Nyhed
Læsetid: 4 min.

Afviste syriske asylansøgere fanget i juridisk vakuum

Eksperter er stærkt kritiske over for den danske praksis i forhold til asylansøgere fra Syrien. Mens asylmyndighederne vurderer, at situationen i Syrien er for voldsom at hjemsende asylansøgere til, er omkring 180 syrere fanget i de danske asylcentre uden udsigt til at kunne få asyl. I Sverige får syrere i samme situation opholdstilladelse
Indland
15. juli 2013

28-årige Mouhammad-Bashir al-Okla har fået afslag på asyl tre gange. Han kan ikke vende tilbage til Syrien og bor i dag på Center Avnstrup. Foto: Michael Bothager

Mens situationen i det borgerkrigshærgede Syrien bliver stadig værre, lever omkring 180 afviste syriske asylansøgere rundt omkring på de danske asylcentre uden udsigt til hverken at få opholdstilladelse eller blive sendt tilbage til deres hjemland. Og det er stærkt kritisabelt, mener førende eksperter på området. De peger på, at de syriske asylansøgere så at sige er fanget mellem to paragraffer i den danske udlændingelov.

»De afviste syrere står i en uvis situation i et juridisk vakuum,« siger seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Thomas Gammeltoft-Hansen.

Som tidligere beskrevet i Information har de svenske asylmyndigheder besluttet at give en midlertidig opholdstilladelse på tre år til alle syriske asylansøgere på grund af situationen i Syrien. I Danmark får også de fleste syriske ansøgere asyl, men omkring 11 procent får afslag, ligesom mange fik afslag, før borgerkrigen begyndte, og siden ikke har kunnet få deres sag genoptaget.

Det er Flygtningenævnets såkaldte Koordinationsudvalg, der i 2011 har sat hjemsendelserne til Syrien i bero. For som paragraf 31 i udlændingeloven foreskriver, må en udlænding »ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land«.

Ulogisk jura

Professor i jura på Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen påpeger, at begrundelsen for ikke at sende syrerne hjem umiddelbart burde betyde, at de kunne få asyl. For ifølge udlændingelovens paragraf 7, stk. 2 skal ansøgere have asyl, netop hvis de »risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf«.

»De to paragraffer er direkte spejlinger af hinanden, og derfor er det noget ulogisk, hvorfor de tilsyneladende behandles så forskelligt,« siger Jens Vedsted-Hansen.

Der er dog undtagelser, som ville føre til, at man blev udelukket fra at være omfattet af paragraf 7, stk 2, forklarer Vedsted-Hansen: »Hvis man eksempelvis havde begået kriminalitet eller var til fare for Danmark, så ville man ikke være omfattet, men ville derimod ende på tålt ophold, men det er ikke mit indtryk, at det er tilfældet i disse sager, men i stedet den manglende anerkendelse af, at den generelle situation i Syrien er så farlig, at det i sig selv berettiger asyl.«

Burde ikke ske i Danmark

Konsekvenserne ved ikke at opnå asyl og opholdstilladelse i Danmark er, at de afviste ansøgere ikke kan have en nogenlunde normal tilværelse i Danmark. De manglende rettigheder efterlader dem i en venteposition, indtil situationen i Syrien enten forværres eller normaliseres. Og de færreste tør spå om, hvornår det sker.

Den behandling burde ikke kunne finde sted i Danmark, mener Thomas Gammeltoft-Hansen fra DIIS: »Danmark har i behandlingen af de afviste syrere anvendt en minimumsfortolkning. Man overholder lige akkurat konventionerne, men så heller ikke mere, og det betyder, at de afviste syrere ender i en ventesituation uden at ane, hvordan deres fremtid ser ud. Det er en situation, som ikke har lovhjemlet løsning eller tidshorisont, og som derfor er svært forenelig med danske retssikkerhedsprincipper,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Jens Vedsted-Hansen peger på, at de danske myndigheder tidligere har benyttet sig af særlovgivning om midlertidig beskyttelse. Det var tilbage i 1990’erne, da den store tilstrømning af flygtninge fra først Bosnien og dernæst Kosovo krævede alternative løsninger, forklarer professoren:

»Dengang gav man igennem ’Jugoslaver-loven’ og senere ’Kosovo-nødloven’ ansøgere fra de lande ret til at blive i Danmark i en begrænset periode. Børnene blev sikret retten til at gå i skole, og på den måde sikrede man, at ansøgerne havde noget at foretage sig, selv om deres asylsager i en periode ikke blev færdigbehandlet.«

Thomas Gammeltoft-Hansen mener, at en løsning, som den man har indført i Sverige, ville være rimelig over for syrerne: »Netop den form for foranstaltninger kunne være med til at sikre, at de afviste syrere ikke ender i samme situation, som man senest har set det med irakiske flygtninge i Danmark,« siger han.

Men når lovændringer ikke er spil i forbindelse med det syriske problem, handler det måske om manglende lyst til at sende politiske signaler til befolkningen, mener Gammeltoft-Hansen: »Man er i Danmark blevet bekymret for de her særlove. Ved at håndtere det som et praksisspørgsmål kan politikerne sige, at de ikke har indført en lempelse på udlændingeområdet.«

Intet lys forude

Der skal altså ikke yderligere forklaring til, end at man er syrer, for at få opholdstilladelse i Sverige. Og sådan burde det også være i Danmark, mener generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm. Han har gentagne gange uden held forsøgt at få Flygtningenævnet til at ændre holdning i sagen:

»Der er intet lys for enden af tunnelen i Syrien, og lige nu står halvdelen af den syriske befolkning i en nødsituation,« siger Andreas Kamm og forklarer, at Dansk Flygtningehjælp er til stede i både Syrien, Libanon, Tyrkiet og Jordan, hvor de syriske flygtninge er strømmet til, siden kampene mellem de syriske oprørsgrupper og præsident Bashar al-Assads hær begyndte i marts 2011.

»Det er mig en gåde, hvorfor de danske myndigheder tøver med at tage konsekvensen af det. Der er ingen mulighed for at vende tilbage til Syrien, og vi har set, hvilken forfatning de syriske flygtninge er i, og hvordan volden eskalerer. FN har jo for nylig udstedt den største appel nogensinde for at åbne verdens øjne for krigen i Syrien. Derfor er det forfærdeligt, at man ikke giver de afviste syrere opholdstilladelse og et fornuftigt livsgrundlag.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Justitsministeriet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mandatar Torben Wilken

Hvis Danmark skal behandle asylansøgere anstændigt og efter FN-konventionen og de grundprincipper, der her ligger til grund for at der skal gives asyl, så må fundamentet være klart og tydeligt beskrevet i en dansk lovgivning, som udlændingeloven slet ikke nogen side har kunne opfylde, og ikke som det længe har været praksis i Danmark, præget af en "politisk dagsorden" skabt på forestillinger og et Flygtningenævns fortolkning af sorteret oplysninger, givet af "tolke" der slet ikke tolker som det forudses. Tolkene er godkendt af Rigspolitiet uden faglig viden endsige sproglige evner. Kravet er at man kan lidt dansk og så det sprog man har hjemmefra. Da politiet ikke selv kan sproget, er denne kontrol ikke tilstedeværende. Uden disse håbløse forhold træffes der afgørelser om liv og død, forfølgelse og tortur for ansøgeren ved afslag og udsendelse. De økonomiske flygtninges tidsalder er for længst forbi. Jeg har i mit arbejde set, hvor stor indflydelse den politiske tone har. Overgreb, tilsidesættelse af almindelige rettigheder og direkte brug af usandheder og falske dokumenter er i dag i brug for en opfyldelse af Justitsminister Morten Bødskov (MF)(S)´s krav. Afviste asylansøger skal udrejse, enten frivilligt eller tvangsmæssigt uanset om retssikkerheden er opfyldt i den enkelte sag. Flygtningenævnet er ikke en domstol og der er ikke nogen automatisk ret til at nævnets afgørelse kan komme til en fair og retssikker behandling hvor Flygtningedommerens (formanden) afgørelse kan blive underkendt med konsekvenser for vedkommende. Systemet er ikke et retssamfund værdigt.

Vi mangler en oplysning om, hvorfor de 11 % fik afslag. Var der ikke krig nok i det område de kom fra?

Pia Qu, Ulrik Mundt Arvesen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

Jura er en ond ting, det burde afskaffes og erstattes med menneskelige regler på alle områder.

Mandatar Torben Wilken

Verden har gang på gang set, hvordan enevældige herskere sætter eget militær ind mod egen befolkning. Det skaber en ondsindet borgerkrig og civilbefolkningen må flygte fra uhyrlighederne over stok og sten. Regningen for at dette spil kan foregå, betales af skatteydere i de lande, som skal modtage disse flygtninge. Enhver må kunne se at dette er ren vanvid.

Hvis FN´s Flygtningekonvention, som grundlæggende er rigtig, skal overleve, må FN selv løse det opståede og tilbagevendende problem. Der må tænkes korrekt og virkningsfuldt. De enkelte landes selvbestemmelse skal ikke indbefatte brug at militærlignende midler mod civil-befolkningen. Den internationale orden må etableres i FN-regi. Klare generelle regler for magtudøvelse fra et medlemslands ledelse. Hvis et land eller et landområde udsættes for væbnet vold mod civilbefolkningen, så skal FN have en udrykningsstyrke klar, som hurtigt og kraftfuldt får standset at sådanne overgreb fortsætter. Blokere magthavernes militærs virksomhed og med et magt mandat til at stoppe al militærisk aktiviteter med hård hånd. Alle medlemslande af FN skal bibringe denne FN-styrke med personel og materiel. Bare truslen om sådanne aktioners tilstedeværelse, vil givet afholde/begrænse oprørere og korrupte magthavere fra at stille op til øretæver. Det er det eneste sprog disse kumpaner forstår. Veto-retten skal ikke gælde her og alle medlemslande, der ikke vil tilslutte sig denne beskyttelse af civilbefolkningen, skal isoleres fra verdenssamfundet. Ingen stormagt skal kunne misbruge FN. Et liv på jorden er ikke forbeholdt nogle få. Alle der er født på denne jordklode, skal have en traktatmæssig ret til at leve her i fred. Religions-stridigheder og "Hellig Krig" skal forbydes ved en FN-traktat der sikre reel religionsfrihed i alle medlemslande af FN. De som ikke vil efterleve disse rettigheder og forhold, skal stilles for en international domstol og straffes for deres overgreb.

Pirateri skal straffes med døden, ikke kun for udøveren, men også for bagmændene. Værdierne skal konfiskeres af FN og bringes tilbage til de rette ejere. Der skal startes en effektiv klapjagt på alle pirater over hele kloden.

Drastiske skrid nuvel, MEN nu må det være slut. Vi er helt til grin. De skrupelløse skaber overgrebene og vi andre står klar med kassen åben for at hjælpe de skadelidte. Vi er på en måde medskyldige. Vi lader det ske for næsen af os.

FN blev i 1948 skabt for at sikre freden på jorden og forhindre en tredie verdenskrig. Den har vi heldigvis til gode takket være truslen om en Atomkrig. Nu skal der ryddes op. Vi skal ikke tolererer flere massakre.
Det skal være en mærkbar fordel at være et aktivt medlem af FN og dermed af verdenssamfundet.