Læsetid: 3 min.

Syriske flygtninge kan få ophold inden for eksisterende rammer

250 af i alt 500 pladser, som Danmark hvert år reserverer til kvoteflygtninge, står tomme. Dansk Flygtningehjælp opfordrer regeringen til at bruge pladserne på at imødekomme FN og give ophold til syriske flygtninge
Danmark har afvist at tage imod en del af de 10.000 særligt udsatte syriske flygtninge som FN har anmodet de europæiske lande om at hjælpe.

Zohra Bensemra

24. juni 2013

Der er inden for de gældende rammer mulighed for, at Danmark kan hjælpe en del af de 10.000 særligt udsatte flygtninge, som FN har anmodet de europæiske lande om at tage imod fra lejre i nærområderne til Syrien. Det fremgår af oplysninger fra Udlændingestyrelsen til Information, og på den baggrund opfordrer Dansk Flygtningehjælp med generalsekretær Andreas Kamms ord regeringen til at »bidrage uden videre snik-snak«.

Som tidligere beskrevet i Information har justitsminister Morten Bødskov (S) imidlertid afvist, at Danmark vil tage imod en del af de 10.000 syriske flygtninge. Til forskel har Tyskland meddelt FN, at landet vil give en toårig opholdstilladelse til 5.000 af de syriske flygtninge.

Igennem FN’s program for særligt svage flygtning har Danmark forpligtet sig til hvert år at modtage en kvote på 500 flygtninge fra nærområderne til såkaldt flygtningeproducerende lande. De kaldes kvoteflygtninge og er af FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, udpeget som særligt sårbare.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er simpelthen så vildt u-dansk ikke at hjælpe hvor der er nød og hvor man kan; det er ikke alt man kan betale sig fra, og samtidigt bevare anstændigheden.
Lidt mere god vilje, tak!

Peter Jensen

"Udvælgelsen af kvoteflygtninge skal ifølge lovgivningen tage hensyn til flygtningenes såkaldte »integrationspotentiale«. De flygtninge, der har størst mulighed for at blive integreret i Danmark, skal således vælges frem for andre. Princippet blev indført af VK-regeringen i 2005 med støtte fra Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Men lovgivningen skal ikke tolkes således, at flygtninge fra eksempelvis Myanmar eller Malaysia, der typisk vurderes som mere integrationsparate end krigsskadede syriske flygtninge, nødvendigvis skal prioriteres over syrere.

Udlændingestyrelsen oplyser således til Information, at man ikke foretager en vurdering, der er »regional- eller nationalitetsbaseret«, men foretager en »konkret og individuel« vurdering af flygtningene i det land, hvor justitsministeren beslutter at sende en dansk delegation hen."

Altså, det er på det helt individuelle plan, man skal foretage en udvælgelse af hvilke flytnininge, som er mest 'integrationsparate'. Så hvis Morten sender en delegation til Syrine for at inspicere integrationspotentialet blandt de forkomne og desperate flygtninge, kan det være at de mest demokraturduelige af dem allernådigst får en tur til Danmark. Jeg er ganske overbevist om at sådanne heldige flygtninge allere på flyveturen til Danmark bliver instrueret om at nu gælder det om at vise sit potentiale, sin BNP-duelighed. Ellers er vi jo blevet snydt.

Dansk flygtningebistand anno 2013 sat på en spids; hvem kunne have gættet at det skulle komme hertil.

Robert Kroll

Det siges i artiklen: "Til forskel har Tyskland meddelt FN, at landet vil give en toårig opholdstilladelse til 5.000 af de syriske flygtninge."

Tyskland har lidt over 80 mio indbyggere - Danmark har ca 5,5 mio indbyggere.

Så 5000 for Tyskland svarer relativt til ca 350 for Danmark - det er vel til at håndtere for en to-årig periode??