Nyhed
Læsetid: 4 min.

Biodiversiteten lider i Danmark

Intet land i Europa er så intenst opdyrket som Danmark, og det går hårdt ud over naturens biodiversitet, siger flere eksperter. Regeringen har nu sendt en redegørelse i høring
’Biodiversiteten i Danmark har det ad helvede til. En lang række arter, der var almindelige, dengang vi var børn – haren, agerhønen, lærken, viben – er på hastig retur,’ siger professor emeritus ved RUC og tidligere naturovervismand Peder Agger. Foto: Julian Stratenschulte

’Biodiversiteten i Danmark har det ad helvede til. En lang række arter, der var almindelige, dengang vi var børn – haren, agerhønen, lærken, viben – er på hastig retur,’ siger professor emeritus ved RUC og tidligere naturovervismand Peder Agger. Foto: Julian Stratenschulte

Indland
15. juli 2013

Efter at fungerende miljøminister Pia Olsen Dyhr (SF) netop har sendt en såkaldt landsplanredegørelse i høring, kommer biologer og grønne organisationer med et ubetinget krav: Landbruget skal fylde mindre; ellers lider naturen.

Når det handler om marker og stalde, er Danmark suveræn europamester. I alt 64 pct. af landets 43.000 kvadratkilometer er dækket af landbrug. Det er over seks gange så meget som alle byer, huse, haver og veje til sammen.

I landsplanredegørelsen kan man læse, at 6.500 af de 32.000 danske plante- og dyrearter er truet. Eksempelvis haren, der er gået fra en bestand på en halv million i 1960 til under 50.000 i dag.

»Biodiversiteten i Danmark har det ad helvede til,« siger professor emeritus ved RUC og tidligere naturovervismand Peder Agger.

»En lang række arter, der var almindelige, dengang vi var børn – haren, agerhønen, lærken, viben – er på hastig retur. De er ikke ud-døde, men man ser dem næsten aldrig, fordi der er så langt imellem dem.«

Indskrænk landbrugsarealet

Peder Agger understreger, at biodiversitet ikke kun handler om antallet af arter.

»Man kan sagtens puste antallet af arter op, f.eks. i en botanisk have, men det siger ikke noget om økosystemet. Det, der har værdi, interesse og biologisk mening, er antallet af arter, der naturligt hører hjemme på den pågældende lokalitet – det, vi kalder hjemmehørende danske arter. De er et udtryk for, hvor velfungerende og bæredygtigt økosystemet er. Her går det rigtig skidt.«

I 2010 tilsluttede Danmark sig FN’s målsætning om at stoppe tilbagegangen i biodiversitet inden 2020, og i regeringsgrundlaget er ambitionen, at »der skabes mere natur og etableres mere skov«. Men vi har travlt, hvis vi skal indfri de gode intentioner i tide, mener biologer og de grønne organisationer.

De 27.000 kvadratkilometer dansk landbrugsareal bærer ifølge en række eksperter langt den største del af skylden for biodiversitetens dårlige tilstand.

»Konsekvensen ved at have et stort, effektivt og intensivt landbrug er, at biodiversiteten lider voldsomt. Over halvdelen af Danmarks areal bliver pløjet og sprøjtet hvert år. Det slår den naturlige vegetation ihjel. Derfor bærer landbruget langt, langt hovedparten af skylden for, at biodiversiteten har det så dårligt,« siger Peder Agger.

Den intense dyrkning af landet har bl.a. betydet, at der findes langt færre enge, overdrev og moser end tidligere, ligesom manglen på sammenhængende skovarealer er et problem.

»Landbruget er den enkeltfaktor, der betyder mest for, hvordan naturen i Danmark har det, fordi det fylder så meget. Derfor mener vi, at det er ubetinget nødvendigt at indskrænke landbrugsarealet. Vi har lavet nogle kortøvelser over de arealer, man får mindst ud af at dyrke, og som naturen vil få mest ud af at få tilbage. Man er nødt til at kigge konkret på det,« siger direktør i Danmarks Naturfredningsforening Michael Leth Jess. Foreningen foreslår, at 4.000 kvadratkilometer land, der i dag er landbrug, tages ud af drift og gøres til overdrev eller skov. Det svarer til 6,5 pct. af den danske landbrugsjord.

Procentsatsen ikke afgørende

I sin landsplanredegørelse spiller regeringen bolden tilbage til den Natur- og Landrugskommission, der efter et års arbejde i april afleverede en rapport med 44 naturanbefalinger. Anbefalingerne skal ifølge landsplanredegørel-sen udgøre »grundlaget for fremtidens natur- og landbrugspolitik«, men selv om kommissionens mål var, at Danmark skal have mere natur, vil medlemmerne ikke anbefale en konkret reducering af landbrugsarealet: »Det er ikke procentsatsen, der er afgørende. Det vigtige er, om de resterende 36 procent bliver brugt til golfbaner eller til sammenhængende naturskov. Naturområder skal ikke være for små, og de skal helst hænge sammen, hvis det skal gavne biodiversiteten,« siger kommissionsmedlem og prodekan på Københavns Universitet Birgitte Sloth.

I stedet anbefaler kommissionen blandt andet, at regeringen opretter en naturfond, der med 300 millioner kroner årligt kan opkøbe og genoprette landområder.

’Big business’

Dansk landbrug er big business. De 42.000 landbrug giver 130.000 arbejdspladser og en årlig eksportindtægt på 100 mia. kroner, svarende til 20 pct. af den samlede danske vareeksport. Svin står for halvdelen. En af årsagerne til den store landbrugssektor er, at Danmarks næringsrige jord gør landet til et »smørhul for fødevareproduktion«, som viceformand i Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt formulerer det.

Han deler ikke analysen fra Danmarks Naturfredningsforening om, at landbrugsarealet bør reduceres.

»Jeg benægter ikke at biodiversiteten er i tilbagegang, men der er ikke nogen, der præcis kan sige, hvad årsagssammenhængen er. Man antager, at det er landbruget, men man kan jo se, at biodiversiteten er i tilbagegang over hele verden. Det er et letkøbt argument at sige, at det bare en landbrugets skyld,« siger Lars Hvidtfeldt. Han er heller ikke enig i, at det er nødvendigt at opgive landbrugsjord for at etablere ny, vild natur.

»Hvem skal betale for det? Vi er også optaget af sådan nogle ting, men at sige, at en bestemt procentdel af den generelle landbrugsjord bare skal tages ud, synes jeg er grebet ud af den blå luft. Hvis vi begynder at tage store arealer ud, kommer det til at gå ud over samfundets økonomi,« siger han og tilføjer, at landmændene allerede gør en stor indsats for at pleje naturen, eksempelvis ved at grave søer og plante læhegn.

Ekstremt meget støtte

Lars Hvidtfeldt og Peder Agger er enige om, at der kan gøres meget uden at indskrænke landbrugs-arealet. Begge peger på, at landmændene skal lave flere uberørte striber og pletter i markerne, som kan fungere som biologiske lommer, ligesom Verdensnaturfonden WWF og Landbrug & Fødevarer er enige om, at udsætning af græssende kvæg kan skabe overdrev og halvåbne landskaber, som den danske natur mangler. Sådanne tiltag kan både forbedre biodiversiteten og opretholde produktionen, men i sidste ende det handler om økonomi.

»Vi landmænd kan jo kun leve af det, vi sælger. Der er ikke nogen, der betaler os for at lave natur,« siger Lars Hvidtfeld.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Søren Tolsgaard

Den politiske forbruger er, om ikke just død, så dog en overdreven hypet art, som aldrig, af gode grunde, vil forårsage nogen egentlig revolution i vores forvredne forhold til vores egne eksistensbetingelser.

Ellers synes jeg vældig godt om dit faktuelt skarpe indlæg. Lad os håbe, at Hans Andersen har overskud til et godt svar, når han i morgen kommer træt hjem fra marken, hvor han har iagttaget, at monokulturerne gror og gror, som den slags har for vane på denne årstid.

Flemming Scheel Andersen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Hans Andersen, nu har jeg googlet ingenting, og det gav det forventede resultat, nemlig ingenting;-)

Niels-Holger Nielsen

»Vi landmænd kan jo kun leve af det, vi sælger. Der er ikke nogen, der betaler os for at lave natur,« siger Lars Hvidtfeld.

Nej, men i årtier, og fortsat, har I fået centraliserede planøkonomiske midler for at ødelægge naturen og omskabe den til profit for de sædvanlige.

Det lader sig ikke gøre, at få en rationel diskussion med de sørgelige rester af dansk landbrug, før det lader denne underlige blanding af forudrettethed og absolut ejendomsret til vores fælles fædrendejord, bag sig. Man burde ikke kunne eje vores fælles og grundlæggende eksistensbetingelser, men kun have lov til at udnytte dem i overensstemmelse med fællesskabets demokratisk fastlagte retningslinjer for bæredygtig produktion. Alle 44.000 kvadratkilometer burde være en stor fælled. Så var der en mulighed for at afskaffe redeskideriet.

Carsten Munk, morten Hansen, Flemming Scheel Andersen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Per Torbensen

Var på læsø i maj og hørte for første gang en symfoni af lærke sang,barndommens erindringer væltede frem,besøg og ophold på onkels bondegård før industrilandbruget satte en brat stopper for denne sang.
Industrilandbrugets marker er døde,hverken regnorm eller insekter kan føde en lærke.

Lone Christensen, Carsten Munk, morten Hansen, Ole Olsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Nils-Holger Nielsen

Respekt for din visdom udi den dialektiske materialisme, idet du synes at have et videre udsyn end så mange andre -ister. Selv må jeg nok bekende mig til et livssyn, som i højere grad flugter med den ovennævnte grundlægger af antroposofien, omend jeg øser holistisk inspiration fra mange forskellige kilder i en tid, som fordrer tankemæssige kvantespring. Min erfaring er, at man kan nå langt - både socialt og bevidsthedsmæssigt- ved at justere sit forbrug, hvilket diverse "socialistiske" frontfigurer, såvel som mange "religiøse", ikke synes at have forstået.

Dansen om guldkalven foregår i mange forskellige kredse. Mest åbenlyst i de ledende liberalistisk-kapitalistiske kredse, som er i færd med at tilintetgøre klodens biologiske grundlag for kortsigtet vindings skyld. Og som menneskeheden endnu lader sig bedrage af.

Claus Jensen

Niels-Holger Nielsen skriver: "Hans Andersen, nu har jeg googlet ingenting, og det gav det forventede resultat, nemlig ingenting;-)"

Haha, jeg måtte så selv tage et lynkursus i hareoptællingens mysterier, da jeg intuitivt havde den samme indvending som Søren Tolsgaard.

Man er ikke overmåde flink til at skelne mellem den anslåede bestand og årligt jagtudbytte, og noget kunne tyde på, at tallene i artiklen er jagtudbyttet, ikke den anslåede bestand. En sådan nedgang kan skyldes mange faktorer, måske er der i virkeligheden flere harer, men færre jægere - en forklaring der ikke synes for langt ude for "Bæredygtigt Landbrug", som på allervidenskabeligste vis har adspurgt deres medlemmer, der mente at vide, at de så flere harer end nogensinde på deres marker, men at kragerne tog dem alle sammen.

Jeg har dog ikke været i stand til at verificere, at Rudolf Steiners ideologiske efterkommere udi det økologiske (biodynamiske for at være præcis, men ok) skulle sværge ved nedgravede dyreknogler og giftig Bordeauxvæske.

http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder/haren-er-ikke-ved-at-uddoe.aspx

Holger Madsen

Niels-Holger.

A terra a quim trabaja, - jorden til dem der dyrker den.!

Under denne parole, som også er Svanholms målsætning, besatte landarbejderne efter "Nellikerevolutionen" i Portugal 1974, hovedparten af de store godser i Portugal, og sluttede sig sammen i ca. 550 produktionskollektiver.

De førte også en kamp mod det kemiske landbrug.!

Niels-Holger Nielsen

'Dansk landbrug er big business. De 42.000 landbrug giver 130.000 arbejdspladser og en årlig eksportindtægt på 100 mia. kroner, svarende til 20 pct. af den samlede danske vareeksport.'

Ja, ja, men det er jo forvrøvlet omgang med virkeligheden. Den virkelige virkelighed. Omkring slutningen af VK2, gav landbruget ikke kun 130.000 arbejdspladser, men forsørgelsesgrundlag for tre gange så mange FAMILIER, og de var en del mere talrige end dagens. Det er klart, at denne sammenligning ikke siger noget om de faktiske forhold i jernindustrien, men det gør den slags løsreven statistik sjældent. Må vi bede om en relevant kontekst? Hermed mener jeg naturligvis: Hvad står der på minussiden af regnskabet (de 'udenoms'økonomiske forhold har jeg kommenteret ovenfor). Hvorfor får vi intet at vide om prisen på, og omkostningerne for vores økonomi som sådan? Af gode grunde. Hvor figurerer naturgas som afgørende komponent i fremstillingen af kvælstofgødning i regnskabet. Hvor får vi noget at vide om, at anvendelse af naturgas er mindre miljøvenlig end CO2-ekvivalenterne umiddelbart lader ane, bla. fordi kvælstof (NOX, gødning) er en af de mest aggressive drivhusgasser vi kender, og dertil en af de mest sejlivede, hvad angår langvarig påvirkning af drivhuseffekten. Men også fordi en del af naturgassen undslipper til atmosfæren i form af metan, som også er en langt mere aggressiv drivhusgas end CO2, omend ikke så langtlevende i atmosfæren? Hvor hører vi om den regnskov, som fældes for at levere sojaproteiner (foderstof) til dansk landbrug. Det sidste repræsenterer et areal af Sjællands størrelse, som i en måske stigende grad indirekte frarøves den livsvigtige regnskov fordi det er en ekstensiv (stort input af fossile brændstoffer, gødning og bekæmpelsesmidler) afgrøde, som under de forhåndenværende betingelser tvinger småbønder (den mest biodiversitive og mest udbyttegivende produktionsform, vi kender) væk fra cerradoen, med væmmelige konsekvenser for den stadig mere truede, naturlige og helt omkostningsfrie regnskov.
(I parentes bemærket er det bla. her spørgsmålet om den højt besungne, politiske forbrugers utilstrækkelighed viser sit sande fjæs.)
Jeg kunne også skrive en hel del lige så indviklede, med korrekte sætninger om hele eksportsiden af dansk landbrug, men jeg går ud fra, at de er de fleste debattører bekendte.
Summa sumarum, Informations læsere er for en stor dels vedkommende ikke til fals for disse forvrøvlede kendsgerninger, hvilket vi bla. kan takke Jørgen Sten Nielsen og et vågent debattørkorps for. HVORFOR kan vi ikke rangere den slags ud på det underlødige sidespor, hvor det hører hjemme? Tiden er knap, og vi har i hvert fald ikke tid til at diskutere et selvretfgærdiggørende landbrugs evindelige udflugter og undskyldninger. Det må da være slut, det er os der betaler avisen, og det landbruget, som igen og igen får lov til at komme til orde med sine 'snusfornuftige' og direkte idiotiske bortforklaringer. Vågn op Information. Eller rettere sagt, forbliv vågen og afvis det monopolkapitalistiske landbrugs fortærskede og forpløjne;-) undskyldninger og forplumringer.
Nationaløkonomi er en forældet videnskab, som de herskende klasser gør flittigt brug af, fordi den så dejligt (for dem) ligner den enkelte families husholdningssregnskab.

Verden ser helt anderledes ud end den forældede tradition foreskriver.

Flemming Scheel Andersen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Søren Tolsgaard
16. juli, 2013 - 00:34

Det er sent, og jeg kan godt lide dit indlæg, men det er af adskillige grunde ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Klassekampen foregår ikke imellem den herskende klasse og en samling enkeltpersoner. Lad os fortsætte denne diskussion i morgen. Det er en af de vigtigste diskussioner overhovedet i dagens kapitalistiske jammerdal.

Sören Tolsgaard

Claus Jensen :)

Vel er det en kompleks problemstilling, og det udnytter "Bæredygtigt landbrug" naturligvis straks. Der er harer nok - og de formerer sig som harer - men bliver i høj grad ædt af krager og ræve, så der ikke er ret mange tilbage til jægerne! Hvis blot vi bortskyder nogle flere krager og ræve, vil der komme langt flere harer, ja der gives allerede et eksempel på en landmand, som har vendt udviklingen..

Det er sikkert rigtigt, at harebestanden kan opreguleres på denne måde, for det er ikke mangel på fødeemner, der begrænser en art som haren. Men man kunne dog også spørge, om ikke haren muligvis ville have større overlevelseschancer, specielt i vinterhalvåret, hvor markerne i dag ligger meget øde, hvis der var flere permanente græsgange, brakmarker, overdrev og heder, hvor de i højere grad kunne søge skjul og næring? Harerne er meget udsatte, når markerne er høstet, og derfor et let bytte for rovdyrene. Noget lignende gælder agerhønen, som desuden savner insekter til sine kyllinger og synes mere truet end haren. Men pyt, så udsætter man blot nogle fasaner - "vildtpleje" kaldes det!

Lærker og viber er ligeledes i tilbagegang, ligesom padder, krybdyr og et uoverskueligt antal insektarter, især sådanne, som er knyttet til næringsfattige og lysåbne biotoper, som i stadig højere grad bliver en mangelvare. Mange af vore dagsommerfuglearter er allerede forsvundet. Overalt plantes juletræer, der sprøjtes og gødes, og endnu et refugium for biodiversitet er gået tabt. Rovdriften foregår ikke kun i ulandene, men i vores egen baghave.

Jeppe Aakjær har skrevet følgende digt, som stadig synges ved festlige lejligheder. De færreste tænker desværre over, hvad der egentlig forkyndes - særlig i sidste vers:

Han kommer med sommer han kommer med sol
til kløver og nikkende hvener
mens pigen hun sømmer sin blommede kjol
i læ af de røde syrener
han sænker sig ned på det mossede tag
og knebrer fra reden den udslagne dag
en højsommervise om Danmark

Og børnene stirrer fra tærsklen did op
hvor løget på mønningen nikker
og oldingen ranker sin krogede krop
i stuen hvor slagværket dikker
og minderne dugger og læberne ber
og børnene pludrer og peger og ler
se storken er kommen til Danmark

Velsignede fugl uden høgenes klør
med ørnenes mægtige vinge
du dukker dig helst mellem græssende køer
kun hygge og fred vil du bringe
du følger i furen vor bonde så nær
og nikker som han mens af rugen det drær
med løfte om høst over Danmark

Hvor engblommen lyser langs åløbets bred
du skridter så langt gennem engen
med halsen i bugt og med øjet på sned
du titter på pigen og drengen.
du søger din føde til leernes klang,
og høduften følger din higende gang
langs alle de åer i Danmark

Så lad os da værne den solkære fugl
der pynter vor vang og vort vænge
der ruger sit kuld i det ormstukne hjul
til vejrs på den mossede længe
hans yngel skal trives i regn og i sol
hans rede beskyttes som hjemmets symbol
mens sagnene lever om Danmark

http://www.youtube.com/watch?v=QZ0v1k2yT04

morten Hansen, Per Torbensen, Flemming Scheel Andersen, Niels-Holger Nielsen, Jan Nygaard og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

I øvrigt tak for, tildelingen af egenskaben visdom, alle jeg kender anerkender, at jeg ved en masse, men nok de færreste af dem ville kalde mig vis, men sådan er det jo med geniers anerkendelse i deres 'fædreland';-) Det er altså nok så meget sagt, men du kan være sikker på, at alt hvad jeg skriver her i disse spalter, er jeg klar til at forsvare, så langt min viden rækker, og hvor den måtte komme til kort, er jeg ikke bleg for at give en indrømmelse. Dialektik er ikke det værste, vi har.

Holger Madsen

Julian Stratenschultes billed af haren, der i sprøjtesporet, betragter Dansk landbrug 2013, fortæller alt.!

Per Torbensen, Niels-Holger Nielsen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Holger Madsen
16. juli, 2013 - 01:24

Ja, det er her vi kan lære lektien af Via Campesinos og andre internationale bondeorganisationer (altid vidtskuende småbønder og oprindelige folk). Vi, i den forkælede del af verden, vil sjældent leve deres liv, men vi (nogle af os) er af særdeles gode grunde klar over, at det er DEM vi må søge et bæredygtigt kompromis med. Og så kan det godt være, at deres liv i virkeligheden er langt mere meningsfuldt end vores. Vi må komme sammen og lære af hinanden.

Sören Tolsgaard

Nils-Holger Nielsen

Jeg benægter ikke behovet for en samlet politisk strategi eller klassekamp, men påpeger blot, at omend begrebet "den politiske forbruger" nok er overhypet, og af nogle gjort identisk med overklassens aflad i form af "økologisk designet" luksus, så fordrer udviklingen tillige, at den enkelte forholder sig mere bevidst til sine egne "skygger" - at man i stedet for at undskylde dem eller ligefrem dyrke dem, gør op med de falske værdier, som man er blevet opflasket med og kun alt for villigt har vænnet sig til. De fleste mennesker kan frigøre et stort potentiale, når de opdager, at en enkel livsførelse giver større mental frihed og indsigt i tilværelsens dybder end alverdens luksusforbrug. Men reklamemøllen maler stærkere end nogen sinde, og man skal ofte godt op i årene, før man lærer af sine fejltagelser.

Claus Jensen

Søren Tolsgaard:

Helt enig.

Man bemærker iøvrigt også, at "Bæredygtigt Landbrug" spiller både på gyngerne og karrusellen. For på den ene side observerer man, at haren er i fremgang, men på den anden beskylder man ræve og krager for dens tilbagegang.

Jeg må lidt flovt erkende, at det stemningsfulde digt af Jeppe Aakjær ikke lå i min erindring, som ellers gemmer på så mange obskure "literariteter".

Niels-Holger Nielsen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Du er lovlig undskyldt Claus Jensen :) - bemærk på den linkede video, at også Helge Engelbrecht må ty til bladet for at huske teksten!

I øvrigt kan jeg kun give videoens eneste kommentator ret:

"Det var dengang Danmark vitterlig havde sangskrivere og digtere af format."

