Læsetid: 4 min.

Regeringens mange reformer øger uligheden

Der var en, der var to, der var tre...Alle regeringens store reformer har øget uligheden, viser ny opgørelse fra finansministeren. Bjarne Corydon understreger dog, at Danmark stadig er et af verdens mest lige lande, mens Enhedslisten og Dansk Folkeparti advarer mod den øgede ulighed
Bjarne Corydon (S) henviser til, at indkomstforskellene i 2010 – og altså før reformerne – var højere, men Enhedslisten og Dansk Folkeparti kritiserer, at det ikke bare er enkelte, men alle regeringens reformer, som øger uligheden.

Bjarne Corydon (S) henviser til, at indkomstforskellene i 2010 – og altså før reformerne – var højere, men Enhedslisten og Dansk Folkeparti kritiserer, at det ikke bare er enkelte, men alle regeringens reformer, som øger uligheden.

Mads Jensen/Ritzau Scanpix

29. juni 2013

Fem store reformer. Fem reformer som alle har øget uligheden.

Sådan lyder regnestykket, efter at finansminister Bjarne Corydon(S) nu har opgjort, hvordan reformerne af førtids- og fleksjob, kontanthjælp samt SU’en har påvirket den såkaldte gini-koefficient. Målet for indkomstuligheden, hvor nul svarer til, at alle har den samme indkomst og 100 til, at en enkelt har det hele.

Ifølge opgørelsen til Folketingets finansudvalg øger de tre reformer gini-koefficienten med henholdsvis 0,07, 0,06 og 0,10 procentpoint – eller i alt 0,23. I forvejen øger forårets vækstplan uligheden med 0,16 procentpoint, mens sidste års skattereform øgede den med 0,27 procentpoint.

Bjarne Corydon understreger dog, at de tre reformer ikke øger uligheden helt så meget, hvis de får flere i arbejde.

»Det er rigtigt, at de tre reformer isoleret set øger uligheden en lille smule i et af verdens mest lige lande, men hvis man tager højde for folks adfærd mindskes uligheden yderligere.

Det er vigtigt at huske på, at beregningerne er noget statiske, idet de færreste er på SU og andre overførsler gennem hele livet. Endelig skal man også holde sig for øje, at beregningen alene er foretaget på baggrund afVækstplanen og ikke regeringens samlede politik. For eksempel har vi afskaffet kontanthjælpsloftet og starthjælpen,« skriver finansministeren i en e-mail.

Selv om Bjarne Corydon henviser til, at indkomstforskellene i 2010 – og altså før reformerne – var på 25,7 procentpoint, så kritiserer Enhedslisten og Dansk Folkeparti, at det ikke bare er enkelte, men alle reformerne, som øger uligheden.

I forvejen rykkede Danmark i 00’erne fra at have været det mest lige vesteuropæiske land i 2001 og til nu kun at være nummer 10 på listen.

»Det her ikke nogen ubetydelig stigning i uligheden – og særligt ikke, når den kommer oven i de øvrige gennemførte reformer.

Så taler regeringen ganske vist om, at uligheden i virkeligheden ikke bliver så stor, fordi den forventer, at folk kommer i arbejde på grund af reformerne. Men det er svært at se, hvordan en lav kontanthjælp skal skabe flere arbejdspladser,« siger Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen.

’Vi omfordeler ikke økonomisk’

Dansk Folkeparti står godt nok ikke blot bag reformerne af kontanthjælpen og SU’en, men også VK-regeringens politik i 00’erne. Men Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, forklarer støtten til de to reformer med, at de ellers havde skabt mere ulighed samt at situationen var en anden under VK-regeringen.

»Det, som skete i 00’erne, var ikke, at der blev flere fattige, men flere rige. Hvorimod dem som i dag har mindst nu får mindre. Tidligere målte vi os ellers på, hvordan vi behandlede de svageste i samfundet. Men nu snakkes der i stedet om, at de nasser på samfundet,« siger René Christensen.

Sidste år skabte det da også opmærksomhed, da netop Bjarne Corydon, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), boligminister Carsten Hansen (S) og den socialdemokratiske gruppeformand Henrik Sass Larsen i en fælles kronik fastslog, at »i 2012 er vores historiske hovedforpligtelse ikke at omfordele økonomisk fra rig til fattig«.

