Læsetid: 4 min.

Biodiversiteten lider i Danmark

Intet land i Europa er så intenst opdyrket som Danmark, og det går hårdt ud over naturens biodiversitet, siger flere eksperter. Regeringen har nu sendt en redegørelse i høring
’Biodiversiteten i Danmark har det ad helvede til. En lang række arter, der var almindelige, dengang vi var børn – haren, agerhønen, lærken, viben – er på hastig retur,’ siger professor emeritus ved RUC og tidligere naturovervismand Peder Agger. Foto: Julian Stratenschulte

’Biodiversiteten i Danmark har det ad helvede til. En lang række arter, der var almindelige, dengang vi var børn – haren, agerhønen, lærken, viben – er på hastig retur,’ siger professor emeritus ved RUC og tidligere naturovervismand Peder Agger. Foto: Julian Stratenschulte

15. juli 2013

Efter at fungerende miljøminister Pia Olsen Dyhr (SF) netop har sendt en såkaldt landsplanredegørelse i høring, kommer biologer og grønne organisationer med et ubetinget krav: Landbruget skal fylde mindre; ellers lider naturen.

Når det handler om marker og stalde, er Danmark suveræn europamester. I alt 64 pct. af landets 43.000 kvadratkilometer er dækket af landbrug. Det er over seks gange så meget som alle byer, huse, haver og veje til sammen.

I landsplanredegørelsen kan man læse, at 6.500 af de 32.000 danske plante- og dyrearter er truet. Eksempelvis haren, der er gået fra en bestand på en halv million i 1960 til under 50.000 i dag.

»Biodiversiteten i Danmark har det ad helvede til,« siger professor emeritus ved RUC og tidligere naturovervismand Peder Agger.

»En lang række arter, der var almindelige, dengang vi var børn – haren, agerhønen, lærken, viben – er på hastig retur. De er ikke ud-døde, men man ser dem næsten aldrig, fordi der er så langt imellem dem.«

Indskrænk landbrugsarealet

Peder Agger understreger, at biodiversitet ikke kun handler om antallet af arter.

»Man kan sagtens puste antallet af arter op, f.eks. i en botanisk have, men det siger ikke noget om økosystemet. Det, der har værdi, interesse og biologisk mening, er antallet af arter, der naturligt hører hjemme på den pågældende lokalitet – det, vi kalder hjemmehørende danske arter. De er et udtryk for, hvor velfungerende og bæredygtigt økosystemet er. Her går det rigtig skidt.«

I 2010 tilsluttede Danmark sig FN’s målsætning om at stoppe tilbagegangen i biodiversitet inden 2020, og i regeringsgrundlaget er ambitionen, at »der skabes mere natur og etableres mere skov«. Men vi har travlt, hvis vi skal indfri de gode intentioner i tide, mener biologer og de grønne organisationer.

De 27.000 kvadratkilometer dansk landbrugsareal bærer ifølge en række eksperter langt den største del af skylden for biodiversitetens dårlige tilstand.

»Konsekvensen ved at have et stort, effektivt og intensivt landbrug er, at biodiversiteten lider voldsomt. Over halvdelen af Danmarks areal bliver pløjet og sprøjtet hvert år. Det slår den naturlige vegetation ihjel. Derfor bærer landbruget langt, langt hovedparten af skylden for, at biodiversiteten har det så dårligt,« siger Peder Agger.

Den intense dyrkning af landet har bl.a. betydet, at der findes langt færre enge, overdrev og moser end tidligere, ligesom manglen på sammenhængende skovarealer er et problem.

»Landbruget er den enkeltfaktor, der betyder mest for, hvordan naturen i Danmark har det, fordi det fylder så meget. Derfor mener vi, at det er ubetinget nødvendigt at indskrænke landbrugsarealet. Vi har lavet nogle kortøvelser over de arealer, man får mindst ud af at dyrke, og som naturen vil få mest ud af at få tilbage. Man er nødt til at kigge konkret på det,« siger direktør i Danmarks Naturfredningsforening Michael Leth Jess. Foreningen foreslår, at 4.000 kvadratkilometer land, der i dag er landbrug, tages ud af drift og gøres til overdrev eller skov. Det svarer til 6,5 pct. af den danske landbrugsjord.

Procentsatsen ikke afgørende

I sin landsplanredegørelse spiller regeringen bolden tilbage til den Natur- og Landrugskommission, der efter et års arbejde i april afleverede en rapport med 44 naturanbefalinger. Anbefalingerne skal ifølge landsplanredegørel-sen udgøre »grundlaget for fremtidens natur- og landbrugspolitik«, men selv om kommissionens mål var, at Danmark skal have mere natur, vil medlemmerne ikke anbefale en konkret reducering af landbrugsarealet: »Det er ikke procentsatsen, der er afgørende. Det vigtige er, om de resterende 36 procent bliver brugt til golfbaner eller til sammenhængende naturskov. Naturområder skal ikke være for små, og de skal helst hænge sammen, hvis det skal gavne biodiversiteten,« siger kommissionsmedlem og prodekan på Københavns Universitet Birgitte Sloth.