Niels-Holger Nielsen

Søren Tolsgaard, kender du denne side af den helt formidable (verdensklasse) landbrugs- og landkulturs-/naturskildrer Jeppe Aakjær:

SAA langt jeg stirrer i Danmark ud,
jeg skuer vist tusinde Hytter;
de skaller i Frost, og de drypper i Slud,
i Blikstille staar de og lytter;
og Vinden hvisker ved Gavlens Straa,
mens Solen gaar mægtig af Havet.
Pas, Danmark, vel paa de Hytter graa,
dér ligger din Skjæbne begravet.

Vi skatted for længe til Pragt og Prunk
bag klingende Titler og Navne;
hvor een kan føre sig stolt og strunk,
maa hundrede sukke og savne.
Men Folkets Lykke var sjældent dér,
hvor Falke om Duerne rives,
langt oftere hist paa lave Kjær,
hvor Byggen ved Midsommer trives.

Naar Danmark ligger i lyse Tavl
saa kjært mellem Bøg og Linde,
mon ej hin Mand bag den skjæve Gavl
har virket det - han og hans Kvinde?
Mon ej med Troskab i Savn og Flid
I brugte Ploven og Hakken?
Hvorfor faar I da en ussel Hvid,
mens andre ta'r Lønnen og Takken.

Hvor Greven stænger sit Vangeled
for andre end Hjort og Hare,
mens Slideren dyrker sit magre Bed -
dér synes mig Landet i Fare.
Men I, hvis Arv blev den stærke Krop,
de hærdede Muskler og Arme,
stem Ryggen mod og skub Leddet op,
og kun et Par Grever vil larme!

Men skal I vinde jer Ret en Dag,
I faar den vist ej som Gave,
først efter mange og drøje Slag
mod Fejghed, ja Kolber og Stave.
Men gaar til Kamp det for Barn og Hjem,
og skulde for Alvor det gjælde,
se ikke skræmte fra Døren frem,
som Hønen ser op fra sin Nælde.

Den Kamp, I rejste for Hyttens Kaar,
den fører I helt for os alle.
Skal Lykken trives i Danmarks Gaard,
maa Fordommes Stenmure falde!
Lad Hjorten knejse bag Pigtraadsnet,
lad Lehnsjordsfasanen sig svinge -
men Manden har dog en større Ret,
og Retfærd en videre Vinge.

... eller denne:

Junkerspiren kaster stolt med Nakken,
naar han peger paa sit Adelsskjold.
- Vi er Børn af dem, der brugte Hakken
ligefra den første Fortids-Old.
Adel, Fyrster steg paa vore Rygge,
og vi bar dem over Ørkners Sand;
fedeligt de sad i Palmers Skygge,
naar vi andre savned Brød og Vand.

Adelsskjoldet er et tvivlsomt Mærke,
hvisker om, hvor højt en Mand kan naa,
naar hans Rovinstinkter blot er stærke,
og han selv tilpas er snu og raa.
Hakken, ak, gjør ingen Mand til Greve,
skjænker knap en Hytte trang og lav,
gi'r os Feber-Kost, imens vi leve,
og naar vi er død' - en Fattiggrav.

Vi blev født, hvor Lyset langsomt piner
sig igjennem Baggaardssmøgers Graa,
der hvor kolde stønnende Maskiner
hugge Tidens Stræng i Stumper smaa.
Intet Haab og ingen Himmelstige
stræbte op til Lysets klare Blaa.
Hvem har givet Solen til de rige
for at svøbe Mørket om de smaa?

Thi som Planten, naar den Lyset savner,
bøjes langsomt, skjælver ned og dør,
saadan blev vort Liv som golde Avner,
Evnen selv randt bort som Sne, der tø'r.
Dampmaskinens strubehede Aande
pustes mod vor Kind i dybe Støn,
ingen agter paa vor blege Vaande,
alle har kun Tanke for vor løn .

Disse lange, lysforladte Gader
overskygged vore Barndoms-Aar;
disse kolde Huses Rude-Rader
blinked aldrig med et Strejf af Vaar.
Men vor Arm blev stærk, vor Haand blev hærdet
ved at gribe om Maskinens Staal;
og vort Øje spejder uforfærdet
mod et stort og gyldent Fremtidsmaal.

Ja, som Samson i sin unge Styrke
bar Filisterporten bjærghøjt op,
stige vi en Dag fra Gydens Mørke
over Grav og Grøft til Lysets Top.
Med det gamle Samfunds Port paa Ryggen
lejre vi os i en Verden ny,
og mens Taagen letter, smiler Lykken
fra det nye Samfunds Morgengry.

(Raabet stiger i Morg'nens Skjær:
Kommer I snart!
jager som Blæst om Sig og Kjær,
hvisker ved Ruden, hvor Pilen læ'r:
Kommer I snart, I Husmænd!

Tiden ruller med store Ting;
- kommer I snart! -
tungt dog drejer dens Hjul omkring;
I kan øge dets træge Sving;
- kommer I snart, I Husmænd!

Aaget bøjed jer Far og Mor
- kommer I snart! -
knuger jer selv, jert Barn, jer Bror,
venter paa Vuggens spæde Nor
- kommer I snart, I Husmænd!

Landet lyser af Korn og Kvæg
- kommer I snart! -
Eders Kvinde bag klinet Væg
malker Geden med striden Skæg
- kommer I snart, I Husmænd!

Dovne sugede Jordens Marv,
- kommer I snart! -
Tusind Tønder til Taabers Tarv!
Hvad de vraged, blev eders Arv;
- kommer I snart, I Husmænd!

Neg I sanked til andres Lad
- kommer I snart! -
søbed som Tak for Svedens Bad
Trællens Æde af Hundens Fad
- kommer I snart, I Husmænd!

Staa ej bundne jer Bødler bi!
- kommer I snart! -
grib jer Spade og hug jer fri!
I er tusind, hvor de er ti!
- kommer I snart, I Husmænd!
Ja, den var, undtagelsesvis, med tekst af selveste Carl Nielsen)

... og denne:

Her kommer fra Dybet den mørke Armé
og fordrer af Verden et Svar;
skjønt Dagningens Glimt i vor dryppende Le
er al den Fane vi har,
vi vover en Kamp for vor nedtraadte Ret
og løfter i Vejret paa Skjændselens Bræt
den Tusindaars-Lænke, vi bar.

Vi ejer paa Jorden knap Trævl eller Traad,
kun denne vor skorpede Haand;
til Menneskekaar fik vi kummerligt Raad,
i Ørkner vandred vor Aand.
Du Herre, som højt gjennem Samfundet red
hen over de Rygge, du trykkede ned,
nu smyger vi af dine Baand!

Vi harved din Ager, vi skar dine Neg,
vi strigled din blommede Hest,
vi lytted bag Stalden til Rotternes Leg,
naar selv du gik pyntet til Fest.
Du drømte paa Bolstre, vi slumred paa Halm,
hvor Dyret er Nabo, og Luften er kvalm,
og Svindsoten kommer som Gjæst.

Vel er vi en kuet og slidende Hob,
kun Trælle i Velstandens Gaard,
i Samfundets Aske en nedtrykket Job,
der skraber sin Byld med et Skaar;
snart svinger for Ruden dog Opgjørets Lyn,
se op, Kammerater, det lysner i Sky'n,
Befrielsens Malmklokke slaar!

Vi raaber det ind gjennem Luge og Lo,
hvor dundrende Plejlene gaar:
kom frem af jert stinkende Staldkammer-Bo,
se ud fra de hældende Vraa'r!
For Fronten Reveillen nu løfter sin Klang,
lad Mismodet synke, nyn med paa vor Sang,
jer Dagning paa Ruderne staar.

Ja, slip hvad der trykker paa Skulder og Sind,
og sving imod Lyset din Hat!
Endnu har du Ungdommens Rødme paa Kind
og Rester af Letsindets Skat.
- Da pløjer vi muntre vort bølgende Land,
naar først vi har friet vor kuede Stand
fra Tusindaars-Trældommens Nat.

....... der er mere:

'Verdensvægten Gaar Op Og Ned '

'Det Drøner Fra Det Hule Rum '

'Som En Oprørstrommes Klang '

som jeg desværre ikke kunne finde teksterne til;-)

alt dette og lidt (men ikke det dårligste) til kan man høre hvis man kan skaffe sig denne LP-vinyl fra 1979:

http://www.discogs.com/Ole-Bundgaard-Jovist-Er-Jeg-En-Spillemand/release...

Intet er at finde på You Tube, og alt er glemt i højtideligholdelsensen af disse to koryfæer fra for hundrede år siden: Jeppe Aakjær og Carl Nielsen. Gæt selv hvorfor!

Sören Tolsgaard, Flemming Scheel Andersen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Søren Tolsgaard
16. juli, 2013 - 02:07

Det er langt mere indviklet end som så. Måske kan vi tage diskussionen i morgen. Jeg vil gerne, thi det er en af de vigtigste diskussioner, overhovedet. Vi ævles ved.

Niels-Holger Nielsen

Der var knald på den unge Jeppe Aakjær, som moden blev han vist lidt sat?

Niels-Holger Nielsen

Fremtiden er ikke til husmænd, først og fremmest, men overvejende til proletariske og demokratiske landbrugskooperativer, som på lige fod med husmændene tør føle sig forenede med naturen og årets gang. Vi skal ikke have statslig ejendomsret til alle produktionsmidler, men vi skal have samfundseje til det meste og statseje til bank-, finans- og energisektorerne. Privat ejendomsret er ikke udelukket, hvis den i visse sammenhænge skulle være det mest fornuftige (gælder som oftest enmands- eller familiedrevne virksomheder). Det eneste vi med sikkerhed ikke har brug for er privatejede monopolkapitalistiske virksomheder.

Thomas Aniss

Biodiversiteten? I Danmark? Har vi stadig saadan en?

Helge Rasmussen

Da jeg, tidligere boede på landet, spurgte jeg min nabo storbonden, om det virkeligt var nødvendigt at hælde så meget gift på jorden, for at dyrke majs og raps.
Svaret faldt prompte, uden betænkning: ja hvis man vil holde jorden ren!

Senere, da myndighederne forlangte at jeg sløjfede min drikkevandsbrønd, på grund af stigende indhold af nitrat, foreslog jeg storbonden at betale omkostningerne ved tilslutning til kommunevand, idet det jo var ham der overgødskede med nitrat, kom svaret igen staks:
Det er dig der skal betale mig, mit nitrat i dit vand er ellers gratis gødning når du vander have!

Snakkede også med storbonden om konsekvenserne af den megen giftsprøjtnig, der myrder regnorm og mikroorganismer i jorden, her var svaret:
Jorden skal bare støtte planterne, så de ikke vælter, - det er mig der tilfører det de skal leve af og giften er beskyttlse til at udrydde skadedyr og planter!

Storbondens opfattelse dækker vist meget godt indstillingen hos de såkaldt traditionelle landbrugere, som dog bygger på en tradition der ikke er særlig gammel.
For mindre end hundrede år siden var, stort set alle traditonelle landbrug økologiske, denne tradition er mange tusind år gammel, men i dag forældet fordi profitten nu er hovedsagen, miljøet må overleve som det bedst kan og dyrevelfærd er slet ikke værd at overveje.

Carsten Munk, Niels-Holger Nielsen, Sören Tolsgaard, Katrine Visby, Flemming Scheel Andersen, Per Torbensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Vagn Lundsteen

Det er ikke landbruget, der presser biodiversiteten. Det er mennesket. Siden 1930'erne er landbrugsarealet blevet reduceret med næsten 700.000 hektar, eller mere end 22 %. Her er i stedet blevet byer og motorveje. Arealer med natur og skove er til gengæld steget siden 1930'erne. For eksempel er skovarealerne fordoblet. Landbrugsarealet udgør i Danmark rigtigt nok 62 %. Men er det et problem. I Slesvig-Holsten er landbrugsarealet på 72 %. Det er så vidt jeg ved ikke noget problem. Omkring den påståede tilbagegang af harer, agerhøns, viber og lærker, kan jeg ikke genkende den påstand. Men alt kan blive bedre. Og i landbruget er vi indstillet på at gøre en forskel til det gode. Jeg bakker op om lærkepletter og andet der kan fremme arterne. Men Peder Agger og andre landbrugshadere skal stoppe angrebene, så vi kan få en konstruktiv dialog. For hver gang, der kommer et indlæg som dette, er dialogen slået tilbage til start.

Robert Kroll

Politiken har på nettet i dag en historie om, at VI HAR FÅET 3 % MERE NATUR .

Og så vidt jeg husker, så er træmassen ( men ikke nødvendigvis antallet af træer) stigende og har været det i en del år.

Med klimaændringerne får vi i øvrigt nok hen ad vejen en anderledes sammensat "biomasse" i naturen end vi har i dag - nogle insekter, smådyr , fisk o s v forsvinder p g a det varmere vejr og andre rykker ind.

Og dig der lister rundt i hegnene, du må gerne komme og fjerne de 2 ølflasker, du efterlod sidst du var hos mig.

Hans Andersen, jeg ville ønske at jeg kunne føle mig inspireret til at tage et par trappistøl med i hegnet, men jeg er sgu for deprimeret over det jeg ser. Til gengæld skal jeg love dig at jeg indberetter dig hvis jeg konstaterer at du ikke overholder randzonebestemmelserne. :-)

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143160

http://randzoner.dk/

Katrine Visby

Mennesket driver rovdrift på naturen - og penge er vores gud.

skrækscenariet er, at vi bor i en asfaltørken med store lukkede drivhussystemer, og små grønne felter.
Så er vi godt på vej til at have udryddet os selv.
På trods af al den effektive storindustri vi har idag, er der stadig sult og fattigdom i verden, og man smider tonsvis af mad ud.

Det kalder jeg dumhed.

Jeg håber at man i fremtiden vil indse at selvforsyning og økologi er det logiske at gøre.

At viben er næsten forsvundet fra det danske landskab, læste jeg, skyldes at kreaturerne sjældent kommer på græs i vore dage. Det så jeg demonstreret for nylig, da jeg så to sjældne viber, ved en udegående kreaturflok på et økologisk landbrug. Da det engang var almindeligt at have kreaturer på græs, var der også mange viber. Andre insektædende fugle lider formentlig under det samme.

Når agerhøns også er næsten forsvundet, skyldes det måske, at der i vore dage sættes an masse fasaner ud til jagt. Jeg kunne tænke mig, at de deler en biolgisk niche hvor agerhønen bliver den lille.

Kristian Rikard, Per Torbensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Jens E. Hansen

Nå - og netop som Politiken netop siger vi har fået 3% mere natur....

Og hvis landbruget er så slemt, hvorfor er det lige, at byerne nu efterhånden alle skal ud på landet for at pumpe drikkevand?

Sören Tolsgaard

Vagn Lundsten

Som jeg har været inde på, er der samtidig med landbrugsarealets mindskelse sket en omfattende forringelse af biodiversiteten, både på landbrugsarealerene og på mange andre arealer, bl.a. som du påpeger derved, at store områder er blevet inddraget til vejnet og bebyggelse.

Uomtvisteligt er det dog også, at landmændne har inddraget tusindvis af damme, moser, heder og overdrev i den intensive drift. Ved at "sløjfe" disse naturens åndehuller har man opnået, at markerne blev større og lettere tilgængelige for de stadig større maskiner. Tilsvarende har man mange steder pløjet stadig tættere til hegn, skovbryn og oldtidshøje, de sidstnævnte er endog i visse tilfælde blevet tilintetgjort. Det hele skulle jo være så effektivt som muligt!

Inddragelsen af alle disse småbiotoper til landbrugsdrift har naturligvis medført, at en masse arter er forsvundet. Uden vandhuller, permanente overdrev og levende hegn er muligheden for at yngle eller overvintre ikke længere til stede for mange arter. Når frøerne forsvinder, så mister vi dog samtidig en naturlig forbundsfælle, som førhen gjorde det af med de snegle, som nu er ved at tage overhånd. Og når guldsmedene forsvinder, så mister vi endnu en forbundsfælle, som førhen holdt fluer og myg i skak.

Det er symptomatisk, at du ikke har hørt om, at det er gået kraftigt tilbage for agerhønen og lærken:

"Agerhønen er gået kraftigt tilbage i Danmark fra midten af det 20. århundrede med et fald fra ca. 100.000 til omkring 15.000 par. Også i Europa som helhed har der været en voldsom tilbagegang. Undersøgelser i England har vist, at bestandsnedgangen især skyldes øget dødelighed blandt kyllingerne. Dette forhold skyldes, at øget sprøjtning med pesticider dræber de insekter, som er deres hovedfødekilde. Bekæmpelse af ukrudtsplanter, f.eks. i grøftekanter, påvirker også fødeunderlaget for de voksne fugle. Økologisk landbrugsdrift burde give agerhønen bedre vilkår, men bør suppleres med andre tiltag som sikring af flere udyrkede landskabsstriber langs markerne, da agerhønen er i fortsat tilbagegang."

http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=03670

"I perioden 1976-1985 gik bestanden af sanglærke tilbage med knap 50 %, hvilket tilskrives intensiveret landbrugsproduktion og en stigning i pesticidforbruget. Fra midten af 1980'erne til begyndelsen af 90'erne stabiliseredes bestanden midlertidigt. Dette skyldes formentlig primært de mange milde vintre, men fra sidst i 90'erne er bestanden desværre begyndt at falde igen, så den totalt set er blevet mere end halveret gennem de sidste tre årtier. Arten er i tilbagegang i hovedparten af Europa med størst tilbagegang i de vesteuropæiske lande."

http://www.dofbasen.dk/ART/art.php?art=09760

Du har muligvis heller ikke hørt om, at vi engang havde tusindvis af storkepar i Danmark, men at denne topprædator i mange af det åbne landskabs fødekæder ikke længere yngler hos os under naturlige forhold? Uden frøer, regnorme og store insekter har den svært ved at finde føde, og det burde være tankevækkende, at den folkelige digter, Jeppe Aakjær, har lovprist denne nu næsten forsvundne fugl som et frugtbarhedssymbol, vi bør værne om!

Jeg håber du tager disse oplysninger seriøst, for det er da tiltalende, at du "bakker op om lærkepletter og andet der kan fremme arterne." Naturen burde gives den tabte artsdiversitet tilbage, og noget sådant kan i bedste fald blive et resultat af den kortlægning, hvormed poltikerne nu har dannet sig et overblik over omfanget af de ødelagte småbiotoper.

Det vil dog være en skændsel, hvis man blot planter de tidligere overdrev, moser og heder til med juletræer, som gødes og sprøjtes, og med et sådant "skovrejsningstiltag" hævder at have givet området tilbage til naturen.

Det er desværre i udstrakt grad tilfældet, at også vore skove gøres til genstand for "rationel" drift, hvor alle midler tages i brug for at øge væksten, mens biodiversiteten i stigende grad lider under, at kunstgødning og sprøjtemidler finder vej til hver eneste lille plet, hvor naturen endnu havde forholdsvis frit spil.

Vindmøllerne i Østerild Klitplantage er et andet eksempel, hvor det dog ikke er landmændene, men politikerne, som har forgrebet sig mod naturen, og minsandten om ikke de har tænkt sig at opsætte endnu flere vindmøller i de naturskønne områder i Thy.

http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/miu/bilag/297/1254441/index.htm

Carsten Munk, Per Torbensen, Niels-Holger Nielsen, Flemming Scheel Andersen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Den nysproglige nyhed om, at vi har fået 3% mere natur i Danmark kan også læses her på Information:

http://www.information.dk/comment/734515#comment-734515

Kaare Thomsen

her er et indlæg fra

bæredygtig landbrug

Vagn Lundsteen

Det er ikke landbruget, der presser biodiversiteten. Det er mennesket. Siden 1930'erne er landbrugsarealet blevet reduceret med næsten 700.000 hektar, eller mere end 22 %. Her er i stedet blevet byer og motorveje. Arealer med natur og skove er til gengæld steget siden 1930'erne. For eksempel er skovarealerne fordoblet. Landbrugsarealet udgør i Danmark rigtigt nok 62 %. Men er det et problem. I Slesvig-Holsten er landbrugsarealet på 72 %. Det er så vidt jeg ved ikke noget problem.

Claus Jensen

Kaare Thomsen:

syntes du indlægget fra Vagn Lundsten var så dybsindigt, at det fortjener at blive gentaget her i tråden med jævne mellemrum, eller var der en anden pointe?

Sören Tolsgaard

Kaare Thomsen

Vagn Lundstens indlæg - og mit svar derpå - kan allerede læses ovenfor.

Det er ganske rigtigt ikke kun landbrugsarealets procentvise omfang, men i udstrakt grad dets forvaltning og kvalitet, som er afgørende for, hvorvidt biodiversiteten presses. Forskellen mellem tysk (slesvig-holstensk) og dansk landbrug er bl.a., at de ikke presser naturen så meget, som danske landmænd har for vane. Økologien har længe været et mere "inklusive" aspekt i tysk mentalitet, bl.a. via antroposofien, mens et stort segment i danske landbrugskredse ikke har kunnet gøre nok for at latterliggøre økologien.

Bl.a. derfor har Slesvig flere småbiotoper, flere vedvarende græsgange med kvæg og flere velbevarede moser og heder. Selv når vi "freder" et område, skal nogen stadig helst have "noget" læs: penge) ud af det. Jeg var for nylig i Slesvig og glædede mig over at se, hvor meget tyskerne gør for at bevare deres gamle naturområder. Derfor har de stadig storke i Slesvig :)

Det er også påfaldende, at man på Sild har omfattende restiktioner for at beskytte naturen på denne tæt befolkede ø, mens vi på Rømø i mangt og meget lader stå til. Senest har unge bilisters dødskørsel langs stranden ført til et tragisk uheld.

Men selvfølgelig skal der da være "fri trafik" på strandene - man skal jo ikke risikere at miste turister. Vi mister dog andre og mere naturinteresserede turister samt enestående naturværdier ved at gøre "Nationalpark Vadehavet" til et forlystelsescentrum for dødskørsel, hvor viber og strandskader har stadig trangere vilkår.

http://dce.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/antallet-af-ynglende-vibe...

Per Torbensen, Benjamin Bach, Flemming Scheel Andersen og Ole Olsen anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Til alle der gerne vil gøre noget ved naturen.

kik på satellit billeder og sammenlign med kort der beskriver §3 områder.
Er der klare formodninger om at en lodsejer ikke overholder loven - så klag til kommunen. fejler kommunen at få gjort noget ved det - så følg op og anmeld både kommune og lodsejer til politiet

- Det er så nemt behageligt mageligt at sidde i en storby og drømme om bindingsværk og fugle fløjt.

En ændring af den førte politik, kræver folkelig handling.
Brugsretten tilfalder den aktive - og landbruget er både dygtiger og mere i hærdige når det kommer til at fastholde denne ret.

- man kan altid sidde og holde lange intellektuelle debatter om det rigtige og det forkerte - men at handle er noget andet.

Per Torbensen, Katrine Visby, Flemming Scheel Andersen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Her er lidt mere om situationen i "Nationalpark Vadehavet":

http://www.gejrfuglen.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=16...

Sören Tolsgaard

Lasse Damgaard

Det har du ret i langt hen ad vejen, om end der vel næppe bør være tale om et enten-eller, men snarere om et både-og.

Det er store og velorganiserede kræfter, vi er oppe imod, og når det kommer til stykket, er det desværre kun et meget lille segment, som har vilje eller overskud til at handle. Derfor fortsætter naturødelæggelsen stort set upåagtet, og når der endelig rejses en protestbevægelse, så drukner den ofte i manglende offentlig bevågenhed - og kommunalt kontornusseri.

Men det er også af stor betydning hvilke varer, vi køber. Vi bør støtte de økologiske farmere, både for deres og for naturens skyld, og fordi det giver bedre helse i vores egen familie. Det ved de fleste jo instinktivt godt, og især er markedet for de mælkeprodukter, som vi giver til vore børn, jo i høj grad domineret af økologiske produkter. Ingen, som har blot den mindste grad af bevidsthed herom, har lyst til at give sine børn mælkeprodukter fra kvæg, som aldrig har været på græs, men udelukkende fodres med vækstfremmende kraftfoder. Lignende tanker bør vi gøre os om anvendelsen af stråforkortere, sprøjtemidler, osv. Der er bedre smag og større helse i et måltid baseret på økologiske råvarer.

Et mere helhedsorientet livssyn er formentlig kommet for at blive :)

Claus Jensen

Lasse Damgaard:

Siger du, at jeg på 100 km afstand kan erhverve mig brugsret over en landmands jord ved at klage over ham?

Lasse Damgaard

@ Søren

Enig i at det kræver en mentalitets ændring - men der skal altså handling til også når det handler om at overholde lovgivningen.

Tænk hvor meget kunne være anderledes når der måles på den biologiske mangfoldighed, hvis bare §3 lovgivningen blev overholdt.

Så ja det er et både og - men det er tid til mere direkte handling i form af at få overholdt den lov der er.

Interessant bliver det derfor med de ny tilskudsregler for landbruget der er vedtaget i EU´.
Kan de ændre noget på den herskende landbrugskultur og den politiske evne til at gennemføre og sanktionere mod både gamle og ny lovgivning ?

@Claus

Jeg forstå ikke dit spørgsmål - eller den retoriske spidsfindigheder der muligvis indeholdes i dit spørgsmål

Claus Jensen

Lasse Damgaard:

Hensigten var ikke at være spidsfindig, men du skriver jo om brugsret:

En ændring af den førte politik, kræver folkelig handling.
Brugsretten tilfalder den aktive - og landbruget er både dygtiger og mere i hærdige når det kommer til at fastholde denne ret.

Der to relaterede måder, på hvilke landmanden er mere ihærdig og effektiv, han sidder rent faktisk på landet og bruger det til sit landbrug, og han er også tit mere aktiv i lobby-henseende, altså påvirkning af love og politkere.

Dit foreslåede svar på dette, var at overvåge og anmelde, jeg går derfor ud fra, at du mener man på denne måde effektivt kan overføre brugsret fra landmanden til sig selv uden nogensinde at behøve udøve en sådan brugsret ved f. eks. at gå tur i området. Det har stor betydning for evt. aktivisme, fordi det rent faktisk er noget alle kan være med til lige så nemt som at skrive et indlæg her.

Lasse Damgaard

@Claus

Okay jeg skal forsøge at forklare mig lidt bedre :)

Pointen er at det er Landmanden der har brugsretten til landbrugsjorden - og hvordan denne brugsret dels forvaltes og hvilken konsekvens den har på biodiversiteten.
Her er min påstand så - kan du få landmanden til at overholde loven om hans ret til at forvalte brugsretten lov om §3 og anden lovgivning - vil det kommer biodiversitet til gode.

Mit håb er at ved en massiv folkelig indsats - vil man kunne få landmanden først til at overholde og respektere, at med en brugsret følger både forpligtigelse og lovgivning der skal overholdes.
Du får så at sige mere indflydelse på hvordan en brugsret skal forvaltes.

Den private brugsret til naturen har ikke så meget med biodiversitet at gøre.
Din private brugsret kommer igennem din deltagelse om hvordan landbruget skal forvalte den produktionsmæssige del af den føde vi alle skal have.

Kaare Thomsen

Claus Jensen jeg havde ikke set side 2 da jeg satte det på, min fejl

Kaare Thomsen

nu kan jeg kun skrive for min egen gård, da der var brak skød vi en del rådyr på brak jorden, ellers så vi ikke noget, nu er der kommet korn igen nu er der viber, gravænder lærker rådyr hare mm, der er kommet meget mere liv efter vi er stoppe med at have en gang ukrudt som bliv slået af en gang om året gerne sidst i August.

hvis man skulle gøre noget godt rigtig godt, skulle man give landmande lov til at tage lavsbunds jorden ud og flytte gødningen op på det høje ( alt med måde) jord, der efter hegne det lave jord 50 til 100 ha indhegninger hvor man lukke nogen dyr ud på som passe jorden, så det ikke gro til i skov og skidt.

der er 2 problemer ved det forslag.

1) finde nogen som vil græsse det af , for det kød der komme ud af det bliver dyrt da der vil ligge mange mande timer i det ( hvis dansk lov skal over holdes)

2) der er ikke stemmer i det forslag så det er ikke godt for folketinget.

jeg har selv 5 ha græseng som jeg ikke kan finde nogen som vil græsse det af, selv om de må få det gratis mod at de laver arbejdet. nu har jeg så selv købt dyr for 16,000 kr. jeg håber at der bliver noget godt kød ud af det, for der kunde købes meget okse kød i brugsen for det.

Kaare Thomsen

Lasse Damgaard

nu det der §3 er noget sjovt noget det er blive udpeget ved hjælp af luft foto, den gang der var brak, jeg havde selv fået noget udpeget, som er rigtig god jord og det kom bag på mig at de var §3 men det bliv også uden problemer omstødt med godt hjælp af en dygtig biolog, fra det offelige som vi stadig har et godt samarbejde med, lige fået lavet gyde grus i den ene bæk, vi gav jord de gav resten

men jeg kan da godt lide du vil have sådan et nasi / russer samfund med overvågning, hvorfor køber du ikke selv noget jord og laver det om til natur.

Claus Jensen

Lasse Damgaard:

Ok, jeg forstaaer nu, et spørgsmål om at holde landmandens (ulovlige) fødder til ilden og kommunerne på tæerne - går jeg ud fra bare som en lille del i det samlede billede om at gøre en forskel.

Vi har en klar udmelding fra Kaare Thomsen, om hvad landmændene selv synes om din ide :-)

Benjamin Bach

I 2010 åbnede VK for at udenlandske kapitalfonde kunne opkøbe dansk landbrugsjord. Man må antage, at sådanne kapitalfonde fungerer ved at profitere maksimalt på deres indkøb, og at de vil presse endnu mere industriel stordrift ind i lille DK. Det ville være interessant at vide, hvad resultaterne er -- hvor meget er der blevet købt? Er det blevet omlagt?

