Personer, der tre år i træk har haft en årsindkomst under 103.200 kr., er fattige. Det er konklusionen fra et ekspertudvalg ledet af tidligere overvismand Torben M. Andersen, som har haft til opgave af komme med anbefalinger til en fattigdomsgrænse.
Fattigdomsudvalgets grænse betyder, at der i 2010, hvor de seneste tilgængelige tal er fra, var 42.200 fattige danskere. Mere end en tredjedel af dem er på kontanthjælp.
»Rapporten siger, at vi har et fattigdomsproblem,« vurderer professor Bent Greve fra institut for Samfund og Globalisering på RUC. »Selv om vi har en universel velfærdsstat, har vi et problem, fordi der er nogen, der har meget lave indkomster.«
Ekspertudvalget anbefaler, at fattigdomgrænsen defineres således, at personer, der i tre år i træk har en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten, betegnes som økonomisk fattige. Udvalget fraregner studerende, samt personer med en formue på over 100.000 kr. I forhold til medianindkomsten netop nu betyder det, at personer, der i tre år har en indkomst på under 103.200 kr. ifølge udvalgets definition skal betragtes som fattige.
Dristigt
Fattigdomsudvalget blev nedsat af socialminister Karen Hækkerup i maj 2012, og socialministeriet oplyser, at regeringen vil følge ekspertudvalgets anbefaling til en fattigdomsgrænse.
»Jeg synes, at de har sat grænsen meget lavt,« siger professor Bent Greve.
Han mener, udvalget burde have fulgt det europæiske statistikbureau, Eurostats, fattigdomsdefinition på en indkomst på under 60 pct. af medianindkomsten. Det ville ifølge Bent Greve betyde, at »markant flere« ville blive betragtet som økonomisk fattige.
Ledende økonom i tænketanken Krakra, Kristian Thor Jakobsen, vurderer, at »udvalget har været dristige ved at opsætte et klart og enkelt fattigdomsmål«, mens den liberale tænketank CEPOS mener, at udvalget helt skulle have holdt sig fra at fastsætte en grænse.
»Der bør ikke vedtages en politisk fastlagt grænse for, hvornår man er fattig, og slet ikke på dette meget høje niveau. Man er ikke nødvendigvis fattig, hvis man har 8.600 kr. om måneden efter skat,« siger direktør i CEPOS Martin Ågerup i en kommentar til ekspertudvalgets anbefalinger.
Flere fattige under opsvinget
Fra 1999 til 2010 er antallet af fattige mere end fordoblet, viser ekspertudvalgets rapport. Den forklarer blandt andet den voldsomme stigning med de kontanthjælpsregler, som blev indført af VK-regeringen i begyndelsen af 00’erne.
»For så vidt angår kontanthjælpsmodtagere skyldes stigningen blandt andet indførelsen af starthjælp mv. (kontanthjælpsloftet og 250-timers-reglen, red.), samt at medianindkomsten er steget lidt mere end kontanthjælpssatsen,« skriver udvalget i rapporten.
Da udvalget kun medtager tal frem til 2010, betyder det, at effekten af SRSF-regeringens afskaffelse af de såkaldte fattigdomsydelser i 2011 ikke er slået igennem i opgørelsen over antallet af fattige. Udvalget forklarer den resterende del af stigningen i antallet af fattige fra 1999 til 2010 med stigende indkomstforskelle som følge af det økonomiske opsving midt i 00’erne.
»Afskaffelsen af de såkaldte fattigdomsydelser vil trække i retning af færre fattige. Når der en gang kommer tal for 2012, hvor man ikke længere har starthjælp, timereglen og kontanthjælpsloftet, vil det påvirke antallet af fattige,« siger direktør i AE-rådet Lars Andersen.
AE-Rådet er en af de organisationer, der tidligere har lavet analyser af fattigdommen i Danmark. Senest i september 2012 anslog AE-rådet, at en kvart million danskere var fattige.
AE-rådet har hidtil anvendt en bredere definition af fattigdom, hvor også personer med en indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten i blot en enkelt år, blev medregnet som fattige. Men sådan vil AE-rådet ikke længere gøre, fortæller direktør Lars Andersen, der har siddet med i regeringens ekspertudvalg.
Rådet vil fremover bruge ekspertudvalgets definition. Derudover vil de benytte det, Lars Andersen kalder ét-års-fattige – personer med en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten i et enkelt år – som en indikator for udviklingen i antallet af økonomisk fattige. Han er fortaler for udvalgets fattigdomsdefinition, selv om den nye definition betyder, at AE-rådet har overvurderet antallet af fattige betragteligt i sine tidligere analyser.
Lars Andersen påpeger, at der fortsat – når tallene for 2012 bliver tilgængelige – vil være personer på overførselsindkomst, som efter den nye grænse er økonomisk fattige.
– Er det et problem?
»Jeg vil ikke argumentere for, at man skal regulere op på overførselsindkomsterne, så man når op til fattigdomsgrænsen. Det vil ikke være den rette vej overhovedet. Den rigtige vej at gå vil være at sige, hvem er de her personer, hvad kan vi gøre beskæftigelsespolitisk, uddannelsespolitisk og socialpolitisk for at få dem i job eller uddannelse. Sådan at de bevæger sig ud af fattigdomsgruppen,« siger Lars Andersen.
Pres for højere kontanthjælp
I tænketanken Kraka mener man, at den store andel fattige på overførselsindkomst kan skabe fornyet debat om overførselsindkomsternes størrelse.
»Alt andet lige vil det formentlig resultere i et opadgående pres på kontanthjælpens størrelse,« siger Kristian Thor Jakobsen fra Kraka.
Bent Greve er er bekymret for, at de kontanthjælpsmodtagere, der med den nye grænse defineres som fattige, risikerer at miste kontakten til samfundet.
»Hvis du er fattig gennem tre år og på kontanthjælp, så betyder det virkelig noget for din mulighed for at deltage i samfundet. Den er relativt begrænset. Det er nogle mennesker, hvor der er en stor sandsynlighed for, at de ender med at blive udstødt,« siger Bent Greve.
Lad os nu se hvad det kommer til at betyde for fattigdomsgrænsen at alle de søde politikkere er så rørende enige om at skære ned på sociale ydelser, så som socialhjælp og dagpengene, lad os tales ved når virkningerne af disse nedskæringer kommer.
Selvfølgelig vil man ikke lave undersøgelser der giver et sandt billede, det ville jo betyder at man var nødsaget til at gøre noget andet en bare per refleks, at skære i sociale ydelser.
Er det ikke en ualmindelig lav grænse de har sat?!
På den anden side, så kan politikerne jo så bryste sig af at fattigdomsproblemet jo slet ikke er så stort som mange ellers har ytret i mange år. Usmageligt!
Netaviserne har vist delte meninger om beløbet. Bla. BT skrev, at beløbet var efter skat, men Information skriver årsindkomst - altså må det betyde før skat.
Er det _efter_ skat, er beløbet blot meget lavt (lidt over 8 jern om måneden). Men det er stadig muligt, at have en billig bolig og have penge til mad + alle fornødenheder samt løse udgifter omend selv 5-ørerne nok skal vendes i det daglige budget.
Ikke en eneste af alle disse eksperter nævner et ord om at et arbejde til disse mennesker vil gøre dem i stand til at hjælpe sig selv. Skuffende.
237000 NETTO for en familie på 4 så er man fattig.
Det svarer til, ca., en hustandindkomst på omkring 360000.
Der er sgu noget galt i DK, hvis man vil betegne det som fattig
Det kan vel være der ikke er alverden til fornøjelser. Men fattig, nej.
Og hvorfor skal en såkaldt grænse sættes i forhold til median indkomst.
Det ville sgu da være signifikant bedre at kigge om, det rent fysisk er muligtr at overleve med indkomst x eller . Så til helvede med median indkomster.
Derudover så bude hele debatten dreje sig om, hvordan der skabes jobs, så mennesker kan klare sig UDEN offentlig hjælp. Kan man klare sig selv, så er indkomsen sgu da bedøvende ligegyldig.
En sådan fattigdomsgrænse vil blive brugt til at retfærdiggøre "høje" lønningetr og overførselsindkomster, fordi vi da ihvertfald ikke må have nogle "fattige"
en fordel at læse mere info her, og se helhedsbilledet,
fra kilden:
http://www.sm.dk/Temaer/sociale-omraader/ekspertudvalg-fattigdom/Sider/d...
"Tjener du under 103.200 kroner om året, er du fattig"
Det skal i ærgerligt talt ikke bestemme.
Det er længe ventet at Danmark får en officiel fattigdoms definition. Men denne fattigdoms definition skal ikke bruges til at udpege enkelte personer, og det kan den heller ikke. Det er en statistisk social demografisk værktøj, til at vurdere hvordan samfundet udvikler sig. Det er brug for sådanne værktøjer, også når politikerne laver reformer mm, så de kan se hvordan reformer mm påvirker samfundet. Det er ikke i en kontekst af enkelte personer sådanne værktøjer skal anvendes. Man skal ikke finde nogle Karina’er eller andre der som enkelte personer passer ind i denne fattigdoms definition.
Kontanthjælpssatserne nu og efter 1. januar 2014: Hjemmeboende under 25 år (2.600 personer):
* Før: 3.265 kroner.
* Efter: 2.479 kroner.
Udeboende under 25 år (6.600 personer):
* Før: 6.767 kroner.
* Efter: 5.753 kroner.
25-29 årige (390 personer):
* Før: 10.500 kroner.
* Efter: 5.753 kroner.
Enlige forsørgere (1900 personer):
* Før: 13.952 kroner.
* Efter 11.505 kroner.
Forsørger, som er samboende eller gift med en SU-modtager (250 personer):
* Før: 13.952 kroner.
* Efter: 8.051 kroner.
Øvrige forsørgere (2.200 personer):
* Før: 13.952 kroner.
* Efter: 5.753 kroner.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet.
Fattigdommen i Danmark vil stige dramatisk, når ovenstående 2014 satser implementeres. Og mange vil blive SÅ fattige, at de hverken har nok til daglige fornødenheder og husly.
Hvad mon regeringen - og Venstre - vil gøre ved det?
Skal der bygges husvildebarakker og fattiggårde? Og skal der oprettes suppekøkkener så de fattige har en mulighed for at overleve? Eller skal de have lov at dø af sult?
Lige nu blæser svaret i luften, men lur mig! Efter 1. januar 2014 vil der i løbet af kort tid opstå panik blandt ansvarlige politikere, der vil tvinge dem til at øge satserne. Alt andet vil TRODS ALT være FOR UANSTÆNDIGT. Selv for Thorning, Corydon, Vestager og Mette Frederiksen.
Lykke Johansen
Panik blandt politikere? Det tvivler jeg på. Det er jo ikke dem, som skal leve under den fattigdomsgrænse,
men formodentlig nogle dovne, nassende og mistænkelige borgere.
Per Nielsen
Jeg ved ikke hvordan det fungerer i din familie, men i de fleste familier med 4 personer, er der ofte kun de to voksne personer, som har en indkomst. Prøv at regne din forargelse igennem en gang til.
____
Der bliver aldrig lønnet arbejde til alle igen. I så fald skal alle maskiner og robotteknikker afmonteres og folk skal igen til at knokle sig halvt fordærvede i fysisk knokkel.
At skabe arbejde for at skabe arbejde så folk har en beskæftigelse er nu forsøgt på utallige nyttesløse måder. Og det falder altid ud som ydmygelser, meningsløshed og tåbeligheder.
Enten deler vi det lønnede arbejde,
der skal udføres,
eller også må vi finde en anden måde ar arrangere samfundet på.
Det var næsten 50 % af befolkningen som blev pålagt at betale for at have en konto hos danske bank. Årsagen var at de havde for lidt penge til at det kunne betale sig for Danske Bank at have dem som kunder.
Så mon ikke man kunne betegne 50 % af befolkningen som fattig?
Som en af dem, der har prøvet, at være fattig, vil jeg anmode dem, der benægter problemet, svare på dette.
Senes når ens børn kommer i gymmasiet, kan de ikke længer klare sig uden computer og internet.
Og selv om, vi fik det på skrift, fra skolen rektor, at det var nødvendigt, ville kommunen ikke hjælpe.
Jeg var førtidspensions, og bl.a det, jeg kunne få hjælp til, var dette ikke nævnt.
Måske kan man anmode, socialministeren, om at få lavet en undersøgelse over, hvor mange unge, der har evner, skoleudtaler, men som ikke komme i gymmaset, fordi forældre ikke har råd.
Ministernen kunne også undersøge, hvad dette på langt sigt, koster samfundet!
Erik Thomsen
medlem af landsledelsen, LAP
@Erik Mørk Thomsen:
Betyder din beretning at dine børn aldrig kom i gymnasiet af den årsag at der ikke var råd til computer/internet til dem?
Det vil sige at folkepensionister uden pensionsopsparing er fattige. Det ved vi jo godt, men nu er det så sat på tryk.
Liselotte. Det er stadig en indkomst på omkring 150000/P.A. Det vil jeg under omstændigheder betegne som fattig. Så må man sgu idrette sig efter sin indkomst. 237000 er lig 20000 netto/måned. Hvi en familien på 4 ikke mageligt kan leve af dette, så er der sgu noget i vejen. Med en sådan indkomst er der rig mulighed for f.eks. friplads i daginstituinoer. Noget som andre betaler 2200.3800/måned for svarende til 4400-7600 brutto/måned.
Det ville jo fremme motivationen til jobsøgning e del, hvis det .eks. kunne betale sig at tage et rengøringsjob til f.eks 110 i timen. Men når dagpenge er 108 og der ikke skal betales AMBI eller afholdes transport omk. Så er den økonomiske motivation lig 0.
Der ka sagtens skabers fler arbejdspladser i DK. Men det kræver arkanter sænkninger af skatter og afgifter opg noget nytænkning. Fe.sk. skattefrihed for fuldtidsindkomster på f.eks. 10-11000/måned.
Alt bør prøves i jagten på selvforsørgende mennesker i det private arbejdsmarked
Endnu engang udstilles djøffernes verdensfjerne øffer, og et godt tiltag afspores med forkert fokus - fattigdomsgrænsen må naturligvis fastsættes ifht købekraften - her er jeg for en gangs skyld enig med Per Nielsen - de andres indkomst er i denne sammenhæng mindre interessant, end hvor meget jeg kan få for mine kroner, når jeg handler.
Per Nielsen
Jeg sætter skam stor pris på selvforsørgelse.
Men det skal være via arbejde der giver mening og udkomme uden skam.
Ideer om at mennesker skal rydde op efter herremænd, som vil have tjenestefolk og livegne til at rydde op efter sig uden reel løn,
og mennesker som mener, at andre mennesker har fortjent at leve i småbure og med køkkenaffald som mad fra storkøkkener
som kaniner for at overleve og føde den næste generation af bur-slaver,
dem har jeg ikke den store fidus til.
Kære Poul Skov
Undskyld det sene svar, alle mine unger, har fået en uddannelse, også på meget højt
pland!
Hvordan jeg fik det betalt, vil jeg ikke fortælle om, måske en H. C. Andersen hisstorie om det,
Erik Thomsen
medlem af landledelsen, LAP
Per Nielsen hvor Spinner du de tal fra, der er tale om 103.500,- for en. Voksen hvilket for to personer giver 206.400,-
Det giver 17.200,- mdr. Brutto.
Desuden hvorfor skal vi tage den diskussionen om og om igen, det er ikke børnefamilierne der er de virkeligt fattige, hvor svært er det at få banket ind i jeres tykke knold, det er singler og de barnløse par der er de reelt fattige. Fordi disse ikke får tilskudsordninger her, der og alle vegne men må leve for det lille beløb de måtte få skrabet sammen. Desuden vil jeg råde især de liberale. Markeds fanatikere til at kigge lidt på leveomkostningerne i København!! Så kan det være de vil fatte at man kun lige akkurat kan leve for 8-9000,- Netto.
Per du grænser til det bundnaive, hvad tror du der sker når vi omstrukturere skatten, du får et gæt!!!
Jeg kan fortælle så meget at kort efter ville samtlige lande i konkurence med os følge trop, hvilket vil udhule den forskel vi skabte hurtigere end vi når at får noget ud af det.
Per Nielsen, man kan ikke have alle i arbejde, det er utopi, hvilket alle ved som har bare en smule forstand på sagerne. En betragtelig del af de folk i det nuværebde matchgruppe 2 og 3 er ikke noget der kan give ordentligt profit for en arbejdsgiver, simpelthen fordi mange enten har nedsat arbejdsevne, har store alkohol/stofmisbrug eller har dårlige sociale egenskaber eller på anden vis har stået uden for arbejdsmarkedet i årevis, hvilket gør dem enten komplet eller delvis uegnet til arbejdsmarkedet, disse individer hvoraf der er adskillige tusinde kan max drømme om et arbejde der er designet til dem, det er meget utænkeligt at de nogensinde ville kunne forsørge sig selv uden offentlig støtte. Og skære du i indkomster til statskassen ja så ved vi alle med en smule forstand godt hvor de vil ende, som tiggere, tyve, prostituerede og lig. På dit, mit og vores gadehjørne. Men ak det er jo nok det du ønsker er rent klasse samfund hvor alle der ikke er rige er fattige.
Undskyld 103.200. Tastefejl
Ps
Per Nielsen
Fat nu at folk arbejder af andre grunde end penge, folk søger og tager altså arbejde selvom den økonomiske gevinst er minimal.
Desuden er det arbejdsgivernes pligt at skabe Jobs, ikke den arbejdsløse.
Egentlig bør man operere med to fattigdomsgrænser, en relativ og en absolut.
Den absolutte fattigdomsgrænse handler om hvorvidt den fattige har adgang til det, der betragtes som fornødenheder, for eksempel mad, tøj, bolig, varme osv. En sådan fattigdomsgrænse vil løbende skulle justeres i forhold til de reelle leveomkostninger og samfundets skiftende opfattelse af hvad der er nødvendigt for at opretholde en anstændig livsførelse. For 20 år siden var internet til gymnasieelever ikke nødvendigt, og for 100 år siden var elektricitet ikke nødvendigt.
Den absolutte fattigdomsgrænse kan dels give et oplyst beslutningsgrundlag, når de sociale ydelser og mindstelønningernes størrelse skal fastlægges, dels kan den hjælpe med til at sætte fokus på den fuldstændigt oversete debat om leveomkostningernes himmelflugt.
Fattigdom handler imidlertid ikke kun om hvorvidt man har mad på bordet og tag over hovedet, fattigdom er i mindst lige så høj grad et socialt fænomen, for når folk bliver ramt af fattigdom, mister de ikke kun materielle goder; de bliver også udelukket af normalsamfundet fordi de ikke har råd til at deltage i almindelige sociale aktiviteter. Derfor bør en relativ fattigdomsgrænse, baseret på medianindkomst, også anvendes. Den relative fattigdomsgrænse sætter nemlig fokus på den sociale eksklusion som er en af de tungeste konsekvenser af fattigdommen.
Det er derfor rigtigt godt at vi nu endeligt får en 'statsautoriseret' fattigdomsgrænse, der forhåbentligt kan gøre det sværere for borgerlige politikere - på begge sider af "rød klovn vs. blå klovn"-cirkusset - at krybe uden om det sørgelige faktum at vi har fattigdom i Danmark, og at den politiske elites beslutninger har som direkte konsekvens at flere borgere kastes ud i fattigdom.
Det grænser til det absurde at definere fattigdom i forhold til medianindkomsten af befolkningen. Det betyder, at hvis alle danskere pludselig blev 10 gange rigere, så ville andelen af fattige ikke ændre sig en tøddel. Hvad mon de siger til det i Afrika eller i Indien?
Fattigdombegrebet bliver på den måde udvandet. Hvis naboen kører i Mercedes og jeg kun kører i Folkevogn, så er jeg fattig. Fattigdom og misundelse bør adskilles som begreber. Kan vi virkelig være bekendt at operere med en national fattigdomsgrænse, der er uafhængig af nationalindkomsten? Vi fortæller hermed resten af verden, at det værre for en hvid at være fattig end det er for en neger eller en asiat.
Meget forståeligt, at CEPOS er utilfreds. For det første er der ingen af CEPOS interessegrupper, som bare kommer i nærheden af denne grænse. For det andet er der sikker en hel del fra CEPOS interesse gruppe, som lever af skattemæssig "underskud" så det på papiret tjener - 103.200 og alligevel bor i million villaer på Strandvejen eller hvad de veje nu hedder.
Hvad skulle vi da gøre uden CEPOs's daglige øjenåbner kommentarer til alle os.
Hvorfor hører vi aldrig fra et politisk modstykke til CEPOS i medierene? Er det kun mig, som er træt af det daglige CEPOS medie cirkus? Betaler CEPOS usel mammon til de danske medie for at blive citeret dagligt?
Altså jeg forstår det ikke. Er der nogen derude, som vil oplyse mig!
Mikkel.
Mine tal basere sig på en omregning fra netto 237000 for en familie på 4 til den brutto indkomst du ca. ville skulle have for at opnå netto 237000. Med ca. 33% skat giver det brutto 360000 varende til 180000/voksen lig 15000/måned pr.voksen.
For en enlig svarer det til omkring 157000 brutto eller 13000/måned.
En enlig har alt andet lige hellere de samme udgifter som en familie, derfor lavere ydelse. Det er vel logisk.
MHvis ikke den økonomisk motivation er til stede, så er incitamentet ikke det maksimale.
Arbejdsgiverne og deres kunder skaber job der hvor det kan betale sig og hvor kunderne efterspørger ydelser og varer.
Kontanthjælp skal vel lt andet lige hellere ikke være til mere end overlevelse. Jeg vover stadig påstanden at forsørgere godt kan leve fornuftigt med rettidig omhu.
Kunne vi få skabt en masse job i f.eks. service sektoren, så ville disse job kunne bestrides af mennesker som normalsvis aldrig får job. Eller få produktionsvirksomheder til at lade være med at flytte ud.
Kunne vi bare få mennesker på dagpenge samt matchgrupperne 4 og 5 i job. Så var vi jo kommet uhyggelig langt.
Det er jobskabelsen som er udfordringen ikke n latterlig såkaldt fattigdomsgrænse.
Lise Lotte
Et job er et job. Så er det sgu da bedøvende ligegyldig om det som regøringshjælp, havemand eller lign for private. Menningsfuld er at sørge for sig selv.
Som sagt med 10-11000 skattefri, så villearbejdsgiverne have adgang til "billig" arbejdskraft og der ville være et incitament til at tage job kontra kontanthjælp. Kombiner det med et 2 lags dagpenge system.
Hvor du har kaninbure og rester fra hoteller fra, det ved jeg ikke
Nej, Per Nielsen, et job er ikke et job, beklager. Det ses iøvrigt alle vegne - og det, der ses, er resultatet af det lave fødselstal, så det f.eks. ikke længere synes at være muligt at skaffe unge til fritidsjob en masse steder, hvor de ellers har fyldt godt op.
Det giver så faktisk nogle unge, der ikke tidligere kom i betragtning, en chance, kan man se. Måske er det godt, jeg ved det ikke, jeg er vokset op med, at det grænser til udnyttelse af folk, der ikke selv kan bestemme - og i højere grad end dengang, hvor der var tale om at gå til hånde hos den lokale håndværker eller købmand, fordi de relativt større virksomheder også udraderer enhver illusion om at gøre noget af et godt hjerte.
Omvendt kan jeg godt se problemet, hvis der er for få, der søger disse job.
Jeg bliver også forundret, når jeg sidder i toget og hører en ingeniørstuderende besvære sig over at skulle knokle meget mere på sit studium end nogle af dem, hun har gået i gymnasiet med - som argument for måske at skifte. Jeg ved det ikke - jeg er vokset op med, at man løser opgaverne og tager udfordringerne, når de er der. Måske er det anderledes for nutidens unge? Jeg ved det ikke, jeg ved ikke, hvad og om de tænker,
Per Nielsen:
En enlig på kontanthjælp har ikke de beløb, du taler om. Vedkommende har 10.300 brutto - og måske lidt boligsikring, hvis huslejen er høj.
Du må i gang med at lave helt andre beregninger.
Egentlig er jeg tilhænger af at man gør det målbart at tale om hvornår man må siges at være fattig, men tallet som er fremkommet her ved at dele nogle tal med hinanden forekommer besynderlig. I stedet skulle man beregne en fattigdomsgrænse ved at tage udgangspunkt i hvilken minimumseksistens man bør kunne forvente som borger i dette land. Her tænker jeg på hvilket beløb det som minimum koster at spise, skal man have PC og TV? skal man kunne rejse på ferie?, gå på restaurant, hvor tit skal man kunne købe nyt tøj etc. At tage udgangspunkt i behov må være bedre end i tal.
På den måde kan man se hvem der reelt har problemer med at leve et liv på et niveau som vi alle kan acceptere.
Jeg vil sige at kr. 103,000 efter skat og med en formue på op til kr. 100.000 er ikke fattig i min bog.
Jeg savner stadig at finde ud af om det er indkomst før eller efter skat, men på baggrund af artiklens oplysning om at det vil gælde for 42200 personer antager jeg at det er før skat og det er godt nok ikke ret meget.
Hvad jeg dog synes er mere opsigtsvækkende er at medianindkomsten faktisk kun er 206400 kr, d. v. s. at halvdelen af befolkningen har en indkomst før skat på under. Da gennemsnitsindkomsten så vidt jeg husker ligger omkring 370000 kr kan man uddrage at rigtigt mange tjener meget lidt og få rigtigt meget altså at spredningen er stor. Det vidste jeg nok i forvejen, men at gabet er så stort er overraskende.
SC
.
Jeg kan se jeg lavede en lille fejl i går skrev hvis brutto hvor der skulle have stået netto.
Anyway. Per ifølge mine beregninger er det nu snare 12000/mdr. 144.000,-/Annum. Med den form for indkomst har du ikke råd til ditten og datten som du nok har indregnet for at få en indtægt på 13000/brutto. At have 8600,- netto er altså ikke meget i københavn, tag og tjek boligudgifterne, el, vand, varme og gas ud og så kan du forhåbentligt indse af beløbet hurtigt får ben at gå på. Lige nu er det faktisk nærmest umuligt at få en bolig på under 6-7000,- Excl. Udgifter i København, medmindre du har et godt netværk eller har stået i et boligselskab siden du var en lille pode.
Personfradraget sætter jo ned til de 40.000,- Annum. Og i kbh. Betaler man 37% i skat, blot til oplysning.
Per en enlig har stortset de samme udgifter til bolig som et par i københavn, for der eksistere stortset ikke billige boligere herover længere. Ja par med barn/børn har givetvis flere udgifter men de får også lidt over 1000,- fra staten oveni når de er i den indkomstgruppe når de har små børn. Ja det er selvf. Stadig ikke meget ekstra men man skal stadig huske at det er billigere at være to om huslejen og faste udgifterne end en enlig.
Per som det er nu kan du knap og nok overleve på en kontanthjælp i København, det er da også sygt at denne nu befinder sig et godt stykke under fattigdomsgrænsen.
Men ingen af disse enlig, samboende med børn eller ej får det svært for et sådan beløb, ja det kan givetvis lige lade sig gøre, men hellere ikke andet end lige præcis.
Frank Hansen
Du kan ikke sammenligne det at leve i dk og Indien. For det det kræver at overleve for i kbh. Ca 7-8.000,- kan du leve som en velhavende i Indien. Dvs. Du kan tage toget på første klasse, tage fly i ny og næ, bo godt, spise alle dine måltider ude hver dag samt have råd til at gå på en kaffebar hver evig eneste dag og stadig have råd til alt muligt andet ved siden af !
Så derfor kan du godt pakke din argumentation sammen, lig også mærke til at i Indien lever altså næsten halvdelen af alle dem som lever under sultegrænsen og det er på trods af at det er en af de billigste lande at leve i.
Så glem alt om at sammenligne de to landes fattige.
@Per Nielsen:
"237000 NETTO for en familie på 4 så er man fattig.
Det svarer til, ca., en hustandindkomst på omkring 360000.
Der er sgu noget galt i DK, hvis man vil betegne det som fattig
Det kan vel være der ikke er alverden til fornøjelser. Men fattig, nej."
siger du.
Din sidste sætning hæfter jeg mig ved. Og netop at du mener dette bekymrer mig meget. Har man et ganske almindeligt job - hvad som helst - bør man da kunne have et liv der tillader en rimeligt mængde fornøjelser.
Et (fuldtidsjob)job er et job, og skal da kune give en nær gennemsnitlig mængde fornøjelser, ellers er da tale om et slavelignende forhold - synes du ikke?
Noget helt andet er selvfølgeligt folk på overførselsindkomst, i et sundt jobmarked uden arbejdsløshed som vi ser fortiden. De skal jo have en eller anden motivation til at finde et job, dvs. den gennemsnitlige mængde fornøjelser...
@Mikkel Serup:
Ja! Du har 100% ret! Det er jo netop eens "peers" man skal sammenligne sig med.
Sjovt nok bliver der altid lavet sammenligninger med lande som Indien og central afrikanske lande, af folk som Joakim B. Olsen. At folk de lader sig narre af den slags argumentation er højest mærkværdigt. Jeg tror det kan skyldes 1. uuddannethed i almen forstand, 2. at man gerne vil lade sig narre i bekvemmelighedens tegn.
@ Mikkel Serup
Tværtimod. Det er lige på kornet. Et lands bruttonationalprodukt er et udtryk for indbyggernes kollektive købekraft. Der et altså allerede taget hensyn til priser og øvrige leveomkostninger. Du glemmer måske, at en ikke uvæsentlig del af en danskers forbrug leveres af det offentlige. Der er fx gratis skolegang og lægehjælp, SU og folkepension samt bistandshjælp. Dertil kommer den i de fleste lande ufattelige luksus, at det er gratis at gå på universitetet. Min hovedanke er, at fattigdomsgrænsen sættes i et fast forhold til medianindkomsten. Det betyder, at selv massive stigninger i bruttonationalproduktet ikke nødvendigvis påvirker andelen af "matematisk fattige". Det er en provokation overfor denne verdens rigtige fattige.
Fuldsændig håbløs måde at udregne fattigdom på. Hvis naboen stiger i løn bliver jeg mere fattig. Hvis den øvre halvdel går ned i løn bliver der færre fattige. Man skal nok være politiker for at tro på at sådan en model kan benyttes til noget som helst.
Som Rasmus Kongshøj skriver 9/6 kl. 2.14, så er det rigtige selvfølgelig at operere med både en 'relativ' og en 'absolut' fattigdomsgrænse.
Frank Hansen
Du snakker om utopi scenarioer, for der er absolut intet der indikere at sådan noget skulle ske indenfor nogen overskuelig fremtid.
Ja jeg kan godt se det er frygteligt i at procentdelen af matematiske fattige stiger en mikro smule, såfremt scenarioet bliver opfyldt (sarkasme kan forekomme). Uha da da hvor er det frygteligt. Du får næsten til at lyde som om at folk der lever lige omk. fattigdomsgrænsen svømmer i penge. Hvor herre bevares til hest.
I dag kan man lige akkurat overleve på en fattigdoms løn og ydelse, dvs. betale dine faste udgifter og få mad på bordet. At den nyskabte definition skulle være en fornærmelse mod staklerne i Indien, må siges at være total langt ude. Jeg kan godt garantere dig for at de også er bedøvende ligeglad med definitioner på fattige i dk og sådanne definitioner i det hele taget, for de tænker blot på om de får noget at spise til aften! Hvordan rigmænd og andre borgerlige overhovedet kan komme på sådanne åndsfraværende argumentationer, er mig er mysterie og noget jeg intet til overs har overfor. Og at de selvsamme individer gøre sig til moralens vogtere og lige pludseligt for første gang i deres liv får lyst til at tage verdens fattiges parti. Burde egentligt ses som værende en smule små komisk, hvis det ikke var fordi det kommer fra individer der ikke har gjort andet end udnytte de selv samme fattige til dagligt basis, hvilket gør deres moralske prædiken direkte usmageligt,
Så Hellerup drengene kan godt droppe deres fornærmethed på andres vegne, for når det kommer til stykket er det dem der er fornærmet.
Sikke en gang vås.
Så ud fra regeringens logik - hvis vi gav alle de 40.000 fattige 2 mio. kroner hver, ville vi I Danmark stadig have et stort antal fattige!?
Først når alle danske borgere tjener nøjagtigt det samme (om det så er 50.000 eller 50 mio.) er der ikke flere fattige i landet.
Men det ville jo være en katastrofe, for så mister "godhedsindustrien" jo sin berettigelse og må ud at finde sig et rigtigt arbejde!
Jens E. Hansen:
Jeg vil gerne have en definition på "godhedsindustrien" .Hvem er det helt konkret?
CEPOS Martin Ågerup synes ikke man er fattig, hvis man har 8600 kr. om måneden.
Man kunne næsten unde ham at prøve at skulle leve på den løn efter skat. Hvor finder man i lejebolig under 5-6000 kr. og så kommer de faste udgifter: varme, el etc.
Selv kan jeg glæde mig til et liv, som pensionist på 6.5oo Svkr. efter skat, for den danske pensionsstyrelse kan ikke bestemme sig for, om jeg skal få en klat fra DK også, men sandsynligvis havner det ikke over 8500 kr alt i alt. Altså blir jeg fattig.
Jacob. Jeg vil have det ganske udemærket med, hvis en gruppe mennesker trods fuldtidsarbejde "kun" har til dagen og vejen.
Alt må være bedre end offentlig forsørgelse
Hvis der er mangel på billige boliger i København, så er det et særskilt problem.
Per Nielsen:
Du mener, at folk på dagpenge ikke tager lavslønsjob, fordi det ikke kan betale sig for dem. Hvad er så din forklaring på, at enlige på kontanthjælp ikke tager dem? Det kan nemlig sagtens betale sig? Kunne det være fordi, der faktisk ikke er job til alle, selv når man regner alle "skodjobbene" med ? Jeg har lige chekket, hvor mange hotjob - det er dem, der ikke kræver kvalifikationer - der udbydes i region Syddanmark. Der er 14 !
Det godt jeg fik det at vide, ellers havde jeg slet ikke selv have tænkt på det. Og det såmænd, tror jeg, "farligt" først at opdage, når det er for sent.
Og tak for det.
Grunden til at jeg ikke selv har opdaget denne rigtige grimmert, ar, at jeg altid briger langt færre penge end jeg har. Derfor er jeg ikke fattig.
Men det da godt at vide.
@Bente
Du kan finde en billig lejebolig i provinsen, mange steder kan du også købe et billigt hus for en symbolsk udbetaling.
Jasper
Ja lad os da endeligt få endnu flere kommuner med mange social udsatte, med hertilhørende sociale og økonomiske problemer, for der ingen tvivl om at det nok skal blive hyggeligt .
Hvis ikke så skal de rige nok hygge sig når det kun er dem der har råd til at bo i København, Århus etc.
Jeg er forarget! At der ikke en eneste journalist, som har luret denne 'ekspertgruppes' konklusioner ud. Hvor er Ældresagen? Hvor er socialministeren? Sidder de og hyggefniser den?
Det der er sket, er, at man har været nødt til at trylle den ned til 50% af middelindkomsten, kalde den en medianindkomst, og IKKE som andre lande bruge 60%. Og hvorfor ikke det? Fordi, hvis man brugte den regnestandard, altså de 60%, som ellers er gældende i andre lande, så ville en Dansk folkepensionist være under fattigdomsgrænsen. Altså betegnet som fattig. Han eller hun har i ren folkepension, ja gæt engang: 103.000 kr., når skatten er trukket. Og DERFOR har man været 'nødt' til at hive den ned på de 50 procent af middelindkomsten.
Det er ren politik fra 'ekspertgruppes' side. Men, at der ikke er en eneste journalist, som kan lægge to og to sammen og få det til fire, og spurgt til denne side af sagen, viser kun, at de ikke aner noget om de faktiske forhold i landet. Gud fri mig vel. Selvom han, som journalisterne, nok også ligger i den høje ende af indkomsterne....
Er man medlem af et byråd, kan man altså ikke være fattig, med mindre man ikke har andre indtægter.
Herning 2012:
Vederlaget for byrådsarbejde udgør i 2012 78.640 kr. kr.
Byrådsmedlemmer der har et eller flere hjemmeboende børn under 10 år modtager desuden et tillæg på 13.107 kr. Tillægget udbetales uafhængigt af antallet af hjemmeboende børn.
Borgmesterens vederlag er fastlagt af Velfærdsministeriet. Vederlaget afhænger af antallet af indbyggere i kommunen. Borgmesterens vederlag i 2012 er 815.305 kr.
Aarhus:
Borgmesteren tjener 825.939 kr.
1. viceborgmester 73.838 kr.
Rådmændene tjener 659.482 kr.
Alle øvrige medlemmer i Aarhus Byråd modtager et grundvederlag på 79.665 kr.
Formand for Teknisk Udvalg og Børn og Unge-udvalget: 81.531 kr.
Formand for øvrige faste udvalg, Udvalget for Børn og Unge (tvangsfjernelse mv.) og Aarhus Havns bestyrelse: 54.356 kr.
Medlem af Teknisk Udvalg og Børn og Unge-udvalget: 42.333 kr.
Medlem af øvrige faste udvalg, Udvalget for Børn og Unge (tvangsfjernelse mv.): 28.222 kr.
Medlem af Aarhus Havns bestyrelse: 45.490 kr.
Et byrådsmedlem kan få godtgjort tabt arbejdsfortjeneste, der vil dog ske en reduktion på 20.000 kr. i det faste vederlag.
Byrådsmedlemmer, der har hjemmeboende børn under 10 år, har ret til et børnetillæg på i alt 12.071 kr., uanset antallet af børn.
Borgmester og rådmænd er berettiget til en pension, som er afhængig af, hvor længe den pågældende har beklædt posten. Fx. vil en person, der har været rådmand i fire år, fra vedkommende fylder 60 få udbetalt 151.507 kr. om året; beløbet vil falde til 138.001 kr. ved pensionsalderen. De tilsvarende beløb for en borgmester er 167.918 kr. og 154.412 kr. (2010)
Disse beløb inkludere ikke gratis frokoster, drikkelse og andre frynsegoder.
Og så tør jeg slet ikke kikke på hvad det koster i København.
Lad os lige starte med at regne rigtigt. Et beløb på 103.300 kr/år efter skat skal vel for det første omregnes fra 2010 til 2013 tal (Folkepension for en enlig er fx stedet godt 6,5% siden 2010).
For det andet burde det være overkommeligt at omregne fra et beløb efter skat (bes) til den indtægt som kan give samme beløb.
Tallene for 2013 er: personfradrag pf 42000, gennemsnitlig skat gs 0,375 , bruttoskat bs 0,08.
Bruttoløn= ((bes - pf)/(1-gs) + pf ) / (1 - bs) =
((103300 -42000) / 0,625) / 0.92 = 152.250 kr ~ 12,688 kr/md
Men her bør grænsen 103.300 hæves til de aktuelle 2013 tal.
Det er sværere at regne på familier og især at familier med alders-afhængig børnecheck.
For det tredje er det mig mærkeligt, at de betydelige fri goder som bla skole, sundhed og folkepension ikke indregnes for os alle. Disse frie, næsten frie goder vægter jo langt mere for folk med begrænsede midler end for andre.
Lars :)
@ Lise Lotte Rahbek "Der bliver aldrig arbejde til alle igen" - Det sagde rigtigt mange også først i 1980ërne, uden at der var meget langsigtet sandhed deri. Det viste sig at være noget fælt vrøvl.
Det er måske rigtigt, at vi må sikre, at folk, der faktisk kan lære og forstå også gør det, og ikke optager/stjæler de mest simple jobs fra de allersvageste.
Sider