I dag afviser Radikale Venstres finansordfører, Sofie Carsten Nielsen, imidlertid, at facitlisten for de fem reformer tyder på, at regeringen tværtimod ønsker mere ulighed.

»Man skal gøre sig klart, hvilken situation vi har stået i: De private arbejdspladser fossede ud af landet under VK-regeringen på grund af krisen og manglende økonomisk ansvarlighed. Det har vi været nødt til at rette op på. Men det handler om at sikre fremtidens velfærd. Det kommer man altså ikke til, hvis man kun fordeler den offentlige kage på en anderledes måde. Hvis man ikke sørger for, at der kommer privat vækst, som kan bidrage med skattekroner, så svinder det bare ind. Og så har vi ikke taget ansvar for at fremme den sociale mobilitet – og de reelle lige muligheder – som er afgørende forRadikale Venstre,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Uligheds negative klang

Ifølge Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen, er det ikke mærkeligt, at reformerne øger uligheden: Hvis det bedre skal kunne betale sig at arbejde, som har været hovedformålet for reformerne, så skal der være en større ulighed mellem at gøre det og ikke gøre det.

»Men bruger man ordet ulighed, så har det jo en negativ klang. Hvorimod hvis man i stedet siger, at det skal kunne betale sig at arbejde, så har det ikke denne negative klang. Men regeringen er jo selv ude om det. Socialdemokraterne og SF har talt om ulighed i ét væk, dengang der var en borgerlig regering, og mente, at øget ulighed var et kæmpe problem,« siger Ole Birk Olesen.

Kristian Weise, direktør i centrumvenstre-tænketanken Cevea, kalder den øgede ulighed »acceptabelt«, hvis den netop får flere i arbejde og regeringen i øvrigt sikrer, at andre dele af dens politik sikrer mere lighed i samfundet

»Diskussionen om opgørelser af ulighed er aldrig helt simpel og gini-koefficienten giver ikke et sort-hvidt billede af, om det faktisk går fremad med ligheden og de lige muligheder eller ej. I dag er der en tendens til, at socialdemokratierne i flere europæiske lande satser på, at skabe mere lige muligheder via bedre uddannelse og flere jobmuligheder frem for at gøre det via mere traditionel fordelingspolitik. I Storbritannien kalder de det pre-distribution«

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jarl Artild
  • Alan Strandbygaard
  • anne-marie monrath
  • Rasmus Kongshøj
Jarl Artild, Alan Strandbygaard, anne-marie monrath og Rasmus Kongshøj anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Gini-koefficienter forsøger at give et mål for lighed og ulighed. I en dansk kontekst, er det altid 'indkomst' der kigges på. Hvorfor ikke 'velstand' (også kaldet rigdom, formue, Wealth)?

For at forstå hvad det drejer sig om, så YouTube videoen i denne artikel om USA's økonomiske forandring. Læg mærke til Tom Paamands kommentar(er), som dog ikke fører vidt i den tråd.

I denne tråd er emnet blevet taget op igen, med lidt mere held. Bemærk måske især den fremragende kommentar (af Mark Thalmay) der henvises til i én af kommentarer.

Søren Roepstorff og randi christiansen anbefalede denne kommentar

"Regeringens mange reformer øger uligheden"

Dette kan ingen vist være overraskede over ;o(

Rasmus Kongshøj og randi christiansen anbefalede denne kommentar

i denne måned har tre mænd brændt sig ihjel, på grund af de nye reformer, det oplyses ikke altid i pressen om det er selvmord, som i det sidste tilfælde i næstved d.09/04/2014.!-

44 årig mand overhældte sig med rensebenzin i næstved, og døde.! afskedsbrev forefindes.!- efter 28 år på arbejdsmarkedet, blev han arbejdsløs.! han havde ikke flere penge at leve for, hvad socialforvaltningen har budt ham, vides ikke.?!- årsager undersøges ikke af politiet.!!! dem der driver folk i døden på den måde, bør kunne stilles til ansvar.!- husk det er ikke altid kun naboens søn sådan noget rammer, det kunne være din søn.!

Sider