Nyhed
Læsetid: 4 min.

Biodiversiteten lider i Danmark

Intet land i Europa er så intenst opdyrket som Danmark, og det går hårdt ud over naturens biodiversitet, siger flere eksperter. Regeringen har nu sendt en redegørelse i høring
’Biodiversiteten i Danmark har det ad helvede til. En lang række arter, der var almindelige, dengang vi var børn – haren, agerhønen, lærken, viben – er på hastig retur,’ siger professor emeritus ved RUC og tidligere naturovervismand Peder Agger. Foto: Julian Stratenschulte

’Biodiversiteten i Danmark har det ad helvede til. En lang række arter, der var almindelige, dengang vi var børn – haren, agerhønen, lærken, viben – er på hastig retur,’ siger professor emeritus ved RUC og tidligere naturovervismand Peder Agger. Foto: Julian Stratenschulte

Indland
15. juli 2013

Efter at fungerende miljøminister Pia Olsen Dyhr (SF) netop har sendt en såkaldt landsplanredegørelse i høring, kommer biologer og grønne organisationer med et ubetinget krav: Landbruget skal fylde mindre; ellers lider naturen.

Når det handler om marker og stalde, er Danmark suveræn europamester. I alt 64 pct. af landets 43.000 kvadratkilometer er dækket af landbrug. Det er over seks gange så meget som alle byer, huse, haver og veje til sammen.

I landsplanredegørelsen kan man læse, at 6.500 af de 32.000 danske plante- og dyrearter er truet. Eksempelvis haren, der er gået fra en bestand på en halv million i 1960 til under 50.000 i dag.

»Biodiversiteten i Danmark har det ad helvede til,« siger professor emeritus ved RUC og tidligere naturovervismand Peder Agger.

»En lang række arter, der var almindelige, dengang vi var børn – haren, agerhønen, lærken, viben – er på hastig retur. De er ikke ud-døde, men man ser dem næsten aldrig, fordi der er så langt imellem dem.«

Indskrænk landbrugsarealet

Peder Agger understreger, at biodiversitet ikke kun handler om antallet af arter.

»Man kan sagtens puste antallet af arter op, f.eks. i en botanisk have, men det siger ikke noget om økosystemet. Det, der har værdi, interesse og biologisk mening, er antallet af arter, der naturligt hører hjemme på den pågældende lokalitet – det, vi kalder hjemmehørende danske arter. De er et udtryk for, hvor velfungerende og bæredygtigt økosystemet er. Her går det rigtig skidt.«

I 2010 tilsluttede Danmark sig FN’s målsætning om at stoppe tilbagegangen i biodiversitet inden 2020, og i regeringsgrundlaget er ambitionen, at »der skabes mere natur og etableres mere skov«. Men vi har travlt, hvis vi skal indfri de gode intentioner i tide, mener biologer og de grønne organisationer.

De 27.000 kvadratkilometer dansk landbrugsareal bærer ifølge en række eksperter langt den største del af skylden for biodiversitetens dårlige tilstand.

»Konsekvensen ved at have et stort, effektivt og intensivt landbrug er, at biodiversiteten lider voldsomt. Over halvdelen af Danmarks areal bliver pløjet og sprøjtet hvert år. Det slår den naturlige vegetation ihjel. Derfor bærer landbruget langt, langt hovedparten af skylden for, at biodiversiteten har det så dårligt,« siger Peder Agger.

Den intense dyrkning af landet har bl.a. betydet, at der findes langt færre enge, overdrev og moser end tidligere, ligesom manglen på sammenhængende skovarealer er et problem.

»Landbruget er den enkeltfaktor, der betyder mest for, hvordan naturen i Danmark har det, fordi det fylder så meget. Derfor mener vi, at det er ubetinget nødvendigt at indskrænke landbrugsarealet. Vi har lavet nogle kortøvelser over de arealer, man får mindst ud af at dyrke, og som naturen vil få mest ud af at få tilbage. Man er nødt til at kigge konkret på det,« siger direktør i Danmarks Naturfredningsforening Michael Leth Jess. Foreningen foreslår, at 4.000 kvadratkilometer land, der i dag er landbrug, tages ud af drift og gøres til overdrev eller skov. Det svarer til 6,5 pct. af den danske landbrugsjord.