Og hvorfor har den nye regering ikke trukket loven tilbage?

http://www.information.dk/227208

Næh nej! Tværtimod!! Det ser ud som om, der er et nyt forslag om at udvande landbrugsloven til fordel for udenlandske ejere og danske pensionskasser. Det handler om at deregulere selvskabsdannelsen for ejerskaber og investeringer. Alle i landbruget siger nej til forslaget, selv Landbrug & Fødevarer.

@Kaare Thomsen
Argumenterer du seriøst for, at der er nok biodiversitet? Alle render rundt og er enige om, at det går ad h.t. for biodiversiteten, så jeg kan ikke helt se, hvor du vil hen med eksemplet fra din egen gård? Dernæst trækker du nazi-kortet over for Lasse Damgaard, den er ikke helt go ;) Biodiversiteten har brug for, at landmændene er en del af løsningen, ikke at I stejler fuldstændig og smider ansvaret i alle andre retninger end jer selv. Hvis I samlet forlanger bedre rammer for en miljøvenlig adfærd, så vil den enkelte landmand ikke blive udkonkurreret af andre, da I kan producere og sælge på et nogenlunde beskyttet dansk marked og på lige vilkår. Debatten er ofte opstillet således, at landmændenes foreninger stiller sig i modsætning til miljøforeningernes krav i stedet for at stille sig til rådighed for at kunne bibringe den udvikling, der skal til for at redde landbruget fra sig selv.

Mht overvågningen, så kan alle kigge på satellit fotos, sådan er verden.. det er ikke en ulækker STASI-konspiration, det er mere en nødvendig transparens. Jeg synes det lyder fint, at man melder en $3-overtrædelse, men man burde nok besøge stedet fysisk inden.

Sören Tolsgaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

@Kaare

- ja
kald det hvad du vil
Mod destruktion og hærværk - er vi alle forpligtet til at tage ansvar.

Men du er måske af den opfattelse - snyd og bedrag er at betragte som samfundsnyttigt så længe det ikke opdages ?

Lov er lov og lov skal holdes i et retssamfund - men det er du måske uenig i ?
- eller mener du at det er den enkeltes egen ret til at shoppe rundt i §'erne alt efter smag og egen begrænset opfattelse af rigtigt og forkert ?

Om egen indsats.
Jeg har 2,5ha - ingen støtte af nogen art.
Her går tre kreaturer af blandet kødrace og nedgræsser området året rundt
- Derudover har jeg 4 bi familier jeg forsøger at holde i live trods det massiv angreb fra pesticid forbrugerne i dette land.

Kaare Thomsen

selvfølgelig skal love over holdes Lasse , men går du også ind for video overvågning FX på stade, eller alle som har en plet på straffeattesten skal have GPS, så man altid kan se hvor de er.

og det med folk meder og overvåger er allerede i gang har selv fået 2 politi anmelder for at lukke gylle ud, men så bliv jeg også sur og viste dem at det kom fra det lokale rensningsanlæg, så stoppe alt arbejde med at rede den lille bæk og det var ikke noget problem mere, for så kunde regninger ikke sendes til mig men det offelige skulle selv betale. har lige igen været 14 dage hvor de har lukket "rent" spildevand ud, fordi de ikke lige havde tid til at lave det.

Kaare Thomsen

Benjamin Bach

hvilken verden lever du i når du skriver "" I kan producere og sælge på et nogenlunde beskyttet dansk marked og på lige vilkår"" prøv du at gå en tur ned i det lokale supermarked og se hvor meget der kommer fra udlandet, nu har vi også en netto ex port ( netto ex port= salg til udland minus køb fra udlandet) på over 45 mia. og som Dansk forbruger de ser kun på pris ikke andet så hvis de Danske vare bliver for dyre i forhold til det man kan få fra udlandet, så kommer der bare ikke Danske vare ind i butikken
Der er de ikke på nær samme højde som vi er med mange ting, ønsker ikke at komme ned til dem men at de kommer op til os inde vi forsætter, med flere sjove ting.

Benjamin Bach det med bare at tage jord ud vil ikke hjælpe noget som helst på biodiversiteten, da det vil springe i skov i løbet at kort tid, hvis det ikke bliver arbejdet med området, man kan jo bare se på nogen af de natur arealer som DN ejer er ikke andet end pil og gold mose eller gro til græs. hvis der ikke er nogen som bruger tid og penge på naturen får man ingen biodiversitet i Danmark, igen her på gården har jeg nogen ting som jeg gerne vil have lavet, men har ikke tiden og kan ikke få nogen til at lave det, hvor de bare får natur glæden for det.

Ps jeg har styr på alt mit §3 jord. så er skal være så velkomme til at se på fotos husk at bruge de fotos fra 1984/ 1987 at samling med, om der var landbrug der, for hvis der var landbrug der kan man få §3 ophævet.

Både til Lasse og Benjamin, er der nok forskel om man har penge i klemme, eller man kan sige og gøre hvad man har løst til uden det koster en kr.

jeg går selv 100 % ind for at ALT støtte forsvinder i Danmark/EU så vil skatte nok også falde til 25% og alle ville være glade.

Lasse Damgaard

Regulering overvågning og kontrol er en dal af den danske retsstat om man bryder sig om det eller ikke, er en anden debat.
- her opfordre jeg bare til at bruge eksisterende lovgivning til at komme nogle forbrydere til livs.
Og det gør mig selvfølgelig til nazist det klart :)

De små anekdoter om livet på landet er både sjove og ikke uden relevans for oplevelsen af den måde tilværelsen udfolder sig.
- men de retfærdiggøre stadig ikke at man kan undslå sig lovgivningen

Lasse Damgaard

@Claus
- penge i klemme.
Fatter ikke din argument.
Jeg har brugt jeg ved ikke hvad på at lave den plet jeg har UDEN støtte af nogen art.
Jeg har så at sige bidraget gratis til større biodiversitet

Har du penge i klemme MED din støtte - er har du nok en usund forretning.
Og viser du ikke er i stand til for betaling at øge biodiversiteten

Måske det skyldes det faktum at der er en udbredt ulyst til for egen lomme at opgive 3ha i støtte kroner - fordi man er fedtet ind i en usund forretningskonstruktion.

Min påstand er; Dansk landbrug mangler mod. Mod til at gøre op med en forretningsmodel der næsten kun kan overleve på massive støtteordninger og hvor hærværk mod naturrigdomme, bliver et nødvendigt onde man må tage med når man vælger den branche.

Dernæst det evinlige klynk over uretfærdigheder og trange kår over reguleringer i produktionsform og tabsgivende hændelser.
- hvis jeg fortalte at jeg led den tort at miste 75% af mit produktions apparat på en gang - fordi naboens produktions form havde forrang.
Så vil du stejle
Men sådan er den barske virkelighed for en biavler. Jeg får ikke en krone i erstatning for den cocktail af gift naboen bruger i sin mark - selv om det merudbytte bier i vise afgrøder giver bonden gratis.

Så for mig handler det om at nedkæmpe en produktions form der udrydder mangfoldigheden.

Her er kemi og gammelkommunistisk planøkonomi de største udfordringer, da de er den direkte årsag til den biologiske fattigdom - men også de ting som det konservative landbrug fastholder som den eneste måde at drive landbrug på

Helge Rasmussen, Sören Tolsgaard, Claus Jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Sider