Læsetid: 3 min.

’Danskerne forstår godt, at krig er kompliceret’

24. juli 2013

– Har den danske Afghanistan-indsats været en succes?

»I forhold til viljen til at bide politisk til bolle, når Nato og USA kalder, er Danmarks indsats en klar succes. Særligt fordi vi viste vilje til at sætte soldater og civile ressourcer ind i det sydlige Afghanistan, hvor udfordringerne var allerstørst og farligst.«

– Har den danske Afghanistan-indsats haft de rigtige succesmål?

»Ja, Danmark har ønsket at bidrage til, at Vesten ikke trues af terror fra Afghanistan samt at deltage i stabiliseringen af Afghanistan – og det mål er nået. Jeg tror ikke, at al-Qaeda eller tilsvarende terrororganisationer fremtidigt kan etablere sig i Afghanistan uden at blive tilintetgjort af afghanske sikkerhedsstyrker eller af USA. Også fordi Vestens efterretningstjenester er bedre end i årene op til 2001.«

»Om den af Vesten opnåede stabilitet i Afghanistan kan fastholdes i årene fremover, tvivler jeg mere på. Det vil være meget afhængigt af særligt USA’s fortsatte engagement, men også af de regionale aktørers ageren.«

»På den anden side vurderer jeg ikke, at afghansk Taleban har en dagsorden uden for Afghanistan. Så hvis USA skal prioritere i regionen, vil jeg foreslå støtte til Pakistans bekæmpelse af al-Qaeda og Taleban i Pakistan, hvor begge grupper truer både regionen og Vesten.«

Strategisk robusthed

– Hvad er den vigtigste lærdom, vi tager med os ud af Afghanistan?

»At en bred tilslutning i Folketinget, modsat Irak-engagementet, skaber en tilsvarende bred folkelig opbakning til at deltage i internationale opgaver, der både er komplicerede og farlige. Med opbakningen kommer en strategisk robusthed eller modenhed i forhold til krig, der medfører, at vi som befolkning ikke ryster på hånden, f.eks. når vore soldater falder, eller når dele af indsatsen fejler. Det øger Danmarks betydning internationalt, og det frigør civile embedsmænd, eksperter og officerer til at løse deres opgaver bedst muligt. Samtidig er Danmark dog endnu ikke, hvad jeg vil kalde, en fuldmoden strategisk aktør. Vi har helt åbenlyst svært ved at håndtere fanger, tilbageholdte, korruption, voldelige overgreb og al det andet ubehagelige, der foregår i skrøbelige stater. Det skal vi kunne tackle både ude og hjemme.«

»Mere overordnet har vi i Vesten forhåbentlig lært, at krigsteoretikeren Clausewitz havde ret, da han sagde, at den vigtigste beslutning forud for en krig er at fastslå, hvad det er for en slags krig, man er på vej ind i.«

– Har vi været gode nok til fastsætte konkrete mål for indsatsen?

»Jeg har det svært med den tilbagevendende diskussion af Danmarks målsætninger i Afghanistan. Som om Danmark spiller en særlig rolle frigjort fra andre landes og organisationers indsats. Selvfølgelig skal vi have konkrete mål for den danske indsats, men vi skal være bevidst om, at målopfyldelsen ikke kan vurderes isoleret. Jeg synes, vi helt unødvendigt har oversolgt positive danske historier som indikator for udviklingen i Afghanistan. Danskerne forstår godt, at krig er kompliceret.«

»Som soldat er det for mig mere interessant, at vi i Danmark fastholder og udvikler diskussionen af, hvorfor vi er i f.eks. Afghanistan. Altså den politiske diskussion, fordi det er den, der begrunder, at danske soldater og civile embedsmænd løser en risikofyldt, men vigtig opgave. Og det er helt i orden med mig, at vi gør det, fordi vi ønsker et godt forhold til USA og FN, samtidig med at vi støtter stabiliseringen af Afghanistan, særligt når et bredt flertal i Folketinget står bag.«

Relevant viden

»Når det er sagt, så tror jeg, at Danmark i forhold til målopfyldelse også fremtidigt kan bidrage substantielt til sammentænkning af civil og militær indsats og den nødvendige inddragelse af den lokale befolknings kultur, ønsker og krav. Og den viden er relevant, hver gang vi intervenerer, uanset om vi alene er efter al-Qaeda eller ønsker at stabilisere et land. Vi har endnu ikke fundet de vises sten, men konceptuelt er vi på rette spor. Jeg er dog bekymret for, at der med vores og NATOs farvel til Afghanistan er en risiko for, at de to typer indsats igen går hver til sit, som det skete efter Vietnam-krigen.«

– Bør demokratifremme spille en rolle i fremtidige internationale missioner?

»Ja, det vil det i en eller anden form, fordi sådan er vi, men nok ikke så massivt som i Afghanistan og Irak.«

Nicolas T. Veicherts, oberstløjtnant, chef for Forsvarsakademiets Institut for Sprog og Kultur

Serie

Seneste artikler

  • ’Hele diskussionen er politiseret fra ende til anden’

    27. juli 2013
    »Der har ikke været civile kapaciteter nok, og der har ikke været soldater nok længe nok i forhold til at nå de politiske mål
  • ’Giv dem nu lige en chance’

    25. juli 2013
    »Jeg er ikke soldat længere, og jeg var sidste år tilbage i Helmand-Provinsen som journalist, og er der noget, krigen i Afghanistan har lært mig, så er det, at danske kampsoldater i høj grad er i stand til at deltage i krigshandlinger som dem, vi har set i Helmand – og de er ikke blevet ringere efter 12 års krig«
  • ’Vi tager ingen lærdom med os ud af Afghanistan’

    23. juli 2013
    Med rømningen af Camp Price er Danmarks tilbagetrækning fra Afghanistan gået ind i sin sidste fase. Forfatteren Carsten Jensen mener, indsatsen har været nyttesløs
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars R. Hansen
Lars R. Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu