Læsetid: 5 min.

Organisationer presses ud af lovgivningsarbejdet

Lovforslag bliver i dag i vidt omfang lavet uden at de berørte organisationer inddrages. Regeringens indgreb i lægekonflikten er det seneste eksempel på, at organisationernes indflydelse på lovgivningsprocessen er blevet reduceret betydeligt. Kontrollen er i stedet centraliseret omkring ministrene
Politikerne inddrager ikke interessorganisationerne i lovgivningsarbejdet i samme grad som tidligere. Her ses finansminister Bjarne Corydon (S) umiddelbart efter kuldsejlede trepartsforhandlinger i juni sidste år.

Keld Navntoft

3. juni 2013

Da sundhedsminister Astrid Krag (SF) fremlagde regeringens lovindgreb i konflikten mellem de praktiserende læger og regionerne, få timer efter at regionerne opsagde deres aftale med lægerne, skete det, uden at Praktiserende Lægers Organisation, PLO, havde været inddraget i beslutningen. Dermed føjede hun endnu et eksempel til listen over lovforslag, der er blevet til hen over hovedet på de berørte interesseorganisationer. Indgrebet kom, blot få dage efter at regeringen greb ind i konflikten mellem lærerne og Kommunernes Landsforening (KL) med et lovforslag uden at have inddraget Danmarks Lærerforening.

Tendensen til, at politikerne foretager store ændringer uden at inddrage interesseorganisationerne, kan spores mere end to årtier tilbage. Organisationernes inddragelse i lovgivningsprocessen er reduceret kraftigt siden slutningen af 1980’erne, og kontrollen med lovforslagene er i stedet blevet centraliseret omkring regeringens ministre.

»Regeringen har ingen problemer med at vedtage relativt markante ændringer uden at inddrage organisationer. Tidligere skete det næsten automatisk, at når nogle grupper formodedes at bliver berørt af en politisk beslutning, samarbejdede regeringen med de relevante organisationer. Det gør den ikke nødvendigvis længere,« siger Peter Munk Christiansen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Skiftende regeringer har i løbet af de seneste 20 år foretaget vidtrækkende samfundsmæssige ændringer uden at de direkte berørte parter er blevet inddraget. Da daværende finansminister Mogens Lykketoft (S) i 1998 bebudede stramninger af efterlønnen – få måneder efter at daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) havde udstedt sin efterlønsgaranti – skete det, uden at fagbevægelsen på noget tidspunkt var blevet orienteret.

Og i de afgørende forhandlinger om strukturreformen, der skulle føre til nedlæggelsen af amterne, under VK-regeringen i foråret 2004, var Amtsrådsforeningen holdt udenfor, mens KL sad med ved bordet.

»Det er et ganske særligt træk, for dengang holdt man den organisation, man vil ramme allerhårdest, ude. Til gengæld inviterede man den organisation med, som man ville bruge til at aflive den anden. Man lovede KL nogle godbidder, hvis den så at sige vil være med til at slå sin bror ihjel,« siger Peter Munk Christiansen.

Samme år inviterede Beskæftigelsesministeriet Socialdemokraterne til orienteringsmøde inden offentliggørelsen af regeringens udspil til en kommunalisering af arbejdsmarkedsforvaltningen. Socialdemokraterne kontaktede straks derefter fagforeningernes hovedorganisation, LO, der kontaktede Dansk Arbejdsgiverforening (DA), og de etablerede en koalition, der havde held til at forhindre regeringens reform af arbejdsmarkedsforvaltningen. Så da regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i 2008 besluttede at vedtage reformen alligevel, skete det i ly af finanslovsprocessen og uden at orientere organisationerne.

Og da VK-regeringen i 2010 vedtog at halvere dagpengeperioden, skete det ligeledes hen over hovedet på fagbevægelsen med højlydte protester fra LO, FOA og 3F til følge.

Fra korporatisme til lobbyisme

Samtidig kan selv de store centralorganisationer ikke længere bruge deres medlemmer som løftestang. Tidligere kunne LO skræmme både røde og blå regeringer ved at true med, hvad deres medlemmer kunne finde på at gøre, hvis ikke regeringen makkede ret, siger Peter Munk Christiansen.

»Den løftestang er fuldstændig væk. Vælgerne er blevet langt mere troløse, og relationen mellem vælgere, organisationer og partier betyder ikke ret meget mere,« siger han.

Også på det strukturelle plan er inddragelsen af organisationerne i lovgivningsprocessen blevet kraftigt reduceret. I 1980 fandtes der 220 beslutningsforberedende udvalg, som typisk bestod af de store organisationer som LO, DA og Industrirådet og siden Dansk Industri, KL og Amtsrådsforeningen, samt embedsmænd fra ministerierne og politikere. Men antallet af beslutningsforberedende udvalg er fra 1980 til 1990 blevet reduceret med mere end to tredjedele til bare 65. Og i 2010 var antallet af beslutningsforberedende udvalg nede på 31.

Ove Kaj Pedersen, professor i komparativ politisk økonomi ved Copenhagens Business School (CBS), mener, det er udtryk for et historisk skifte.

»Dermed er den institutionaliserede, korporative deltagelse af organisationerne rullet tilbage og tilnærmelsesvis nedlagt i centraladministrationen. Det er et langsommeligt skifte, men det er også et historisk skifte set i forhold til den lange tradition for repræsentation af eksterne parter i disse udvalg,« siger han.

En anden væsentlig ændring er i samme periode sket med de ikkepermanente udvalg, de såkaldte kommissioner. Siden 50’erne er interesseorganisationer, ministerielle embedsmænd og politikere mødtes i trepartskommissioner for at analysere politiske problemstillinger, forhandle løsningsforslag og forberede konkrete lovforslag. Men trepartskommissionerne er siden 80’erne gradvist blevet nedlagt. I stedet har man i dag de såkaldte ekspertkommissioner som f.eks. velfærdskommissionen, skattekommissionen, arbejdsmarkedskommissionen og produktivitetskommissionen. De er typisk sammensat af repræsentanter fra enkeltvirksomheder, professorer og embedsmænd fra ministerierne; ikke repræsentanter for interesseorganisationerne. Og regeringen vælger selv, hvilke dele af kommissionernes rapporter og redegørelser, den vil bruge i lovforslag.

»Derfor er forhandlingerne internt i kommissionen blevet minimeret i forhold til tidligere. Kommissionen fremlægger en rapport for regeringen, og så kan regeringen frit vælge, hvor meget den vil bruge. Og om den overhovedet vil bruge noget. Det er en klar styrkelse af regeringen i lovgivningsprocessen. Og en nedtoning af interesseorganisationernes betydning,« siger Ove Kaj Pedersen.

Strategisk opportunisme

Da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på et pressemøde for nylig varslede, at regeringen vil nedsætte en dagpengekommission, var det derfor bemærkelsesværdigt, at hun understregede, at »arbejdsmarkedets parter naturligvis vil blive inddraget«.

»Det gør hun, fordi det er opportunt. For lige nu står regeringen i en situation, hvor den har fagbevægelsen på nakken. Så kernen er, at det i dag i højere grad er opportunismen, der er afgørende for regeringens inddragelse af organisationerne, end det er den demokratiske automatik. Inddragelsen er en strategisk, opportunistisk mulighed,« siger siger Peter Munk Christiansen.

Han peger også på, at lovforslag stadig bliver sendt i høring hos de relevante organisationer, men at den politiske beslutning på det tidspunkt i processen allerede er blevet truffet.

Og som Information tidligere har beskrevet, sender ministerierne ofte lovforslag i høring med så kort varsel, at organisationerne ikke kan nå at afgive et kvalificeret høringssvar.

Det har affødt, at konkurrencen om indflydelse blandt organisationerne er blevet skærpet. Når organisationerne ikke længere kan regne med at blive inddraget i den formelle lovgivningsproces, baserer deres indflydelse sig i dag overvejende på lobbyisme forud for høringsrunderne. Det betyder ifølge Peter Munk Christiansen, at lovgivningsprocessen er blevet mindre transparent.

»Der er en klar demokratisk ulempe i udviklingen. Der er mindre åbenhed, mindre klarhed, mindre garanti for, at tilstrækkeligt mange samfundsinteresser har været hørt i forbindelse med lovforslag. Det er et ganske alvorligt problem, som man bør tænke lidt over,« siger han.

 

Serie

Seneste artikler

  • Al magt til regeringstoppen

    6. juni 2013
    Regeringsmagten er i dag centreret omkring en lille håndfuld ministre i regeringens økonomiudvalg og koordinationsudvalg. De øvrige ministre har siden 80’erne mistet betydelig indflydelse på deres egne ressortområder og er i dag reduceret til facilitatorer for regeringstoppens beslutninger
  • Anklage: Bødskov stækker folketinget

    14. maj 2013
    Justitsminister Morten Bødskov (S) begrænser ifølge medlemmer af Folketingets Retsudvalg og Integrationsudvalg mere end nogen anden minister udvalgenes adgang til ministeriets arbejde. Bødskov afviser i nogle tilfælde at svare på udvalgenes spørgsmål uden at belyse grundlaget for det
  • Ministerier umuliggør ordentlige høringssvar

    13. maj 2013
    Ministerierne sender lovforslag og bekendtgørelser i høring med så kort varsel, at de berørte organisationer ikke kan nå at aflevere et kvalificeret høringssvar. Folketinget anbefaler høringsfrister på mindst fire uger, men mange lovforslag og bekendtgørelser bliver sendt i høring med frister på under en enkelt uge
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Pedersen
  • Torben K L Jensen
  • Dorte Sørensen
Jan Pedersen, Torben K L Jensen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er simpelthen illegitim regeringsførelse. Man kan ikke med det figenblad, at man sandelig bliver valgt hvert fjerde år, tage hele samfundet som gidsel for sine egne luftige og uigennemtænkte luftkasteller.

Jan Pedersen, Anders Reinholdt, Bill Atkins, lars abildgaard, Torben K L Jensen, Janus Agerbo og Leif Højgaard anbefalede denne kommentar
Peter Andersen

"Folkestyret" er under pres.

Jan Pedersen, Alan Strandbygaard, Peter Nielsen, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, Jesper Wendt og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Der kan da ikke længere herske tvivl om at Danmark er på vej til at blive en bananstat. Det er jo indlysende, at den demokratiske proces er blevet undergravet i mange år og dette er accelereret i den siddende regerings tid.

Det er meget foruroligende og dybt bekymrende, at magten nu er blevet centraliseret så stærkt, og at der lyttes så lidt til vælgerne og til de, som har den daglige ekspertise på området.

Eftertiden vil dømme disse politikere hårdt for deres manglende demokratiske sindelag og den måde, som de misligholder demokratiets spilleregler.

Den nye offentlighedslov er så endnu et led i denne centralisering, som groft sagt vil gøre Danmark til en bananstat, hvor befolkningen kan føres rundt som får, der skal klippes.

Skam få de politikere, som på denne måde ødelægger vort folkestyre!

Torben West, Jan Pedersen, Anders Reinholdt, Eddie Pier, Peter Nielsen, Janus Agerbo, Steffen Gliese, Anne Eriksen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

Udover at afspejle en forringet intelligens, afspejler udviklingen også at begrebet leadership er stedse mere dominerende i det politiske parnas' forestilling om at være Danmarks ledere. Leadership som ledelsesparadigme går ud på at lederén, med den store karisma og det brillante vid, gennem proces, facilitering og coaching m.m. udøver sin ledelse. Derfor bliver ledelsesprocessen for den leadership-orienterede leder mere et spørgsmål om at anvende (intim)teknologier til at nå de mål, som lederen via sin karisma har overbevist de ledede om er meningsfulde og rigtige, end den bliver et spørgsmål om at foretage reel inddragelse af de ledede, for ad denne vej at give plads til dén informationsdeling, selvorganisering og selvledelse m.m., som arbejdsforskningen adskillige gange har vist os har enorm betydning for ikke blot trivsel og sundhed - men også produktivitet, innovation o.a. på arbejdspladserne.

Vore såkaldte politiske ledere understreger i deres gøren og laden og deres beslutningers dybere sigtelinjer, at man ikke ønsker at sænke magtdistancerne, at man gør en dyd ud af kunne performe for vælgerne og at man foregiver at skabe faciliteter og processer som vil inddrage de ledede (dvs. fortrinsvist os) - så karismaen kan vokse og funkle. Se blot på billedet af Corydon ovenfor.

Det fungerer naturligvis meget ringe, mest af alt fordi primært politikerne har misforstået opgaven ¨fuldstændigt. Politikere er ikke ledere, de er folkets (ydmyge) tjenere - men dén vinkel på tingene er jo ikke i de magtfuldes interesse, tværtom.