Procentsatsen ikke afgørende

I sin landsplanredegørelse spiller regeringen bolden tilbage til den Natur- og Landrugskommission, der efter et års arbejde i april afleverede en rapport med 44 naturanbefalinger. Anbefalingerne skal ifølge landsplanredegørel-sen udgøre »grundlaget for fremtidens natur- og landbrugspolitik«, men selv om kommissionens mål var, at Danmark skal have mere natur, vil medlemmerne ikke anbefale en konkret reducering af landbrugsarealet: »Det er ikke procentsatsen, der er afgørende. Det vigtige er, om de resterende 36 procent bliver brugt til golfbaner eller til sammenhængende naturskov. Naturområder skal ikke være for små, og de skal helst hænge sammen, hvis det skal gavne biodiversiteten,« siger kommissionsmedlem og prodekan på Københavns Universitet Birgitte Sloth.

I stedet anbefaler kommissionen blandt andet, at regeringen opretter en naturfond, der med 300 millioner kroner årligt kan opkøbe og genoprette landområder.

’Big business’

Dansk landbrug er big business. De 42.000 landbrug giver 130.000 arbejdspladser og en årlig eksportindtægt på 100 mia. kroner, svarende til 20 pct. af den samlede danske vareeksport. Svin står for halvdelen. En af årsagerne til den store landbrugssektor er, at Danmarks næringsrige jord gør landet til et »smørhul for fødevareproduktion«, som viceformand i Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt formulerer det.

Han deler ikke analysen fra Danmarks Naturfredningsforening om, at landbrugsarealet bør reduceres.

»Jeg benægter ikke at biodiversiteten er i tilbagegang, men der er ikke nogen, der præcis kan sige, hvad årsagssammenhængen er. Man antager, at det er landbruget, men man kan jo se, at biodiversiteten er i tilbagegang over hele verden. Det er et letkøbt argument at sige, at det bare en landbrugets skyld,« siger Lars Hvidtfeldt. Han er heller ikke enig i, at det er nødvendigt at opgive landbrugsjord for at etablere ny, vild natur.

»Hvem skal betale for det? Vi er også optaget af sådan nogle ting, men at sige, at en bestemt procentdel af den generelle landbrugsjord bare skal tages ud, synes jeg er grebet ud af den blå luft. Hvis vi begynder at tage store arealer ud, kommer det til at gå ud over samfundets økonomi,« siger han og tilføjer, at landmændene allerede gør en stor indsats for at pleje naturen, eksempelvis ved at grave søer og plante læhegn.

Ekstremt meget støtte

Lars Hvidtfeldt og Peder Agger er enige om, at der kan gøres meget uden at indskrænke landbrugs-arealet. Begge peger på, at landmændene skal lave flere uberørte striber og pletter i markerne, som kan fungere som biologiske lommer, ligesom Verdensnaturfonden WWF og Landbrug & Fødevarer er enige om, at udsætning af græssende kvæg kan skabe overdrev og halvåbne landskaber, som den danske natur mangler. Sådanne tiltag kan både forbedre biodiversiteten og opretholde produktionen, men i sidste ende det handler om økonomi.

»Vi landmænd kan jo kun leve af det, vi sælger. Der er ikke nogen, der betaler os for at lave natur,« siger Lars Hvidtfeld.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lasse Damgaard

undskyld Claus :)
- den var til Kaare ...

Michael Kongstad Nielsen

Kaare Thomsen - braklægningsordningen var et håbløst kompromis, hvor alle mulige økonomiske hensyn dominerede over hensynet til natur og relevant landbrug. Hvorfor skulle de braklagte jorder "høstes" én gang om året? Det forhindrede, at de sprang i natur, men forblev ukrudt. Meget bedre er den nu foreslåede naturfond, der kan opkøbe landbrugsjord og tage den ud af drift og få etableret noget værdifuld "ægte" natur. Men dine tanker om at lade "lave" jorder eller andre ikke særligt egnede jorde tage ud, så der kan gå kvæg og græsse eller på anden måde laves ekstensiv dyrkning mod et beløb fra staten eller fonde, lyder da interessant. Det kunne også kombineres med "skovolden", altså at lade dyr gå i skoven og æde dens overflod af frugter.

Sören Tolsgaard

Lasse Damgaard

Hatten af for din indsats, ikke mindst med de bier, der som alle bestøvere lider under oppløjning, gødskning og sprøjtning af snart sagt alle de arealer, hvor den vilde flora tidligere havde et fristed..

Det synes dog klart, at du selv har måttet sande, at kampen imod "giftmafiaen" er en kamp imod vindmøller, hvor man ofte må indse, at man end ikke kan hindre de tiltag, som gør lovens ånd til skamme. Der findes altid en gummitolkning, som kan tages i anvendelse, når landmanden og den kommunale forvaltning er enige om at lave en lokumsaftale.

Heldigvis findes der da også mere hæderlige forvaltere, som forsøger at fremme naturbeskyttelsen i deres kommune. Men man må vælge sine slag med omhu, hvis ikke man vil spilde sine kræfter på at bekrige en slyngel, som har allieret sig med urørlige kommunale pampere.

Og det er trods alt i det kreative engagement, man henter sin inspiration, og det er glædeligt at høre, at du har fingeren i jorden og bier i luften, som bidrager positivt til naturens kredsløb ;)

Flemming Scheel Andersen, Lasse Damgaard og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Lone Christensen

Nu spørger jeg sådan helt naiv down-to-earth;

Når jeg har set, at en elev i den engelske botaniske have kan påvise at planter, som både er sået og vokset op under biodynamiske forhold giver langt flere, større og tungere afgrøder end de selv samme arter, som er vokset op med brug af diverse 'round-up' produkter o.l.,
så er det jeg spørger,
hvad er fordelen ved bruge af alle de gifte?

Tilsyneladende giver de jo IKKE flere og bedre afgrøder, og så nedbryder til derudover vores natur....

Svarene om at der udelukkende bliver skelet til bundlinien, synes underlig, da man jo skulle mene, at en landmand ville få langt flere og sundere varer at sælge, skulle han gå over til f.eks. biodynamisk landbrug!?

For mig virker det som om det handler om noget helt andet, nemlig noget politisk og helt andre skjulte dagsordner....

Lone Christensen

PS. Den engelske botaniske have er Kew Gardens, London, UK!

Lasse Damgaard

Lone

- Det handler om at tilhøre den rigtige kirke.

Kemibønderne sværger til at en god kemi cocktail er det eneste der dur - det siger præsten.
Det samme kan man sige om hippien - der sværge til gud og stjernerne og det naturlige øko manifest

Problemet er bare - at der er flest i kemibøndernes kirke selv om den prædiker falsk.
Massehypnose og menneskets konservative hjerne. Forhindre en udvikling i landbruget, der tager udgangspunkt i den biologiske mangfoldighed

Kaare Thomsen

Lasse det med penge i klemmer, jeg har kun landbruget som indtægt, ikke lige som dig hvor det er en hobby der gerne må koste penge.

det er ikke dig Lasse men de kontrol metoder som du kommer med, jeg kalder russer / gamle tyske metoder, men det er meget udbredte allerede nu.

nu skriver du så meget om hvor lidt natur du har, jeg har 5 ha eng som jeg har problemer med at få græsset af ( det får ikke gødning eller plejet med kemi) men nu er ved at lave endnu et natur projekt der ned til næste år, i samarbejde med den lokale kommune.
Så har jeg hvert år ca. 3 ha vildt ager med majs, haver, solsikker, boghvede, mm som er til gavn for mange dyr, hvor der også er en del ukrudt i, som vinter mad. det er sjovt at se i januar når der er 200 til 300 gæs nede at spise der er de fredet men man kan nyde synet af de pæne dyr, har aldrig i mit liv skudt en gås.

Nu har jeg et biodynamisk/økologisk landbrug til i området, vi har et super godt samarbejde han betaler mig for min gylle så det passer med at jeg kan købe gødning, skal han bruge 1000 kg n så finder vi prisen på foderstofferne og det betaler han så og henter gylle ved mig, bytter det evt. med noget øko gylle da man ikke må bruge alm gylle som biodynamisk landbrug, jeg kan også se hvor meget han høster, det han høster på 3 år pr. ha. er hvad jeg høste på et år.

kort sagt jeg køre mere handelsgødning ud så der er gylle til ham.
Han er glad og jeg er glad for at kunde hjælpe det er en win win.

I år bliv jeg nød til at afvise en økolog som ville have gylle fordi jeg selv ville bruge det frem for handels gødning, det er faktisk en af de største problemer for økoloer de kan ikke få den gødning som de skal bruge, nogen bruger godt nok kød og ben mel, men det er hvis meget dyrt i forhold til gylle far en alm landmand.

Per Torbensen

Helt ned på jorden Lone Christensen.

Landmanden ved det måske ikke selv,alt fortaber sig i tåger og spekulationer før det er for sent,regnestykket den endelige udregning er jo aldrig rigtig blevet præsenteret.

