Nyhed
Læsetid: 4 min.

Politikere og eksperter: Gidselsag bør føre til selvransagelse

Hvis løsningen på en gidseltagning trækker ud, er det relevant for pressen at se på sagen. Men måden, det gøres på, er afgørende, mener en række politikere og eksperter, som advarer mod at spille piraternes spil, efter at én af gidslerne fra det kaprede skib M/V Leopard har klaget over Ekstra Bladet og TV 2’s dækning
Styrmanden Søren Lyng-bjørn (t.v.) bliver madet af et af de filippinske besætningsmedlemmer, da han var syg  under fangenskabet. Billedet stammer fra TV 2’s ’De danske gidsler – mareridtet i Somalia’.

TV 2

Indland
6. juni 2013

En række politikere og eksperter opfordrer pressen – og særligt Ekstra Bladet og TV 2 – til selvransagelse, efter at én af de tidligere danske gidsler i Somalia, Eddy Lopez, har fortalt, at gidslerne blev truet og tæsket forud interview med netop de to medier. Årsagen til det var at øge presset for at udbetalt løsesummen.

Opfordringen kommer, efter udenrigsminister Villy Søvndal (SF) tidligere har hævdet, at medieomtalen forlængede og fordyrede den 838 dage lange gidseltagning (prisen for at løskøbe den seks mand store besætningen fra M/V Leopardendte på 39 millioner kroner).

I dag ønsker Villy Søvndal ikke at kommentere Informations oplysninger om, at Søfartens Ledere – på vegne af kaptajnen på skibet Eddy Lopez – har klaget til Pressenævnet over Ekstra Bladets dækning af gidseltagningen samt til TV 2 over udsendelsen De danske gidsler – mareridtet i Somalia.

Men Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, kalder det »naivt«, at de to medier ikke indså, at de gik gidseltagernes ærinde.

»Den situation er styret af gidseltagerne, og det er en illusion, både Ekstra Bladet og TV 2 har skabt, at det her var et ganske almindelig interview, som de havde kæmpet for at få. Det var at stikke blår i øjnene på folk, for jeg vil næsten æde min gamle hat på, at næsten enhver journalist kunne have fået lov at besøge gidslerne, hvis gidseltagerne bare var sikre på, at der blev skrevet en lang historie om dem. Det er journalistisk pinligt og understreger bare, at Ekstra Bladets kampagne har været ført under falsk varebetegnelse. Avisen gav indtryk af, at den hjalp gidslerne. Men i virkeligheden har Ekstra Bladet nok gjort det modsatte,« siger Søren Espersen.

Ekstra Bladet lancerede sidste år – efter 500 dage i gidselsagen – aviskampagnen »Skal Eddy og Søren rådne op i Somalia?«, hvor et af højdepunkterne var et interview med Eddy Lopez og skibets styrmand, Søren Lyngbjørn, der blev bragt i januar i år.

Ikke bevidst om sin rolle

Selv om Enhedslistens udenrigsordfører, Christian Juhl, ikke mener, at der er dokumentation for, at aviskampagnen fik prisen på gidslerne til at stige, så mener han, at Ekstra Bladet og TV 2 havde en særlig forpligtelse til at være kildekritiske.

»Hvis der bare er et gran af sandhed i denne historie, så de været alt for løsagtige i deres måde at interviewe gidslerne og beskrive forholdene på. Som læsere og seere har vi jo netop ikke mulighed for at høre fra andre medier, om det nu var en helt skæv historie. Det ændrer ikke på, at pressen selvfølgelig heller ikke skal gå i den anden grøft og sige: ’Hvis udenrigsministeren mener, at man skal holde kæft, så holder vi kæft’. Det behøver man ikke«, siger Christian Juhl.

Ifølge den norske historiker og ekspert i pirateri, Stig Jarle Hansen, er medierne – i lange gidselsager – imidlertid ofte de eneste, som »kan få sparket gang i processen.« Men på den anden side prøver piraterne at manipulere dem. Iden slags situationer mener Stig Jarle Hansen ikke, at pressen er tilstrækkeligt bevidste om dens egen rolle. »Generelt bør medierne være forsigtige med at interviewe gidsler, men hvis processen er stoppet, må medierne også beskytte gidslerne ved at rette opmærksomheden på, hvorfor dette er sket,« siger Jarle Hansen.

Klare presseskikregler

Medieforsker Mark Ørsten fra Roskilde Universitet er enig i, at medierne ikke på forhånd kan fravælge at dække en bestemt type af sager. Heller ikke sager om kaprede gidsler.

Men medierne risikerer at bringe sig selv i ensituation, hvor der kan ske en sammenblanding af deres og piraternes interesser: Gidseltagerne er interesseret i omtale, fordi den kan skaffe en højere pris for deres vare, mens medierne er interesserede i opmærksomhed og dermed i flere læsere eller seere.

»Medierne må og skal tænke sig godt om, før detager den slags sager op. Især hvis de beskriver gidslernes følelser og psykiske velbefindende. Jeg synes, det er mere væsentligt at fokusere på emnets strukturelle sider: Hvorfor trækker netop denne gidseltagning ud? Hvorfor er der alle de problemer i Somalia? Eller hvorfor vil rederiet ikke betaleløsesummen, hvis det er dét, der er historien?« forklarer Mark Ørsten, der opfordrer hvert enkelt medie til at udarbejde og offentliggøre klare etiske retningslinjer for deresvirksomhed. Selv om medieansvarsloven ikke definerer »god presseskik«, så skriver Pressenævnet i sine vejledende regler for en sådan blandt andet, at »ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn«.

At »ved indsamling eller offentliggørelse af information bør andres tillid, følelser, uvidenhed, manglende erfaring eller svigtende herredømme ikke udnyttes«. Samt at »selvmord eller selvmordsforsøg bør ikke omtales, medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale, og i så fald bør omtalen være så skånsom som mulig«. Hans Tino Hansen er leder af sikkerhedsfirmaet RiskIntelligence, og han er ikke i tvivl om, at det er »helt forkert« overhovedet at interviewe personer, der bliver holdt i fangenskab som gidsler.

»Forklaringen er den enkle, dels at gidslerne selvfølgelig kun siger det, som deres gidseltagere vil have, at de siger. Og dels, at gidsler interviewes i situationer, hvor de ikke selv har herredømmet, og derfor kan de komme til at sige ting, som de aldrig ville sige, hvis de ikke var under så ekstreme omstændigheder«.

- Står det bag på Jelling-stenen, at pressen ikke må interviewe gidsler?

»For alle dem, der kender lidt til denne her branche, er det helt klart, at det gør man bare ikke. Og jeg vil opfordre til, at medierne får indarbejdet et forbud mod den slags i deres presseetiske regler«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Georg Christensen

Når "gidsler" er kommet hjem, med "LIVET" i behold, bør de ikke bekymre sig om at få deres "samfunds støtte", i form af :Kroner og ører. Hovedsagen må være, at de kom hjem, med "LIVET" i behold.

Her hjemme, kan de plukke jordbær og kartofler,på fredelig vis, hvis de ønsker noget andet : Sømænd og soldater i "verdens æventyret´s" værdiløshed ,så lad dem bare, selv indse "ricikoen", men ikke bagefter forlange "erstatning" (fællesskabet) betaler, for, "enkelt individet´s" , manglende "VIDEN OM".

Jack Jönsson

Presseetiske regler? findes der etik indenfor pressen?

Kristian Lund

Det er vel egentlig ret simpelt:

- Hvis du har et gevær rettet mod dig, kan du ikke frit sige ja eller nej til noget. (Heller ikke noget tredjepart spørger om; hvis personen med geværet kan høre dit svar.)
- Gidslerne har ikke frit sagt ja til interviewet.
- Interviewet skulle ikke være bragt.

Poul Erik Larsen

At der helt sikkert er brug for selvransagelse i forbindelse med denne tragiske gidselsag, er der overhovedet ikke tvivl om.

Hele denne betændte sag skal, efter min mening, granskes i alle kroge. Det gælder såvel mediernes rolle, og herunder ikke kun Ekstra Bladet og Tv2. Det gælder rederiets handlemåde, og politikernes ditto.

De rædsler scener Eddy Lopez beskriver i sin klage til Pressenævnet, er hvor rædselsfulde de end måtte være, desværre ikke et ukendt begreb i piraternes behandling af gidsler.

Ganske vist er det ikke noget danske medier har beskæftiget sig meget med. Men desværre er det sådan, at hvis man ønsker at følge med i piratproblemet, og hvad det indebærer, så er det ikke hos de danske medier man skal søge disse oplysninger, for de findes ikke i særlig stort omfang.

Det var ynkeligt at se landets Udenrigsminister stå frem på tv, kort tid efter frigivelsen, og frejdigt proklamere, at medieomtalen havde forlænget, fordyret, og i det hele taget været skyldig i gidslernes 838 dages fangenskab, troligt fulgt op af diverse politikere. De havde, og har absolut intet at have denne påstand i.

Så det er måske til Udenrigsministerens eget bedste, at han ikke ønsker at kommentere på den igangværende debat. Så risikerer han da ikke at vildlede sine politikere nok en gang!

At medierne skal tænke sig godt om, er jeg helt enig i. Og der er helt sikker begået fejlvurderinger, både hos Ekstra Bladet og Tv2, som man skal tage op til revurdering. Måske har Hans Tino Hansen ret i sin vurdering om at direkte interviews med tilfangetagne gidsler ikke bør finde sted.

Spørgsmålet er så – er det bedre at piraterne selv producere disse interviews og videoer, og får dem frem uden om de etablerede medier?

NB: ang. hvad der står på Jellinge-stenen, så tror jeg næppe at der var den store pressebevågenhed omkring pirateri den gang – eller måske tager jeg fejl.