Torben West, Jan Pedersen, lars abildgaard, Lise Lotte Rahbek, olivier goulin, Janus Agerbo, Steffen Gliese og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Så må det være folkets opgave at gøre opmærksom på, hvis indtægter der danner grundlag for deres (politikernes) magtudfoldelse - intet mindre.
Det vil være fatalt forsat at sætte sin lid til kommissioner og politiske finurligheder!

Steffen Gliese, Janus Agerbo og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Med finanskrisen er det gået op for de fleste, at adskillige finansanalytikere i hvert fald ikke vidste, hvad de gjorde. Det samme problem ser man i den demokratiske proces, politikerne er underlagt lobbyismens luner, herunder det calvinistiske diktat - man er som overskriften i artiklen hedder, gået fra korporatisme til lobbyisme.

Hvem gider lige at høre på vækstfremskrivninger frem til 2020, når dem, der hævder de kan den øvelse, ikke engang kan ramme plet inden for et år, sætning der præsenteres en god løsning i morgen er da også mest af alt fokusforskydning, som skal fjerne opmærksomheden fra at også denne regering stigmatisere alternativer, altså det modsatte af den ’nødvendige politik’, nemlig det ’politisk nødvendige’.

Den ’nødvendige politik’ forsætter efter sommerferien. Efter sommerferien vil der efter britisk forbillede skabes en helt ny og mere levende debatform, dette kan der læses om i artiklen ’Folketinget indfører nye topdueller’ fra 27. maj. Hver anden tirsdag fra 8. oktober skal statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i direkte duel med oppositionslederen Lars Løkke Rasmussen (V) og de øvrige partiformænd i blå blok. Det er regeringens håb, at dette kan tiltrække flere tilhører, tv-seere og politiske kollegaer til debatterne i folketingssalen. Her er mit svar. Yderligere debatter - Morten Bødskovs pinlige optræden i Dr-deadline - er ikke vejen frem, til gengæld, vil det øge den allerede høje politiske apati som eksisterer.

Læser man/du artiklen ’Folketinget indfører nye topdueller’ må man give professor Christoffer Green-Pedersen ret, at der mest af alt er tale om et politisk ønske om i højere grad at kunne kontrollere debatterne selv. Dette sker ved, at den nye spørgetid erstatter den uforberedte spørgetid som normalt holdes om onsdagen - detailstyring hedder det i øvrigt.

Christian Kock, udkom med bogen ’De svarer ikke - fordummende uskikke i den politiske debat’ februar 2011. I hvilken konklusionen er den, at den politiske debat er overbefolket af vildledelser. I stedet for at argumentere, glider politikerne af på spørgsmålene. De bruger indstuderede svar, krydrer udenomssnak med selvros, fusker med fakta og mistænkeliggør deres modstandere. Og hvis man som borger ikke er vågen, tages man med forfatterens ord, ved næsen - mere af det samme slags med præsentationen af en ’ny levende’ debatform som det hedder sig, nej, tak. Jeg forstår i forvejen ikke den førte politik, jeg må enten være dum ellers også har regeringen som de siger ikke forklaret sig godt nok!

Jan Pedersen, Carsten Mortensen, Anders Reinholdt, Alan Strandbygaard, Peter Nielsen, Jacob Jensen, Lise Lotte Rahbek, Ellen Jeppesen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

”Lovforslag bliver i dag i vidt omfang lavet uden, at de berørte organisationer inddrages”

Når Socialdemokratiet ikke inddrager de berørte organisationer, er det begyndelsen til enden for partiet.

Det siger næsten sig selv, for det er ikke socialt og skader demokratiet.

Jan Pedersen, Peter Taitto, Peter Nielsen, Jesper Wendt, Torben K L Jensen, Søren Bro og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

Igen og igen mindes jeg en artikel af Tim Knudsen, hvor han var meget bekymret over det etos, der havde rodfæstet sig på statskundskab i København.

Den er desværre ikke online; men det er denne omtale af den....

LÆS DEN

http://blogs.jp.dk/politiksetfrasidelinjen/2013/03/23/politik-som-karrie...

Jan Pedersen, Carsten Mortensen, Olav Bo Hessellund, Torben Nielsen, Alan Strandbygaard, Jan Nygaard, Janus Agerbo, Michael Borregaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Er det nu så slemt? Jeg er da ikke sikker på, at alle mulige organisationer skal deltage officielt i lovgivningsarbejdet. Der er intet krav i Grundloven om det, og intet krav andet steds, undtagen traditioner og hvad man tidligere gjorde. Men organisationerne kan stadig blive inddraget i lovforberedelsen, bare ikke som inviteret forhandlingspart, men som høringsberettiget, som indgiver af bemærkninger, indsigelser, lobbyisme af interesser.

Må jeg minde om, at det ikke er ministrene, der lovgiver. Det er folketinget.
Jeg citerer lige Grundloven:
§ 41, stk. 1.
Ethvert medlem af folketinget er berettiget til at fremsætte forslag til love og andre beslutninger.
Stk. 2.
Et lovforslag kan ikke endeligt vedtages, forinden det tre gange har været forhandlet i folketinget.
Stk. 3....."

Alle lovforslag bliver behandlet i folketingsudvalg, hvor der foretages høringer og forhandles med interesserede, også organisationer, der beder om foretræde osv. I praksis er det ofte ministrene, der stiller lovforslagene, med embedsmændene i ryggen som formidlere af faglig viden, men den faglige rådgivning kan også gives til folketingsmedlemmer, ligesom det står ethvert medlem frit for at hente sine initiativer eller viden fra foreninger, interesseorganisationer osv.

Jeg synes måske det gamle system var lidt for stift, hvor DA og LO sad med ved bordet hver gang, og intet kunne vedtages udenom de sædvanlige, stærke spillere, herunder Landbrug og Fødevarer, Finansrådet, Vindmølleindustrien osv. Det var som om, organisationerne skrev Danmarks love, og det er jo ikke meningen.

At lovgivningsarbejdet skulle blive mindre gennemsigtigt af, at de store organisationer ikke sidder med ved bordet, tror jeg ikke på, for hvorfor skulle det sikre åbenhed, at man sad der? Nej, jeg tror mere på åbenhed via organisationernes behov for offentlighed om deres ønsker og arbejde, deres hjemmesider flyder med åbenhed om deres politiske ønsker, hvad de kræver, og hvordan lovgivningen forløber. Se eksempelvis Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside om forsøgene på at presse lovgivningen i den rigtige retning (skifergas f. eks.) .

vi er ved at afskaffe demokratiet, der er reduceret til stemmeurneballetten, i stedet indføres tilsyneladende en slags lobbyistisk teknokrati, der er så lukket, at alt kan lade sig gøre.

Henrik Darlie, Peter Nielsen, Steffen Gliese og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

Her er hele listen over deltagere....

Er der nogen, der kan fortælle mig, hvad Corydon gør i dette sammenrend af gigant-bankers, hedge-fund managere, multi-chefer og generaler?

Michael Kongstad Nielsen

Helt hemmeligt kan mødet jo ikke være, siden vi kender deltagerlisten. Er det ikke bare en kedelig sidegadekonkurrent til Davos i Graubünden?
Og hvor bliver de vigtige i verden af:
Xi Jinping, Singh, Dilma Rousseff, Vladimir Putin?

"Der er en klar demokratisk ulempe i udviklingen." - det beskriver ret rammende det meste der sker i vores samfund nu.

Michael Kongstad Nielsen

Skulle LO og DA skrive lovene? Skulle Finansrådet (bankernes brancheorganisation), gyllebaronernes organisation, Landbrug og Fødevarer (tidligere Axelborg), olieselskabernes organisation, De Syv Søstre, DUC eller bare vores egen Mærsk skrive lovene? Nej, men når det kommer til PLO, vores alles befrielsesorganisation hvad sundhed angår, så skal de knageme have lov til at skive lovene, eller sagt på en anden måde, når vi er enige politisk med en bestem organisation, så skal den have lov til at skrive lovene, ellers naturligvis ikke.

Lise Lotte Rahbek

Michael K.N

Naturligvis skal interesseorganisationerne ikke skrive lovene.
Men for at lovgivningen kan blive så god som mulig og undgå faldgruber, grøfter og uhensigtsmæssigheder, er det en rigtig god ide at høre interesseorganisationerne inden lovene skrives, fordi interesseorganisationerne ved meget om emnet. Man kunne ligefrem kalde dem eksperter.. hvis man turde.

Jan Pedersen, Janus Agerbo, Christian Pedersen, Tue Romanow, Alan Strandbygaard og Lilli Wendt anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

Michael Kongstad Nielsen:
Naturligvis kan organisationerne ikke egenhændigt skrive lovene - pointen er velsagtens at et ligeværdigt samarbejde mellem de kontraherende parter skal og bør tilvejebringes, hvis parterne skal have tillidsfulde relationer og i øvrigt være opgaveorienterede.

@Michael Kongstad Nielsen
Indenfor politologien skelner man mellem eliteteori og pluralisme. Empirien viser, at pluralismen ikke lever op til sine egne forestillinger. Med E.E. Schattschneider ord: "The flaw in the pluralist heaven is that the heavenly chorus sings with a strong upper-class accent."

Den pointe findes også i artiklen ovenfor. Så prøv at læs den igen.

"...mindre garanti for, at tilstrækkeligt mange samfundsinteresser har været hørt i forbindelse med lovforslag. "

Dvs. En politisk valgt repræsentation er mere retfærdig og mere lige end den konkurrencebaserede. Tænk fx på det grundlæggende problem ved kollektiv handling. Det får dig til den konklusion at nogle interesser er nemmere at organisere end andre. Og organiserede interesser er dem med med forshandlingsmagt.

Michael Kongstad Nielsen

Helt enig. Men artiklen vinkler ud fra nogle nyere, konkrete eksempler på organisationer, der blev afvist eller bortdømt, og det skal der være mulighed for i et demokrati - altså at en politisk vilje sættes over hensynet til organisationernes faglige såvel som fagforeningsmæssige eller egeninteressemæssige synspunkter.

Philip B. Johnsen

@MKN 03. juni, 2013 - 21:13

Jeg deler din skepsis, over for den generelle kvalitet af den rådgivning, man får fra interesse organisationerne, af flere grunde, i tillæg kan det forlænge processen, splitte gruppen der har kontakten til organisationen, samt i sidste ende føre til forringelse af lovgivningen, men det er demokratiets præmis, for at sikre de lovgivningen berøre, har og føler ejerskab, af lovgivningen og respektere den, man skal ikke indføre interesse organisationernes input i lovgivningen, det er dialog og inspiration der er pointen med medinddragelsen, desuden er det, som Lise Lotte Rahbek 03. juni, 2013 - 21:20 skriver eksperterne på området, det skal vi rigtig nok turde sige, selvom man ikke altid skulle tro det ; )

Lise Lotte Rahbek og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg er rygende uenig med Michael Kongstad Nielsen. Ikke med sin principper og idealer, men med sin udlægning om hvordan demokrati fungerer i den danske virkelige verden.

Da jeg læste statskundskab i England var der stor fokus på den nordiske konsensus model og dens fordele. Pointen ved at inddrage mange parter er, ikke blot at udøve et stift korporatisme med få magtfulde deltager som LO og DA, men 1) brug ordentlig tid og omhu om at høre parterne om mulige konsekvenser og faldgruber og dernæst 2) at skabe et bredt forlig der vil kunne holde igennem skiftende regeringer. Denne model blev for alvor afskaffet ved VKOs indtræden og udviklingen af blok politik.

At høre interesseorganisationer ad og at ligefrem inddrage dem i forhandlinger om lovforberedelser betod, at borgerne havde flere kanaler hvorved de kunne "tale til staten." Som en KU professor i statskundskab pointerede for nogle år siden, har borgeren nu meget få muligheder for at komme i dialog--faktisk næsten ingen.

Som har for nyligt været omtalt, har kommunikationseksperter og spindoktorer udviklet den overfladiske envejskommunikation, den intetsigende og udvigende pressemøde og samråd og endda bedre, den ny smart uskik (udøvet af Birthe Rønn Hornbech og sidenhen kopieret af bl.a. Martin Bødskov, Bjarne Corydon, mm.) at simpelthen nægte at svare, at skrive, at give aktindsigt, og generelt at efterleve loven og de fastlagte demokratiske processer.

Et stjerneeksempel er offentlighedslovens eget forløb: Bødskov 1) nægtede aktindsigt i det indledende arbejdsdokumenter 2) afviste at sende lov i høring (ændrede først mening i februars efter massiv protest) 3) afviste at have et folketingsdebat 4) afvist international kritik 5) afvist at svare på visse retsudvalgsspørgsmål 6) afvist at svare på visse samråds spørgsmål .

Det blev ikke blot aftalt, ved det forudgående forlig mellem K, V, S, RV og SF, hvad lovens indhold skulle være, det blev endvidere aftalt, at hvert parti havde selvstændig vetoret over enhver og alle ændringer! Som eksempel, vil SF, trods massiv modstand mod loven ved det for nyligt overstået landsmøde, ikke kunne komme igennem med noget som helst ændringsforslag, hvis blot et parti var uenig i et enkelt kommategn! Med andre ord, har de fem partier bag forliget aftalt på forhånd at den af Michael Kongstad så højrøste demokratisk lovgivning vil være totalt tilsidesat. Ingen under, at Bødskov så ingen grund til at bekymre befolkningen eller menige MFer eller for den slags skyld retsudvalget med informationer og debat, og ingen grund til høre det, organisationer og andre måtte sige. Det var da omsonst! Kabalen havde da færdiggjort sit arbejde udenom både Folketinget, organisationer, befolkningen, pressen OG Grundloven!

Ironien er, at Michael har ret i, at det gamle system kunne være stift og korporatistisk. Men der er intet i sammenligning til hvor topstyret, rigide det er nu. DA har ikke mindre indflydelse end dengang, den har laaaaaaaaaaaaaaangt mere, som nyh forskning for nyligt omtalt i DJØF bladet har viste. Et internationalt konsortium af forskere, som har sammenlignet policyudviklingsprocessen i flere lande, herunder Danmark, har nået frem til, at policy og lovforberedelse i Danmark praktisk talt er bestemt af kun 8 personer i regeringens og embedstoppen hvor i sær Finansministeriet er et magtcentrum . Ingen under at vores egne søde Bjarne er inviteret til England.

Demokratiet har trænge kår i Danmark.

Hermed et link til en detaljeret beskrivelse--af en tidligere kommissionsmedlem—af den sande process bag offentlighedsloven.
http://arkiv.radio24syv.dk/video/8233448/mikrofonholder-uge-22-2013

Jan Pedersen, Henrik Darlie, Janus Agerbo, Christian Pedersen, Michael Borregaard, Peter Nielsen, Steffen Gliese, Lilli Wendt og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Henrik Christensen

Når regeringen er sig selv nok, og alene vide, går forstanden nok ud med demokratiet og græder salte tårer ved frihedstøtten... hvem på tinge har fortjent en demokratisk stemme til næste valg?

Ole Chemnitz Larsen

Vækstpakken

Uanset alt, så ligner Vækstpakken noget, der i hvert fald var klappet med toppen i Metal, 3F og Dansk Industri, svarende til en rigtig "Jernløsning"

Torben Nielsen

Børsting lusker jo ofte rundt i korridorerne på Christiansborg. Selvfølgelig er det klappet af med organisationerne.
Selv er jeg modstander af LOBBYISME!

Alan Strandbygaard

Det kan da ikke være så svært:

Befolkningens indflydelse forsvinder. Ergo forsvinder folkestyret.

Hvor er vi på vej hen?

Steffen Gliese

Gad vide, om det ikke snart vil være muligt at skabe et hurtigt flertal for en langt mere demokratisk grundlov? En, der garanterer folket magten over sine repræsentanter, så offentlighedsloven og andre forsøg på at sætte vores tålmodighed på prøve bliver grundlovsstridige. F.eks. 60.000 underskrifter, der skal kunne udløse en folkeafstemning, institutionaliserede lokalforsamlinger til at træffe beslutninger af vital betydning for kommunerne etc. Befolkningen ønsker indflydelse på samfundet, men har desværre fået nogle politikere, der trækker i den stik modsatte retning.

Steffen Gliese

Det var derfor ganske frydefuldt at høre om en håndboldklub, hvor spillerne har magten og har brugt den til at fyre træneren. Ikke at det ikke er synd for træneren, men mere at det er sådan, arbejdsmarkedet skal indrettes.

Philip B. Johnsen

@Torben Nielsen 03. juni, 2013 - 23:34

Øget lobbyisme er skidt, fordi det er rådgivning, hvor indholdet ikke er offentlig tilgængelig, en vigtig årsag til, vi skal bevare medinddragelsen af interesse organisationerne, som input til lovgivningen, på et plan, hvor de indgår i dialog om lovgivning der omhandler deres fagområde og tjener som inspiration til lovgivningen, for alternativet er øget lobbyisme med, hvad der til hører.

Henrik Jensen

Jens - du har ret. Jeg læste et eksempel forleden, som egentlig var et afslørende bevis på, hvordan der ikke LYTTES mere.

En gruppe praktiserende læger fra Aalborg brokker sig. De har fået en gruppe nye patienter - de værnepligtige. (Som tidligere hørte under militær-lægerne; men altså nu er ude i det civile system).

