Nyhed
Læsetid: 3 min.

3.000 personer mister adgang til offentlig forsørgelse

Når ca. 3.000 personer i løbet af 2013 opbruger retten til dagpenge, kan de ikke få andre offentlige ydelser i stedet, vurderer AK-Samvirke. Det skyldes udformningen af kontanthjælpssystemet og ikke længden af dagpengeperioden, mener tænketanken Kraka.
Information har siden august sidste år fulgt tre personer, som var i fare for at falde ud af dagpengesystemet. 39-årige Jakob Ingeberg nåede inden fristen at påbegynde en ny uddannelse som social- og sundhedsassistent, selv om han er uddannet grafisk designer. Han udtalte, at han ville være tvunget til at lade sig skille fra sin kone og flytte for at beholde retten til at oppebære kontanthjælp – og dermed en indtægt.
Indland
16. juli 2013

Til trods for at regeringen og Enhedslisten i maj indgik en dagpengeaftale med en række midlertidige ydelser, der skal sikre en lempeligere indfasning af dagpengereformen, så vil omkring 3.000 personer svarende til 10 procent af de 30.000 personer, der i år står til at opbruge retten til dagpenge, ikke have ret til andre offentlige ydelser, vurderer direktør i AK-Samvirke, Verner Sand Kirk.

»Antallet, der i år vil stå helt uden en krone på lommen, er omkring 3.000 personer,« siger Verner Sand Kirk.

De 3.000 personer vil hverken have ret til de midlertidige ydelser, kontanthjælp, kunne gå på efterløn eller tage et seniorjob, forklarer Verner Sand Kirk. Dermed står de helt uden forsørgelsesgrundlag, vurderer han. Men at en gruppe personer falder helt ud af overførselsindkomstsystemet, når de opbruger dagpengeretten, er ikke ensbetydende med, at der er et problem med dagpengereformen, mener tænketanken Kraka.

»Det er ikke så meget en problematik, der vedrører dagpengesystemet, men snarere noget, som man har som en generel problemstilling i kontanthjælpssystemet,« siger Andreas Højbjerre, der er ledende arbejdsmarkedsøkonom i Kraka. Han fremhæver, at der er »masser af personer, som ikke kan få kontanthjælp. Også folk, der ikke tidligere har været på dagpenge.« Og han peger på, at det skyldes den måde, man har indrettet kontanthjælpssystemet på.

»De kan ikke få kontanthjælp, fordi deres ægtefælle har en indkomst, eller de har noget formue, de kan leve af. Det er en mere generel problemstilling,« siger Andreas Højbjerre.

30.000 mister dagpengene

En opgørelse fra AK-Samvirke viser, at 23.100 personer i første halvår af 2013 har opbrugt dagpengeretten. Det forventes, at 30.000 personer i løbet af hele året vil opbruge dagpengeretten.

Heraf vil altså godt 5.000-6.000 personer ikke have mulighed for at få den uddannelsesydelse eller den nye arbejdsmarkedsydelse, som regeringen og Enhedslisten oprettede med dagpengeaftalen fra maj, vurderer AK-Samvirke.

Af de 5.000-6.000 personer, der ikke kan få en af de to midlertidige ydelser, vil halvdelen være berettiget til kontanthjælp, seniorjob eller vil kunne gå på efterløn, mens Verner Sand Kirk anslår, at der dermed vil være op mod 3.000 personer, der falder helt uden for offentlig forsørgelse.

Man er ikke berettiget til at modtage kontanthjælp, selv om man ikke er i arbejde, hvis ens ægtefælle tjener mere end det dobbelte af kontanthjælpssatsen, eller hvis man som enlig har en formue på mere end 10.000 kroner, eller hvis man som ægtefæller har en formue på mere end 20.000 kroner.

Derfor skyldes det kontanthjælpssystemet og ikke dagpengesystemet, at nogen ender helt uden indkomst, mener Kraka.

»Det er ikke et argument for, at rulle noget af dagpengereformen tilbage,« siger Andreas Højbjerre.

Den vurdering deles dog ikke af brancheorganisationen AK-Samvirke. Her mener man, at problemet opstår, når dagpengeperioden halveres fra fire til to år, som det er sket med dagpengereformen.

»Jeg mener ikke, at der er brug for en stramning, der gør, at så mange overhovedet skulle ryge over i kontanthjælpssystemet,« siger Verner Sand Kirk.

»Men når de så ryger helt ud alligevel, er det klart, at det bliver forstærket af, at kontanthjælpssystemet i sin natur er det underste sikkerhedsnet, vi har, og derfor er formue- og husstandsindkomstafhængig,« siger han.

Reform forstærker problemet

Antallet af personer, der først opbruger dagpengeretten og siden ikke kan få kontanthjælp, vil blive forstærket, når regeringens kontanthjælpsreform fra foråret 2013 træder i kraft i 2014, vurderer Andreas Højbjerre.

Det skyldes, at det fra 2014 ikke længere kun vil være ægtefæller, men også samboende, der vil miste retten til kontanthjælp, hvis partneren tjener mere end det dobbelt af kontanthjælpssatsen.

»Regeringen har med deres kontanthjælpsreform gjort den problemstilling endnu større. Vi skønnede tidligere, at en femtedel af dem, der opbruger dagpengene ikke kan få kontanthjælp. Det vil formentlig være endnu større nu,« siger Andreas Højbjerre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Flemming Scheel Andersen

Skam dig, mor Danmark!!!

Tedros Istifanos, n n, Henning Pedersen, Jørn Petersen, Carsten Munk, Alan Strandbygaard, Rune Petersen, Søren 2 Jensen, Heidi Larsen, Peter Nielsen, Lene Christensen, Rasmus Kongshøj, Sören Tolsgaard, Mette Hansen, Henrik Rude Hvid, lars abildgaard, Jesper Wendt, Tue Romanow og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Om det er det ene eller det andet system der fejler, det er ligegyldigt.

Det er politikere der har besluttet og vedtaget,
at de, politikerne, som repræsentanter for danskerne synes det er i orden,
at opbryde familier og ydmyge borgerne for at sikre sig,
at mennesker uden arbejde og deres børn, skal presses til de knækker.

Uni Machanga, Lone Christensen, Carsten Søndergaard, n n, Henning Pedersen, Jørn Petersen, Carsten Munk, Alan Strandbygaard, Peter Wulff, Rune Petersen, Else Damsgaard, Søren 2 Jensen, Jens Falkesgaard, Ervin Lazar, Heidi Larsen, Peter Nielsen, Dennis Berg, Lene Christensen, Dorte Sørensen, Peter Jensen, Vivi Rindom, Tove Lodal, Rasmus Kongshøj, Sören Tolsgaard, Mette Hansen, Flemming Scheel Andersen, lars abildgaard, Jesper Wendt og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

Så lagde skibet til ved Themsen.

Mette Hansen

Skammeligt......!

Jørn Petersen, Henning Pedersen, Søren 2 Jensen, lars abildgaard, Lene Christensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Har vi fået borgerløn, da? Med en arbejdende ægtefælle eller opsparing/formue, kan man da ikke siges at være uden penge på lommen... At hovedparten af disse mennesker vil få problemer med at afholde deres udgifter, er der næppe tvivl om, og disse problemer skal ikke bagatelliseres, men offentlig forsørgelse uanset økonomisk formåen er ingen ret. At det for min skyld godt kunne være en ret i form af borgerløn, er en anden snak.

Paul D. Jensen

Jens Illum, jeg tror du overser at den 'formue' de 'kan leve af',
i langt de fleste tilfælde er det tag de har over hovedet !

Carsten Søndergaard, n n, Jørn Petersen, Søren 2 Jensen, Jens Falkesgaard, Peter Nielsen, Henrik Rude Hvid, Ebbe Pedersen, Mette Hansen, lars abildgaard, Carsten Hansen, Jesper Wendt og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Det er på tide at vi overvejer det hensigtsmæssige i at bevare den kunstige opdeling mellem de 'fine' arbejdsløse på dagpenge, der befinder sig på tålt ophold i middelklassen, og så de umyndiggjorte 'tabere' på kontanthjælp.

Lad os i stedet få indført en borgerløn, en garanteret minimumsindkomst, negativ indkomstskat, eller hvad man nu kan kalde det. Det vil dels frigøre en masse offentligt ansatte, der i dag spilder tiden på uproduktiv administration af de arbejdsløse, til at udføre nyttige opgaver, dels vil det give os alle en hårdt tiltrængt tryghed at vide vi aldrig kan ryge helt på røven. Borgerløn vil desuden give en masse mennesker mulighed for at realisere deres gode idéer, hvad enten det er at udvikle et nyt produkt, skrive en bog eller starte en virksomhed.

Rolf Andersen, Carsten Søndergaard, n n, Henning Pedersen, Jørn Petersen, Søren 2 Jensen, Jens Falkesgaard, Jens Illum, Ervin Lazar, Peter Nielsen, Dennis Berg, Henrik Rude Hvid, Pia Nielsen, Peter Jensen, Herdis Weins, Mette Hansen, lars abildgaard, Carsten Mortensen, Carsten Hansen, Torben Nielsen, Thomas Aniss og Lars B. Jensen anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

Hvordan skal man kontrollere lønudviklingen? Et mindre paradoks, i det obskure antisystem.

Lars B. Jensen

@Rasmus K.

Det har også længe undret mig hvornår vi adresserer det egentlige problem.
Hvorfor er det at være på kontanthjælp så stort et problem, at det skræmmer dagpengemodtagere så meget?
Hvad betyder denne debat for personer der har været på kontanthjælp i mange år, er de dårligere mennesker end de personer der risikerer at komme på kontanthjælp?

Rasmus Kongshøj, Henrik Bjerre, Søren 2 Jensen, Heidi Larsen, Herdis Weins, Carsten Mortensen og Thomas Aniss anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Så må disse velhavere jo belåne det tag de har over hovedet, Paul D. Jensen. Når den er belånt kan de få kontanthjælp.
Jeg har før i tiden, som vikararbejder, måttet tage hurtige kontantløn for mere end 40000 kr. for at overleve et par måneder uden mulighed for hjælp.
Har de ondt i røven kan de tæve fagbosserne, der har solgt det hele for eget vellevned.

Helt enig, Kongshøj. Ned med de overklasseledige der kun har formået at være solidariske for egen vindings skyld.

Dorte Sørensen

Jeg forstår ikke, at der ikke har rejst sig et ramaskrig, da dagpengereformen nedsatte dagpengeperioden med 2 år og samtidig forlængede optjeningstiden fra 1/2 år til 1 år og så endda også uden at halvere dagpengekontingentet. I stedet blev der ved sidste valg et flertal til OVK og R, der netop havde stemt for ændringerne.
Tænk hvis en anden forsikring havde indført, at de forsikrede ikke kunne få dækket anden end halvdelen ved en skade, hvor de tidligere havde fået dækket hele beløbet .

I debatten glemmes ofte at dagpengesystemet er en forsikringsorden, som mange har betalt indtil ofte i mange år og så når ULYKKEN med ledighed rammer dem så er dagpengesystemet STÆRKT forringet. Ligeledes er dækningen ved ledighed faldet støt med årene så mange kun får en dagpengeudbetaling på omkring 50 pct af deres løn.

Hvis de dagpengeforsikrede ikke skal stilles bedre end alle dem der har undladt at forsikre sig så kan dagpenge systemet ligeså godt helt afskaffes. Mon det bliver billigere for samfundet og vil det ikke gøre vort arbejdsmarkedet mindre fleksibelt til skade for både lønmodtagerne og arbejdsgiverne.

Lone Christensen, Jørn Sonny Chabert, Flemming Scheel Andersen, Lene Christensen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

For mig lyder det, som om der er en skjult dagsorden, i alle de handlinger der sker fra folketinget. Det er som om. at man fra højeste sted forsøger at få de mennesker, der på den ene eller anden måde får hjælp fra det danske samfund, til at strides om krummerne fra de riges bord.

Ligegyldigt hvordan folketinget forsøges at gøre noget ved Danmarks økonomiske situation, så er det hele tiden de velbjergede der får noget ud af handlingerne, mens de på større eller mindre offentlige overførselsindkomster slås om at nedgøre hinanden på bedste beskub, ved hjælp af små sidebemærkninger fra de velbjergede.

Hvornår begynder det såkaldte "underdanmark" at kræve at få en td. land jord (5.500 m2) pr. familiemedlem, kvit og frit, hvorpå de kan dyrke deres egen og familiens føde og bygge sig en bolig.

At kræve penge for at kunne købe sig til føden, for dermed at kunne leve, er blot en måde at acceptere sin fortsatte slavetilværelse som et tilrådighed stående arbejdsredskab for kapitalejerne, statslige som private.

Kun ved at kunne bruge et stykke jord, uden at det koster penge, kan et menneske gøre sig fri af kapitalejernes og pengenes guldlænker.

Lone Christensen, Henrik Bjerre, Carsten Søndergaard, Henning Pedersen, Jørn Petersen, Else Damsgaard, Søren 2 Jensen, Flemming Scheel Andersen, Kim Houmøller, Dennis Berg, Lene Christensen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Mette Hansen

Lars Kristensen: mange kinesere har et lod jord, de kan dyrke, hvis de mister deres arbejde..

Lone Christensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

Lars kristensen:
Det var dog en rædsom tanke. Som om det her land ikke i forvejen er overbebygget og kvalt af parcelhuse. Og så er vi altså nogle, der HADER at rode med jord. I øvrigt er tanken om hver mand sin jordlod ikke særligt hensigtsmæssig i forhold til energiudnyttelsen, transport med videre.

Peter Madsen

Det er dybt utilfredsstillende, at politikerne lovgiver med "tilbagevirkende kraft". Folk disponerer ud fra gældende regler og når man så ændrer disse "over night" så river man tæppet væk under folk. Man kunne anstændigvis have ventet med forkortelsen
af dagpengeperioden til eks. 01.01.14, sådan at der først derfra var en 2 årig periode. Det ville have betydet, at man kunne have tegnet en tillægsforsikring der kunne kompensere for indtægtstabet. Iøvrigt bør dagpengeperioden være konjekturbestemt.

Carsten Søndergaard, Lene Christensen og Lilli Wendt anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Lars Kristensen

Jeg syntes det er helt tydeligt at regeringen systematiske forsøger at spille befolkningsgrupper ud mod hinanden.

Rasmus Kongshøj, Lone Christensen, Henning Pedersen, Jørn Petersen, Søren 2 Jensen, Jens Falkesgaard, Flemming Scheel Andersen, Heidi Larsen, Pia Nielsen, Peter Nielsen, Ebbe Pedersen, Lene Christensen, Lilli Wendt og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj, Carsten Søndergaard, n n og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar

Det største problem er vel egentlig de ord, som bruges om helt uskyldige mennesker....

