Læsetid: 3 min.

Danskerne støtter fortsat krigen i Afghanistan

Langsom optrapning og politisk sammenhold har været afgørende for den danske befolknings fortsatte opbakning til indsatsen i Afghanstan, der nu afsluttes
Dannebrog blev i går strøget for sidste gang i Camp Price ved Gereshk og Helmandfloden. Fremover skal danske soldater bidrage i den mere sikre Camp Bastion og varetage opgaver af mere logistisk art samt træning af afghanske styrker. En mindre dansk kampvognsgruppe kan dog stadig komme i kamp, hvis der er brug for det.

Erik Refner

23. juli 2013

Danmarks tilbagetrækning fra Afghanistan gik i går ind i sin sidste fase med nedlukningen af basen Camp Price, og de danske soldater kan vende hjem til en befolkning, der fortsat bakker op om Danmarks deltagelse i den 12 år lange mission.

45 procent af den danske befolkning svarer således ifølge en meningsmåling fra Epinion lavet for DR, at det var en rigtig beslutning at sende danske soldater til Aghanistan, mens 36 procent af befolkningen mener, det var en fejl. Men selv om et flertal bakker op om krigen, er der fortsat et stykke vej op til den massive tilslutning til krigen i Folketinget, påpeger militærforsker Søren Friis fra Aarhus Universitet:

»Når man tænker på, at i første omgang støttede alle partier bortset fra Enhedslisten og SF og sidenhen samtlige partier minus Enhedslisten den her indsats, er befolkningens opbakning måske ikke så imponerende igen,« siger han.

Af samme grund hæfter Søren Friis sig ved den kritik, der ramte den radikale forsvarsordfører Zenia Stampe, da hun i sidste uge gav udtryk for, at de danske målsætninger om at udbrede demokrati og nedkæmpe Taleban havde været for ambitiøse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Friis

En kort opklarende kommentar: Min hensigt er ikke (som Flemming Vinther) at tage stilling til, om den brede enighed i Folketinget er prisværdig eller ej. Jeg forsøger tværtimod at komme igennem med den for mig at se ukontroversielle pointe, at et offensivt indstillet og noget tyndhudet politisk flertal (som man senest så i tilfældet Stampe) naturligvis har en afsmittende og disciplinerende effekt på hvordan f.eks. Afghanistan diskuteres. Især når dette flertal har ressourcer som f.eks. den herskende mediefortælling og Forsvarets egne mediefremstød i ryggen. I det lys er støtten fra den danske befolkning meget langt fra imponerende. I en lang række meningsmålinger fra det seneste årti ser man derimod stor udenrigspolitisk dissens fra vælgere fra hele det partipolitiske spektrum.

Det er faktisk et generelt og ret sigende fænomen, at en meget stor del af befolkningen ofte hælder til udenrigspolitiske positioner, som betegnes som f.eks. "naive, uansvarlige og langt ude", når man fra officielt hold skal karakterisere enkelte politiske modstanderes hældning mod samme synspunkter (se f.eks. http://www.b.dk/politiko/flertal-er-imod-dansk-indsats-i-mali; http://politiken.dk/politik/ECE1868814/soevndal-raser-mod-enhedslisten-n...). Men her kan det altså læses således, at jeg er enig med Vinther eller vice versa om det ønskværdige i et aggressivt politisk konsensus, hvormed man effektivt kan nedtysse en debat, hvilket ikke er tilfældet (se desuden http://raeson.dk/2013/opinion-afghanistan-de-danske-politikere-kryber-bo...).

Som en sidste opklarende kommentar: Jeg er ikke militærforsker, men derimod ph.d.-studerende i internationale studier. Jeg kan egentlig meget godt lide tituleringen "skrivebordsgeneral", så det kunne være et fint alternativ i fremtiden!

Henrik Darlie, Levi Jahnsen, lars abildgaard, Michael Nielsen, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Benjamin Bach, Morten Hansen og Poyâ Pâkzâd anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Befolkningens holdningen kunne måske også være gået det anden vej qua at vi ikke har opnået noget i Afghanistan, ja det vil sige, hvis målet med vor deltagelse var at vi knyttede os nærmere til USA, så var det vel en succes, men ellers? 11 års krig og nu overtager Taleban igen, hvad er opnået?? Jeg tror personligt, at satte folk sig ind i det, så ville tallet ændre sig. Men de fleste er nok ofre for propagandaen! Akkurat som befolkningen i Tyskland støttede Hitler og krigen til det sidste! Betyder ikke at det ikke var en god ide at gå ind, men det er dælme en skidt ide, at trække sig tilbage når man ikke har sikret civilbefolkningen mod overgreb! Og det var en skidt ide at prøve at føre en discountkrig! Men sandheden er nok, at krigen ikke har haft andre mål end de rent udenrigspolitiske i forhold til USA!

Henrik Darlie, Flemming Scheel Andersen, Else Damsgaard, lars abildgaard, Moh Abu Khassin , Jørn Petersen, Henning Pedersen, Michael Nielsen, Pia Qu, Søren Bro og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Jørn Petersen

Hvorvidt man går i krig er ikke noget en simpel flertals beslutning kan afgøre.

I den situation hvor danmark reelt er truet vil tilslutningen sikkert være meget tæt på 100%.

Når vores politikkere gør danmark til en krigsførende nation blot for at tilfredsstille et krigsliderligt USA, så fejler de stort.

Vores politikere har gjort danmark til et legalt mål for dem som de har erklæret krig.

Henrik Darlie, Flemming Scheel Andersen, Else Damsgaard, Marianne Christensen, Moh Abu Khassin , olivier goulin, Henning Pedersen, Michael Nielsen, Torben Arendal, Dennis Laursen, Rasmus Kongshøj og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Jeg fatter det ikke.
Hvad er det for en selvforståelse vi har af os selv ?

Vold som legitimt redskab til at opnå et politisk mål.
- Det er jo det man klandre revolutionære, og terrorister for at ville.

Offensiv voldspolitik for at forsvare sig selv - forbyggende nålestiksoperationer.
Uden rettergang og de principper vi bygger vores kulturbærende værdier på.

Jeg fatter det ikke.
- At netop denne tese er med til at accelerere en voldsspiral.
når alle retsprincipper kan bøjes og manipuleres, så kan alle jo godtgøre alle voldshandlinger begået for en politisk sag
Jag ´fatter det ikke

Henrik Darlie, Levi Jahnsen, Viggo Okholm, Steen Erik Blumensaat, lars abildgaard, Moh Abu Khassin , Jørn Petersen, Henning Pedersen, Torben Arendal, Pia Qu og Izzy Tem anbefalede denne kommentar
Henrik Darlie

"hvis man ikke er blevet præsenteret for negative konsekvenser for nyligt, så vil man nok være mere tilbøjelig til at se på hele indsatsen i et mere positivt lys,« siger Søren Friis."

Og det bliver så til: danskerne støtter fortsat krigen i afghanistan.

I bedste fald en sandhed med modifikationer, man kunne ligeså vel påstå at danskerne ser for meget amerikansk tv. Det er nok nærmere virkeligheden.

Kristen Carsten Munk, Olav Bo Hessellund, Lise Lotte Rahbek, Jørn Petersen, Henning Pedersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Karsten Kølliker

De gange jeg har fået en henvendelse fra et analyseinstitut, hvor jeg blev bedt om at give min holdning tilkende, har jeg altid været slået af, hvor snævre og forudindtagede mine svarmuligheder var.

Og politikerne og mediernes fremstilling af de politiske omstændigheder/muligheder forekommer mig lige så snævre og forudindtagede. Manglen på fantasi er ubegribelig.

Det er indenfor denne indstuderede forståelsesramme uden politiske alternativer, at man spørger folk om de er for eller imod.

Og mange giver så udtryk for at de var for krigsindsatsen.. Ud ad loyalitet for nationen? Ud ad loyalitet overfor soldaterne? Eller fordi indrømmelsen af en fejl af den størrelsesorden er for smertelig?

Men formentlig kan vi spare os vores politiske korrekthed overfor de hjemvendte soldater. Den hjælper dem ikke. Det vil givetvis hjælpe dem langt mere, hvis vi i det mindste fra nu af begyndte at være ærlige.

Henrik Darlie, Levi Jahnsen, Flemming Scheel Andersen, Else Damsgaard, Steen Erik Blumensaat, lars abildgaard, Jørn Petersen, Henning Pedersen, Michael Nielsen, Pia Qu, Søren Bro og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Kasper Hviid

Den oprindelige begrundelse for den 12 år lange krig var, at overskurken Osama bin Laden var derovre. Man var helt 100 % sikker på at man syntes han stod bag 9/11. Så hvis man fik skudt overskurken, har man vundet, og terrorismen har tabt.

Det er reelt skabelonen fra en actionfilm som er fjernet fra dets fiktive univers og benyttet til at starte en krig.

Det er et ret grotesk krigsgrundlag. Men jeg syntes vi skal huske på situationen dengang. Der var reelt ingen modstand mod krigen overhovedet, og det var Nyrup der startede den, ikke Anders Fogh eller Pia Kjærsgaard.

Det eneste arrangement mod krigen i Afghanistan var folkemødet arrangeret af Hizb ut-Tahrir. Dette fik alle de politiske partier (inkl. enhedslisten) til at gå i fælles protestdemonstration, hvor de fuldt bevidst alierede sig med nynazister og andre højreekstreme kræfter.

Robert Kroll

Det er vel alt for forenklet blot at spørge , om det var
- en rigtig beslutning
eller
- en fejl
at udsende de danske soldater.

Hvad skal man svare, hvis man f eks mener, at det var rigtigt at udsende vores soldater, men at der blev klumret undervejs med supplerende "civile foranstaltninger" til at tilgodese lokalbefolkningens basale behov ? - til syvende og sidst, så var og er indsatsen et spørgsmål om at vinde lokalbefolkningen og gavne dennes basale interesser i et bedre liv.

Den civile indsats til gavn for lokalbefolkningen blev nok slemt underdimensioneret - og det er i givet fald en klar og 100% politisk fejl.

steen nielsen

A HA oplevelser.
Nogle danskere er imod al form for krig, lige meget hvad vi giver som undskyldning. Nogle dansker har været mod krige i Afghanistan, Irak eller hvor vi ellers har været krigsførende de senere år.

Danskerne er ikke for krigen i Afghanistan!

Jørn Petersen, Flemming Scheel Andersen, Kristen Carsten Munk og Pia Qu anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

Når man invaderer et diktatur - må målet være at stabilisere, det har været det modsatte billede, der har domineret.

Viktor Knudsen

@Robert Kroll

Sagen er vel den at man slet ikke burde have beskæftiget sig med den civile indsats. Sikkerhedssituationen har aldrig været til det for at nogle civile aktører kunne få fred og ro til at genopbygge landet. Og soldater er efter min mening ikke egnet til den slags; de skal vinde krige, og for så vidt med den brutalitet, blodsudgydelse og kynisme der ligger heri.

Man skulle have hold målet for øje og alene have udslættet al Queda, og jaget Taliban på porten, fordi det understøttede Osama og hans lejemordere. Glem alt om civil genopbygning af landet, demokrati osv. det er en sikker tabersag, fordi det tager århunderede, og den tålmodighed har vi slet ikke her i Vesten, hvor politikerne er til valg hver 3-4-5 år.

Lars R. Hansen, olivier goulin og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Lars R. Hansen

Faktum er - som mange synes at glemme - således også i overståede artikel - at Enhedslisten og SF faktisk stemte for - da Danmark i januar 2002 trådte ind i ISAF.

Nic Pedersen

Viktor Knudsen

Jeg er enig. Man holdt netop ikke målet for øje, hvilket er en militær dødssynd.
Men man skal jo ikke bilde sig ind, at Danmark har haft nogen som helst indflydelse på mål og strategi. Vi har udelukkende leveret en lille styrke til indsatsen.
Som vi efter min bedste mening burde have trukket hjem, da den uomgængelige straffeekspedition var overstået og indsatsen udviklede sig et utopisk cirkus uden plan og realiserbare mål.
(udover nogle af politikerkastens karriere og ambition, og det er ikke gode danske soldaters og skatteyderes liv og penge værd).
Franskmændene er da i det mindste kloge nok til at have en Fremmedlegion til den slags.

Vi ved ikke meget om krigen, og er konsekvent belevet ført bag lyset så godt det har været muligt.
Således har man åbenbart været i stand til at fabrikere 45% opbakning

Men nu har vi i hvert fald fået landet godt og grundigt ødelagt.
Der er disse pletter rundt om på kloden, hvor man ikke kører landene i overensstemmelse med kapitalismen som overordnet princip, og landene derfor ikke er blottet for vestlig rovdrift. Det er disse steder vi er nødt til at føre krig imod for demokratiets skyld, og hvis de ikke vil acceptere at vi kun er der for deres eget bedste, så ser vi os nødsaget til at ødelægge landet. Når først vi har fået det godt og grundigt ødelagt, ikke blot infrastruktur, men også samfundsmoral - og det sidste kan godt være noget der tager lang tid, så er der i hvert fald håb om at de kryber til korset og vil lade os modernisere landet i overensstemmelse med vore forbrugsorienterede standarder. Så kan vi stripmine alt hvad der er værd at stjæle og sælge det tilbage til dem dyrt som billige forbrugsvarer fremstillet i et andet land hvor vi allerede har gjort dem mere forarmede.
Jo, her går det godt

Henning Pedersen, Moh Abu Khassin , Jørn Petersen og olivier goulin anbefalede denne kommentar

jeg regner da stærkt med at alle de, der er så f.... krigsliderlige selv melder sig til tjeneste eller sender deres sønner og døtre.

Det var en meget forvirrende bemærkning Kasper Hviid, - synes du skal læse bogen udgivet af en af fredsvagtens bagmænd, der omhandler de første 2 år, fra 11. september og frem.
Link er på fredsvagt.dk

Kasper Hviid

Pia Qu, tak for linket! Ærgeligt bogen ikke også er udgivet som e-bog. Jeg køber sjældent fysiske bøger fra ny af.
Jeg påstår ikke at der ikke var nogen overhovedet der var imod krigen i Afghanistan. Faktisk tænkte jeg på at nævne fredsvagten som et forbehold i kommentaren. Selvfølgelig var der nogle der var modstandere af krigen mod Afghanistan. Men de var så forsvindende få, at modstanden reelt var ikke-eksisterende i det store billede. Jeg siger ikke det for at forklejne dem der trods alt sagde fra, men derimod for at påpege venstrefløjens generelle svigt dengang. Jeg gik til demo mod Irak-krigen, men var fuldstændig passiv mht. Afghanistan.

Michael Nielsen

Nogle der ved om Epinion fremlægger deres meningsmåling? Jeg vil gerne læse den.

Om danskerne støtter mere krig, finder vi kun ud af når vælgerne har stemt om det.

Ellers kan vi jo ligeså godt bruge meningsmålinger fremover, til at afgøre hvem der skal havde mandaterne i folketinget.

Henning Pedersen

Jeg er altså fortsat dansker og jeg støtter sgu ikke nogen krig ligegyldigt hvor. Vær venlig at udskifte danskerne med evt. mange danskere!!

Jesper Wendt, Kristen Carsten Munk, Søren Bro, Steen Erik Blumensaat og Jørn Petersen anbefalede denne kommentar
Steen Erik Blumensaat

Så det er i orden at Danmark har overført sin hær til at være underlagt Engelsk overkommando. Denne hær som de påstår forsvarer Danmark for danskere, danskere for Danmark har vist sig at være forrædere der har overgivet sit militær til England og Usa, de har vist sig at være agenter for fremmede lande og deres undergravende virksomhed er nu til offentlig sku, i dag er vi vidne til at ligesom de, politikerne, i hin tid stod og jublede og heilede og velsignede soldater der gik i tysk Nazi tjeneste og samarbejdede med nazierne og deres forbrydelser mod menneskeheden, dag har gentaget historien om at vi er krigsforbrydere og masse mordere.
Skam jer!

Moh Abu Khassin , Jørn Petersen, Henning Pedersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steen Erik Blumensaat

ifølge Holberg forveksledes tapperhed ofte med hævngerrighed- en last der normalt tillagdes en skurk.

Jens Thorning

Kasper Hviid husker rigtigt; "ingen" (altså bortset fra Fredsvagten) var imod invasionen, jeg mener endda, at en politiker (var det Nyrup?) sagde, at "amerikanerne har ret til en hævn". Det fører til det oplagte spørgsmål, om det da er forbudt at tænke sig om og planlægge, ingen man tager krig i brug som politisk våben, eller skal man bare lade følelserne råde og se sort som en sportsudøver eller filmskuespiller. Jeg frygter, at danskerne (ikke dem alle, men dem derude, der er tvivlerne ved folketingsvalgene og formentlig storforbruger af fjernsyn og video) efterspørger handlekraft og hurtige beslutninger ligesom på skærmen.

Henrik Darlie, Jørn Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steen Erik Blumensaat

Vi seriemordere er jeres sønner, vi er jeres ægtemænd, vi er overalt.
Og i morgen vil flere af jeres børn være døde. Ted Bundy, amerikansk seriemorder.

Steen Erik Blumensaat

Det er ikke følelserne der råder.
40% af investeringerne i Danmark kommer fra Usa.
Eksporten har en værdi af omkring 60 til 100 milliarder, så det er fornuften der styrer, ratio. wee are only in it for the Money.
Gulasbaroni hed det i hine tider.

Christel Gruner-Olesen og Henning Pedersen anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

Irak og Afghanistan krigene skulle aldrig have været igangsat.

USA ville hævne 11. september, men en retsstat udfører ikke hævnaktioner, da det er at gå imod sine egne retsregler.

En retsstat har nemlig tilkendegivet, hvilke konsekvenser der kan og må udøves og at det alene er retsstaten der gennem dens domstole afgør straffen, ud fra - et i forvejen - kendt regelsæt (lovgivning).

Derfor er krigene faktisk i strid med folkeretten, fordi de blev ført ud i livet som hævnaktioner, frem for at de blev gennemført som en - efter folkerettens regler - handling, der af alle parter er kendt, fordi folkeretten har specifikke regler for, hvad der kan og må gøres, når et lands politiske ledelse bryder de almenmenneskelige regler.

USA, NATO og hermed også Danmark kan faktisk sættes for menneskerettighedsdomstolen, for at have ført krige der efter de almenmenneskelige ikke var og er tilladte.

Afghanistan havde ikke angrebet USA og NATO, det var al Queda og de var og er ikke Afghanistan. Det mest interessante er, at Pakistan har været lige så åben for al Queda, som Afghanistan, men Pakistan blev ikke påført en krig. Mon det var og er på grund af deres a-våben?

Irak havde heller ikke angrebet USA og ej heller nogle af USA's allierede omkring Golfen, ligesom i 1990-91. Derfor var krigen mod Irak i 2003 heller ikke en menneskeretslig lovlig krig og derfor kan Danmark også her blive dømt for at have forbrudt sig mod de almenmenneskelige regler.

Men som så ofte før, så sker noget sådan helt sikkert ikke.

For USA, NATO m.fl. er jo nærmest straffrie nationer, ligegyldigt hvad de udøver af forbrydelser mod menneskeheden.

Jeg kan godt forstå, hvorfor der er så mange nationer og folkeslag, der ser skævt til Vesten, for så længe vi i Vesten udviser foragt for de regler vi gerne vil have de andre skal følge, så vil harmen mod os fortsætte.

Jakob Lilliendahl, Moh Abu Khassin , Karsten Aaen, Henrik Darlie, Jørn Petersen, Henning Pedersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Thomas H. Pedersen

Steen Erik Blumensaat:
Hvis det kan hjælpe lidt så har Britiske enheder være under dansk kommando både i Irak og Afghanistan (noget der ikke er sket siden 2 verdenskrig). og vi har endda haft amerikanske styrker under os i Afghanistan..
Vi kom under britisk kommando da vi havde skæret et kompagni væk på hold 13 og derfor var det mest logiske at lægge sig under britisk kommando fuldstændigt...

men frygt ej! selvom de danske soldater havde eget operations område så var vi hele tiden underlagt britisk kommando højere oppe! en skændsel at vi i Danmark kun kan sende ca. 1000 soldater ud af gange når vore allieret kan snild stille 8000..
Flere penge til forsvaret!!

"Danskerne støtter fortsat krigen i Afghanistan"

Jeg var ikke klar over at jeg havde mistet mit statsborgerskab.

Tak til information for at meddele alle de mange mennesker der er uenige, om at de er frataget deres statsborgerskab.

Hvornår stopper medierne med vi og os, og alment fordummende overskrifter.

Jakob Lilliendahl, Jesper Wendt, Henning Pedersen, Kristen Carsten Munk og Else Damsgaard anbefalede denne kommentar
Henrik Darlie

Jeg kan foreslå overskriften:

'Krigsglade danskere støtter forsat krig.'

Så giver det hele lidt mere mening.

Moh Abu Khassin , Jørn Petersen, Jesper Wendt, Henning Pedersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Der er mange herinde, der er sure og kede af at flertallet danskerne er for dumme til at indse den åbenlyse sandhed, som de selv har set.
Det er altid træls at være mindretal i en demokratisk beslutning.

De vil såmænd bare gerne vide at de eksisterer, det gør de ikke ifølge overskriften.

En i tiden ganske almindelig ubegavet overskrift.

odd bjertnes

Tænk lidt meta : jeg er ikke normalt glad for meta-tagging af begreber (a la vores Georg Christensen :-D), men for en gangs skyld så for forståelsen :

'Krigen i Afghanistan' er en repræsentation af 'afvisningen af islam'.
Mon ikke det er selve tingen det så store og 'skræmmende' og 'skændige' flertal er for, end lige 'krigen i Afghanistan'.
Noget andet er så, at de fleste efterhånden nok bakker op om det traditionelle oppositionelle synspunkt, at 'Afghanistan', både hisset og her, som helhed er hinsides pædagogisk rækkevidde hvad angår den 'de-islamisering' som ingen involveret magt diplomatisk nok vil lægge officielt navn til italesætningen af, både hisset og her.....
Og at den voldsomme trang til at støtte 'syriske oprørere' er sært fælles for de muslimske miljøers bored teenagers og 'vestmagterne'. Indenrigs --- og udenrigs.
En skrå der af de forskelligste årsager bør vendes af begge parter en gang til, .... eller alternativt få en ordentlig støttekampagne for den stakkels fodboldfans-pressede Erdogan op at stå, og holdningerne til at hænge sammen.

Jesper Wendt

Pudsigt som det mindretal altid er elitær polær, så kan man synes demokrati virker, eller måske ikke gør.

Legitimiteten halter.

Henrik Darlie

@emil

Nogle mennesker får ondt ved at andre dummer sig. Nogle gange helt bogstaveligt.
Og de får ikke mindre ondt når flertallet dummer sig, snarere tværtimod.

Niels-Simon Larsen

"Danskerne", altså dig og mig, kære læser, synes, at det var godt at involvere os i de krige, vi har deltaget i. Vi kan også godt lide løgnene om, hvad formålene var.
Nu kommer indsatsstyrken hjem, og hvad skal den så lave? Vi bliver nødt til at finde en ny krig med et eller andet formål, for ellers vil dyrebar ekspertviden gå tabt. Vi kan også involvere os i våbenudvikling - smager lidt af fugl. Vi kan nemlig ikke undvære tanken om at gøre en forskel, koste hvad det vil, koste de løgne det vil.

"Vækst" ligger uden for dette emne, men uden vækst kan danskerne ikke blive ved at involvere sig i krige. Derfor må vi tilbage på vækstsporet hurtigst muligt.

Danskerne synes, at den forskel, der så ofte tales om, gerne må handle om, at der pludselig mangler en person i familien. Derfor skal løgnen om denne forskels nytteværdi holdes højt i hævd.

Gorm Petersen

Tony Blair påviste, at forskellige fokusgrupper altid kom frem til de samme holdninger, hvis de blev udsat for den samme medie-flade og var ensartet sammensat (typisk så de repræsenterede vælgersammensætningen).

Det er således udelukkende mediefladen (f.ex. Murdochs) udvælgelse og vinkling af historier fra et uendeligt hav af potentielle nyheder, der styrer fokusgruppernes (og dermed vælgernes) holdninger.

Det kaldes af nogle for mediealderen - andre kalder det for Post-demokratiet fordi de ganske få medie-moguler f.ex. Murdoch, Berlusconi og TV2's Ulla Østergård (gift med VK's spindoktor Peter Arnfeldt) ikke er underkastet nogen form for demokratisk kontrol.

Folks holdning til Afghanistan har derfor ingen relation til, hvad der sker i Afghanistan.

Jakob Lilliendahl

Hehe Indrid.. Samme nyhed, men på dr.dk, som fortsætter med "enten - eller" overskrifterne. VI er nu ALLE vendt på en tallerken:

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/07/24/224038.htm

Hvad skulle journaliststanden dog gøre uden copy-paste, meningsmålinger og Ritzau.. Fandeme da ikke undersøge den verden de befolker.. Gud forbyde vi skulle blive oplyst om nyheder der ikke er vinklet og tilrettelagt af de samme personer, på stort set samtlige medie-platforme i landet, hver eneste dag..

Viktor Knudsen

Jeg tror også at opbakningen bag soldaterne tildels skyldes, at de faktisk har løst den (umulige) opgave de blev sat til, professionelt og så godt de kunne, og på lige fod med englænderne, og amerikanerne. Dette er ikke set lige blandt de andre nationer der er med i ISAF.

Man kan så at sige at der har "reddet" nationens ære, fra den fodnote politik, som Anders Fog så inderligt gerne ville gøre op med.

At så mange af veteranerne lider af det en eller andet, og derfor har en høj risiko, for at ende på samfundets bund (hvilket mange af dem allerede gør), er en anden ting, som der ikke fra politisk hold ikke er blevet taget hånd om. Forrådelse vil nogen måske kalde det - jeg synes selv det er trist, hver eneste gang jeg læser om endnu en soldat der er blevet svigtet og overladt til sig selv.

Magnus Bidstrup

Krigene i Afghanistan (det er faktisk to forkellige krige vi har deltaget i) har været sovset sammen så ingen har kunne gennemskue om vi var på terroristjagt eller deltog i en humanitær intervention.

Som jeg konkluderer i mit speciale om samme emne:

"...det har været muligt at påvise, at man med udgangspunkt i teori om
retfærdig krig kan forklare, hvorfor danske politikere så succesfuldt har kunne
legitimere krigen ud over hvad de indledende beslutninger ellers lagde op til."

(Fra specialet: Retfærdig krig. Legitimeringen af Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan af Karl Magnus Bidstrup (mig i al beskedenhed ;-) ))

URL: http://www.karlmagnusbidstrup.dk/wp-content/uploads/2012/06/Speciale.-Ka...