Læsetid: 3 min.

Regeringen og Enhedslisten i nyt jobopgør

Beskæftigelsespolitikken har været et stadigt stridspunkt mellem regeringen og Enhedslisten. Finanslovforhandlingerne tegner til at blive en ny kamp herom
27. juni 2013

At SRSF-regeringen og Enhedslisten ser forskelligt på beskæftigelsespolitikken er ingen hemmelighed.

Men det er alligevel første gang finansminister Bjarne Corydon (S) nu har lavet en samlet gennemgang af Enhedslistens beskæftigelsesinitiativer til Folketingets finansudvalg.

Gennemgangen kommer, efter at Enhedslisten i marts kom med sit modsvar til kravet om »tyske lønninger og svenske skatter«, som tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har talt for.

I medlemsbladet Rød+Grøn præsenterede Liste Ø – under overskriften »Sådan skaber vi beskæftigelse her og nu« – en række initiativer som i alt giver 79.000 job i den offentlige sektor og 60.000 i den private sektor.

Efterfølgende har Enhedslisten fremlagt en »beskæftigelsesplan«, hvor grønne investeringer og mere velfærd skal skabe 33.000 job i 2013 og 2014(Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, beskriver i dag de oprindelige initiativer som »et idékatalog«).

»Enhedslisten beder jo hele tiden om beregninger af regeringens politik, og så må de også finde sig i få gennemregnet deres egen politik,« siger Radikale Venstres finansordfører, Sofie Carsten Nielsen.

Finansordføreren har taget initiativ til at bede finansministeren vurdere, hvordan de enkelte initiativer i Grøn+Rød påvirker henholdsvis beskæftigelsen, væksten i bruttonationalproduktet (BNP) og den offentlige saldo.

Ifølge finansministerens svar er det lettere sagt end gjort, da »beregningsforudsætninger for bl.a. provenu- og beskæftigelsesvirkninger ikke fremgår«.

Bjarne Corydon henviser dog til, at beskæftigelsesinitiativerne vil »skabe et markant finansieringsbehov« – udenat Enhedslisten forklarer, hvor pengene skal komme fra.

Da Danmark er underlagt EU’s krav om, at underskuddet på den såkaldte strukturelle saldo højest må være på 0,5 procent af BNP er der dog dermed »begrænset manøvrerum i finanspolitikken«.

»Det vurderes på det nuværende grundlag, at der ikke vil være plads til ufinansierede lempelser af finanspolitikken inden for den fastlagte sikkerhedsmargin,« skriver finansministeren.

Paradigmeskift

Bjarne Corydon afviser samtidig, at Enhedslistens forslag vil give så mange arbejdspladser som hævdet. Når Enhedslisten for eksempel forventer, at energirenoveringer af offentlige bygninger for 3,8 milliarder kroner vil give 8.500 job årlig, så vil det efter Finansministeriets »gængse regnemetoder« kun øge beskæftigelsen med 2-3000. Tilsvarende afviser Bjarne Corydon, at Enhedslistens forslag om at fremrykke en række større anlægsprojekter vil skabe 14.000 nye arbejdspladser. I givet fald skulle der de næste to år fremrykkes investeringer for 18-20 milliarder kroner, hvilket ikke vil være praktisk muligt. Årsag: Sådanne fremrykninger kræver planlægning.

Når Enhedslisten foreslår at etablere 7.000 midlertidige servicejob i kommuner, regioner og staten til dem, som står til at falde ud af dagpengesystemet, så mener finansministeren, at det reelt vil være en jobgaranti til dem, som opbruger retten til dagpenge.

»Forslaget vil indebære et vidtgående paradigmeskift i dansk beskæftigelsespolitik og medføre en svækkelse af strukturerne på arbejdsmarkedet og dermed lavere strukturel beskæftigelse og mærkbare offentlige merudgifter,« skriver Bjarne Corydon.

Det samme gør sig gældende for Enhedslistens forslag om at ansætte fyrede og nye sygeplejersker og folkeskolelærere frem for at lade dem gå på dag- eller sygedagpenge. Det vil blot »trække i retning af lavere produktivitet i den offentlige sektor,« konkluderer finansministeren.

Selv om Enhedslisten gentagne gange har afvist finansministerens regnemetoder, så mener Sofie Carsten Nielsen dog, at der i stedet er tale om »en reel politisk uenighed mellem os og Enhedslisten«.

»Vi regner i arbejdsudbud og produktivitetseffekter. Jeg er med på, at Enhedslistens mål sådan set bare er at fordele kagen anderledes mellem os. Og hvis man synes, at man gerne vil have mere i skattekassen, og at man ikke må tabe noget, så kan man bare indkræve 100 procent og så bare fordele dem lige mellem os. Det er jo også en måde. Og nogle gange tror jeg, at det er der, vi skal hen imod, hvis det stod til Enhedslisten,« siger Radikale Venstres finansordfører.

Frank Aaen understreger imidlertid, at det bliver et »hovedtema« under de kommende finanslovforhandlinger, at finansministeren fører en lempeligere finanspolitik og pumper penge ud i samfundet for at få gang i beskæftigelsen.

»Nu er vi jo kommet i den gode situation, at vi måske ikke engang behøver regne så meget på det, for nu siger økonomer og selv den tidligere finansminister, som advarede om, at vi var på vej ud over afgrundens rand (Knud Heinesen, red.), at vi er nødt til at lempe finanspolitikken. Så det er åbenbart blevet god logik også i de kredse at lempe finanspolitikken. Hvis vi for eksempel tager servicejob, så giver det flere i beskæftigelse og mere velfærd, men ikke noget stor hul i statskassen«.

– Men det mener Bjarne Corydon?

»Ja, men det er mere politik end økonomi«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Vedsegaard
  • Rasmus Kongshøj
John Vedsegaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu