Regeringens mange reformer øger uligheden

Der var en, der var to, der var tre...Alle regeringens store reformer har øget uligheden, viser ny opgørelse fra finansministeren. Bjarne Corydon understreger dog, at Danmark stadig er et af verdens mest lige lande, mens Enhedslisten og Dansk Folkeparti advarer mod den øgede ulighed

	Bjarne Corydon (S) henviser til, at indkomstforskellene i 2010 – og altså før reformerne – var højere, men Enhedslisten og Dansk Folkeparti kritiserer, at det ikke bare er enkelte, men alle regeringens reformer, som øger uligheden.

Bjarne Corydon (S) henviser til, at indkomstforskellene i 2010 – og altså før reformerne – var højere, men Enhedslisten og Dansk Folkeparti kritiserer, at det ikke bare er enkelte, men alle regeringens reformer, som øger uligheden.

Mads Jensen
29. juni 2013

Fem store reformer. Fem reformer som alle har øget uligheden.

Sådan lyder regnestykket, efter at finansminister Bjarne Corydon(S) nu har opgjort, hvordan reformerne af førtids- og fleksjob, kontanthjælp samt SU’en har påvirket den såkaldte gini-koefficient. Målet for indkomstuligheden, hvor nul svarer til, at alle har den samme indkomst og 100 til, at en enkelt har det hele.

Ifølge opgørelsen til Folketingets finansudvalg øger de tre reformer gini-koefficienten med henholdsvis 0,07, 0,06 og 0,10 procentpoint – eller i alt 0,23. I forvejen øger forårets vækstplan uligheden med 0,16 procentpoint, mens sidste års skattereform øgede den med 0,27 procentpoint.

Bjarne Corydon understreger dog, at de tre reformer ikke øger uligheden helt så meget, hvis de får flere i arbejde.

»Det er rigtigt, at de tre reformer isoleret set øger uligheden en lille smule i et af verdens mest lige lande, men hvis man tager højde for folks adfærd mindskes uligheden yderligere.

Det er vigtigt at huske på, at beregningerne er noget statiske, idet de færreste er på SU og andre overførsler gennem hele livet. Endelig skal man også holde sig for øje, at beregningen alene er foretaget på baggrund afVækstplanen og ikke regeringens samlede politik. For eksempel har vi afskaffet kontanthjælpsloftet og starthjælpen,« skriver finansministeren i en e-mail.

Selv om Bjarne Corydon henviser til, at indkomstforskellene i 2010 – og altså før reformerne – var på 25,7 procentpoint, så kritiserer Enhedslisten og Dansk Folkeparti, at det ikke bare er enkelte, men alle reformerne, som øger uligheden.

I forvejen rykkede Danmark i 00’erne fra at have været det mest lige vesteuropæiske land i 2001 og til nu kun at være nummer 10 på listen.

»Det her ikke nogen ubetydelig stigning i uligheden – og særligt ikke, når den kommer oven i de øvrige gennemførte reformer.

Så taler regeringen ganske vist om, at uligheden i virkeligheden ikke bliver så stor, fordi den forventer, at folk kommer i arbejde på grund af reformerne. Men det er svært at se, hvordan en lav kontanthjælp skal skabe flere arbejdspladser,« siger Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen.

’Vi omfordeler ikke økonomisk’

Dansk Folkeparti står godt nok ikke blot bag reformerne af kontanthjælpen og SU’en, men også VK-regeringens politik i 00’erne. Men Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, forklarer støtten til de to reformer med, at de ellers havde skabt mere ulighed samt at situationen var en anden under VK-regeringen.

»Det, som skete i 00’erne, var ikke, at der blev flere fattige, men flere rige. Hvorimod dem som i dag har mindst nu får mindre. Tidligere målte vi os ellers på, hvordan vi behandlede de svageste i samfundet. Men nu snakkes der i stedet om, at de nasser på samfundet,« siger René Christensen.

Sidste år skabte det da også opmærksomhed, da netop Bjarne Corydon, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), boligminister Carsten Hansen (S) og den socialdemokratiske gruppeformand Henrik Sass Larsen i en fælles kronik fastslog, at »i 2012 er vores historiske hovedforpligtelse ikke at omfordele økonomisk fra rig til fattig«.

I dag afviser Radikale Venstres finansordfører, Sofie Carsten Nielsen, imidlertid, at facitlisten for de fem reformer tyder på, at regeringen tværtimod ønsker mere ulighed.

»Man skal gøre sig klart, hvilken situation vi har stået i: De private arbejdspladser fossede ud af landet under VK-regeringen på grund af krisen og manglende økonomisk ansvarlighed. Det har vi været nødt til at rette op på. Men det handler om at sikre fremtidens velfærd. Det kommer man altså ikke til, hvis man kun fordeler den offentlige kage på en anderledes måde. Hvis man ikke sørger for, at der kommer privat vækst, som kan bidrage med skattekroner, så svinder det bare ind. Og så har vi ikke taget ansvar for at fremme den sociale mobilitet – og de reelle lige muligheder – som er afgørende forRadikale Venstre,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Uligheds negative klang

Ifølge Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, er det ikke mærkeligt, at reformerne øger uligheden: Hvis det bedre skal kunne betale sig at arbejde, som har været hovedformålet for reformerne, så skal der være en større ulighed mellem at gøre det og ikke gøre det.

»Men bruger man ordet ulighed, så har det jo en negativ klang. Hvorimod hvis man i stedet siger, at det skal kunne betale sig at arbejde, så har det ikke denne negative klang. Men regeringen er jo selv ude om det. Socialdemokraterne og SF har talt om ulighed i ét væk, dengang der var en borgerlig regering, og mente, at øget ulighed var et kæmpe problem,« siger Ole Birk Olesen.

Kristian Weise, direktør i centrumvenstre-tænketanken Cevea, kalder den øgede ulighed »acceptabelt«, hvis den netop får flere i arbejde og regeringen i øvrigt sikrer, at andre dele af dens politik sikrer mere lighed i samfundet

»Diskussionen om opgørelser af ulighed er aldrig helt simpel og gini-koefficienten giver ikke et sort-hvidt billede af, om det faktisk går fremad med ligheden og de lige muligheder eller ej. I dag er der en tendens til, at socialdemokratierne i flere europæiske lande satser på, at skabe mere lige muligheder via bedre uddannelse og flere jobmuligheder frem for at gøre det via mere traditionel fordelingspolitik. I Storbritannien kalder de det pre-distribution«

 

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Gini-koefficienten

Er opkaldt efter den italienske statistiker Corrado Gini.

Den er et mål for graden af ulighed i en fordeling, f.eks. indkomstfordelingen. I en helt lige fordeling, hvor alle indkomstmodtagere har samme indkomst, er gini-koefficienten nul. Jo mere ulige fordelingen er, jo større vil gini-koefficienten være, maksimalt 100.

SF’s daværende formand, udenrigsminister Villy Søvndal, foreslog – inden folketingsvalget i 2011 – at binde en kommende rød regering op på at skabe mindre forskel mellem rig og fattig – målt på netop gini-koefficienten. ’En ny regering skal måle sig selv på stigende lighed – og selv om måleredskabet kan kritiseres, er den såkaldte gini-koefficient den bedste metode,’ lød det fra Villy Søvndal.

Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, nøjedes ved den lejlighed med at kalde gini-koefficienten for ’et godt måleinstrument’, men ikke den eneste måde, hvorpå hun ville måle, om der er tilstrækkelig lighed i samfundet. Allerede inden præsentationen af SRSF-regeringens foreslåede skattereform sidste år, gjorde Villy Søvndal det dog klart, at han ikke længere ville måles på gini-koefficienten. I stedet vil Søvndal nu måles på ’at sikre, at dem, som får de hårde job, får mere ud af det’.

Kommentarer

Brugerbillede for steen nielsen

Det giver sig selv.
Det er et rigtigt godt spørgsmål, for hvad skaber vækst, og hvad skaber arbejdspladser? sidst vi havde fuld beskæftigelse dvs. 4% ledighed, da havde man med succes opmuntret til et øget forbrug som godt nok var finansieret ved lån, men det skabte fuld beskæftigelse, nu er vi mere forsigtige, dem der har råd forbruger ikke og dem som stadig har mindre hver eneste dag, forbruger jo ad gode grunde også væsentligt mindre. Så når dem i toppen ikke vil forbruge og dem i bunden ikke kan, så kommer efterspørgslen ikke og dermed arbejdspladserne jo ikke bare af sig selv.

Brugerbillede for Kim Houmøller

Os der er pensionister, har aldrig stillet spørgsmålet om det kunne betale sig at arbejde. Noget populistisk borgerligt nonsens. Hvis en timeløn er under overenskomstniveau, er det naturligvis ikke noget der er penge i. Selv en kapitalist kan se lyset!

Brugerbillede for Erik Karlsen

Steen,
siden hvornår har 4% ledighed været lig med fuld beskæftigelse. Tidligere har man altid sat lighedstegn mellem 2% ledighed og fuld beskæftigelse, da der selv under fuld beskæftigelse altid vil være sæsonbetonet arbejdsløshed og folk, der er under jobskifte.
Men man kan selvfølgelig sætte det tal, som man vil - og så har man med et snuptag afskaffet arbejdsløsheden, og de, der herefter er på dagpenge eller kontanthjælp, gøres hurtigt til nassere. For når der er fuld beskæftigelse, må der jo være arbejde til alle, der vil arbejde.
PS. Jeg er enig med din kommentar i øvrigt.... :-)

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Politikerne har opgivet at føre socialpolitik
og fører nu udelukkende beskæftigelsespolitik.
Hvis borgerne ikke kan skaffe sig et arbejde, er det fordi de er dumme, dovne og nassede, og så har de ikke fortjent bedre end at hænge resten af deres liv med røven i vandskorpen.
Er man udenfor arbejdsmarkedet tjener man ikke til sin pension, helbredet og psyken bliver mere slidt og nu er det så også blevet god politik at gøre det til en økonomisk bet for menneskene at have et kærlighedsliv.

Det er en møgbeskidt politik,
men det er vældig populært i de borgerliges rækker og i EU.

Brugerbillede for Lasse Damgaard

DF er en af de hovedansvarlige for denne ulighed - de var sammen Fogh med til at tildele den rigeste del af danskerne klækkelige skattelettelser.
- Hykleri og levebrøds politik. Det værste af det hele, de slipper af sted med det, fordi den fede slave er mere optaget af sanktioner mod de lavest stillede i samfundet.
Eller den ældre vælger skal nurses med en gang frygt retorik om alt det fremmede og Dannebrogs nostalgi.

Det skal kunne betale sig at arbejde - ja så start med at fjern skat på arbejde og beskat mursten og forbrug - eller fjern momsen´- her vil høj som lave få noget ud af det, her kunne man så samtidig fjerne skatterabatterne på fradragsret på selvangivelsen.

Men det bliver nok ikke til så meget, når den fede slaves krævementalitet ikke skal belemres med den slags samfunds skadelige tiltag - desuden skal levebrødspolitikeren jo også gerne have deres betaling i form af et kryds.

Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

At regeringen, ligesom sine forgængere, har knoklet for at gøre de rige rigere og de fattige fattigere. Det kan de jo ikke løbe fra, men det er sjovt når de prøver.

Særligt morsom i sin absurditet er snakken om at øget fattigdom skaber flere arbejdspladser, og dermed mindre fattigdom. Nogen gange skriver satire sig selv.

Politikerne fører kun politik til fordel for den højere middelklasse og op. Alle vi andre kan rende og hoppe, vi er kun anden- eller tredjerangs borgere. Der er mere end nogensinde brug for et dansk forår.

At DF så prøver at hægte sig på kritikken af de nyliberales massakre på velfærdssamfundet, kan man springe op og falde ned på. Den gang de var ved truget, sagde de jo ja og amen til alt VK kom med, af ulighedsskabende forslag, så længe de fik lov at chikanere nogen muslimer som tak.

Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

At regeringen, ligesom sine forgængere, har knoklet for at gøre de rige rigere og de fattige fattigere. Det kan de jo ikke løbe fra, men det er sjovt når de prøver.

Særligt morsom i sin absurditet er snakken om at øget fattigdom skaber flere arbejdspladser, og dermed mindre fattigdom. Nogen gange skriver satire sig selv.

Politikerne fører kun politik til fordel for den højere middelklasse og op. Alle vi andre kan rende og hoppe, vi er kun anden- eller tredjerangs borgere. Der er mere end nogensinde brug for et dansk forår.

At DF så prøver at hægte sig på kritikken af de nyliberales massakre på velfærdssamfundet, kan man springe op og falde ned på. Den gang de var ved truget, sagde de jo ja og amen til alt VK kom med, af ulighedsskabende forslag, så længe de fik lov at chikanere nogen muslimer som tak.

Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

Angående det med lig på bordet, så ligger de der allerede. I de nedskæringsramte sydeuropæiske lande, er selvmordsraten steget betragteligt, og der har været flere spektakulære selvmord, der eksplicit skyldes elitens økonomiske overgreb.

Herhjemme er der ingen der tæller antallet af selvmord begået ud af økonomisk desperation, men de findes ganske sikkert, og der vil komme flere, jo mere de rød/blå borgerlige presser på med fattigdomsskabelsen. Vi skal nok også få dramatiske, offentlige politisk motiverede selvmord, ligesom i Grækenland.

Jeg er bange for at det er regnedrengenes egne lig der skal på bordet, før de opgiver deres klassekamp mod befolkningen.

Brugerbillede for Per Nielsen

ja tak til meget mere ulighed igennem fastfrysning af ALLE overførselsindkomster og offentlige lønninger i 3 år. Som en del af en altomfattende finansiering af markante sænkninger af skatter og afgifter og budget balance.

At visse personer tror, at blot man uddeler endnu flere penge til mennesker på overførsler og hæver skatterne for de såkaldt rigeste, så bliver alt bare super duper. Det er virkelig mennesker som ikke kan eller nok ikke VIL hvilken verden vi lever i.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Overgaard Bjerre

Jeg kan ikke se hvad forskellen mellem regeringen og den forrige regerings politik. Tvært imod tror jeg, at denne er er sluppet af sted med større nedskæringen overfor den fattige del af befolkningen og hjulpet den bedre stillet del, en VKO ville have gjort. Og med fuldstændig samme umenneskelige logik: tag fra de fattige og giv til de rige, så skal de fattige nok oppe sig og finde et job. Dem, som vil - kan også! Og den slags idioti.

Det, som er kendetegnet ved denne regering, er at dens medlemmer er rene administratorer. De fleste har ikke haft den almindelige beskæftigedes udsyn og forståelse for almindelige problemer. Og gid fanden havde EL. Hvorfor vælter de ikke regeringen, når de ikke kan få den til at ændre kurs?

Brugerbillede for Per Torbensen

Igår fredag kommer jeg kørende fra Gammel kongevej og drejer til venstre på Pile alle,på Frederiksberg Rådhusplads holder et par studenter biler der er musik og glade dage.

På siden på den ene studenter lastvogn er der malet følgende sætninger:

"Vi vil skide på Madsen og hans unger" samt " Fri os for alt det faglige bræk"

Må godt nok indrømme at det var en forstemmende oplevelse på en ellers dejlig solskins dag,hvis det er blomsten af dansk ungdom så varsler fremtiden ilde.

Brugerbillede for Elmo Vinkel

Thorning-Schmidt: "Både plaststøberen og overlægen må bide tænderne sammen" for at løse krisen.
(se politikken http://politiken.dk/politik/ECE1611642/thorning-schmidt-baade-plaststoeb...)

Hvornår bliver det overlægens tur?
Foreløbig fik overlægen store topskattelettelser betalt af folk på overførselsindkomst.

Mht. arbejdspladser falder plaststøberens job væk efter fremkomsten af 3D printeren. Ligesom så mange andre job bliver overtaget af sofistikeret software, robotteknologi, internet mm.

Ovenstående fortæller om hulheden og hykleriet i Socialdemokratiet samt den virklighedsfjernhed der besiddes.
Der er ikke meget forståelse for hvad der foregår "ude ved kakkelbordene"

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Der er flere problemer i relation til dette emne. Der er for mange økonomer og for mange, der kun tænker på egen indtjening. Sjovt nok hører mange af de, der kalder sig socialister, til de, der er mest optagede af egen økonomiske velstand. Et andet paradoks er de mange danske erhvervsledere, der kræver, den til enhver tid siddende regering klarer alle erhvervslivets udfordringer, mens erhvervslederne selv beholder gevinsten. Dermed er danske samfund nu baseret på økonomer, ultrakapitalistiske socialister og socialistiske erhvervsledere.

Intet tyder på, øget ulighed skaber arbejdspladser. Fx. Spanien og Grækenland har ikke sociale ydelser til arbejdsledige, som Danmark har, men har langt højere ledighed end Danmark. Sandheden er nok snarere, at for mange af de, der er i beskæftigelse i Danmark, kun gider arbejde, hvis de føler sig rigeligt belønnet økonomisk for det, altså med andre ord er luddovne uden at ville erkende det.

På den anden side mener jeg ikke, lighed er et ønskværdigt ideal, og har mest set det fremført som ideal for mennesker, som er nærmest sygeligt optaget af selv at tilhøre eliten uanset egne evner. Selv er jeg jo på overførselsindkomst som førtidspensionist, men ønsker ikke, alle andre skal holdes på samme forholdsvis lave niveau. Mennesker er forskellige, og muligheder for inspiration er begrænset, hvis alle er ens eller bare på samme lave niveau. Som førtidspensionist hører jeg ikke og skal ikke høre til samfundets elite. Samtundets elite skal jo helst bidrage til samfundets fortsatte udvikling, og jeg er jo nok tilkendt førtidspension, fordi jeg ikke er i stand til det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Børge Rahbech Jensen

Hvor ser du, at "de, der kalder sig socialister" kun er optaget af at fylde egne lommer og hvem er det konkret, du angriber med den vage formulering?

Og en ting mere: Hvorfor skulle mennesker stille sine kroppe, hjerner og tid til rådighed for erhvervslivet, som så tjener penge på det,
uden at få penge til gengæld for deres indsats? Og hvad dovent er der ved at ville have penge for at arbejde?

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

glemte da et problem i relation til dette emne: Fordomme og mangelfuld proportionssans, som formentlig er meget inspireret af nogle særlige sociale forhold i København. En indforstået forudsætning er jo, at øget ulighed medfører øget kriminalitet. Så vidt jeg ved, er sammenhængen speget i lande som Storbritannien og Danmark. Det er ikke nødvendigvis mennesker med lav indtægt og social status, der bliver mere kriminelle. Det er i mindst lige så høj grad unge mennesker fra familier med gode indtægter, som bruger påstande om ulighed som undskyldning for kriminalitet. Under uroligheder i Storbritannien i 2011 var der rygter på socialie medier om, at nogle deltog, ikke fordi de manglede noget, men fordi de altid gerne vil have noget gratis.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Til at begynde med var muslimer noget man i udkantsområder kun kendte fra avisen og kunne gyse over.

I dag er det netop i landområderne at muslimer er blevet bedst integreret - både et el-firma og et smedefirma jeg netop mødte i de forblæste områder langt fra Holstebro havde unge mørklødede medarbejdere/lærlinge der talte perfekt dansk.

De fleste af dem kom fra Irak - en enkelt såkaldt kristen, resten muslimer.

De virkede som løntrykkere på trods af tarifmæssig løn. Alene på grund af den enorme arbejdsmoral - noget man næsten kunne kalde spejdermoral:

1) Først gør man sin pligt.
2) Så gør man igen sin pligt.
3) Så gør man igen-igen sin pligt.

Disse perkere formår virkelig at charme sig ind på de gammeldags sindede små håndværksmestre i udkantsområderne - dem der ellers var DF's kernevælgere.

Gammeldags moral ses af disse udkantsdanskere som den stærkeste finger til københavneriets selvfedme (og så er det oven i købet lønsomt at ansætte perkere - hehe).

Min pointe er, at DF snart vil læse "skriften på væggen" og lægge racismen bag sig.

Om 5 år vil DF være det parti, der får flest indvandrer-stemmer.

Og det er interessant fordi S-SF-EL og DF tilsammen kan mønstre et kollossalt fordelingspolitisk flertal.

Kan dette blive operationelt, kan Margrethe Vestager fortsat sidde med hørebøfferne på og "lytte til økonomer" - men nu uden at påføre resten af samfundet selv den mindste skade.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

"Hvor ser du, at "de, der kalder sig socialister" kun er optaget af at fylde egne lommer og hvem er det konkret, du angriber med den vage formulering?"

Jeg har mødt dem i flere debatter og nyheder, som afslørede, at mange af de, der kræver mere lige fordeling af økonomisk velstand, selv er økonomisk uafhængige og kræver øget opsparing af mennesker med lave indkomster, når de gåes lidt på klingen. Fx. mindes jeg nyheder for nogle år siden om uroligheder omkring København, hvor biler blev brændt af, og forældre antydede, at evt. erstatningskrav til de unge bare var et greb i lommen for forældrene. Modsat har jeg sjældent mødt fattige mennesker, som kaldte sig socialister.

"Hvorfor skulle mennesker stille sine kroppe, hjerner og tid til rådighed for erhvervslivet, som så tjener penge på det, uden at få penge til gengæld for deres indsats? "

Alle vil jo nok gerne have penge for sin arbejdsindsats, men mange 'stiller kroppe, hjerner og tid til rådighed', fordi de godt kan lide at gøre noget, andre har glæde af, eller godt kan lide at gøre det sammen med andre. Derudover giver jobs struktur og velkendte forventninger til hverdagen. Der er jo nok en grund til, mange skilsmisser sker efter ferier.

"Og hvad dovent er der ved at ville have penge for at arbejde? "

Der er såmænd ikke i sig selv noget dovent ved at ville have penge for at arbejde. Derimod er der noget dovent ved at have et job for at få penge uden at arbejde, og ved beklagelser over, det ikke kan betale sig at arbejde. Det opfatter jeg som omskrivninger af, at de gerne vil have pengene men ikke besværet. Arbejdsindsatsen er jo nok ikke særlig stor hos de lønmodtagere, der har tid og energi nok til forargelse over mennesker, de kun kender fra nyhedsmedier, eller erhvervsledere, der har tid og energi nok til politiske markeringer.

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Gorm Petersen:

"Disse perkere formår virkelig at charme sig ind på de gammeldags sindede små håndværksmestre i udkantsområderne - dem der ellers var DF's kernevælgere. "

Hvorfor tror du, håndværksmestre i udkantsområder er DFs kernevælgere?
Stemmetal og mandatfordeling fra seneste folketingsvalg kan findes på s. 71-78 i
http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/17989/ftvalg.pdf .
Det var Venstre og Socialdemokratiet, der fik flest mandater i Jylland. Dansk Folkeparti fik 7 mandater i Nord-, Midt- og Vestjylland, og 5 mandater i Hovedstaden. De fik flest mandater i Sydjylland og på Sjælland.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Borregaard

Den polske økonom Michal Kalecki skrev følgende i et essay ‘Political Aspects of Full Employment’ fra 1943: Først skal det forudskikkes, at selvom det i dag forholder sig sådan, at de fleste økonomer mener, at fuld beskæftigelse kan opnås, så forholdt det sig ikke sådan tidligere. Imod påstanden argumenterede (og argumenterer) en række såkaldte ”fremtrædende eksperter” med tætte relationer til banker og industrivirksomheder. Dette antyder, at der ligger politiske motiver til grund for modstanden mod doktrinen om fuld beskæftigelse, også selvom argumenterne er økonomiske i deres karakter. Jeg siger ikke, at de personer, som fremfører argumenterne, ikke selv tror på dem – også selvom de er svage. Men stædighed og dumhed er normalt manifestationer af underliggende politiske motiver.

Det samme kan man konkludere om finanspagten - for nu at inddrage denne i debatten som skaber af ulighed - for finanspagten er ikke til for de fattige som Helle Thorning-Schmidt ellers hævder det, om end´hende og EU i sin helhed argumenterer herfor. Derfor klinger den politiske manifestation, det gode vi gør i dag, viser hvor gode vi er i morgen, mildest talt hult. For målt ud fra de danske reformer - herunder dem som er omtalt i artiklen - er det ikke alle som bidrager, som det ellers hedder sig, har intet med altruisme at gøre. Jonathan Swift har beskrevet didatikken, manglen på samme, meget godt: ”En vis mand bør have penge i sit hoved, men ikke i sit hjerte”. Kun en tåbe giver ikke penge sin opmærksomhed, og dog bliver kun en tåbe forelsket i dem. Forstå forholdet mellem penge og lykke - det findes ikke. Lykkelige folk har nok til alt, hvad de ønsker. Ulykkelige folk vil aldrig have nok til det, de begærer”.

Hvorom alting er. Den unge Marx, Stuart Mill og Keynes havde nok forskellige meninger om det meste, men på ét punkt var de enige. De drømte om et samfund så rigt, at den daglige kamp for udkommet med dens vulgære økonomiske interessekonflikter, er ophørt. Når alle har nok, bliver de sociale relationer præget af samtale om livets virkelige værdier, nemlig kunst, filosofi og andre åndelige emner. Man kan konkludere en ting, dette er ikke sket. Arbejdet, snakken om at det skal betale sig at arbejde fylder mere og mere. De cirkulerende penge i et samfund kan eksempelvis sammenlignes med tipvogne, hvor et vist antal af arbejdere ustandseligt fylder de forbipasserende tipvogne, der tømmes, før de atter vender tilbage. At trække tipvognene er en funktion, men at fylde dem er en anden.

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Michael Borregaard,

Karl Marx var også økonom, og havde samme begrænsning om de fleste andre økonomer. Den begrænsning består i, at økonomer helst gør alt op i penge, som nemt kan bruges i beregninger og sammenligninger. Dermed går mange menneskelige og samfundsmæssige faktorer tabt. Det gælder også i stor udstrækning, når studerende og vellønnede akademikere diskuterer emner som ulighed.

I de tilfælde, hvor Karl Marx' tanker blev forsøgt ført ud i livet, gik det underligt nok mest ud over samfundets fattige, mens de politiske ledere på forunderlig vis blev en ny overklasse med nogenlunde samme privillegier som den hidtidige overklasse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Borregaard

Børge Rahbech Jensen
Grundlaget for al økonomi er og bør være moralfilosofi, Karl Marx var i øvrigt mere filosof end han var økonom, ligesom Adam Smith var mere statistikker end han var økonom, men håndværket, abstrakte matematiske teorier, modellerne, statistikkerne og kalkulationerne, har fuldkommen tilsløret det oprindelige grundlag, derfor må man deteknokratisere og redemokratisere økonomi som genstandsfelt for offentlig engageret debat. Vigtigst af alt når det kommer til økonomi som genstandsfelt er læsevenligheden og præsentationen. Tror i øvrigt vi er enige, målt ud fra din tilgang og deltagelse i debatten generelt.

En frisk start for nationaløkonomien, som bringer matematisk økonomi og moralfilosofi sammen, er påtrængt. Drop det matematiske sprogbrug og søg tilbage til økonomiens rødder, er undertegnedes bud. Oprindelig var nationaløkonomi moralfilosofi, hvornår har regnemodellerne som specielt finansministeriet anvender, sidst set ud af vinduet?

Kommer desværre ikke til at svare tilbage foreløbig, er på vej ud af døren. Men forsat god lørdag!

Brugerbillede for Sören Tolsgaard

@Gorm Petersen:

Der findes arbejdsomme indvandrere med irakisk baggrund, som trives med den vestjyske arbejdsmoral. Dette er dog langtfra noget generelt kendetegn for muslimske indvandrere, og i storbyerne er nogle af dem trendsættende på helt andre måder. Din succeshistorie har naturligvis en bagside.

Det synes naivt at tro, at der på grundlag af nogle flittige iranske indvandrere kan dannes en alliance mellem DF og venstrefløjen. Uanset slagord, så bliver det nok fortsat storkapitalen, som dikterer betingelserne, som fortsat vil handle om vækst, vækst, vækst, mens den mere bevidstgjorte del af "venstrefløjen" - som er i splid med sig selv - stadig mere klart må tage afstand fra vækstsyndromet.

Storkapitalens produktionsapparat skal hele tiden vokse, og derfor har den altid behov for en overkapacitet i arbejdsstyrken, hvor alle konkurrerer med hinanden, helst uden at organisere sig i fagforeninger eller politiske partier. Og det er på alle måder lykkedes, idet vi nu er i gang med den næste store folkevandring orkestreret fra Bruxelles, indvandringen af unge fra Øst- og Sydeuropa, som til forskel fra de muslimske indvandrere har katolsk eller ortodoks kristen baggrund.

Mange danskere gider ikke knokle mere. Vi har, hvad vi skal have, og er på mange måder indstillet på et samfund i større balance med sig selv, mens en del indvandrere kommer med store forventninger om materiel velstand. Og idet kapitalforvalterne har behov for disse forventninger - grundlaget for den slidsomme arbejdsmoral - vil indvandringen fortsætte til irritation for DF eller et andet nationalistisk parti, ligesom disse kapitalforveltere nu har vedtaget, at vi skal arbejde 5-10 år længere - så der bliver størrre kamp om arbejdet.

Når planter bærer frugt, er der først en periode, hvor frugterne vokser, som svarer til den materielle vækst i menneskets udvikling. Siden følger en modningsproces, som er af kvalitativ art. Vi står overfor at skulle påbegynde en åndelig modningsproces, idet vi har skabt det hertil fornødne grundlag gennem material vækst. Yderligere vækst i forbruget vil blot bringe hele det organiske grundlag på denne planet ud af balance.

Det er kapitalkræfterne dog ikke i stand til at indsé, de må nødvendigvis forsøge at stimulere en fortsat vækst, beroende på en stadig stigende arbejdsstyrke, som nu foranstaltes gennem indvandring. Vi nærmer os dog formentlig en grænse for, hvor stor befolkningstæthed de nordvesteuropæiske lande kan bære.

Det er vanskeligt for de ældre årgange at gøre sig et realistisk begreb om, hvorledes det opleves at være ung i dag, hvor multikulturalismen har sejret ad helvede til. Formentlig vil denne udvikling dog fortsætte - i højere eller lavere tempo.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for peter fonnesbech

"Reform, forandring af fx et samfundsanliggende med henblik på en forbedring."

Sådan lyder definitionen i Gyldendals store ordbog.

Denne definition kan selvfølgeligt altid diskuteres i forhold ens egen politiske observans.

I min optik er ordet misvisende idag, fordi at reformer de sidste par år har været ensbetydende med kraftige besparelser, og store forringelser for store dele af befolkningen.

Kan journaliststanden ikke finde et andet og mere beskrivende ord for fænomenet end ordet : Reform.

Om nødvendigt så opfind dog et nyt ord.

Brugerbillede for Lars Dahl

Danmark er ifølge Corydon et af verdens rigeste lande.
Det var vi ikke i min barndom, tror jeg.
Men:
- da var skolen nyferniseret efter hver sommerferie.
- da havde vejmanden fejet vejkanterne
- da blev affald mv. fjernet fra grøftekanterne i løbet af sommeren
- da var 7. skoleklasse på lejrskole
- da rejste vi en hel årgang ned gennem Tyskland til Rhinen på skoleudflugt
- da var der bøger til undervisningen
Hvad er den for en slags rigdom, Corydon taler om?

Brugerbillede for Peter Jensen

"»Det er rigtigt, at de tre reformer isoleret set øger uligheden en lille smule i et af verdens mest lige lande, men hvis man tager højde for folks adfærd mindskes uligheden yderligere."

Mindskes uligheden yderligere? Der var ikke redegjort for nogen mindskning af uligheden, derimod en øgning. Så 'yderligere' må siges at være et forsøg på at tricke læseren retorisk. Og kun i dén sammenhæng ville udtrykket 'yderligere' forekomme relevant; læserne af de danske medier, inklusive telegrambureauernes tirader, er jo i forvejen trickede af både den ene og den anden form for nysprog og diskursforvrængning.

Brugerbillede for Peter Jensen

"Spørgsmålet er dog om pisk er et rimeligt eller bare hensigtsmæssigt redskab til at påvirke voksne mennesker adfærd?"

Pisk hører til straf- og belønningspædagogikken, som på uheldig vis ofte resulterer i at vor intrinsiske motivationsdannelse (dvs. den indvendig tilskyndelse til at handle, skabe, deltage og tage (med)ansvar; socialt, moralsk og etisk) taber kraft og betydning når vi stimuleres til at orientere os mod eksterne belønnings- og strafvariabler. Vores motivationsdannelse bliver mere ekstrinsisk, hvilket over tid vil true vores selvfølelse og drive os ind i en straf- og belønningsspiral som i princippet ingen øvre grænse har - bl.a. fordi den ingen nævneværdige indre appelinstanser møder. Vi ved fra bl.a. socialpsykologien (Milgram-eksperimenterne etc.) at ydre kontrol og sanktion i mange sammenhænge kan udjævne empati og skubbe etisk-moralske overvejelser i baggrunden - så det er principielt blot et spørgsmål om at arrangere tingene med en vis omhu, hvis det vurderes som ønskværdigt at gøre en befolkning apatisk, irrationel og samarbejdsvillig på den frække måde. Assimilation par excellence.

Brugerbillede for Karsten Aaen

I artiklen nævnes Ole Birk Olesen......i den her artikel afslører Liberal Alliance's Joachim B. Olsen's sig selv, link til artiklen:
http://www.b.dk/personlig-udvikling/joachim-b.-olsen-der-er-mange-der-ha...

"Jeg var hamrende stærk og kæmpestor. Samtidig var jeg eksplosiv – jeg følte mig ærligt talt som Hulk – ham tegneseriefiguren. Folk reagerede meget anderledes på mig, næsten ærefrygt, og jeg elskede det. Det gav en fantastisk følelse af overskud,« siger Joachim B. Olsen og kommer ind på, hvordan hans krop, identitet og image smeltede sammen, da han fysisk var på toppen. Man føler sig sgu lidt som et overmenneske som eliteidrætsudøver. Du kan noget, som er forbeholdt ekstremt få mennesker. En kuglestøder i en OL-finale er et af de stærkeste, mest eksplosive mennesker, der går på denne jord."

Læg mærke til hans brug af ordet 'overmenneske', et menneske som er over alle os andre på denne her jord. Og sådan tror jeg stadig han ser sig selv - som dette overmenneske. Og hans syn på andre mennesker er at de er fjender, der skal bekæmpes - især socialister:
"Som politiker har jeg brug for fjender. Socialister er defineret som min fjende. Det er egentlig ærgerligt, men det er en automatreaktion,« siger Joachim B. Olsen og forklarer, at han somme tider og mere eller mindre bevidst undlader at lytte til, hvad de egentlig prøver at fortælle ham. På den måde er han ikke meget bedre end dem, der sviner ham til på mail og Facebook, siger han."

Og her viser Joahcim B. Olsens sit og Liberal Alliances dybt egoistiske politik:
"»Der vil altid være en vis portion sandhed i det image, man har. Og det er sandt, at jeg vil have lov til at være fri for en betale mange skatter til folk, jeg egentlig ikke føler behov for at støtte. Jeg vil have lov til at leve, som jeg selv ønsker - med stor økonomisk frihed. Have frihed til ikke at bekymre mig om alle andre mennesker. Jeg har tiltro til, at mennesker langt hen ad vejen kan og bør klare sig selv. Det gør jeg."

Han synes ej at have fattet at den eneste måde vi som art har overlevet på er ved at samarbejde, ikke ved at lade være med at beatle skatter til folk som man ej føler behov for at støtte. Måske skulle man vise ham den abeforskning som rent faktisk påviser at aber (primater) ikke synes om at blive snydt - ad deres egen artsfæller. Primater, altså menneskeaber, er gode til at dele mad med hinanden. Netop fordi de instinktivt ved at de - og vi - som art kun kan overleve, når vi deler de resurser der er.

Brugerbillede for Paul  D. Jensen

" I dag afviser Radikale Venstres finansordfører, Sofie Carsten Nielsen, imidlertid, at fascistlisten for de fem reformer tyder på, at regeringen tværtimod ønsker mere ulighed. "
- skulle der vel have stået ?

Mht Joakim B Olsen : Hvad har den mand egentlig nogensinde lavet ?
Team-Danmark bistands-nasser og nu, igen, på Overførsels-indkomst .
JBO ævler hele tiden om 'arbejde' - han skulle ta' og få sig et !

Og så mener jeg i øvrigt han er et omvandrende bevis på at doping-kontrol er helt til grin !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jansson

Og således blev cirklen fuldendt.

Igen kommer vi tilbage til legitimeringen af den fælles europæiske neo-liberale politik ved at argumentere med øget arbejdsudbud, hvor der ingen ledige stillinger er - hvor det skal kunne betale sig at arbejde, selv for dem der ikke besidder yderligere arbejdsevne.

Selv for liberale er det gennemskueligt, at den øgede ulighed ikke øger velstanden set under et. Der vil være og skal også være en ulighed qua den risiko nogle er villige til at tage for at øge deres personlige vinding/tab. Enten lykkes deres forehavende og de får økonomisk fremgang - eller de mislykkes og får en ringere økonomisk status end ellers normalt ligestillede personer.

Men at øge uligheden ved at skære i de områder der ellers skaber lighed og sikrer samfundets fremskridt under et, det er som nogle politikere ynder at kalde det for "Tude dumt".

Som eksempel kan man jo spørge hvorledes en øget ulighed ved besparelser på fleksjobområdet skal øge arbejdsudbuddet eller gøre det mere lønsomt at arbejde? Man er generelt set mentalt totalt fraværende, hvis man regner med at mennesker der allerede yder deres maksimale kan arbejde yderligere - og dermed kan retfærdiggøre DEN andel af den øgede ulighed.

Det er minsandten "kejserens nye klæder" for fuld udblæsning i en ny opsat reserveret-for-idioter--og-mongeler forestilling. De tænkehatte der har udtænkt argumentationen må være flade som paptallerkener. Dansk politik fordrer færre og færre hjerneceller - ligesom dansk velfærd bliver ringere og ringere i takt med at midlerne fratages dem der har behovet og ødsles væk på kontrolforanstaltninger, overadministration og skatteomlægninger.

Det burde vi kunne gøre bedre i et land der har færre statsborgere end der er indbyggere i London - en by der ikke påberåber sig retten til en egen regering og eget kongehus, men kun anser sig selv som by og del i et meget større sammenhæng. Lille Dannevang er blevet endnu mindre og fattig men opfører sig stik imod virkelighedens realiteter.

Brugerbillede for Poul Schou

Artiklen illustrerer vel simpelthen blot det der på engelsk kaldes "the efficiency-equity trade-off": Fordelingsmæssige hensyn og hensyn til at forbedre den samfundsøkonomiske effektivitet ved at gøre forvridningerne i systemet mindre trækker ofte i modsat retning af hinanden. Ønsker man at få mere af det ene, må man acceptere mindre af det andet. Det er så et politisk valg, hvordan man ønsker kompromisset skal være mellem de to. Det trade-off har altid været til stede i den økonomiske politik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Schou

Nej, det er ingen naturlov, men det vil ofte være tilfældet, især i et veldrevet samfund. Hvis beslutningstagerne sætter pris på begge dele, er det naturligt at de vil sørge for at udnytte alle de muligheder der måtte være for at få mere af begge dele samtidig. Er systemet effektivt, vil man derfor regne med at disse muligheder allerede vil være udnyttet; yderligere ændringer vil så ikke kunne give fremskridt i begge retninger, men man er nødt til at give køb på det ene for at få mere af det andet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jensen

Poul Schou:

Der vel så i bund og grund en politisk beslutning, om man synes det danske system er så effektivt , at der nu skal gives køb på det ene eller andet.

Jeg spørger fordi disse indgreb også kunne ses som en del af tendensen til økonomisk austerity, og den opskrift bliver serveret til mange vidt forskellige lande uden at skelne meget til forskelle mellem dem i "effektivitet".

Hvad menes iøvrigt med "effektivt"? Er et effektivt system et, der tilvejebringer den bedste/tættest mulige balance mellem samfundsøkonomi og lighed?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Ditlev Nissen

I artiklen står at gini-koefficienten er
"Målet for indkomstuligheden, hvor nul svarer til, at alle har den samme indkomst og 100 til, at en enkelt har det hele"
Men andre, mere pålidelige, steder kan man se at "ginikoefficienten ville være 1 i den tænkte situation, at én person havde al indkomst i samfundet."
Altså 1, ikke 100.

Og tales der ikke uklart om hvad der er procentpoint og hvad der er ginikoefficeíent-tal?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Flemming Scheel Andersen

Danskerne skal se realiteterne i øjnene.
Og det skal de fordi de ellers ikke kan træffe de rigtige valg for dem selv i den fremtid der kommer.
Vækst, som vi kender det, der giver mulighed for at de rigeste bevarer deres rigdomme og magtpositioner, samtidig plads til forbedringer for de fattige og bevarelse af en stor stabil middelklasse, er slut. Definitivt slut. Ende. Fini. Passé.

Vi skal derfor, hellere nu hvor der er midler til de nødvendige omstillinger, tage stilling til hvorledes vi indretter et samfund, uden vækst, socialt retfærdigt, sådan det er holdbart, stabilt og sikkert at leve i, men samtidigt i stand til at klare sig i en større sammenhæng i en globaliseret verden.

Nogle vil tale for en ”kvalitativ vækst”, hvor væksten skal ske i værdien af det producerede og ikke i mængden. Dette vil så betyder en mindskelse i køberskaren, hvor goderne bliver forbeholdt de virkeligt rige, produceret af de fattige få uden købekraft.

Samtidig vil en vækst, som vi kender den være umulig i denne del af verden af flere grunde.

For det første er verdens resurser i minerne, stort set, udtømte ved slutningen af dette århundrede.
Ikke energi, som vi forholdsvis nemt kan producere selv, med en smule vilje og intelligens, hvis vi ville, men alle de andre ”gooddies” vi bruger til at producere vore høj og lavteknologiske produkter.
Prisstigninger på råvarer vil formodentlig ”kvæle” alle forsøg på vækst lige så hurtigt som tilløb til vækst registreres, hvis den seneste udvikling er rettesnor.
Indstil for 10 år siden var råvarerpriser jævnt faldende, siden for 10 år siden er priserne steget mere end faldet i alle årene op til dette skæringspunkt.
Det må således antages at være et falsum at tale om vækst på normale præmisser, med baggrund i billige råvarer der kan forarbejdes til noget dyrere, da det i fremtiden er råvarernes oprindelseslande der vil score kassen og der har denne region ikke meget af byde ind med.

For det andet er forholdet i mellem arbejdskraftens uddannelsesniveau og lønomkostningerne bedre i øjeblikket i andre regioner i verden, end denne region og Danmark. Dette forhold i den globale konkurrence er der af mange grunde historiske, kulturelle, afgifts og skattepolitiske, men de er der.
Er forhold som at man har tilladt en uhæmmet fri kapitaloverførsel, fra et lille land, uden egne råstoffer, med ret høje lønninger, stort set til hvor i verden denne kapital måtte udse sig bedre og mere rentable investeringsmuligheder, med tab af arbejdspladser og fremtidige indtjeningsmuligheder til følge. Følgen af flytningen af kapital er selvfølgelig også højere personskatter og lønninger.
Men med Kinesernes 1000 000 nye ingeniører, hvert år, med indernes næsten samme antal, med deres horder af EDBteknikkere ser intet ud til at man kan forvente andet end forholdet i mellem arbejdskraftens uddannelsesniveau og lønomkostningerne forværres her i landet i forhold til der hvor væksten vil være p.g.a. de lavere lønninger til en vis grad reducerer de stigninger i råvarerpriserne, der vil komme.

Det er så dette forhold imellem arbejdskraftens uddannelsesniveau regeringen prøver at rette op på med sige ulighedsskabende ”reformer”.
Enhver kan sige sig selv at hvis ingen af de nuværende kriterier i samfundets opbygning og statur må ændres, hvis ikke vore værdinormer og arbejdsmarkedrelationer, samfundssind og generøsitet, ansvarsplacering og ansvarsvillighed tages op til overvejelse, så vil disse ulighedsskabende ”reformer” være de første i en række af langt værre ”reformer”, før vi engang når bunden og er mere konkurrencedygtige end laveste fællesnævner.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Schou

@Claus Jensen: Ja, det er en helt igennem politisk afvejning hvor meget man vil give køb på mht. den ene parameter for at få mere mht. den anden.
Med "effektivitet" menes her fravær af samfundsøkonomiske forvridninger, altså skævvridning af diverse incitamenter med henblik på at få markedsøkonomien til at fungere bedre.

@Peter Hansen: Det udsagn tror jeg nu de fleste vil være uenige i, dels fordi effektivitet i sig selv kan medføre flere arbejdspladser, dels fordi større effektivitet også kan medføre fordele på mange andre områder end arbejdsmarkedet, som også har betydning for folk. F.eks. mere effektive finansielle markeder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jensen

Peter Hansen:

Jeg tror, men kan ikke være sikker før Poul Schou bekræfter, at vi snakker om effektivitet i to forskellige betydninger nu. Den ene er vel lig høj produktivitet, mens den anden (effektivt system) på en eller anden vis inkluderer lighed i beregningen.

anbefalede denne kommentar

Sider