Nyhed
Læsetid: 3 min.

Over 10.000 studerende for vild i adgangskrav

Antallet af unge, der ikke lever op til optagelseskravene på de videregående uddannelser, er fordoblet, siden der i 2008 kom mere detaljerede krav. Studievejledere og gymnasieelever mener, at kravene er for indviklede. Uddannelsesministeren vil have undersøgt adgangskravene
Selv om rekordmange unge i går modtog et brev om, at de er optaget på en uddannelse, så er antallet af unge, der ikke lever op til optagelseskravene på de videregående uddannelser, fordoblet, siden der i 2008 kom mere detaljerede regler. På billedet ses de studerende, som blev optaget i Aalborg Universitet sidste år.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Indland
31. juli 2013

Hver ottende ansøger opfyldte i år ikke adgangskravene til universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier. Det tal har været støt stigende siden 2008, hvor adgangskravene til de videregående uddannelser blev strammet, så ansøgerne skulle have bestemte fag på et vist niveau. Siden sidste års rekordoptag er antallet af såkaldte afmeldte, som de kaldes, steget med 19 procent, viser beregninger fra Uddannelsesministeriet. Og både studerende og vejledere opfatter kravene som så indviklede, at de reelt stopper nogle studerende med at komme hurtigt i gang med en uddannelse.

»Rigtig mange af dem, der ikke lever op til adgangskravene, er jo unge, der har været i tvivl om, hvad de skulle efter gymnasiet, og når de så finder ud af det, skal de spilde en masse tid på at finde rundt i den labyrint af regler og adganskrav,« siger formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) Phillip Dimsits.

De detaljerede adgangskrav betyder, at mange efter studentereksamen bliver nødt til at tage såkaldte suppleringskurser, hvis de mangler f.eks. b-niveau i matematik.

Leder af Studievalg København, Torben Theilgaard, der står for vejledningen på gymnasierne, forstår godt, at mange studerende har svært ved at finde ud af, hvilke adgangskrav de skal leve op til.

»Det er ikke noget nemt optagelsessystem. Der er mange detailkrav helt ned på enkeltfagsniveau, og for den unge, som vil ind på to eller tre forskellige uddannelser, så hænger det ikke sammen, og det er svært at overskue, hvis der er mange forskellige fagkrav,« siger Torben Theilgaard.

Det kan blive for indviklet

Helt op til fem forskellige fag på et særligt niveau kræver en række uddannelser på Københavns Universitet, forklarer studiechef Claus Nielsen.

Flere af kravene er dog i fag som dansk, engelsk og historie, som alle gymnasieelever har haft.

»Så værre er det heller ikke,« siger han og peger på, at KU har afvist cirka 2.000 studerende i år, fordi de ikke levede op til kravene.

»Men det er klart, det kan blive for indviklet, især når ministeriet ændrer optagelsesreglerne hele tiden, som de gjorde fra 2005-2008,« siger Claus Nielsen.

Fordelen ved det nuværende system er ifølge studiechefen, at kravene rent faktisk ligestiller studerende med forskellige ungdomsudannelser.

»Før skulle du jo bare have en matematisk studentereksamen, så kunne du komme ind alle steder. Nu skal du jo faktisk have haft nogle relevante fag for at komme ind på studiet,« siger Claus Nielsen.

Han mener, at det især er ældre og udenlanske studerende, der har problemer med at leve op til kravene.

Men ifølge DGS har de unge ansøgere, der kommer direkte fra gymnasiet, også problemer, fordi centralisering af studievejledningen betyder, at der er alt for lidt tid til den enkelte elev.

»Vi har fået et vejledningssystem, som på ingen måde formår at tage hånd om dem, der er tvivl om, hvad de skal efter gymnasiet. Mange steder er der kun et par timer om ugen til 800-900 elever,« forklarer Phillip Dimsits.

Torben Theilgaard mener ikke, at der blevet mindre vejledning til de studerende, selv om alt, hvad der drejer sig om fremtidigt valg af uddannelse, nu foregår uden for uddannelsesinstitutionerne.

»Men kompleksiteten i uddannelsesvalget er steget, og så vil der jo altid være nogle, der ikke sætter sig godt nok ind i tingene og ikke får det undersøgt godt nok,« siger Torben Theilgaard.

En af årsagerne til stigningen i antallet af afmeldte er ifølge ministeriet også, at nogen ansøgere selv trækker deres ansøgning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Folk søger at flygte fra arbejdsløsheden og frygter konkurrencen fra billig øst-EU arbejdskraft.

Lennart Kampmann

Hvis det er vanskeligt at afgøre om man skal have matematik B for at søge om optagelse på en bestemt uddannelse, er det måske et meget godt pejlemærke for at man skal rette opmærksomheden et andet sted hen.
Husk Kennedy's ord: Not because it is easy, but because it is hard.

Med venlig hilsen
Lennart

Lars Villumsen

Nok ikke engang dagens studenter ville kunne bestå en amerikansk 8. klasse´s eksamen fra 1912, men det kan jeg naturligvis sagtens påstå - prøv selv:

http://www.zerohedge.com/sites/default/files/images/user3303/imageroot/2...

Man(d) skulle måske også så småt til at bekymre sig om en åbenlys deficit - fagligt såvel som sprogligt - hele vejen op i det danske undervisningssystem -

http://www.dr.dk/tv/se/deadline/#!/

Maj-Britt Kent Hansen

Der kan også henvises til Jørn Lunds indlæg om sprogkorrekthed/stilbevidsthed m.v. blandt unge og ældre i Politiken i mandags den 29.7.

jørn faurschou

Franz Kafka har ikke levet forgæves!
For selv om man er blevet optaget, kan man risikere ikke at komme ind pga alt for indviklede regler.
Hvis man f.eks. er kommet ind på en stand-by plads på Produktionsskolen Metropol, og har fået besked på at man er sikret en plads året efter så skal man skriftligt acceptere at man vil have pladsen - det gør man så - og man får svar på at man har accepteret og at pladsen er din.
Så skal man ikke tro at den hellige grav er velforvaret - næææh! - så skal man huske at genansøge året efter - det på trods af at det ikke står nogen steder på deres hjemmeside.
Ganske vist sender de en mail om at man skal genansøge - men det er en mail sendt fra en sekretær der bruger sit eget navn - det vil sige en mail man som modtager selvfølgelig enten smider i spammappen eller som spammappen automatisk sletter.
Når man så klager over det, henviser de til en anden hjemmeside hvor man kunne have læst an man skulle genansøge.
Helt ærligt en fremmed hjemmeside!!!
Man ringer og inger og alle er ente på ferie eller ved ikke noget og sender én videre.
Ingen kan tage stilling til at der er begået en fejl - ingen vil tage stilling - og så ender det med at en eller anden til sidst siger at man klage skriftligt.
Klage over hvad?
At de har begået en fejl ?(hvornår har en offentlig institution indrømmet at de har begået fejl?)
At man da regnede med at pladsen var ens når de nu havde skrevet det?
NEJ - OPTAGELSESPROCEDUREN SKAL LAVES OM!!!

KAFKASK
(Et telefonopkald til en offentlig instans som fx skattekontoret kan få et menneske til at føle sig placeret i et rum, hvor der ingen mulighed er for forståelse af nogen art. Telefonopkaldet bliver videresendt i det uendelige for til sidst at ende hos den person, der oprindeligt tog telefonen. Og så kan denne pludselig godt svare på spørgsmålet. Denne absurde procedure kan få enhver til at føle sig umyndiggjort og ude af stand til at gennemskue, hvad magtinstanserne foretager sig. Situationer som denne er siden blevet rubriceret som " kafkask".)

Josephine Lehaff

Lennart: Desværre kan man ikke selv skræddersy sin uddannelse, eller tage det hele på A-niveau for en sikkerhedsskyld. Uddannelsespakkerne er designet i forvejen, og dem må man vælge i mellem. Derudover er der en grænse for hvor mange A-niveau man må have (jeg kunne for eksempel ikke få lov til at opgradere matematik til A-niveau, fordi jeg allerede havde fem fag på A-niveau og skolen ikke mente mit skema ville kunne hænge sammen.) Hvis man ikke har besluttet "hvad man vil være når man bliver stor" som femten/seksten årig, kan man hurtigt lande i den forkerte uddannelsespakke. Det er noget værre rod.

Rod? - det hele er blevet en kaotisk spillen hazard med unge menneskers fremtid - et system udtænkt af professionelle rodehoveder - roderi lissom derhjemme hos hver anden overbebyrdet husmor - kvinde dit navn er - rod ...

Peter Günther

Rod? tja.. hvem har ikke været i tvivl, når der skulle tages stilling? Der skal jo træffes nogle valg, det hører med til at blive voksen, men ved vi positivt at uddannelses-institutionerne ikke løfter opgaven med at informere? Og hvormange udgør de 10.000 ud af alle?

Josephine Lehaff

Jeg fangede ikke lige hvordan husmødre og kvinder kom på tale... Anyways.

Jeg tror størstedelen af skylden ligger hos vores trang til krampagtigt at holde fast i et klassesystem, som ikke tilsvarer resten af uddannelsessystemet.
Når der er over hunderede videregående uddannelser at vælge i mellem, giver det ikke mening at inddele 15-årige i grupper på 30 medlemmer, og tvinge dem til at følges ad hele vejen til universitetet. Systemet kunne gøres så meget mere fleksibelt ved at lade unge opdatere deres fag og retning løbende, og det kan kunne lade sig gøre via et opgør med klassetænkning.

Josephine Lehaff

Men hvis vi forventer at en 15-årig er tilstrækkelig voksen til at vælge deres karrierevej, bør vi også udvise vedkommende den respekt, at vi lader dem vælge deres fag. Lige nu beder man dem træffe en voksenbeslutning, og derefter vender man tilbage til at behandle dem som børn.

Lennart Kampmann

@ Josephine Lehaff
Matematik A (eller B, for den sags skyld) kan man supplere efter studentereksamen. Hvis man har rigtigt travlt kan det gøres på seks uger på DTU i sommerferien (http://www.adgangskursus.dtu.dk/Uddannelse/Suppleringskursus/Turbokursus)

Så må man blot undvære Sunny Beach.

I øvrigt er jeg ikke uenig i dine betragtninger om at behandle de studerende som børn. I bund og grund er det ufatteligt at unge ikke gør oprør.

Med venlig hilsen
Lennart

Josephine Lehaff

Det er fantastisk godt at man kan tage suppleringskurser, men ansøgningsfristen for kvote 2 er den 15. marts og for kvote 1 er den 5. juli. Det eneste suppleringskursus man kan tage uden at overskride ansøgningsfristerne til videregående uddannelse er et forårskursus, som man så må tage imens man tager sit sidste semester på gymnasium, hvis man kan få lov. Det lader til at de fleste suppleringskurser kræver at man har færdiggjordt det fag, man vil opgradere til et højere niveau. Det vil sige (tror jeg, jeg har ikke selv erfaring på området) at man alligevel må vente et år, før man kan søge ind på en videregående uddannelse. Sådan ser det i hvertfald umiddelbart ud... Jeg har ikke selv erfaring med suppleringskurserne, men jeg er meget nysgerrig efter at høre fra nogen der har.

Det har vist nok altid været således, at adgangs-kurserne på DtH/DtU har været målrettet ingeniøruddannelserne - hvis det ikke er ingeniør man drømmer om at blive - eller maskinmester, hva piger - er det nok tvivlsomt, om et sommerbesøg på Lundtoftesletten mindsker roderiet i søgningen efter en fornuftig sammensat og kontinuert fortløbende karrierevej ...

Hva' var det nu med den der danskundervisning i folkeskolen (og gymnasiet for den sags skyld).
Den uofficielle, positive særbehandling af unge med indvandrerbaggrund spiller vel også ind.

Lennart Kampmann

@ Josephine Lehaff

Du er ved at opdage at man ikke kan få alt på samme tid.

Verden er hård.

Med venlig hilsen
Lennart

Josephine Lehaff

Ja det har jeg opdaget, men jeg er endnu ikke blevet så gammel, at jeg synes det er spildt arbejde at forsøge at gøre den lidt mindre hård.

Bo Klindt Poulsen

Kære Josephine Lehaff

Hvis du sommersupplerer et fagniveau, fx Matematik B til A, kan du uden problemer søge og optages på en videregående uddannelse med start i august/september. Du skal blot angive det i det i ansøgningen angivne felt (også selvom det er kvote 2) - og så skal du selvfølgelig bestå det pågældende fag om sommeren.

Sommersuppleringen er netop konstrueret, så du kan hæve et fagniveau uden at blive forsinket.

Læs evt. artiklerne om supplering på ug.dk eller kontakt Studievalg, studievalg.dk

Josephine Lehaff

Smart, det var det jeg håbede en kunne fortælle mig. Tak.