Se evt. indlæg på min blog: www.jordfygning.dk

Idag er den eneste forskel på dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, ydelsen.
Dagpengemodtagerne skal igennem nøjagtigt samme aktiveringssystem nu, og kan lige så vel ryge i praktik/løntilskud.

Der er næsten intet tilbage af fagbevægelsernes tidligere sejre.

Rasmus Kongshøj, Lone Christensen, Henning Pedersen, Dorte Sørensen, Søren 2 Jensen, lars abildgaard, Flemming Scheel Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Dennis Berg

Joh, der er en forskel mere.
A-kassen kan gå ind og forsvare medlemmet, hvis/når forskellige 2.aktører og JobCenteragenter overskrider grænsen for rimelig opførsel og krav.
Som kontanthjælpsmodtager står man mutters alene.

Rasmus Kongshøj, Lone Christensen, kim jensen, Niels Duus Nielsen, Carsten Søndergaard, Moh Abu Khassin , n n, Henning Pedersen, Jørn Petersen, Dorte Sørensen, Søren 2 Jensen, lars abildgaard, Jens Falkesgaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Vivi Hemmingsen

Behøver jeg at sige, at jeg aldrig har fået et svar?

-------------------------------------
Kære Mette Frederiksen

Jeg tillader mig at genfremsende min mail fra 18.1. 2013, idet jeg ikke har hørt fra dig.
Det ser nu ud til, at det hele bliver endnu værre, da min datter nu vil blive straffet økonomisk for at bo sammen med sin kæreste, hvilket ellers er det der redder hende fra den totale ruin.
Hvis han skal forsørge hende, vil han så også få hendes personfradrag? Ellers er der vel ikke... tale om ligestilling af gifte og samlevende. Jeg forstår heller ikke at man vil tillægge samlevende forsørgelsespligt, da det ikke i lovgivningen fremgår, at man har pligt til at forsørge hinanden, med mindre man er gift.
Med disse tillægsspørgsmål håber jeg på snarligt svar, da jeg har min fortvivlede datter i telefonen dagligt, med alle hendes bange anelser, som stresser hende rigtig meget, og ikke gør ret meget godt for hendes helbred.

Med venlig hilsen, Vivi Hemmingsen
--------------------------

Kære Mette Frederiksen.

Jeg har netop læst i avisen, at regeringen overvejer et forslag om at udvide ”ungeydelsen” til kontanthjælpsmodtagere til også at gælde de 25-29-årige.

Jeg bliver rigtig ked af det, når jeg hører dette.

Min datter er 26 år.
Hun har været syg siden hun var 18, med mange indlæggelser, massiv medicinsk behandling, flere mislykkede forsøg med praktik og uddannelse, og med meget lange udsigter til at blive mere rask, måske bliver hun det aldrig.
Sygdom var grunden til, at hun aldrig fik sin studentereksamen.
Hun havde et kortvarigt job efter gymnasiet, inden hendes sygdom for alvor brød ud, fik sygedagpenge, fik dem forlænget 2 gange, hvorefter hun kom på kontanthjælp. Hun har passet sine behandlinger, altid mødt op til aftaler på jobcenteret, arbejdet aktivt for at få det bedre, men hendes sygdom tegner til at være kronisk, altså noget hun må leve med resten af livet. Hun har haft mange indlæggelser ved forværring i sygdommen, og brugt mange kræfter på at komme sig igen.

Hun er nu, som du nok har gættet, på kontanthjælp. Hun er naturligt nok også sat i match-gruppe 3, altså temmelig langt fra en genindtræden på arbejds- eller uddannelsesmarkedet.
Hun er i løbende behandling hos speciallæge, og i medicinsk behandling med mange bivirkninger.
Hun har-måske- udsigt til at være på kontanthjælp til hun er 40, før det kan komme på tale at overveje en førtidspension.

Er det regeringens alvor at hun, og mange andre med hende, skal ned på en fattigdomsydelse, som det ikke er muligt at leve et bare nogenlunde værdigt liv på?
Hvordan er det man forestiller sig, at hun skulle komme tættere på at komme i arbejde eller uddannelse, blot ved at skære forsørgelsesgrundlaget ned til det helt umulige?
Fattigdom og sygdom på samme tid, det er ikke vejen tilbage til noget som helst.

Hvis regeringens overvejelser om udvidelse af ”ungeydelsen” bliver en realitet, så håber jeg, at der bliver en differentiering, således at dem der er syge, og på anden måde ude af stand til at træde ind på en arbejdsplads eller i en uddannelse, bliver undtaget fra denne nedskæring.

Min datter er taknemmelig for al den hjælp hun har fået, og beklager sig aldrig over at skulle klare sig for knap 7000 kr. udbetalt om måneden. Hun drømmer om at få det så godt, at hun en dag kan få en uddannelse og et job.

Nykøbing F, 18.1.2013, Med venlig hilsen, Vivi Hemmingsen

Rasmus Kongshøj, Lone Christensen, Moh Abu Khassin , Henning Pedersen, Jørn Petersen, Pia Nielsen, Søren 2 Jensen, Flemming Scheel Andersen og Lars B. Jensen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Der er altså nogen langt over os almindelige dødelig, der fryder sig og er begejstret når først kontanthjælpsmodtagere og ledige og andre mindre heldige, begynder at kriges og misunder hinandens ydelser og vilkår. Lidt som regnorm der vrider sig på krogen.

Måske skulle man forsøge at stå sammen og hjælpe hinanden??
Fagbevægelsen har aldrig villet anerkende vigtigheden af at arbejde for alle dårligst stillede, men kun egne medlemmer for at gøre det attraktivt at melde sig ind.

Nu viser det sig at alle almindelige mennesker er , næsten , lige udsatte.

Hvad burde være den naturlige konsekvens af det så være???

Rasmus Kongshøj, Lone Christensen, Niels Duus Nielsen, Jørn Petersen og Søren 2 Jensen anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Den grusomhed der lægges i politikken over for de svageste i samfundet er ikke noget nyt.

Magthaverene har altid sparket nedad når der var krise. Det er formodentlig en forsvarsmekanisme mod selv at havne der.

Hvis krisen varer ved bliver der flere og flere der havner i en økonomisk uholdbar situation, det vil skabe protester foran Christianborg og ændre magtbalancen ved valg.

Hvem var det som forslog at arbejdsløse ikke skulle have stemmeret.?

Der er ingen af de nuværende partier i folketinget som vil lave om på samfundet, heller ikke EL.

Det har dermed rigtig lange udsigter med at få lavet et økonomisk system som ikke hviler på forbrug, grøn energi bliver først indført for alvor når det kan sikre tabet ved et lavere forbrug.

Det naivt at forstille sig at politikkerne sidder og arbejder for folket, nææ de indfører ikke noget før det er balanceret på en måde så vi stadig sidder i en økonomisk gabestok.

Hvis vores samfund var selvbærende (decentralt styret) ville der jo ikke være brug for alle de offentlige udgifter og så skulle de (politikerne) jo til at lave noget, det er nærmest forbudt ved lov.

Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Næh, Paul Jensen, jeg overser såmænd ikke noget. Har man friværdi, har man opsparing, som kan belånes. Skal vi først til at skelne mellem forskellige former for opsparing, så bliver det rigtigt speget. Sat på spidsen er det da lidt vildt, hvis det offentlige skal understøtte mennesker i ejerbolig med deres opsparing i boligen.

Der er snart ikke grænser for, hvor meget det altid er synd, når disse "livsbegivenheder" rammer. Uha, huset skal sælges, bilen, opvaskemaskinen, sommerhuset. Av, man bliver afhængig af sin partners indtægt. Og hvad så?

Alternativet er borgerløn, som sikkert kan mere end finansiere sig selv, når man tænker på, hvor meget der kan spares i administration af alle disse tåbelige ordninger, vi omgiver os med.

Kristoffer Larsen

Der er slet ingen der har erkendt de store udfordringer Danmark står overfor:

- Fortsat indvandring af østeuropæisk arbejdskraft
- Ufaglærte arbejdspladser forsvinder som dug for solen de kommende år
- Lønningerne i Tyskland udenfor fremstillingsbranchen er markant lavere end i Danmark - bare se prisen på en pakke rullepølse i Fakta overfor den der er produceret i Danmark
- Det danske uddannelsesniveau er ikke i top ti i OECD og mange af de uddannede er rettet mod offentlig beskæftigelse
- Alt er dyrt i Danmark og skatterne er høje

Hvad er svaret fra Folketinget? En lille Vækstplan der endda ikke bringer de danske erhvervsskatter ned på et konkurrencedygtigt niveau og ikke indeholder et løft i ambitionerne for forskning og innovation og på den anden side Enhedslisten der kræver flere offentlige investeringer til gavn for endnu flere østarbejdere.

Alan Strandbygaard

Det er med fuldt overlæg og nøje tilrettelagt.
Meningen er at folk skal blive paniske og gå med til enorme lavtryk. Hensigten er at trykke de danske lønninger ned på tysk niveau. EU-harmonisering.

At der dannes et blodigt spor af fattigdom, stor ulighed og kranke skæbner har Vestager allerede svaret på: Sådan er det jo!

Det er ufatteligt at dette får lov til at ske. Mage til kynisme skal man lede længe efter. Kan man sætte lighedstegn mellem ordet psykopat og teknokrat?

Jeg har INTET tilovers for danske politikere længere. De er ringere en jeg kan tillade mig at udtrykke her!

Rasmus Kongshøj, Lone Christensen, Niels Duus Nielsen, Carsten Søndergaard, n n, Lise Lotte Rahbek, Henning Pedersen, Sten Victor, Jørn Petersen, Flemming Scheel Andersen og Henrik Jensen anbefalede denne kommentar

"Er det regeringens alvor at hun, og mange andre med hende, skal ned på en fattigdomsydelse, som det ikke er muligt at leve et bare nogenlunde værdigt liv på?"

Vivi - det er præcis hvad de har tænkt sig.

Syge mennesker kommer i ressourceforløb

"Selve flagskibet i regeringens udspil er imidlertid et ressourceforløb, som skal tilbydes, før man kan få et fleksjob eller måske førtidspension.

Et ressourceforløb kan f.eks. vare i ét år - eller i fem år. Det er kun beskrevet ganske sporadisk, hvad der skal ske i dette ressourceforløb, der altså kan have samme varighed som en universitetsuddannelse. Men i hvert fald er intet i den nuværende lovgivning til hinder for, at man kunne have gennemført den slags for længst.

Hvis man er under 40 år, kan man blive sendt ud i det ene ressourceforløb efter det andet. Hvis man er over 40 år, skal man kun tilbydes et enkelt ressourceforløb.

For mig at se handler det mest af alt om at parkere folk så længe som overhovedet muligt på en ydelse, der er lavere end nogen anden mulighed i den sociale lovgivning, for så længe de er i et ressourceforløb, skal de jo i hvert fald ikke have førtidspension.

Princippet for ressourceforløbets forsørgelsesgrundlag er, at man modtager en ydelse på samme niveau som hidtil. Hvis man modtog sygedagpenge, fortsætter man med det (medmindre de altså er ophørt på grund af varighedsbegrænsningen!). Hvis man var på kontanthjælp, fortsætter man med det. Osv.

Konsekvensen er, at regeringen fastlåser et stort antal mennesker på et rekordlavt forsørgelsesniveau, som det i praksis er umuligt at eksistere for.

Med aftalen om fleksjob og førtidspension retter regeringen et groft angreb mod mennesker, der ikke er i stand til at forsørge sig selv. Man sørger omhyggeligt for, at alle gode tiltag i aftalen finansieres af de mennesker, der har dårligst råd, og man holder så mange som muligt på så lav ydelse som muligt i så lang tid som muligt."

af Jørgen Lenger
http://modkraft.dk/artikel/handicapfjendsk-regering

Rasmus Kongshøj, Lone Christensen, Alan Strandbygaard, Kim Houmøller, Jørn Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

"Av, man bliver afhængig af sin partners indtægt. Og hvad så?"

Vi risikerer at ende som før - hvor den ene part i forholdet går hjemme og bliver forsørget af den anden. Og hvad så?
Dengang var det som oftest manden der gik på arbejdet og kvinden der gik hjemme og passede hjemmet. I den tids damebrevkasser kunne man tit læse indlæg fra frustrerede kvinder som skulle stå til regnskab for hver eneste øre de brugte i husholdningen. Deres arbejde i hjemmet blev nemlig ikke værdisat overhovedet.

Hvor mange mon ønsker en sådan økonomisk ulighed ind i deres forhold og hvor mange forhold overlever mon det, især hvis økonomien strammer til.

Rasmus Kongshøj, Alan Strandbygaard, n n, Lise Lotte Rahbek, Henning Pedersen, Sten Victor, Jørn Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

Hvor mange mon ønsker en sådan økonomisk ulighed ind i deres forhold og hvor mange forhold overlever mon det, især hvis økonomien strammer til.

Når man er gift, gælder der gensidig forsørgelsespligt og man er også fælles om de fælles udgifter. Man er også typisk fælles om den ene eller begges gode økonomi i opgangstider.

Tiden er løbet fra ubegrænset støtte fra staten og tidligere tiders velfærdsordninger og i fremtiden må der prioriteres endnu mere skarpt end i dag. Alene det forhold at regeringens 2020 plan og Det Økonomiske Råds fremskrivninger bygger på en forudsætning med vækst i BNP på op mod 2 % årligt som Danmark ikke har haft i årevis burde få kulden til at risle ned ad nakken på de fleste, hvis de ikke ønsker et Danmark med Hartz IV minijobs og lavere minimumslønninger.

Det må sandelig være agurketid. Intet nyt i denne artikel.
Situationen er nøjagtig lige så rodet og uværdig, som den har været i stigende grad i 50 år.
Statsapparatet udøver et stadig større tyranni overfor borgerne. Ikke bare dem med laveste levegrundlag, men også andre der bliver indviklet i bureaukratisk spindelvæv.

I denne sektor er svaret Basisydelse.
For individuel frihed - imod et kostbart, uværdigt, usolidarisk, uoverskueligt bureaukrati, som skaber bedrageri, mistænkeliggørelse og angiveri.

Jeg tror, at mange politikere inderst inde kan indse den enorme forbedring, basisindkomstsamfundet vil være for borgerne. Men embedsapparatet står i vejen, fordi mange vil miste sin betydning og være nød til at søge nye græsgange.
Politikerne må kunne glæde sig til at få mere tid til væsentligere ting til gavn for borgerne i stedet for at genere os.

Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

Herdis Weins,

ingen skal tvinges til at bruge jord, ej heller du, med der er faktisk mange der slet ingen jord har end sige mulighed for at købe/leje sig til, selv om de gerne vil.

Hvad angår energiudnyttelsen, transport med videre, så vil små landsbyer med mulighed for fællesjord være netop det der vil kunne spare meget energi til produktion og transport.

Mælk vil eksempelvis kunne hentes direkte fra koens yver, mens den i dag bliver transporteret flere hundrede kilometer til et supermejeri og tilbage med samme antal kilometer, så forbrugeren kan hente mælken i karton, som bagefter skal smides i skraldespanden og brændes af.

Kartoflerne kan blot hentes ude på marken, ligesom alle de andre grøntsager. De behøves ikke blive transporteret flere hundrede kilometer til opbevaring og senere ud til butikkerne. Igen er der både energi- og transportbesparelser.

Men selvfølgelig er det ikke alle der vil rode i jorden, men hvorfor ikke give folk der gerne vil, muligheden for at gøre det, uden at det koster dem penge.

Er det folk på overførselsindkomster der gerne vil tage imod et sådant tilbud, så vil vort samfund i den sidste ende kunne spare mangt et pengebeløb og om muligt få en befolkning der er sundere og som er mindre kriminelle, fordi nu behøver de ikke at skulle ud og skaffe penge til føden. Føden den er lige ved døren og så har de endog selv frembragt den.

Se Herdis Weins, det vil være langt at foretrække end at folk skal sidde i lejligheder i byerne, hvor de kun har mulighed for at traske ned til supermarkedet og få deres mælk i karton og kartofler m.v. som alle har været ude på flere hundrede kilometers rejse, på de danske landeveje og hvor selv æbler har rejst fra den modsatte side af Jorden, som dele af danskerne aldrig nogen sinde i deres liv har været på.

Så jeg kan aldeles ikke se der skulle være noget forkert i, at vort samfund giver os mennesker et stykke jord på en td. land, kvit og frit. Det vil gavne Danmark langt mere end så meget andet regeringen og folketinget og erhvervslivet forsøger at sætte i gang.

Lone Christensen, Jørn Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

-> Lars Kristensen
Godt du tager dette op, måden med at eje ting fællesskab er naturligvis vejen frem.
Ikke fordi hele verden nødvendigvis kan overleve på den måde, men der er god grund til at bevæge sig i den retning.

Der vil være både økonomiske og menneskelige fordele ved at lave mere af den slags og skulle vores mad blive sundere, vil det vel ikke gøre nogen skade.

Rasmus Kongshøj, Lone Christensen, Jørn Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Alan Strandbygaard

Det er med fuldt overlæg og nøje tilrettelagt.

YEP

Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Hvorfor er det så frygteligt at skulle belåne evt. friværdi, leve af ægtefællens indkomst. etc

Husk det er efter 2 års dagpenge, alt andet lige.

Vi kan sgu da ikke bliver ved med som samfund at hælde endnu flere mia i menesker udenfor arbedsmarkedet.

Dorte Sørensen

Per Nielsen
Dels - folk der får dagpenge har mange gange indbetalt til ordningen i årevis, så der er i høj grad deres egne penge de får tilbage.
Dels hvor skal de mennesker bo , der må afhænge deres ejerbolig for at kunne have til dagen og vejen.
Dels skal de mennesker , der ikke har forsikret sig så også fratages deres kontanthjælp.

Er det et samfund som det har taget arbejderbevægelsen over 100 år at få op at stå , der nu helt skal afvikles - så vi igen får de "gode gamle" tilstande tilbage.

Flemming Scheel Andersen

Michael og Per

Jeg synes i burde kunne anvise en anden metode samfundet kunne sikre disse mennesker et levebrød, hvis ikke i mener de blot skal gå til grunde for at skaffe mere plads??
Det er ikke nok at læne sig velnæret tilbage og mene det er deres eget problem, for ingen i samfundet kan sige sig fri for ansvar over for andre, slet ikke hvis man synes det offentlige ikke bør forsørge dem.
Husk disse mennesker stå uden indtægt.
Er det sådan at i selv kan yde noget, der erstatter den nedskæring i tilsyneladende bifalder samfundet foretager, og hvad går jeres bidrag ud på??

For det er vel ikke sådan at jeres bifald af tingenes tilstand og disse ulykkelige menneskers skæbne, er afgivet i forventning om at i selv kan høste fordel af denne ulykke??

Lars Kristensen, Rasmus Kongshøj, Lone Christensen, Jørn Sonny Chabert, Niels Duus Nielsen, Carsten Søndergaard, Lise Lotte Rahbek og Jørn Petersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Michael Pedersen
Du kan da ikke nægte at mange dagpengeforsikrede har indbetalt deres dagpengebidrag i mange år før de får brug for dagpenge i en ledighedsperiode. Så kan det vel ikke siges at dagpengene ALENE er betalt af samfundet - her har de endvidere betalt skat i al den tid de har været i arbejde. Osv......................

Med alle de tiltag og såkaldte reformer som bliver serveret i disse år se det da i høj grad ud til en afvikling af det velfærdssamfund som arbejderbevægelsen har brugt over 100 år at opbygge.

Lars Kristensen, Rasmus Kongshøj, Jørn Sonny Chabert, Jørn Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Og dog, Michael. Hvis det var en rigtig forsikring med aftalt præmie og forsikringssum, ville det være statstyveri at halvere forsikringssummen (dagpengeperioden).
Omvendt, hvis vi regner med at staten ikke er bedrager, er ordningen ikke en forsikring i praksis, men en skjult skat på arbejde.
Du må selv vælge.

Rasmus Kongshøj, Niels Duus Nielsen, Jørn Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Men hvis vi indførte basisindkomst og dermed skrottede hele systemet, fjernede vi nævnte problem sammen med mange andre.
Dèr var den igen !

Flemming Scheel Andersen

Michael Pedersen

Omvendt kan man jo sige meget om folk der går ind for at forringe andre levevilkår, på baggrund af en forventning om at et opsving i en uønsket og urealistisk vækst.
Alle ved at der har været beskæftigelsesproblemer og vil være det fortsat, at negligere andres problemer med at skaffe sig et levebrød, uden at være i besiddelse af et mindstemål af samfundssind, diskvalificerer nok ens bedømmelse af andre i de flestes øjne.

Michael - så er vi jo enige om, at der er tale om skat - altså på arbejde, som jeg skrev.

Men dit argument : " Da der ikke er balance, er der i sandhed tale om en skat."
forstår jeg ikke. "Forsikringsselskabet" kan jo ha` overskud. Og hvis det har underskud, betales dette af os alle.

Og : " Det står altid forsikringsselskabet frit at ændre betingelserne, hvis det varsles i rimelig tid."
Ja, men forsikringstagere kan så opsige forsikringen og skifte selskab.. Det er derimod ikke muligt med dagpengene. Der kun et regelsæt.

Ok, man skal passe på med at tale i billeder.
Det egentlige er, at periodehalveringen af alle "forsikringstagerne" blev opfattet som snyd og LO burde anlægge sag mod staten. Så fik vi konstateret, hvem der har ret.

Flemming Scheel Andersen

Nu har vi jo alle en "aktie" i dette samfundsforsikringsselskab som de ledige har betalt en præmie til, sammen med os andre i håb om at være sikret en rimelig indkomst i rimelig tid.
Denne præmie har vi betalt til , både som arbejdsmarkedsbidrag og som kontingent i arbejdsløshedskassen.
Når så vort samfundsforsikringsselskab både forringer udbetalinger ved ikke at hæve dem i samme takt som tidligere, forringer perioden af flere omgange, og fordobler optjeningskravet for at besværliggøre udbetalingerne, så er der jo tale om ensidige ændringer i en kontrakt, der ville falde i enhver ret, staten ikke var part i.

Der er så heller ikke andre steder at gå hen for de utilfredse, hvilket ville være skærpende i en retssag.

Disse forringelser i udbetalingerne i den ledighedsforsikring folk har troet på og har indbetalt til har medført besparelser til glæde for samfundsforsikringsselskabet, men uden at det er kommet de der har tegnet forsikringen til gavn.

Besparelsen er derimod tilfaldet helt andre befolkningsgrupper, der ikke selv mener at have behov for samfundets beskyttelse i form af skattelettelser til de der tror de er sikre.De bedre stillede. Derfor synes de at de forringede udbetalinger er berettigede, fordi forringelsens overskud tilfalder dem selv. Og derfor ønsker de heller ikke at bidrage til en ydelse de ikke får behov for.

Man kunne sige det er en form for nasseri på de fattiges indbetalinger til fællesskabet,
at de bedre stillede stadig benytter de øvrige ydelser, som hospitaler, veje, skoler o.s.v. og slipper billigt i kraft af samfundet påtager sig disse opgaver og billiggør dem ved stordrift, for i virkeligheden har de rige jo mulighed for selv at betale for disse ting, men der kan fælleskassen godt bruges til fordeling.

Marianne Christensen, Rasmus Kongshøj, Lone Christensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Nu taler vi igen igen om dette cirkus Danmark.
Så kan jeg kun igen igen henvise til det jeg skriver 12.40.
At søge den endelige retfærdighed i bureaukratiske roderi, er som at forene olie og vand.
Det er umuligt. Derfor kun en løsning : at opgive og revolutionere det hele.

Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

Det er ikke umuligt at forene olie og vand, rent faktisk gør du det hver gang du vasker dine hænder..

Ha - Du skal ikke være så konkret. Men, alligevel, så prøv med din hjemmelavede dressing.
Var der en skjult mening med din kursiv ?

Flemming Scheel Andersen

Emulgerende olier?? intet problem

reformeringen af dagpenge systemet bør kun være 1 skridt i en altomfattende reformering af de offentlige udgifter.

Yderligere bør samtlige overførselsindkomster fastfryses i minimum 3 år sammen med alle offentlige lønninger, efterferie og seiorjobforkælelse bør naturligvis afskaffes.

Flemming Scheel Andersen

Per Nielsen

Hvad skulle formålet være for dig, Per??

interessant. Vi skal emulgere EL og LA :-)

Sider