Den samfundsmæssige udregning kontra den private landmands udregninger kan sagtens være ens og også forskelligt og direkte i modstand med hinanden.

Politisk kommer der også hele bureaukratiet ind ind i billedet som bestemt ikke vil forenkle reglerne,fordi det truer deres egen eksistens på national og regional plan,ingen regler må overflydig gøre os.

Det er en gordisk knude,hvor kun sværdet kan løse dette problem som også gør sig gældende i andre brancher.

Den enkelte landmand er ikke ond og selvisk,han-hun produceret på de af samfundets og EUs betingelser som desværre altid er og vil være i disharmoni.

Det store forkrommede bureaukrati på bekostning af den flittige bonde og arbejder.

Flemming Scheel Andersen

Lone Christensen

Jeg tror desværre at det vil medføre en så stort mandskabsforbrug, af den arbejdskraft vi har rigeligt af, at det vil løse ledighedsproblemet , hvis man skulle renholde landbrugets afgrøder mekanisk/manuelt.
Det ville alt andet lige betyde et farvel til storbonde-fordelene og goddag til mere intensivt landbrug og mere fleksibelt afvekslende landbrug. (sundere, bæredygtigt).
Fordi en selvejer vil arbejde længere og mere end for en herremand.

Et farvel til ledighedskøerne, vil betyde højere lønninger for resten af erhvervslivet, nå så det kan ikke lade sig gøre jo

Lasse Damgaard

Kaare

Jeg kan godt lide din opblødning i dine formuleringer omkring overvågning :)

Der er ikke noget illegitimt i at bruge overvågning. Det handler om at fange forbrydere.

Jeg vil gerne anerkende både dig og andre landmænds forsøge ud fra de givende støtteordninger bidrage til mere mangfoldighed. Godt naboskab er guld
- min største kritik går mere på den landbrugs organisatoriske evne til at for nye sig og tage utraditionelle ideer op.
Økologien har vist den ikke er en døgnflue og at der kan opnås fornuftig økonomi selv ved større enheder

Omkring merudbytte.
- Jeg kende ikke afregningspriserne - men det er for mig ligegyldigt.
Høstudbytter fortæller ikke noget om DB'et

- og hvad gør du for at få det større udbytte i hkg ?
Sprøjte og gødske vil jeg tro

Kaare Thomsen

Lasse det med Økologi kan de også lave meget billiger i udladet end os her i Danmark, FX i Tyskland må de bruge kemi til deres økologiske æbler som er TOTAL forbudt i Danmark. det er det vi er oppe i mod. tager du øst på bruger de også lidt gødning for at give det lidt gas helt lovligt. prøv at bruge lidt tid på at undersøge hvd du køber ind, evt også høre om det mad som børn får fra storkøkken i børne haver og skoler . tag et sted som FRU HANSENS KÆLDER? som laver meget mad til børn, hvis man går til dem siger de at de ikke har råd til at købe økologi i Danmark.

Arla tager ikke flere økoloer ind for de kan slet ikke komme af med det der bliver lavet nu, der er desværre lige et lille mejeri som er gået på røven som ville forsøge at skille sig ud men gode men dyre produkter

men her kan du læse om hvad vi er oppe i mod:

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article2043672.ece

jeg tro det bedste man kunde gøre var at finde en vej i midten med et godt alm og økologi, for det er kun et fåtal som ønsker de gode vare, hvis der var en afsætning ville det også komme. men prisen kan ikke kommer længer ned får der skal bruges flere mande timer på det. og folk vil jo have en høj løn de vil jo ikke arbejde til 125 kr pr time. pt hvis man læser Danmarks statistik bruger hver Dansker 2,86 kr. på økologi om dagen. i den lokale brugs koster en liter øko mælk 12 kr så der er ca til en l mælk hver 4 dag hvis man ikke skal bruge andet til at leve af.
så igen Lasse jeg skal lave et produkt som jeg kan afsætte og leve af, så jeg stopper ikke med at bruge kemi som et hjælpe middel på min gård men lige som 95 % af alle Danske landmænd bruger jeg det med fornuft.

Som landmand ser jeg ingen fremtid som økolo i Danmark, for det er for løn tungt og alt for mange sær regler lige som i resten af landbruget helt uden grund, bare fordi det giver stemme.

grunde til midt beder udbytte end økologer er gødning og pleje på de rigtige tids punkter, jeg vil uden problemer kunde lave de samme mægter på 3 år som en økolo skal bruge 5 år på. og endda bruge meget mindre CO2 og kvælstof udvaskning pr kg mad.

Jeg vil heller sælger gården end blive økolo, for har man ikke hjertet med som økolo går det ikke og man vil bruge alt for meget tid på at prøve at snyde, og der med øde lægge det for alle andre. så heller tage lidt jord ud de rigtige steder for landbruget og vildtet. og i samarbejde med en god biolog gøre lidt glæde og de vilde liv.

Alt det L... med 10m og hvad de finder på i København kan rende mig langt op i R..., det skal lavet fornuftigt i stedet for ens. så kan landbrug og natur let gå hånd i hånd,

Lasse Damgaard

Kaare

Det som alle er op imod er EU's planøkonomiske model man stædigt holder liv i.

Og det der med at snyde på vægten er vel ikke kun økologerne der gør.
Det er noget alle gør især når der er støttekroner bundet i røven.
Derfor vil simple regler være klart at fortrække - både når det kommer til økonomi, men også når vi taler produktion og udnyttelse af brugsretten.

Desværre er det betonhjernerne der sidder på flæsket og har ingen interesse i at gøre tingene anderledes, så man kan give fremtidige generationer et udgangspunkt der ikke handler om at slæbe rundt på gæld og stå med at oprydnings problem de ikke har mulighed for at betale.

Tja København det er nu en gang der hvor folketinget ligger og det er dem der står for lovgivningen.
Og som man ser i andre tilfælde kan det være svært for nogle at indgå et tåleligt kompromis - konservativ fundamentalisme er tit det der står i vejen for en god kompromis . Og lad mig bare lige for en orden skyld nævne - det er gensidigt.
Jeg vil have lov til at plaffe ræven hvis den stjæler mine høns - det skal de her dyreaktivister og jægerhadere ikke forsøge at lave om på, selv om ræven måske har unger. så skulle man se på om bilen ikke også skulle fjernes - med alle de trafikdrab den har på samvittigheden.

Priser.
I mit supermarked Fakta - og jeg bor i udkants Danmark - koster arla øko mini mælk 14 for to liter altså 7,- literen.

Desuden fortæller dit merudbytte intet om økonomi.
Hvis en Øko bonde får 1,- per produceret enhed - og du kun får 0,33 - tja så er mængde jo lige meget - det væsentlige er vægten af guld i din tegnebog.

Kaare Thomsen

Økonomi, jeg får ca. 50 kr. minder pr 100 kg korn, så er der selvfølge mere tilskud til økologi for at de kan løbe runde mede de flere omkostninger de har.

Det med ræven, der er jeg nok lidt mere blød end dig kunde aldrig finde på at skyde en ræv som har unger, selv om den har taget min søns høns, der ville han få at vide sådan er naturen, og vi må sætte noget strøm op omkring hønsehuset. Dyr med unger skyder man ikke.

Lasse Damgaard

Kaare

Nu har det ikke været nødvendigt her at skyde ræven - mens den har unger.
Den bliver skudt i jagtsæsonen. Vi har været plaget af voldsom skab de sidste 3 år - så ræven har ikke været et problem for mine høns :)

Mere støtte ?!
på hvilken måde ?

En merpris grundes i andre ting - kvalitet efterspørgsels og den slags parameter.
økologi får en merpris fordi der efterspørges økologi

Handles prisen får vel ikke støtte. andet end til eksporten - i form af at dumpe prisen på verdensmarkedet
Det forklare stadig ikke DB inklusiv al støtte

Hvis du er blød om hjertet overfor en ræv - hvordan har du det så med at du ødelægger andre mennesker mulighed for at brødføde sig selv men skal konkurrere med en bonde der får kommunist løn i form af mega bistandshjælp.
under- og fejlernæret børn er den direkte følge af EU's landbruspolitik på global plan.
Der er jeg så meget blød om hjertet
- Man tager jo ikke brødet ud af munden på et barn

Det er en politik der tilgodeser frabriks landbruget. Hvor der ikke er plads til biodiversitet og mangfoldigt liv på landet - og som med kommunistiske planøkonomiske redskaber, fastholder en ubalance i det globale marked - ikke kun fordi man berøver ulandenes egen produktion - men også direkte underbyder den hjemme produktion de har, ved at give endnu et tilskud - eksport tilskud der realt dumper deres hjemme marked, så dit korn kan sælges billigere end prisen på hjemmemarkedet - her er det det direkte angreb på den lokale bondes DB per produceret enhed

Kunne dansk landbrug overleve uden massiv støtte og gunstige lånevilkår samt en EU protektionisme der ødelægger store natur rigdomme og så at sige tager brødet ud af munden på ulandene - fordi der er en urimelig forskelsbehandling i den måde produktions og afsætningsvilkårene er for dig og den afrikaske bonde.

Næppe.

Kaare Thomsen

Lasse jeg går ikke ind for nogen form for støtte har jeg også skrevet før.

Økoloer får mere i landbrugsstøtte pr ha end en alm landmand, i sidste ende får de ikke flere kr. ud af deres arbejde end en alm landmand, et år solgte jeg korn ti næsten samme pris som en økologisk nabo fik.

problemet for økoloer er at meget af det korn som bliver bruget her i landet kommer fra øst for de kan lave det billiger, og alt er 100 % økologisk når det kommer fra Ukraine eller hvad man ønsker.

jeg vil sige at som lam landmand har jeg en højre time løn end en økolog har, hvis vi ser på samme produktions form.

Lasse Damgaard

Kaare.

Hvor mange af dine landmænds kollegaer deler dit ønske om at fjerne al tilskud ?

Claus Jensen

Hvis det økologiske korn afsættes til nær den samme pris som kemisk korn, hvorfor skulle det så være for dyrt at købe økologisk brød.

Hvis danske økologer ikke kan konkurrere med økologerni østlandene og Tyskland, hvordan kan det så være, vi kan konkurrere lige så snart, vi får lov til at sprøjte løs?

Kaare Thomsen

Lasse mange af de unge, ønsker det væk for det er bare med til at giver jorden en højre pris, men der er nok også mange som ikke ønsker det væk for de kan ikke leve uden., men forsvandt det på EU og det enkle lande ikke måtte støtte deres landmænd, ville det være super godt for Dansk landbrug, godt nok vil der komme et par håre år.

nu er det jo ikke kun landbrugs støtte der skal væk i Danmark men alt støtte, su og støtte til de svage, kan til nød forsætte med resten kan jeg ikke se hvad vi skal bruges til.

Claus grunden til at vi kan inde for alm landbrug, er at det ikke er så arbejdskraft tungt, som økologisk. og meget af kornet går til foder ( det kan ikke bruges til andet pga. mangel på protein) og i øst har de nogen hjælpe midler til deres økologiske marker frugter, som alm danske landmand/frugtavler må bruge.

de få som dyrke brødhvede i Danmark får også en højre pris for kornet hvis det kan godkendes. er bar ikke let med de gødning regler vi har i landet. og det giver færre kg korn pr ha.

Lasse Damgaard

Kaare

ja det ville nok blive hårdt for mange - økologer eller ikke økolog.
Men dansk dygtighed, kan kun blive bedre med mere konkurrence.

Og til Kaare og Claus
Så er prisen forbrugeren betaler ikke kun landmandens omkostninger og lave løn.
- når vi taler brød er møllen nok der hvor der smides mest på prisen.

Claus Jensen

Kaare:

Landbruget er vel ikke mindre arbejdskrafttungt i Danmark end I Tyskland eller Rusland.

Hvis de østeuropæiske økologer ikke følger de regler, Danmark har, så har de vel heller ikke lov til at reklamere med, at deres produkter er økologiske på det danske marked?

Kaare Thomsen

Claus ja du er endnu en af dem som bliver godt og grunddig snydt at der røde Ø, vare som har det røde Ø i Danmark er vare som over holder reglerne i deres hjem land OG er forarbejdet her i landet så har de ret til det røde Ø.

det vil sige at du tager noget til landet flytte det fra en kasse og over til en anden så er det forarbejdet her i landet og det røde Ø må bruges, selv om det ikke er blive lavet på en måde der overholder de Danske regler inde det kom til landet, på nogen måde.

bliver det færdig lavet i udlandet må det røde Ø ikke komme på men kun det grønne blad, og lige som mange andre føde vare kommer det fra udlandet men bliver lavet lidt ved og i Danmark også kan de med stort skrive forarbejdet i Danmark også tro folk det er Dansk. prøv at gå til din lokale Øko pusher næste gang og hør hvor varen kommer fra.

Lønne i Tyskland og Rusland er ikke så høj som i Danmark, derfor betyder manuelt arbejde ikke så meget på prisen som den gør i Danmark.

Kaare Thomsen

Lasse ja det er sjovt når prisen ude ved landmanden stiger, så kommer møller mm og siger nu skal prisen op da kornet er steget, men når det så falder igen falder det ikke med ned, men de er klar igen når det går op.

Sider