Læsetid: 3 min.

’Tak for kampen. Den har været lang og hård’

Med 99 stemmer for og 42 stemmer imod blev regeringens, Venstres og Konservatives forslag til en ny offentlighedslov endeligt vedtaget i Folketinget i går
Efter fire timers afsluttende debat i folketingssalen blev den nye offentlighedslov i går vedtaget. Uden for Christiansborg blev der demonstreret mod loven.

Asger Ladefoged

5. juni 2013

Friskheden nærmest strålede ud af ham, da han gik op ad trinnene til Folketingets talerstol. Den radikale retsordfører, Jeppe Mikkelsen, var som en anden sportsmand parat til at tale i mikrofonen og aflevere sin ordførertale ved Folketingets tredje og endelige behandling af regeringens, Venstres og Konservatives omstridte forslag til en ny offentlighedslov.

»Tak for kampen. Den har været lang og hård,« sagde Jeppe Mikkelsen og fortsatte:

»Vi mørklægger jo ikke Slotsholmen 100 procent. Afskaffede vi helt offentlighedsloven og muligheden for at få aktindsigt, så var der et problem, men det er slet ikke tilfældet,« understregede Jeppe Mikkelsen.

Efter mere end fire timers afsluttende debat i folketingssalen i går, over 150 udvalgsspørgsmål, syv samråd, to forespørgselsdebatter og flere tusinde artikler over det seneste halve års tid blev regeringens samt Venstre og Konservatives forslag til en ny offentlighedslov endeligt vedtaget i Folketinget. For stemte 99, mens 42 medlemmer fra Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance stemte imod. Dog kom tidligere kulturminister Uffe Elbæk (R) ved »en fejl« til at trykke forkert under afstemningen i folketings-salen og stemme imod forslaget, selv om han efterfølgende gav udtryk for sin opbakning til regeringens lovforslag.

I løbet af den lange debat om lovforslaget har det især været forligspartiernes ønske om at udvide det såkaldte »fortrolige rum« til blandt andet at omfatte ministeriernes styrelser, der har vakt megen diskussion. Radikale Venstres Jeppe Mikkelsen forsøgte under den afsluttende debat at berolige modstanderne af lovforslaget.

»Det fortrolige rum eksisterer allerede. Det er en mindre opdatering af det fortrolige rum, vi er vidne til i dag. Der ligger saglige og gode grunde til grund for, at vi fra radikales side kan bakke op om lovforslaget. Forslagene er ikke konstrueret natten over i Justitsministeriet,« sagde Jeppe Mikkelsen.

Mens Venstres ordfører i forbindelse med den nye offentlighedslov, Jan E. Jørgensen, hæftede sig ved den store medieopmærksomhed, lovforslaget har fået.

»Jeg synes ikke, der er lige vilkår i denne debat. Modstanderne af loven har fået fuldstændig frit løb, og tilhængere af loven er blevet bombarderet i en grad, der er fuldkommen vanvittig,« sagde Jan E. Jørgensen.

Ifølge SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, har det været vigtigt for regeringspartiet, at loven skal evalueres efter nogle år i funktion.

»Der er stadig gode muligheder for at kontrollere magthaverne. Jeg forventer, at borgere og presse klager til Ombudsmanden, så snart de har den mindste formodning om, at noget ikke foregår efter bogen. Det er vigtigt, fordi det vil være grundlag for den evaluering, vi skal foretage af loven efter tre år,« sagde Karina Lorentzen Dehnhardt.

Anliggende for SF’s medlemmer

Ved SF’s landsmøde i begyndelsen af maj vedtog forsamlingen en erklæring, der kritiserede regeringens forslag til en ny offentlighedslov.

Under tirsdagen debat i folketingssalen borede Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, i det faktum: »Hvordan har SF tænkt sig at forklare denne beslutning på sit kommende landsmøde?« spurgte Pernille Skipper.

»Jeg takker for interessen for SF’s landsmøde, og den dag Pernille Skipper bliver medlem af SF, vil jeg med glæde forklare hende det. En af styrkerne i SF er, at vi faktisk godt kan håndtere en debat, og har man en kritik, er det faktisk også muligt at få den vedtaget. Men med al ære og respekt så er det et forhold, der angår SF og vores medlemmer,« svarede Karina Lorentzen Dehnhardt.

For justitsminister Morten Bødskov (S) svarer den nye offentlighedslov til den måde, på hvilken moderne ministerier i dag er indrettet og fungerer i praksis.

»Lovforslaget udbygger åbenheden i den offentlige forvaltning. Det er med til at sikre, at offentlighedsloven også er indrettet på, hvordan vores forvaltning har udviklet sig. Derfor er det et godt lovforslag,« sagde Morten Bødskov.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

VK og SSFR må alligevel ha´været berørt af modstanden af loven, da de alle stillede op med ordførertaler ved 3. behandlingen. En så lang 3. behandling har jeg aldrig oplevet i den tid det har været muligt at følge Folketingets behandlinger i salen via TV

Men hvorfor ville de samme ordfører ikke gå op og begrunde at de stemte i mod EL, DF og LAs ændringsforslag til Offentlighedsloven?

Ligeledes virker det også meget mærkeligt at Information og JP blev nægtet at få den ansøgte aktindsigt før loven var vedtaget. I mine øjne tjener det ikke det danske demokrati at de partier , der ikke er med i forslagene ikke kan få det fulde materiale mv. før de skal stemme om de nye love .

Ib Christensen, Karsten Aaen og Brian Jensen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Nyhedsmediernes kampagne mod offentlighedsloven tjente sandelig heller ikke demokratiet. Det var rendyrket propaganda, som den ellers bedst kendes fra lande, der ofte kaldes 'bananstater'.

Peter Jensen

"»Vi mørklægger jo ikke Slotsholmen 100 procent. Afskaffede vi helt offentlighedsloven og muligheden for at få aktindsigt, så var der et problem, men det er slet ikke tilfældet,« understregede Jeppe Mikkelsen."

En meget betegnende, primitiviserende tankegang og argumentation. Der er jo ikke tale om noget enten/eller, som denne arrogante radikale flaskedreng giver indtryk af - der er tale om et komplekst og nuanceret sagsforhold, hvor samtlige juridiske bedømmelser har konstateret at lovinitiativet vil reducere offentlighedens muligheder for at kontrollere og følge lovgivningsprocessen i Danmark. Derfor er det forledende og demagogisk at fremføre dramatiske scenarier hvor vi slet ingen offentlighedslov har; det er i øvrigt også komplet urealistisk (ethvert tilskuerdemokrati har brug for sine skueprocessuelle artefakter).

Torben Nielsen, Henrik Christensen, Teis Iversen, Peter Nielsen, Karsten Aaen, Kristian Lund, Brian Jensen og Michael Ribers anbefalede denne kommentar
Kristian Lund

@Peter Jensen:

Præcis min tanke da jeg læste det. Det går godt i spænd med den magt-fuldkommenhed vi ser fremelsket for tiden: "Vi giver jer jo lov til at se det vi gerne vil vise jer - vær I glade for det og hold så kæft!"

Torben Nielsen, Peter Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Jeg har fulgt store dele af 3.-behandlingen af offentlighedsloven i går. Ja, Skipper, Adelsten og Amnitzbøll har kæmet en brav kamp! Virkelig tak for det. Fortalerne for loven gjorde sig derimod bemærket med overfladiske og ulogiske argumenter, og endda mistænkeliggørelse af modstanderne.

Så taler Jeppe Mikkelsen fx om den 'famøse underskriftsindsamling'. Ifølge Dansk Synonymordbog betyder famøs = berygtet, meget omtalt. Og ordet 'berygte't forklares i samme bog som 'i vanry, famøs, odiøs, ilde omtalt...'. Ja, det er ilde set, når befolkningen blander sig! Det skaber dårlig omtale og er decideret imod god skik og orden.

Den meget usikker virkende ordfører for S, Julie Skovsby, gentager på mødet bedekransagtigt, at der kommer en evaluering om 3 år, at man har fundet den 'rette balance' og at der er tale om 'god lovgivning'. Da Amnitzbøll spørger nærmere ind til denne 'balance' udfører hun, at der er 'fundet den rette balance mellem på den ene side mest mulig åbenhed og på den anden side, at der bliver lavet en god lovgivning'. Ordret citat fra mødet i går. Altså en sammenligning mellem æbler og pærer. For: hvordan hænger disse to ting sammen? Man kan sætte 'mest mulig åbenhed' og fx 'ønsket lukkethed' over for hinanden. Og 'dårlig lovgivning' kan sættes over for 'god lovgivning' (hvor begge ting så ville kræve en uddybning og fortolkning)'. Men i Skovsbys udførelse forbliver sætningens indhold ulogisk og tom. Et dække over den lukkethed, vi står over for i fremtiden. Måske er der en grund til, at Julie Skovsby i den grad virker usikker i sin tale, hvis det er hun tænker tilbage til sit partis tidligere holdning (eller hedder det standpunkt nu om dage) i sagen...

http://www.ft.dk/webtv/video/20121/salen/108.aspx?ti=M%C3%B8de+i+Folketi... ca. 10:08:00

Kasper Hviid

Børge: "Nyhedsmediernes kampagne mod offentlighedsloven tjente sandelig heller ikke demokratiet. Det var rendyrket propaganda, som den ellers bedst kendes fra lande, der ofte kaldes 'bananstater'."

Der har været massiv folkelig modstand mod offentlighedsloven. 85.000 skrev under på protestskrivelsen, og alle partiers ungdomsafdelinger er imod. Grunden til at tilhængerne (som næppe udgør mere end et par hundrede personer) ikke er blevet hørt, er at de selv har valgt ikke at sige noget. (hvilket nok er en klog taktik)

Peter Poulsen, Teis Iversen, Bent Weinreich og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Ja, Kasper Hviid, der var massiv folkelig modstand - efter de store nyhedsmedier angreb den og lagde op til debatter på baggrund af omtale af sager, som angiveligt ikke kunne afsløres med den nye offentlighedslov, og gentagne påpegninger af, at justitsministeren ikke ville give konkrete eksempler på, hvorfor ændringer var nødvendige. Jeg mener, modstanden mod offentlighedsloven blev skabt og orkestreret af pressen.

Hvad burde tilhængerne af den nye offentlighedslov sige?

Anders Feder

"... gentagne påpegninger af, at justitsministeren ikke ville give konkrete eksempler på, hvorfor ændringer var nødvendige."

Ja, hvor vover de, de beskidte, manipulatoriske medier? Det næste bliver vel at de afslører at kejseren ikke har noget tøj på.

Børge Rahbech Jensen

Det er ikke nemt at vide. Tidligere har nyhedsmedierne jo afsløret, at de arbejdsledige er for dovne til at søge arbejde, og kontanthjælpsmodtagere får så mange penge, at de skal have en månedsløn på kr. 30.000, før det kan betale sig at arbejde. På den måde har nyhedsmedierne afsløret, at den høje ledighed skyldes høje sociale ydelser.

I dag har nogle nyhedsmedier en historie om lave lønninger og dårlige arbejdsforhold hos Ryanair. Sidste år fortalte samme nyhedsmedier om høje lønninger og lukrative ansættelsesforhold hos SAS, som med fordel kunne skæres ned på, og de afslørede også tilsvarende høje lønninger og lukrative ansættelsesforhold hos DSB. De, der påstod, nyhedsmediernes påstande var forkerte, blev stort set ignoreret.

Om nyhedsmediernes påstande er korrekte, er ligegyldigt, når påstandene giver anledning til forargelse og protester i befolkningen.

Børge Rahbech Jensen

Når jeg nu tænker over det, ved jeg ikke, om nyhedsmedier vil afsløre, at kejseren ikke har noget tøj på. I eventyret om "Kejserens nye klæder" fremgik formentlig af sagens akter, som pressen ville få aktindsigt i, at kejseren fik syet dyrt tøj. Aktindsigt ville ikke afsløre, om tøjet var fiktivt.

Georg Christensen

Det, som vores gamle partier nu har præsteret, er et tydeligt tegn på, at de i fællesskab ønsker Danmark overført til diktaturlignende tilstande.

NB: Mit håb herefter, vil være: Det danske folks oprør eller opgør med disse partier´s virken. Kommunalvalget står for døren. Lad os i fællesskab straffe de partiers politisk indstillinger ved at fravælge dem. Simpelthen ganske enkelt : Stem ikke på dem og deres kommunale og amts kommunale følgesvende. Der er partier derude, som vil noget andet, nemlig mere åbenhed og mindre lukkethed (på hemmelige gange).

NB: Lige nu "femte Maj",kan jeg nævne tre : Mit yndlings parti "Enhedslisten", men også (Liberal alliance og DF). selv om jeg på mange områder ikke er enige med dem, vil jeg nyde kampen sammen med dem om "friheden", til at "ytre" sig, og friheden til at forlange "åbenhed", Ikke længere lukkethed på valgte "politikeres" direktionsgange.

Anders Feder

I artiklen du linker til står der:

"Tallene får ifølge ugebrevet Dansk Industri (DI) til at erkende, at problemet med ledige, som ikke gider arbejde, er overdrevet."

Er det afsløringen af at ledige ikke gider arbejde?

Børge Rahbech Jensen

1. Jeg linker til fire artikler, selvom jeg har fravalgt artikler fra netaviser, der kræver betaling.
2. I samme artikel er Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs citeret for "eg synes, at 5000 ubesatte stillinger er mange. Det er et stort problem, og det kan man ikke tale ned på nogen måde, Det er en udfordring at sikre, at arbejdsstyrken har de kvalifikationer, der efterspørges, "
Det peger lidt i forskellige retninger.

Anders Feder

"Det peger lidt i forskellige retninger."

Ja, det gør det sørme. Det er der man inden for journalistik kalder at spørge alle sagens parter. Hvad havde du forestillet dig? At medierne kun skulle interviewe dem du er enig med?

Gorm Petersen

"Når man først har vundet pressens sympati, er det kun et spørgsmål om tid før man også vinder vælgernes sympati. Simpelthen fordi pressen er den kanal, gennem hvilken vælgerne lærer dig at kende."

Det eneste mulige rationale set fra S-SF's side skulle være et forsøg på at dæmpe pressens magt.

VKR's pressemonopol har i to år tvunget S-SF til at gennemføre den fælles økonomiske politik, VKR gik til valg på.

Det kan udløse en forståelig desperation - men det her bliver ris til egen røv, når S-SF selv snart havner på oppositionsbænken.

Så selv hvis de forstod vigtigheden af, at have loyale talerør mod offentligheden - f.ex. TV2's politiske redaktør Ulla Østergård gift med VK spindoktor Peter Arnfeldt - ville S-SF's hypotetiske fremtidige talerør få endnu sværere ved at få brugbare oplysninger.

Kan vi ikke lave en hjemmeside med:

Fejl S-SF endnu ikke har begået.

Den største fejl var at stole på pressen. DR skulle være den eneste demokratiske vagthund - men skulle DR kompensere for TV2's blå slagside, skulle DR trække imod venstre - og det må DR jo netop ikke.

Børge Rahbech Jensen

Læs nu bare de tre andre artikler, Anders Feder. Det er vist dig, der kun ønsker, medierne skal fortælle det, du ønsker.

Du kan få to artikler mere:
http://www.tvmidtvest.dk/indhold/toernaes-vil-have-flere-danske-jordbaer...
"Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs er fortørnet over, at jordbærplukkere og andre gartnerifag ikke kan få dansk arbejdskraft, selvom lønnen stemmer overens med kravene til mindstelønnen. Hun vil have arbejdsløse danskere til at tage de jobs, de kan få - også selvom det kan være hårdt og ligger tidligt om morgenen. "

http://www.avisen.dk/tusindvis-af-skjulte-jobaabninger-i-koebenhavn_2163...
"For hver ledig københavner er der dermed tre jobåbninger inden for en afstand af 25 kilometer fra byen.

Men de ledige skal være mere opsøgende, siger Københavns beskæftigelsesminister Anne Mee Allerslev (R). "

I de tre artikler, du ikke gad læse, var overskrifterne:
"10.000 job kunne ikke besættes "
"Danmark på støtten: Han har 50 ledige jobs "
"162.700 er ledige: Her er jobbene danskerne ikke gider "

Du kan selv søge efter "dovne Robert", hvis du da gider. Han blev også afsløret af pressen kort tid før, fattig-Carina blev afsløret.

Anders Feder

De eksempler du giver er citater af folkevalgte politikere. Skal medierne kun spørge politikere som støtter dine synspunkter? Må de slet ikke tale med politikere? Hvad er det du foreslår?

Olav Bo Hessellund

Endnu et eksempel på, hvor ensidig og affabel dansk presse er overfor magten.

Og politikerleden vil brede sig endnu mere efter denne sag.

Mange er blevet sig bevidste om ting, de ikke havde forestillet sig kunne ske i Danmark med indførelsen af disse nye Kreml-agtige tilstande.

Thomas Krogh

Joint Strike Fighter
Jeg selv ville synes det var en god ide at dække sig af juridisk, isolere sig på, for offentligheden tilsyneladende ubetydelige, områder og på anden måde forhindre aktindsigt når eller vis jeg skulle ud og solde andres penge op. Den rigtige store tegnebog eller invitationen til en økonomisk skandale kræver 'frirum', et beslutningsvindue. Samtidigt med at udvælgelsesprocessen vedr. indkøb af nye kampfly i år er genstartet, med en forventet deadline for en beslutning engang i 2015-2016. Eller retter sagt lige før loven udløber. Kunne jeg først for det til at passe da de konservative stemte for denne lov. 'Tid til at skifte papirvægten ud med en af de rigtige?' (e.g. lille robert, med den store(Tak til Nikolaj Wammen(S). En rigtig Aarhus-historie skal altid først omkring københavn)).
Man ville jo nødig trækkes igennem samme ubehagelige spørgsmål som f.eks i Norge. Om end ubehaglighederne fik en ekstra spand kul ved wiki-leaks mellemkomst.
Hva' fanden skal vi med et fly der ikke kan flyve i regnvejr? Men noget konkret, være det sig blot for begrænset periode, er loven jo tiltænkt.

Børge Rahbech Jensen

Hvorfor læser du ikke artiklerne, jeg linkede til, Anders Feder? Hvad er formålet med din polemiske debatform?

"Skal medierne kun spørge politikere som støtter dine synspunkter? Må de slet ikke tale med politikere? "
Jeg synes, det er et problem, når de taler med politikere om fx. arbejdslediges påståede manglende vilje til at søge de ledige jobs, der er. Det er jo nok ikke de folkevalgte politikere selv, der bad om lov til at give sine holdninger til kende. Min opfattelse er, at nyhedsmedierne i sådanne tilfælde er kritiske mod befolkningen og refererer til lovgiverne.

To af de overskrifter, jeg citerede, var i øvrigt ikke udtalelser fra folkevalgte politikere, men det opdagede du åbenbart ikke.

------
Thomas Krogh,
Købet af nye kampfly til det danske forsvar har ikke fået meget opmærksomhed i nyhedsmedier. Jeg mindes kun nogle historier dels om de kampfly, der overvejes, og om de beløb, Danmark allerede har betalt til udviklingen af Joint Strike Fighter.

Noget helt andet, jeg lige læste i et debatforum om jernbaner, er, at transportministerens plan om prøvekørsel med 2-3 elektriske togtyper er opgivet.

Anders Feder

"Jeg synes, det er et problem, når de taler med politikere om fx. arbejdslediges påståede manglende vilje til at søge de ledige jobs, der er."

Hvem må de så tale med, hvis ikke de folkevalgte? Nogen eksperter som du har udvalgt?

Thomas Krogh

@Børge R.J.
Netop. Stort set ingen bevågenhed, og sådan er der jo altid nogen der ønsker det. Men udgifter til forsvarmateriel er aldrig populært. Udvælgelsesprocessen har også været udskudt. Og ser man på især en af kandidaterne i opløbet til det danske forsvars nye kampfly, kan det være svært at se hvorfor demonstranternes mørklægningsgardiner ikke er blevet hængende. Ingen trumfer en revideret offentlighedslov igennem for en dagpenge- og kontanthjælps -reform der kunne have ædt DF indefra og født et nyt parti. Det skal der større folkelig forskrækkelse, udenrigspolitik og især økonomiske incitamenter til.