I stedet anbefaler kommissionen blandt andet, at regeringen opretter en naturfond, der med 300 millioner kroner årligt kan opkøbe og genoprette landområder.

’Big business’

Dansk landbrug er big business. De 42.000 landbrug giver 130.000 arbejdspladser og en årlig eksportindtægt på 100 mia. kroner, svarende til 20 pct. af den samlede danske vareeksport. Svin står for halvdelen. En af årsagerne til den store landbrugssektor er, at Danmarks næringsrige jord gør landet til et »smørhul for fødevareproduktion«, som viceformand i Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt formulerer det.

Han deler ikke analysen fra Danmarks Naturfredningsforening om, at landbrugsarealet bør reduceres.

»Jeg benægter ikke at biodiversiteten er i tilbagegang, men der er ikke nogen, der præcis kan sige, hvad årsagssammenhængen er. Man antager, at det er landbruget, men man kan jo se, at biodiversiteten er i tilbagegang over hele verden. Det er et letkøbt argument at sige, at det bare en landbrugets skyld,« siger Lars Hvidtfeldt. Han er heller ikke enig i, at det er nødvendigt at opgive landbrugsjord for at etablere ny, vild natur.

»Hvem skal betale for det? Vi er også optaget af sådan nogle ting, men at sige, at en bestemt procentdel af den generelle landbrugsjord bare skal tages ud, synes jeg er grebet ud af den blå luft. Hvis vi begynder at tage store arealer ud, kommer det til at gå ud over samfundets økonomi,« siger han og tilføjer, at landmændene allerede gør en stor indsats for at pleje naturen, eksempelvis ved at grave søer og plante læhegn.

Ekstremt meget støtte

Lars Hvidtfeldt og Peder Agger er enige om, at der kan gøres meget uden at indskrænke landbrugs-arealet. Begge peger på, at landmændene skal lave flere uberørte striber og pletter i markerne, som kan fungere som biologiske lommer, ligesom Verdensnaturfonden WWF og Landbrug & Fødevarer er enige om, at udsætning af græssende kvæg kan skabe overdrev og halvåbne landskaber, som den danske natur mangler. Sådanne tiltag kan både forbedre biodiversiteten og opretholde produktionen, men i sidste ende det handler om økonomi.

»Vi landmænd kan jo kun leve af det, vi sælger. Der er ikke nogen, der betaler os for at lave natur,« siger Lars Hvidtfeld.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Lone Christensen
  • Peter Simonsen Saxtorph
  • Niels-Holger Nielsen
  • Jakob Lilliendahl
  • Holger Madsen
  • Alan Strandbygaard
Ejvind Larsen, Lone Christensen, Peter Simonsen Saxtorph, Niels-Holger Nielsen, Jakob Lilliendahl, Holger Madsen og Alan Strandbygaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg går indimellem "ulovlige?" ture langs markskel, og det er som at gå i en "grøn ørken", der sker absolut intet. Bliver jeg ramt på kinden af et insekt bliver jeg helt glad...

...forleden kom jeg forbi en kornmark hvor der var valmuer, kamille og kornblomster mellem kornet - jeg tænker stadig på hvad, der mon er kikset for landmanden.

Lone Christensen, Carsten Munk, Torben Arendal, Katrine Visby, Morten Lind, Holger Madsen, Per Torbensen, peter fonnesbech, Tue Romanow og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Enhver kan kigge ud af tog eller bilvinduet og undre sig over det unaturlige i disse kæmpemarker, der står som "grønne ørkener" uden nogen form for afveksling i plantevæksten og fundere over den mangel på mangfoldighed, der helt sikkert er følgen.
Hvor rige bliver vi mon i længden af mindre mangfoldighed?? Færre muligheder?? Indsnævret levevis??

Lone Christensen, Carsten Munk, Torben Arendal, Katrine Visby, Morten Lind, Holger Madsen, Per Torbensen, morten Hansen, Marie Pedersen, Mette Hansen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Henrik Isager

Der kan peges en specifik sandsynlig hovedårsag til landbrugets negative indflydelse på biodiversiteten.
En rapport udgivet juni 2013 af det uafhængige britiske Institute of Science in Society opsummerer tre årtiers akkumuleret viden om virkningerne af Roundup på biodiversiteten. Solidt funderede resultater, der i vidt omfang har været syltet ind i kommercielt spin.
I jorden ødelægges vækstfremmende mikro- og makroorganismer (inklusive regnorme), og disse virkninger holder sig i årevis efter at brugen af Roundup er ophørt. Da Roundup er vandopløseligt, går det også hårdt ud over livet i de små vandløb (frøer og daphnier). - Hvis eller når Roundup når ned i pattedyrs tarm, påvirkes biodiversiteten i den på så mange livgivende normale bakterielle tarmflora i udtalt grad. Den normale flora erstattes af “fremmede” bakterier, der ofte producerer toksiner, der eksempelvis kan føre til kronisk botulisme hos svin. Hvad der sker hos mennesker er næppe udforsket tilstrækkeligt.
Herudover er brugen af Roundup associeret til mange former for kræft (non-Hodgkin lymfom, myelomatose, flere former for kræft hos børn, brystkræft) og til svære endokrine forstyrrelser, der blandt andet går på syntesen af kønshormoner.
Rapporten opregner flere andre katastrofale virkninger på økosystemer, og den slutter med at konkludere at et globalt totalforbud mod brugen af Roundup er en hastesag.
Set i lyset af denne rapport er en reduktion af landbrugsarealet i Danmark næppe nogen hovedsag, hvis biodiversitetens deroute skal stoppes. Totalforbuddet mod Roundup må have første prioritet. Politisk svært, men påtrængende nødvendigt, især i et så intenst opdyrket land som Danmark.

Christel Gruner-Olesen, Simone Bærentzen, Lone Christensen, Carsten Munk, Torben Arendal, Martin Karlsson Pedersen, Helge Rasmussen, Morten Lind, Holger Madsen, Per Torbensen, peter fonnesbech, Kim Houmøller, morten Hansen, Claus Jensen, Hanne Koplev, Marie Pedersen, Mette Hansen, Jens Falkesgaard og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Kurt Loftkjær

Peder Aggers baggrund

Det er tankevækkende at journalisten lægger vægt på, at Peder Agger er professor emeritus (siden 2010) og tidligere naturovervismand i det i 2002 af nedlagte Naturråd efter en eksistens på 4 år.

Hvorfor skal vi ikke vide, at Peder Agger er aktivt medlem i SF og medlem af Danmarks Naturfredningsforenings øverste politiske organ Forretningsudvalg, hvor han bl.a. har medvirket til at naturen kan ødelægges ved at acceptere en fredning, hvor Bagsværd Sø kan omdannes til et internationalt rostadion. Skov skal fældes, sø skal udgraves, vandplanter og siv bekæmpes. Det er jo ikke lige, hvad man forventer af Danmarks Naturfredningsforening.

Der er ingen grænser for, hvad tidligere såkaldte naturovervismand har medvirket til for friluftslivet. Han har også været med til at frede Kløvermarken. Det er formentlig glædet friluftslivets parter, ærgret tidligere overborgmester Ritt Bjerregaard, men fredningen rummer ikke nogen natur- eller kulturværdier.

Formand for Danmarks Naturfredningsforening i Gladsaxe
Kurt Loftkjær

Lone Christensen, Lars B. Jensen, Claus Jensen, Marie Pedersen, Mette Hansen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Jeg meldte mig ud af Danmarks Naturfredningsforening da de solgte Amager fælled til park, og Vestamager til bebyggelse - jeg mener det var for nogle hedestrækninger i Nordvestjylland. De skylder mig stadig tilbagebetaling af kontingent.

Torben Arendal, Torben Nielsen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Rudi Lind Nielsen

Tjener landmændene virkelig noget til landet ? Hvis man indregner diverse tilskud og andre statslige ydelser plus indregner de ødelæggelser den nuværende og fremtidige forurening af jord og vand og sikkert også de bankerotter af store landbrug og derved diverse banker der kommer i snarlig fremtid, ender regnskabet sikkert i et minus for alle i det her samfund. Måske ville det være mere smart for staten at indføre tvungen overgang til økologisk landbrug, lad os sige over en 25 årig periode. Det vil de kommende generationer sikkert være taknemmelige for.
Måske vil der endda komme et plus på kontoen i den sidste ende, og vi vil samtidig med stadig kunne nyde et syn af køer på markerne, og stadig have en forplantningsegnet bestand af dyr og ( mennesker).

Carsten Munk, Helge Rasmussen, Torben Nielsen, Morten Lind, Per Torbensen, Lars B. Jensen, morten Hansen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

Skal landbrugsarealet reduceres, må vi naturligvis se på hvor det gør mindst skade på økonomien.

Og naturligvis på hvor det gør mest gavn for naturen, ikke flere handlinger i blinde tak.

Alan Strandbygaard

Åh ja, økonomi er da helt klart vigtigere end at redde den natur vi er en del af, John Vedsegaard. Pyt da med at vi saver den gren over vi sidder på.

En gang i fremtiden, hvilket ikke er utopi, vil vi fortælle vore børn historier om den gang der var rigtig levende dyr og planter, mens vi ser ud på asfalten og metalpladerne der dækker omgivelserne.

Lone Christensen, Carsten Munk, Torben Arendal, Katrine Visby, Torben Nielsen, Holger Madsen, Mikkel Schou, Tue Romanow, morten Hansen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

’Big business’

"Dansk landbrug er big business. De 42.000 landbrug giver 130.000 arbejdspladser og en årlig eksportindtægt på 100 mia. kroner, svarende til 20 pct. af den samlede danske vareeksport. Svin står for halvdelen."
(Lars Hvidtfeldt, Landbrug & Fødevarer)

Det lyder sgu godt, så kan vi bruge EU tilskuddene til griseproduktionen til noget mere fornuftigt og landmændene kan betale sin gæld tilbage? Hva sir du bette Lars?
Ikke et ord!
Hvis man googler ser man, at landbruget er forgældet til op over den sidste kolort. Se for eksempel: Børsen: http://borsen.dk/nyheder/virksomheder/artikel/1/244453/gaelden_vokser_i_...

Danske landmænd benyttede 2011 til at stifte yderligere gæld. Landbrugets gæld steg i gennemsnit med 126.000 kroner, så hver landmand skylder 10,4 millioner kroner per bedrift i 2011.

Med hensyn til biodiversiteten er de fuldstændig skide ligeglade. Og med grund- og drikkevandet ligeså.

Christel Gruner-Olesen, Lone Christensen, Torben Arendal, Katrine Visby, Morten Lind, Holger Madsen, Per Torbensen, Mikkel Schou, Tue Romanow og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Mette Hansen

Jens overgaard bjerre: og hvor mange danskere besætter så de 130000 stillinger?!

Carsten Munk, Per Torbensen og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Neoliberalismen ser biodiversitet som en begrænsning for vækst og dermed profit.

Christel Gruner-Olesen, Lone Christensen, Carsten Munk, Torben Arendal, Holger Madsen, Per Torbensen, Tue Romanow og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling af at oprette en naturfond, som staten som udgangspunkt poster 300 mio. kr. i årligt, og som fonde som Velux-fonden og Villum-fonden og vist nok også Aage V. Jensens vil lægge ligeså mange penge i, en rigtig god og lovende idé. Fonden skal blandt andet opkøbe landbrugsjord, der tages ud af drift og laves om til "natur". Typisk på magre eller våde jorder, overdrev og nær strandeng osv. Men de kan også indgå i jordfordelingsprojekter, hvor jorder byttes og omfordeles. Men jeg forstår ikke, hvorfor procentdelen af jord under plov i Danmark ikke må blive mindre. Der har kommissionen nok været for medgivende overfor landbrugssektoren.
http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=38142

Lone Christensen, Morten Lind, Per Torbensen, morten Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Holger Madsen

Lars Hvidtfeld
- Jeg nægter ikke at biodiversiteten er i tilbagegang, men der er ikke nogen, der præcis kan sige, hvad årsagssammenhængen er.

Det passer ikke, Lars Hvidtfeld, det har vi her på Svanholm sagt mange gange. Siden vi for 35 år siden holdt op med at sprøjte gift på vore marker og plante læhegn, er agerhønen, haren og alle de andre, som I har sprøjtet og intensiveret væk, langsomt vendt tilbage.
Dansk landbrug har sejret af helvede til.!

Glæder mig hver morgen og aften over at se de graciøse rådyr med deres lam komme og spise af vore jordbærplanter ( det skal de have lov til ), og høre morgen-fuglekoncerten, med alle de mange forskellige stemmer, der er vendt tilbage.

Christel Gruner-Olesen, Lone Christensen, Carsten Munk, Morten Lind, Per Torbensen, Mikkel Schou, Niels Mosbak, morten Hansen, Flemming Scheel Andersen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Hanne Koplev

(citat): "Dansk landbrug er big business. De 42.000 landbrug giver 130.000 arbejdspladser og en årlig eksportindtægt på 100 mia. kroner, svarende til 20 pct. af den samlede danske vareeksport. Svin står for halvdelen." (citat slut)
Vores svineproduktion står også for en kolossal forurening med kobber, idet svinene får kobber i deres foder i stedet for antibiotika for at undgå at dyrene får diarre.
Svin kan unikt af alle dyrearter tåle rigtig meget kobber i foderet uden at det ophobes i dyrene eller de bliver syge eller dør af kobberforgiftning.

Men hvad så med os mennesker?
Når man spørger Sundhedsministeren, så kan det konstateres, at den danske befolkning ikke overvåges for kronisk kobberforgiftning.
http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/suu/spm/437/svar/1038183/1228083.pdf
I dette svar fra sundhedsministeren på spørgsmål om kobbers negative sundhedseffekt i miljøet samt risiko for antibiotikaresistens : http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/SUU/spm/612/svar/1056592/1253060/i...
Kan man konstatere, at Sundhedsstyrelsen anbefaler en alm. urinprøve eller blodprøve, men enhver dyrlæge eller biolog ved, at en kronisk kobberforgiftning IKKE kan diagnosticeres på denne måde.
Endvidere svarer de ansvarlige myndigheder slet ikke på spørgsmålet om kronisk kobberforgiftning, men skriver om akut kobberforgiftning og Wilsons Sygdom, hvilket kan give mistanke om, at ansvarlige myndigheder end ikke kender til sygdommen ”kronisk kobberforgiftning”.
Det er selvfølgelig nemt at mene, at kronisk kobberforgiftning ikke er et problem i befolkningen, dersom man ikke tester for dette eller har kendskab til relevante testmetoder derfor.
Kronisk kobberforgiftning kan være en årsag eller medvirkende årsag til sygdomme / symptomer som f.eks.
Alzheimers demens, Parkinsons Sygdom, Depression, Psykose, ADHD, Autisme, Immunologiske lidelser, Lidelser med symptomer, der er synonyme med de symptomer, der defineres under de Funktionelle Lidelser.

Lone Christensen, Helge Rasmussen, Morten Lind, morten Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Man kan sige meget om Danmarks Naturfredningsforening (for bred, for svag, for neutral, for politisk korrekt, for dum i konkrete sager, man selv er engageret i, osv.) men samlet set er den ikke så tosset, og jeg fornemmer, den har fået mere "kant" de senere år, tør mere, også at gå imod konventionelt landbrug og deres giftsprøjter, ligesom f. eks. modstanden mod Østerild-placeringen af vindmølletestcentret var markant. Foreningen har haft optur i antal medlemmer (ca. 130.000 i dag), og de vinder masser af klagesager og kan som eneste NGO stille fredningsforslag. Dertil masser af aktiviteter for alle i alle egne af landet.
http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=37460

Ja, selv køerne er næsten forsvundet fra den danske biodiversitet. I alt fald på markerne. Lukket inde i stalde året rundt.

Lone Christensen, Torben Nielsen, Holger Madsen, Per Torbensen, Niels Mosbak, Jesper Wendt og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Samfundsmæssig drift af vore landbrugsbedrifter er en forudsætning for et avanceret (hvad er det?) samfund, men det kapitalistiske landbrug har fanden skabt, og dermed skabte han den blinde industrialismes håbløse diskurs. Fra 'den oprindelige akkumulation' (se Marx, som man ofte bør gøre, mere boglærte folk end mig, kan henvise til de rigtige skriftesteder i kapitalen) og til vore dage går der en lige linje af hensynsløs udbytning af naturen og medmennesket. Det er uhørt, hvad man er parat til at holde liv i, for at gavne den ene procent. Vi befinder os i en epoke, hvor det ikke blot er muligt at afskaffe kapitalismen, men hvor det tillige er nødvendigt for civilisationens overlevelse. På dette skal vi kendes: Vores vilje og vores evne til at afskaffe kapitalismen, det mest absurde resultat af samspillet mellem re- og evolution. Venner, fremtiden er lys! Aldrig har så mange mennesker fattet, at kapitalismen er personlig fornedrelse og økologisk selvmord. Lad os skride til handling. Fremtiden vil kun fordømme vores tøven.

Torben Arendal, morten Hansen, Jesper Wendt, Lasse Damgaard og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
morten Hansen

Utroligt at samfundet ikke stiller krav til landbruget om bedre miljø, dyrevelfærd, arbejdsforhold osv. eftersom de bliver støttet økonomisk i hoved og r..
Svineindustrien lægger også beslag på enorme landarealer i Sydamerika til soyamarker med monokulturer. Ligesom den overtager kæmpe landområder i Østeuropa, hvor vandet og jorden ødelægges og smålandbrugene smadres.
Alt i den hellige konkurrences navn. Mere kvalitet mindre kvantitet tak.

Lone Christensen, Carsten Munk, Benjamin Bach, Morten Lind, Holger Madsen, Per Torbensen, Jesper Wendt og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Landbruget er en skandale. Evindeligt henviser det til bundlinjen, som er i gang med at rasere planetens landbrugspotentiale. Erhvervets egen bundlinje snakker vi ikke højt om, thi den åbenbarer sig som samfundsbetalt profit i det agroindustrielle kompleks. Det industrielle landbrug er uden sammenligning den værste trussel mod vores civilisation. Afskaf det.

Lone Christensen, Carsten Munk, Torben Arendal, Helge Rasmussen, Per Torbensen, Holger Madsen, morten Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Holger Madsen

Ingen Klassekamp uden Naturkamp.!

Peder Agger i 70'erne.

Per Torbensen, lars abildgaard og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Holger

Ja, det var den gang. Fra før ngo'er blev et skældsord, som dækker over såkaldt folkelige interessers ublufærdige omgang med monopolkapitalisternes profitproblemer i en verden, som kræver konkret omgang med naturen hinsides den ene procents interesser. Se på det hele: Forbrug af enorme mængder fossile brændsler, GMO-mareridt, nedlæggelse af meningsfyldt arbejde, som kræver en kærlig hånd og dyb indsigt, til fordel for naturdræbende, dødbringende overindustrialisering.
Den naturlige og gratis bestøvning er i fare, grundvandet er i fare, biodiversitetnt er i fare, fagforeningerne er i fare, klimaet er i fare, ernæringen er i fare og selveste den etiske rationalitet er i fare. Det kapitalistiske landbrug er simpelthen så natur- og menneskefjendsk, at det kun holdes i live på grund af Det Agroindustrielle Kompleks (DAK, for eftertiden). Spam (JAKA-Bov) er peanuts i forhold til hvad, der er på spil, hvis vi fortsat tillader natur- og menneskefjendsk, monopolkapitalistisk landbrug. Arbejdskraftforbruget inden for landbruget skal ti- eller femtendobles for at redde naturen, skabe meningsfulde arbejdspladser og få vort samfund til at hænge sammen. Landbruget er på mange måder det sted, hvor kampen mod kapitalismen og al dens uvæsen udkrystalliserer sig, og peger frem mod et mere balanceret menneskeligt naturligt samfund.
Kære Holger, som (socialistisk) landmand må du kunne fortælle os adskilleligt om de perspektiver og gevinster, der ligger gemt i et opgør med det monokulturelle og profitdrevne landbrug, som har gjort naturoplevelsen til noget, som ser pænt, men temmelig ensformigt ud, når man lister rundt på de sommerlige veje i en lejet bil, men som også er mennesketomt, og om vinteren goldt og grimt. Alle de arbejdsløse og alle de, der er beskæftiget med fremstilling af ligegyldige produkter, ville sikkert gerne bytte for en meningsfuld, arbejdsom og kollektiv tilværelse a la Svanholm. Landet kunne genvinde sin kulturelle og berettigede betydning for vores udsultede kultur. Tænk på hvordan man intenst diskuterede forholdet mellem land og by i 20'erne og 30'erne, og hvordan denne diskussion siden er død, som alt andet under det industrielle landbrugs brutale fod. Come on!

Lone Christensen, Carsten Munk, Holger Madsen, Per Torbensen, Claus Jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Og så alt det dejlige økologiske mad, frisk fra jord.

Lone Christensen, Carsten Munk, Torben Arendal og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Holger Madsen

Kære Niels-Holger

Come on, du og konen, og jeg skal fortælle jer hele historien.!
Så kan du jo genfortælle den her på inf.dk.

Niels-Holger Nielsen

Man kan ikke afskaffe det industrielle landbrug uden at afskaffe kapitalismen, spørg Holger. Men man kan anerkende, at landbruget har en første prioritet for civilisationens og naturens overlevelse, og for skabelsen af en meningsfuld socialisme.

Holger Madsen

Ja, og hvis du spørger mig, Niels-Holger, så kræver det mod, vilje og klassekamp.!

Lone Christensen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Hans Andersen

Hvordan kan man lave en artikel med så faktuelle fejl uden nogen protesterer ? Der er så mange fejl, jeg orker ikke at liste dem, men se f.eks. her "Eksempelvis haren, der er gået fra en bestand på en halv million i 1960 til under 50.000 i dag." Jeg kender ikke harebestandens størrelse, men man kan checke jagtudbyttet, det ligger 50-60.000 stk. pr. år og så er bestanden større, meget større. Sådan er det hele vejen, der er ikke op listet nogen ændringer med fremgang i dyrearter på trods af det har stor betydning, at rovfugle har været fredet og er i stor fremgang. Ligeledes er det således, at landbrugets andel af det samlede areal er faldet med en trediedel siden 2.vk. og skovarealet er stigende. Den ambition at skovarealet skulle fordobles er for længst nået, man måtte ændre kriterierne for hvornår skov er skov for ikke at stoppe for yderligere skov. Debatten er simpelthen fuld af løgn og fortielser.
Og dig der lister rundt i hegnene, du må gerne komme og fjerne de 2 ølflasker, du efterlod sidst du var hos mig.

Holger Madsen

@Michael

Ja, og fiskeørnen får vi nu nogengange besøg af i vores mosesøer.

Per Torbensen, Niels-Holger Nielsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Hans Andersen - det er rigtigt, man skal holde tungen lige i munden, for der er forbedringer og forværringer, og ingen grund til at råbe "ulven kommer", hvis det ikke lige var fordi, den faktisk kommer. Der er vitterlig nedgang i diversiteten, men også enkelte solstrålehistorier. Det intensiv drevne, konventionelle landbrug lader ikke mange arter overleve, og at det dyrkede areal var større engang, siger ikke noget om diversiteten, og at skovene breder sig er super godt, men også skovene drives i høj grad monokulturelt. Så der er al mulig grund til at kæmpe for de tanker, artiklen lægger vægt på.

Lone Christensen, Carsten Munk, Holger Madsen, Per Torbensen, morten Hansen, Flemming Scheel Andersen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Fyrre havørne gør ingen socialistisk sommer, selvom det hjælper;-) Er der noget så flot og fascinerende som en rovfugl, der hænger i luften og kigger sit bytte ud? Det er der nok, men det er glædeligt, at der igen er plads til denne top i fødekæden. Der skal også være plads til harer, agerhøner, grævlinger, bier, og alle de fisk, som true af det industrielle landbrug og den øvrige kapitalistiske industris forurening. 'Vores' 'naturlige' verden skal ikke være en zoologisk have for viderekommende, men en organisk sammenhængende størrelse, som bevarer og fremmer den livsnødvendige biodiversitet, som er nødvendig for naturens (nåh ja, og menneskets) overlevelse og æstetikkens meningsfuldhed. Gud er død, og alt andet end livets nøgne og brutale fortsættelse afhænger af os. Hvis vi ikke vil tabe til insekterne og bakterierne må vi afskaffe kapitalismen. Ikke at der er noget i vejen med hverken insekter eller bakterier, men det ville være et (midlertidigt) tilbageskridt om de skulle være kronen på værket.

Lone Christensen, Holger Madsen, Per Torbensen, morten Hansen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Michael Kongstad Nielsen
15. juli, 2013 - 22:07

Eklekticisme har alle dage været en skødesynd, som for en stund gør destruktionen acceptabel for de principielt, og ud over enhver grænse og rimelighed, langmodige. Der er simpelthen ikke nogen god grund, hinsides profitten, til industrielt landbrug. Zoologiske haver har vi nok af.

Hans Andersen

Hvis Gud er død, hvad skal vi så med økologisk landbrug ? Nå - erstatte den ene religion med den anden selvfølgelig. Økologisk landbrug udspringer fra Rudolf Steiner, der i 20-30´ernen påstod at landbruget var på gal kurs og skulle satse på kosmisk energi, nedgravede dyreknogler og sprøjtning med ekstrem giftig Bordeauxvæske.
Det er jeres ideologiske grundlag for jeres økologiske landbrug, velbekomme.

Niels-Holger Nielsen

Som Benny Andersen skriver om fuglene: Når de er mange nok, flyver de i flok. Det gælder dog ikke rovfuglene,-) Ud over krager, råger og andre mindre 'majestætiske' rovfugle. Det lader sig dog vente på, at proletarerne kæmper i flok, selvom de for længst er mange nok.

Niels-Holger Nielsen

Hans Andersen

Rudolf Steiner var en gudsbenådet mystiker, som har overlevet på et betrængt marked indtil i dag. Måske fordi der var en slags ånd og erfaring i hans metafysik. Æret være ham, men hvori ser du ligheden mellem en steinersk mysticisme og en rationel socialistisk kritik af det grasserende kapitalistiske landbrug? Bliv endelig mere konkret, så vi kan få en tilbundsgående diskussion af det agroindustrielle kompleks' irrationalitet, når bortses fra profitten til den ene procent. Det er altid 'Landbruget', der drukner enhver nuanceret diskussion i profittens og bundlinjens iskolde vover.

Carsten Munk, morten Hansen, Helge Rasmussen, Holger Madsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Holger Madsen

Hans Andersen
- Økologisk landbrug udspringer fra Rudolf Steiner.

Pjat.! Økologisk landbrug er blot det landbrug vi i årtusinde har haft, modsat det kemiske landbrug vi har i dag.
Udtrykket økologisk landbrug, burde ikke eksistere. Vi burde i stedet for kalde vores landbrug i dag for kemisk landbrug.!

Lone Christensen, Carsten Munk, morten Hansen, Helge Rasmussen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Hans Andersen

Det er ikke nogen nyhed at socialisme søger at udrydde kulakkerne. Det er derfor, der er sult og hungerkatastrofer i socialistiske lande lige fra USSR og Røde Kina til Mordkorea. De socialistiske kolkhozer var måske både dyrevenlige, miljøvenlige og gav høj biodiversitet ? Så Mordkorea er nu det sidste refugium for verdens dyr og planter ?

