Læsetid: 3 min.

Professionshøjskoler og universiteter kæmper om betalingsuddannelser

Professionshøjskolerne vil have ret til at udbyde masteruddannelser. I dag er det kun universiteterne, der kan udbyde betalingsuddannelserne på kandidatniveau, men fra september tager professionshøjskolerne konkurrencen op og udbyder en master igennem et norsk universitet
17. juni 2013

Tre professionshøjskoler er gået sammen om en master i offentlig ledelse, som det ifølge loven kun er universiteterne, der må udbyde. Men via det norske universitet i Agder kan professionshøjskolerne udbyde masteruddannelsen, som det længe har været deres ønske. Universiteterne ser det som en provokation, mens omvendt professionshøjskolerne mener, det er nødvendigt, at de selv kan efter- og videreuddanne professionsbachelorer, så de ikke uddanner sig ud af professionerne.

Rektor på professionshøjskolen UCC Laust Joen Jakobsen, der er en de tre skoler bag den nye master, siger, at den ikke var tænkt som en provokation.

»Der er ikke nogen konspiration bag det. Når man kigger ud over uddannelseslandskabet, er der jo mange forskellige udbydere af masteruddannelser, og jeg ser det som en systemfejl, at vi ikke kan udbyde efter- og videreuddannelse til vores professionsbachelorer. Det er helt uforståeligt,« siger Laust Joen Jakobsen.

Universiteterne ser den nye master som en måde at tiltvinge sig retten til at udbyde forskningsbaseret undervisning ad bagvejen.

»Det er en provokation, at de forsøger at udbyde forskningsbaserede uddannelser ved at gøre noget, som ligger på kanten, for på den måde måske alligevel at få lov til at udbyde masteruddannelser,« siger Jens Oddershede, der er formand for Danske Universiteter.

Laust Joen Jakobsen mener, at universiteterne overreagerer: »Det er en strid om ord, hvis vi skal ud i den diskussion. Universiteternes uddannelser er forskningsbaserede pr. definition, men er de det også reelt?«

Pengemaskine

Universiteterne kan i dag opkræve deltagerbetaling for masteruddannelser, men det er ifølge Laust Joen Jakobsen ikke for at tjene flere penge, at professionshøjskolernes ønsker at udbyde masteruddannelser.

»Masteruddannelser er ikke en pengemaskine, fordi det danske marked ikke er særlig stort, så når vi gør det her, er det, fordi vi kan lave rigtig spændende uddannelser til professionsuddannede, så de ikke efteruddanner sig ud af professionerne på universiteterne,« siger Laus Joen Jakobsen.

Jens Oddershede forstår godt professionshøjskolernes behov for at sikre, at lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere kan dygtiggøre sig og blive i deres professioner, men universiteterne tilbyder allerede i dag en lang række masteruddannelser, der er indrettet på det.

»Det er ikke korrekt, at fordi man tager en masteruddannelse på universiteterne, så uddanner man sig ud af professionen. Vi har en lang række masteruddannelser, som er meget professionsrettede, og hvor der også er undervisere fra professionshøjskolerne. Og universiteterne har jo også opbygget forskningskompetencer inden for professionerne efter udenlandsk forbillede,« siger Jens Oddershede og påpeger, at universiteterne selvfølgelig gerne vil opbygge nye uddannelser, hvis professionshøjskolerne mangler nogle tilbud.

Konkurrence

For universiteterne handler professionshøjskolernes ønske ikke om udbuddet eller pengene i masteruddannelser, men om hvor mange forskningsinstitutioner man vil have.

»Det principielle i det her er, om vi skal ind og have 16 i stedet for otte forskningsinstitutioner. Efter vores mening vil det udtynde kvaliteten i dansk forskning, hvis forskningsmidlerne skal fordeles mellem langt flere,« siger Jens Oddershede.

Laust Joen Jakobsen synes, at universiteternes frygt er ubegrundet.

»Jeg er ikke ude efter at gøre professionshøjskolerne til universiteter. Dem har vi nok af. Det, vi godt kunne tænke os, er at bedrive anvendt professionsforskning og udbyde et begrænset antal masteruddannelser, som det også oprindeligt var tanken bag dannelsen af professionshøjskolerne,« siger han.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) stiller sig dog kritisk over for de tre professionshøjskolers masterudbud og vil derfor holde øje med, om markedsføringen af den nye master er så klart formuleret, så de studerende ved, at det ikke er en dansk master.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu