ledelsen skal som altid bestemme over den.

"4. Udvikling og fagligt handlerum skal bygge på velbegrundet dokumentation Frihed til at tilrettelægge arbejdet forudsætter, at der kan redegøres for indsatsen, og at opgaveløsningen dokumenteres. Samtidigt er dokumentation et redskab til kvalitetsudvikling og effektiv anvendelse af ressourcerne. Meningsfuld dokumentation er velbegrundet, enkel og integreret i arbejdsprocesserne. Der skal være ledelsesfokus på opfølgningen i samarbejde med medarbejderne."

På dansk: De ansatte må gøre som de vil, så længe de dokumenterer, at de har gjort, som ledelsen har beordret.

"5. Opgaveløsningen skal baseres på viden om, hvad der virker Udvikling, kvalitet og god ressourceudnyttelse opnås ved at anvende viden om, hvad der virker og ved at lære af dem, som opnår bedre resultater. Metodefrihed skal anvendes til at vælge mellem de bedst mulige metoder i den givne situation, og til aktive fravalg af metoder, som ikke skaber resultater."

På dansk: Ledelsen skal kunne påberåbe sig nogen, der er enig med den og afvise ethvert kendskab til andre, hvis nogen skulle bringe dem på bane.

"6. Ledelse og engagement skal fremme innovation Nytænkning, innovation og teknologianvendelse forudsætter, at offentlige ledere tager ansvar for at udvikle organisationerne og skabe engagement blandt medarbejderne, så man sammen kan finde bedre løsninger. Det kræver, at der aktivt læres af både egne og andres fejl og succeser."

På dansk: Ledelsen skal fremstå begejstret, uanset hvilken vej det går, og ethvert tiltag er pr. definition et fremskridt.

"7. Offentlig service skal inddrage borgernes ressourcer Borgernes, de pårørendes og lokalsamfundets viden, ressourcer og engagement skal inddrages i opgaveløsningen, så det fremmer kvalitet og effektivitet. De offentlige ydelser skal fokusere på at understøtte borgeren i at tage ansvar for sit eget liv med afsæt i den enkeltes individuelle ressourcer og potentialer."

På dansk: Øgede krav til borgerne skal sænke serviceniveauet og dermed frigøre resurser (der kan anvendes til lønforhøjelser til ledelsen og ansættelse af flere djøffere).

Bente Sorgenfrey ligner hamsteren på vej ned i slangens gab, mens den messede:'Det gælder om at få indflydelse indefra'

Niels Mosbak, kim jensen, Carsten Munk, Peter Ravn Mikkelsen, Anne Eriksen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Niels, man kan forstå, at det er svært for en lærer at acceptere, at man som ansat skal levere varen? At varen skal defineres klart og tydeligt og kontrollen skal være let og ligetil. At de ansatte skal påtage sig ansvaret for virksomheden, men ledelsen skal som altid bestemme over den, mener jeg er en klar fejlfortolkning. Men du foretrækker måske mistillid fra ledelsens side? Eller ingen ledelse, som det har været til nu? At de ansatte gør som ledelsen bestemmer? At vi skal fortsætte med at se stort på resultaterne (fra skolerne fx at alt for mange i løbet af ni eller ti år ikke får lært det de skal)? Man er ikke meget for at lære af sine fejl?

Kristian Rikard

Nej jeg kan ikke nævne et eneste eksempel, men jeg vil tro at det gælder mindst 2/3 af al lovgivningsarbejdet især for så vidt vi taler om de store brede aftaler, som trods alt er reglen og ikke undtagelsen. Og det er dem der primært interesserer mig og som har de store konsevenser for os alle.
Du har dog ret i en ting nemlig at det er under andenbehandlingen at det reelle arbejde sker.
Personligt er jeg mest interesseret i den årlige finanslov, da det er her de økonomiske rammer for den øvrige lovgivning fastlægges. Også den vi tager udgangspunkt i her.

Heinrich R. Jørgensen

Philip K. Howards bidrag til TED konferencen i 2010, er værd at lytte til og tænke over.

Også hjemmesiden www.commongood.org er et besøg værd.

Det handler ganske vist om 'Common Law', som bestemt ikke er grundlaget for den tankegang og praksis der blev etableret i det danske rige under absolutismen og som stadig består. Men mon ikke koncepter såsom 'Common Low' og 'Common Good' kan fattes, uagtet at de virker meget kulturfremmede? Mon ikke Howards 'Common Sense' tilgang, er meningsfuldt også i dansk og EU'ropæisk regi?

Kristian Rikard

Iøvrigt må du have mig undskyldt, men det er min maddag i dag. Og mit pt. største problem er om vi skal sidde indendørs eller udendørs - har du set vejrudsigten?

Heinrich R. Jørgensen

Kristian,

jeg erindrer ikke ét eneste lovgivningsforløb, de senere år, der har været funderet på en grundig analyse af faktiske udfordringer og mulige handlemuligheder, en fornuftsbaseret og engageret offentlig samtale, stor åbenhed om og i processen, og helhjertet inddragelse af borgere der havde kommentarer til det emne lovforslaget angik.

Dermed ikke sagt, at det ikke kan forekomme; hvad der foregår på Christiansborg, følger jeg generelt ikke med i. Men noget konkret tilfælde, er jeg fortsat ikke bekendt med.

Heinrich R. Jørgensen

DMI har helgarderet.

a) Risiko for skybrud.
b) Udsigt til en ret kølig, men tør Sankt Hans aften.

Forstå det hvem der kan...

Kristian Rikard

Heinrich R. Jørgensen,
Jeg kan godt forstå det! Men det er nok fordi jeg engang var ansat som studentermedarbejder HK ved DMI!

Kristian Rikard

Heinrich R. Jørgensen,
Jeg ved ikke hvor du bor, men her på stedet er der nærmest noget profetisk over den vejrudsigt.

Ja, når man ikke har andet end varm luft at snakke om, kan man da tale om vejret.
Det er tilmed underholdende. Vejrudsigten er blevet til vejrshowet og vejrmændene- og pigerne er mediekendisser.
Regnen slår mod ruden - Godnat.

Niels P Sønderskov: Der er to iøjnefaldende problemer med disse syv principper.

For det første er de muligvis udmærkede til styring af en fremstillingsvirksomhed. Men de er komplet uduelige i en kulturinstitution som fx folkeskolen, hvor man ikke kan tale om en vareproduktion. Jeg understreger, at det ikke ikke betyder, at folkeskolens arbejde er hævet over kritik. Kun, at dens virkemåder er alt for komplekse til at de kan beskrives i en så forsimplet model.

For det andet er de syv principper bare en række banale forhold iklædt en npm-sprogdragt, hvis primære formål synes at være at sikre udkommet for en masse højtlønnede papirflyttere, som ikke bidrager nævneværdigt til samfundets opretholdelse, men ikke desto mindre er i gang med at gøre sig selv uundværlige. Når fagbevægelsen (minus DLF og FOA) nu ser sin interesse i at gøre fælles sag med dem, må det være ud fra devisen: 'If you can't beat them, join them'.

Niels Mosbak

Niels P Sønderskov

Prøv lige at overføre: "At varen skal defineres klart og tydeligt og kontrollen skal være let og ligetil." til en samfundsbevarende institution som politiet - alle den slags "hurra-udtryk" har ikke gang på jord, når man "arbejder med mennesker" som det så poetisk udtrykkes.

Niels P Sønderskov

Niels Christian, jeg er sikker på at det er bedre i alle tilfælde at styre efter resultater og tilfredshed hos dem man servicerer, ligegyldigt hvad vi producerer. I stedet for at lulle sig i søvn med, at den slags kun gælder for 'fremstillingsvirksomhed', skulle lærere og andre offentligt ansatte tage sig lidt sammen.

Vi har virkeligt behov for at undervisning i skolerne, hjemmehjælp og socialrådgivning bliver bedre, og måske er det gået op for jer at kassen ikke er bundløs, så skatteskruen ikke bare kan strammes yderligere?

Tænk allesammen lidt på hvad det egentlig er I producerer (for selv om fx skolen ikke er en fremstillingsvirksomhed, så producerer I noget), og se om I kan gøre det lidt bedre sammen med jeres leder i morgen. Måske kan det endda blive lidt sjovere for jer selv. Der er ingen modsætning.

Kristian Rikard

I mine øjne er det et stort problem at mange segmenter i befolkningen, mener at netop deres gruppe eller segment skaL "MÅLES" på en bestemt måde - eller bedre slet ikke måles! Det gør det utroligt svært at være finansminister!

Steffen Gliese

Selvfølgelig er der ikke andre, Kristian Rikard, end regeringen, der skal måles. Det er den, der er valgt. Folk i almindelighed løser de opgaver, de har påtaget sig, og det er først, når man begynder at føre kontrol med det, at det går galt.
Prøv at se på, hvordan mere og mere kontrol blot har ført til dårligere og dårligere resultater - alle andre steder end på sygehusene, hvor der imidlertid også stadig er en stor grad af respekt for engagementet hos personalet. Men rengøringen er til gengæld blevet næsten sundhedsfarligt forringet, fordi det er noget, man køber, så at den udførende ikke får lov til at opleve sig som del af den samlede arbejdsplads, hvilket når alt kommer til alt nok er den væsentligste motiverende faktor for at levere optimalt.
Man går pænt udenom i disse debatter, at det for den offentlige arbejdsgiver handler om at indskrænke kvaliteten og holde arbejdstiden nede. I stedet burde overveje, om ikke skatten kunne sættes op igen - efter 15-20 år med konstant faldende skattetryk.

Kristian Rikard

Peter Hansen,
Bare jeg vidste, hvordan jeg skulle svare dig! Men vi taler om to forskellige ting. Jeg er også mod at kontrol udarter sig.

Heinrich R. Jørgensen

Peter Hansen:
"Selvfølgelig er der ikke andre, Kristian Rikard, end regeringen, der skal måles. Det er den, der er valgt.

Befolkningen har ikke valgt regeringen. Ministrene er heller ikke valgte. Regeringsgrundlaget er heller ikke valgt.

Niels P Sønderskov

Heinrich, vælgerne har valgt politikere til kommunalbestyrelser og Folketing. Folketingets flertal peger på et parti og en forhandler, der oftest bliver den, der sammensætter regeringen. Den regerer så indtil den eventuelt får flertallet i Folketinget imod sig. Eller indtil næste valg.

Det er en elendig ordning, men vi har ikke fundet på noget bedre endnu.

Heinrich R. Jørgensen

Niels P. Sønderskov:
"Det er en elendig ordning, men vi har ikke fundet på noget bedre endnu."

Det er afgjort en elendig ordning. Den ordning er dog ikke dumpet ned fra himlen; den blev cementeret cirka 1945. I perioden 1901-1940 opstod den ordning løbende, ved at folketingspolitikere tiltog sig stadigt flere privilegier.

I et rige, der hævder at sværge til magtens tredeling og fraværet af et korrumperet politisk system, er det paradoksalt, at ingen synes at indse det indlysende, at.

a) når regeringen udpeges af et flertal blandt folketingets medlemmer, må man konstatere, at lovgivende og udøvende magter er fusionerede, snarere end adskilte.
b) når ministrene hovedsageligt udpeges fra den gruppe af folketingets medlemmer der udgjorde det flertal der også tegner regeringen, så er der tale om noget der kunne kaldes nepotisme, pamperi, selvberigelse eller andet, der forbindes med korruption.