Det, de brokkede sig over, var at de - af besynderlige grunde - ikke får sendt de værnepligtige soldaters journaler. Det mente de i grunden, var en god idé, hvis de skulle behandle dem.

Det her er vel et af de spørgsmål, hvor det burde være fuldkommen lige gyldigt om du stemmer til højre eller venstre eller på Slesvigsk Parti: Læger bør fandeme have adgang til deres patienters journaler.

Alligevel mener en politiker ikke, at lægerne har brug for det arbejdsredskab...

http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Nordjylland/2013/05/31/132128.htm

DET er problemet: At vi skal bruge tid på at diskutere åbenlyse selvfølgeligheder.

Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Læger har ikke brug for patienters tidligere journaler, med mindre patienterne er i et uafsluttet behandlingsforløb. Hvad staten (regionerne) derimod heller ikke har brug for, er lægernes data om deres patienter, og det kræver staten helt uberettiget i indgrebet. Behovet for det er der ikke af hensyn til patienterne, men af hensyn til forskning og styring af lægegerningen i almen praksis, men det er et helt uhørt indgreb i det personlige fortrolighedsforhold mellem patient og læge, som bør verfes af bordet med det samme.

Henrik Jensen

"Læger har ikke brug for patienters tidligere journaler, med mindre patienterne er i et uafsluttet behandlingsforløb. "

DEN fortjener at blive klippet ud af komputteren og indrammet....

steen nielsen

PLO
Tænk hvis man havde brugt den samme fremgangsmåde da man skulle løse konflikten i Nord Irland, så var konflikten aldrig blevet løst, mod forventning inviterede man alle parter til forhandling, først da kom der et brugbart resultat og en varig løsning.

Nu er det PLO det går ud over.

@Alan Strandbygaard

"Hvor er vi på vej hen?"

Vi er såmænd bare på vej ind i EU - tæt på kernen. Lovgivningen kommer sydfra i disse år, og uden den planlagte ny offentlighedslov vil det være umuligt for vore magthavere at afholde befolkningen fra at få indsigt i dette faktum.

Det er ikke tilfældigt, at de partier som stemmer mod, er de mindst EU-liderlige på tinge. De to gamle stuer, rød som blå, er helt bevidste omkring denne magtoverdragelse. Borgerne derimod, har stadig ikke set skriften på væggen.

Tilmeld jer f.eks. nyhedsbrevet fra Folkebevægelsen mod EU og se de mange nyheder omkring EU. Nyheder, som fuldstændig negligeres af de danske normale medier. Læs de landespecifikke henstillinger fra kommissionen til Danmark for de seneste år og find spiren til den lovgivning, som virker komplet uforståelig for de danskere, som altid har følt en stolthed over vores velfærdssamfund og integritet. Et samfund, vore tidligere generationer har kæmpet for i årtier.

d. 4/6 2013 får vore magthavere endelig ro til at ekspedere direktiverne sydfra uden indblanding fra emsige, bagstræberiske borgere og journalister. God nat.

Torben Nielsen, Jan Pedersen, Ib Christensen, Philip B. Johnsen, Carsten Mortensen, Peter Jensen, Henrik Jensen og Michael Borregaard anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

"Lovgivningen kommer sydfra i disse år"

Det tror jeg pokkerme du har ret i - at det her er en kopi af det franske ENA-system. (Som store grupper af franskmænd jo også hader og som har ført til en sump af korruption, vennetjenester og moralsk forfald).

Peter Jensen

I forlængelse af Peder Kruses indlæg kan det f.eks. være relevant at se på EU-kommissionens verserende projekt Smart Regulering (i sig selv en ret bekymrende titel), som skal fritage små og mellemstore virksomheder for visse arbejdsretlige forpligtelser - specielt på arbejdsmiljøområdet. Naturligvis er hensigten at lette den billige arbejdskrafts bevægelighed i EU, således at man får færre besværligheder med misbruget af især øst- og sydeuropæiske arbejdere. På længere sigt vil det naturligvis have afsmittende virkning på de forkælede arbejderklasser i også midt- og Nordeuropa.

Ib Christensen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen og Henrik Jensen anbefalede denne kommentar

demokratiet skal afmonteres, så man skal jo begynde et eller andet sted. Den nye offentlighedslov giver lovgiverne mulighed for at lave love uden at skulle stå til ansvar for dem.