Læsetid: 3 min.

Stærke borgmestre svækker demokratisk samliv

Stemmeprocenten er faldet ved de seneste kommunalvalg. Hvorfor er der færre som stemmer, og hvordan vender man den negative udvikling? På Folkemødets anden dag blev nærdemokratiet taget op til debat
Deltagere ved Folkemødet på Bornholm lyttede i går til den radikale leder Margrethe Vestager, som blandt andet konstaterede, at der de seneste år er færre danskere som deltager aktivt i demokratiet.

Niels Meilvang

15. juni 2013

Der er de seneste år blevet væsentligt færre, som deltagere i demokratiet,« slog økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) fast, da hun i går var en del af en debat om nærdemokrati på Gæstgiverens scene ved Folkemødet på Bornholm.

I selskab med en række lokalpolitikere og professor Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet, blev der givet bud på, hvordan man får borgerne til at deltage i det nære demokrati i kommunerne.

Udgangspunktet for debatten var en række overordnede udfordringer for de lokale demokratier, som tidligere departementschef Marianne Thyrring har defineret efter at have besøgt 17 af landets kommuner. Hun har med sin rundrejse forsøgt at sætte en finger på, hvorfor valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2009 kun var på 65 procent.

Det er lavere end ved de tre foregående kommunalvalg.

En af udfordringerne er, at borgmesterstyret i Danmark er så stærkt, at det kun »efterlader ringe plads til demokratisk samliv«.

»Borgmestrene er blevet stærke, og det er på sin vis godt. Der er brug for nogen, der sætter sig for bordenden. Men for borgerne og det menige byråd, kan det være svært at gennemskue, hvad debatten handler om, og hvor konflikten er,« sagde professor Ulrik Kjær.

Borgmesterkandidat i Odsherred kommune, Morten Egeskov (V) supplerede: »Det kommunalsystem, vi har, betyder, at en borgmester skal være ualmindelig svag for ikke at være stærk,« sagde han.

»En borgmester kan gøre, hvad der passer ham. Borgmesteren kan lægge møder, der passer dårligt for oppositionen. Her på Bornholm er borgmesteren repræsenteret med alle sine folk, men hvis jeg vil til Bornholm, så skal jeg købe en billet og tage fri fra arbejde. Jeg synes, at det er svært at være opposition,« sagde Morten Egeskov.

Han mente at en stærkere opposition vil få de politiske forskelle tydeliggjort.

Mere uenighed vil give vælgere

Det er særligt de unge borgere, som ved seneste kommunalvalg ikke bevægede sig mod stemmeurnerne. Kun 45 procent af 19-21-årige satte deres kryds, og kun hver tredje under 25 år planlægger at stemme ved næste kommunalvalg. Det er et problem for demokratiet, mente deltagerne i debatten.

Kirstine Bille (SF), som er borgmester i Syddjurs Kommune, sagde, at det skyldes, de unge ikke er blevet opdraget til at være en del af demokratiet.

»Jeg tror, vi har glemt at tage børnene hen på valgstederne, så de får en fornemmelse af, hvad demokrati er. Det handler om, at man er en del af det her samfund,« sagde hun.

Borgmesterkandidat Morten Egeskov tilføjede, at en del flere unge dog interesserer sig for lokalpolitik.

»Det er det, der er på tv. De unge kan ikke se igennem dynen af enighed i lokalpolitik, og hvorfor skal man så deltage i det, når man ikke kan se forskellen? Lidt mere kant og lidt mere uenighed ville give flere vælgerne. Jo mere politik, der kommer ind i kommunalpolitik, des mere interessant bliver det også for de unge,« vurderede Morten Egeskov.

Demokratiet har det meget godt

Selvom valgdeltagelsens for nedadgående kurve gerne skulle knækkes, var paneldeltagerne alligevel ikke så nervøse på demokratiets vegne.

»I udgangspunkt er jeg ikke så bekymret. Alene det at vi har opmærksomhed på, at valgdeltagelsen falder, vidner om, at vores demokrati fungerer. Opmærksomheden skal nok redde os,« sagde professor Ulrik Kjær.

»Det er et sundt demokrati, der diskuterer, når der er ved at ske noget. Det er et sundhedstegn,« sagde Margrethe Vestagerinden hun måtte videre til næste debat på dagens program.

 

 

Serie

Seneste artikler

  • Folkemødets første dag i aftalernes tegn

    14. juni 2013
    Enighed om både fremtidens folkeskole og kommunernes økonomi prægede Folkemødets første dag.’Virksomhederne gør, hvad de kan for at skabe vækst,’ forsikrede DI-direktør Karsten Dybvad samtidig
  • Folkemøde for alle pengene

    13. juni 2013
    Lobbyister har finpudset argumenter og er klar til debat. Når Folkemødet på Bornholm begynder i dag, er det med dobbelt så mange arrangementer og debatter sammenlignet med sidste år. For det er vigtigt at markere sig på Folkemødet, mener to af Danmarks største interesseorganisationer
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Jeg ved ikke om Margrethe Vestager har prøvet at kæmpe imod kommunale beslutninger fra en borgermæssig position.
I så fald ville hun muligvis have opdaget hvor svært det er at komme igennem med andre synsvinkler end dem, som kommunerne og regionerne nu har fået pålagt eller besluttet sig for.
Det virker oprigtigt set ikke særlig demokratisk.
Tværtimod.
Det er ligesom at slå i en dyne, til trods for argumenternes vægt.

Så måske giver borgerne bare op på forhånd.
Alle de vigtige beslutninger er truffet centralt, og det har borgerne alligevel ingen indflydelse på.

Sådan er det jo.

Michael Kongstad Nielsen

DE farceagtige konstitueringer efter et kommunevalg burde forbydes. Borgmestrene bliver valgt af byrådet, men på aftenen efter valget hvirvler det rundt med aftaler og pludselige svigt af aftaler og dem, man før gik til valg sammen med, kan rende og hoppe, der er utroligt uskønt, og bidrager ikke til lysten til at deltage.