Hans Andersen

Ved du hvad Holger, du skulle tage og læse lidt historie, det ville gøre din verden anderledes, meget anderledes. Jeg kan godt se facts har det hårdt her i Information, når udgangspunktet for artiklen er så fuld af løgn. I kommer ikke langt uden for den verden i opretholder her med den "viden" i bringer til torvs.

Michael Kongstad Nielsen

Hans Andersen - nej, økologisk landbrug stammer fra det landbrug, der gik lige forud for opfindelsen af bekæmpelsesmidler, kunstgødning og nu også genmanipulation.

Lone Christensen, Carsten Munk, morten Hansen, Helge Rasmussen, Morten Lind, Per Torbensen, Niels-Holger Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Nej, det næste er, at flere dyrker økologisk.

Lone Christensen, Carsten Munk, morten Hansen, Per Torbensen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Hans Andersen:

Jeg synes også facts har det hårdt for tiden, o siden du har dem ved fingerspidserne, hvorfor så ikke tage løgnene i artiklen punkt for punkt og med kildehenvisning give os de rette tal og facts. Det ville være en god begyndelse - og så kunne du samtidig rette op på, at du kom lidt galt afsted med Rudolf Steiner som det økologiske landbrugs ideologiske fader.

Lone Christensen, morten Hansen, Helge Rasmussen og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Hans Andersen

Det kan Googles som ingenting, prøv. Jeg skal desværre tidligt op imorgen for forgifte grundvandet, ødelægge økosystemerne og udrydde et par dyrearter. Godnat.

Holger Madsen

Hans Andersen:

Dansk landbrug har været en stor déroute de sidste halvtreds år. Fra et hav af liv og foretagsomhed, til et koldt og kynisk management.!

Carsten Munk, morten Hansen, Per Torbensen, Niels-Holger Nielsen, Jens Christensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

@Hans Andersen: Din protest over artiklens "mange fejl" synes selv at bygge på temmelig fejlagtige påstande!

Jagtudbyttet af harer er på 50-60.000 stk. pr. år - "og så er bestanden større, meget større" - påstår du. Hvor har du mon det fra? Haren er jo et dyr, som avler flere kuld om året og udvokser hurtigt, så det årlige jagtudbytte kan sagtens være større end populationens størrelse. (Til forskel fra langsomt voksende arter, der kun får 1-2 unger om året - bl.a. de store rovfugle).

For harens vedkommende lå bestandsstørrelsen o. 1960 på 400-500.000 stk. - og jagtudbyttet var af samme størrelsesorden. Om end der ikke foreligger præcise undersøgelser, er det dog næppe helt hen i vejret, at vi nu med et årligt jagtudbytte på 50-60.000 stk. har en bestand af samme størrelsesorden.

http://pattedyrforening.dk/pattedyr_hare.htm#Forekomst

Hvordan du når frem til, at landbrugsarealet - som pt. udgør 64% af Danmarks samlede areal - skulle være faldet med 1/3 siden 2. vk. skylder du at dokumentere? Hvis det passer, skulle det jo have udgjort næsten 100% af Danmarks areal dengang..

Nu ved de ældre af os jo udmærket, at der dengang var langt flere vedvarende overdrev og græsgange med kvæg, samt heder og klitter hvor får græssede ekstensivt, så trods et større landbrugsareal var biodiversiteten af mange grunde højere end i dag, hvor mange husdyr aldrig kommer ud, hvor de monokulturelle landskabers mikroliv er udraderet, og hvor også en række arter længere oppe i fødekæden savner livsbetingelser, bl.a. storken.

Det er naturligvis glædeligt, at de store rovfugle er vendt tilbage, nu hvor en række af de langsomt nedbrydelige giftstoffer er blevet udfaset - ligesom jagt på disse fugle ikke længere anses for passende.

Der gives lyspunkter, men at skovarealet vokser er ikke positivt i sig selv, idet tilvæksten især beror på, at landmændene går fra foderstofdyrkning (som nu importeres fra Sydamerika) til intensiv juletræs- og pyntegrøntdyrkning inkl. sprøjtning og kunstgødning, der efterlader de berørte og omkringliggende arealer som afsvedne monokulturer - altsammen for Frelserens - eller måske snarere for pengenes - skyld.

Bevares, landmændene producerer, hvad forbrugerne efterspørger og politikerne tillader, så formentlig ligger den eneste mulighed for ændringer til det bedre i, at den enkelte forbruger ophører med at købe det bras, som produceres.

Der er dog nok desværre lang vej igen, før den jævne danske forbruger for alvor bliver klar over, hvor stort et medansvar han/hun har via sit eget indkøb.

Jens Høybye, Lone Christensen, morten Hansen, Flemming Scheel Andersen, Claus Jensen, Per Torbensen, Jens Christensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Sider