Hypnose bruges ikke længere kun af psykologer, men også hos tandlægen, jordemoderen og den praktiserende læge. Som den første i Danmark fik tandlæge og hypnoterapeut Randi Abrahamsen offentlig støtte til en ph.d.-afhandling, der dokumenterede, at man ved hjælp af hypnose kan lindre folks smerte.
83 patienter med kroniske ansigtssmerter blev udvalgt til Abrahamsens forskningsprojekt. En gruppe modtog en grundig hypnose med smertelindring, men den anden gruppe – placebo-gruppen – blot modtog en overfladisk form for hypnose.
»95 procent af patienterne i hypnosegruppen fik reduceret deres daglige smerte, og smertelindringen varierede hos den enkelte patient fra 33 til 80 procent,« siger hun om patienterne, der herefter nedtrappede deres medicinforbrug. Ved hjælp af MRI-scanninger kunne hun påvise, at det område i hjernen, der registrerer smerte, ændredes på scanningsbillederne, når patienten under hypnose blev bedt om at fjerne eller forstærke smerten.
»Hypnose vinder indpas i sundhedssystemet, fordi det giver en anden indfaldsvinkel til forståelsen af patienten og patientens sygdomshistorie. Det er meget effektivt i forhold til at koble psyken og kroppen, og det, synes jeg, er dybt fascinerende«.
Også blandt gravide er hypnose fordelagtigt, mener jordemoder Anette Werner, der netop har forsvaret en ph.d. om, hvordan fødsler kan afhjælpes med hypnose. Hypnose har længe været udbredt praksis blandt gravide i andre lande, hvor der er dokumentation for, at hypnose nedsætter antallet af rygmarvsbedøvelser markant, fordi kvinder selv lærer at kontrollere smerten.
Hypnose er oplagt at bruge
»Som jordemoder har vi har den udfordring, at al den medicin, vi giver moderen, føres videre til barnet. Da hypnose ikke er medicinsk og uden bivirkninger, er det oplagt at bruge under fødsler,« siger Anette Werner. Ved en fødsel er man i forvejen i en trancelignende tilstand, og den tilstand kan forstærkes gennem hypnose, så man opnår »bedre kontrol med veerne og smerten, færre indgreb, en afkortning af fødslen, og at færre udvikler efterfødselsdepressioner,« siger hun. Ifølge hende vinder hypnose gradvist mere indpas i sundhedsvæsenet på grund af en bred erkendelse af, at krop og psyke hænger tæt sammen i spørgsmål om sundhed og sygdom.
Netop den erkendelse er Peder Olesgaard nået til. Han er pensioneret praktiserende læge og underviser nu andre læger i, hvordan de kan bruge hypnose i deres praksis. Ifølge ham er hypnose beregnet til læger, der vil udskrive færre recepter. Det er påvist at hypnose virker effektivt mod angst, fobier eller uhensigtsmæssige vaner som f.eks. rygning, men mere kropslige lidelser som eksem, astma og forhøjet blodtryk kan også afhjælpes gennem hypnose, fortæller han.
»De lidelser hænger tæt sammen med psyken og forværres, når vi er stressede eller i ubalance. I stedet for med det samme at udskrive en bunke recepter på medicin, bør man se på det, der forværrer lidelserne, psyken.«
Hypnose bliver stadig mere udbredt i sundhedsvæsenet, fordi det er effektivt, giver hurtigere resultater og er uden bivirkninger. Men det har taget lang tid at nå til den erkendelse, mener Peder Olesgaard.
»Vi er jo videnskabsmennesker, og med den måde videnskab undersøger og dokumenterer ting på, har vi det svært med hypnose, som stadig er omgærdet af mystik,« siger han og forsætter: »Men jeg er gammel nok til at huske, hvordan alt nyt blev forbandet – f.eks. kiropraktorer og akupunktører. Vi skal vænne os til at operere i en kombination af hypnose og anæstesi, at føde i hypnose og få fjernet tandlægeskrækken i trance.«
