Læsetid: 3 min.

’Vi har designet vores Afghanistan-politik efter USA’

26. juli 2013

– Har den danske Afghanistanindsats været en succes?

»Nej, det mener jeg ikke. For at kunne sige om det har været en succes, skal man se på de to grundlæggende mål, vi stillede op: At skabe demokrati og at nedkæmpe Taleban – ingen af de to er lykkedes. I forhold til det andet mål, at nedkæmpe al-Qaeda, kan man sige, at det er lykkedes ganske godt, men det lykkedes allerede omkring årsskiftet 2001-2002. Selvfølgelig har der været al-Qaeda-elementer i landet siden da, men generelt blev al-Qaeda enten presset til Pakistan og Iran, taget til fange eller fik bombet deres lejre. Men hvis du spørger mig, om krigen generelt har været en succes, vil jeg svare nej.«

– Har den danske Afghanistan-indsats haft de rigtige succesmål?

»Vi formulerede vel først for alvor målene i 2002, og da tror jeg, man skulle have fundet nogle andre succeskriterier. De mål, man lagde ud – at skabe demokrati og at nedkæmpe Taleban – har været for ambitiøse.Men der er jo ikke Danmark, der bestemmer målene. Der er alliancepartnerne, særligt USA, der bestemmer.«

– Har vi været gode nok til at følge op på målene?

»Jeg synes det ikke. Strategien og målene har været præget af en løbende justering, der ikke har været lagt ordentlig til rette i forhold til situation i Afghanistan. Mange af justeringerne har også været respons på, at USA har ændret sine mål. Vi har langt hen ad vejen designet vores Afghanistan-politik efter USA. Kongeeksemplet er idéen om en exit-strategi: I oktober 2009 sagde flere i Danmark, at det var nødvendigt med en exit-strategi, men de blev næsten beskyldt for landsforræderi fra både udenrigsministeren og forsvarsministeren. 14 dage senere holdt Obama en tale, hvor han lancerede en exit-strategi, og dagen efter syntes Udenrigsministeriet pludselig også, at det var en rigtig god idé. Det blev så tydeligt, at den danske strategi lænede sig op ad den amerikanske. Derfor har den danske strategi heller ikke været konsistent i forhold til, hvad danske politikere mener. De har hele tiden skullet tage bestik af to ting: situationen i Afghanistan og situationen i Washington.«

– Hvad er den vigtigste lærdom, vi tager med os ud af Afghanistan?

»Det er lidt den samme som i Irak, nemlig at man ikke kan bombe sig til demokrati. En anden vigtig lære er, at bekæmpelse af terrorisme hverken kan opnås igennem krig eller oprørskrig, men kræver antiterrormidler. USA’s reaktion på 11. september var at gå i krig med stater – de stater, der husede terroristnetværk. Det fandt man ud af ikke virkede, og derfor gik man over til at lave oprørsbekæmpelse, dvs. bekæmpelse af Taleban i Afghanistan. I 2008 stod det så klart, at det heller ikke nyttede noget – man fik ikke bekæmpet terrorismen ved at være i krig med Taleban, og derfor begyndte man under Bushs sidste år og især under Obamas første år at lave counter-terrorism, altså at gå målrettet efter al-Qaeda-ledere. Man opsporede dem, fandt deres netværk, fandt deres operatører osv. Det har vist sig at være langt mere effektivt, og derfor er læren, at hvis man vil bekæmpe terrorisme, så skal man gå efter terroristerne – ikke efter alt muligt andet.«

– Men er der ikke også kommet en masse gode ting ud af krigsstrategien?

»Man har fået skabt nogle bedre vilkår for nogle kvinder, man har fået flere børn i skole, og der er kommet en begrænset ytringsfrihed – så længe man ikke udtaler sig om religion. Men der er stadig rigtig mange børn, der ikke bliver særlig gamle, fordi der er stor fattigdom. Der er rigtig mange børn, der risikerer at blive skudt, fordi der er en dårlig sikkerhedssituation. Og der er mange kvinder, der risikerer tæsk og voldtægt, hvis de ikke er i de rigtige områder.«

»Så selv om der er sket fremskridt, er der stadig rigtig lang vej til, at fremskridtene gælder for flertallet af den afghanske befolkning. Og spørgsmålet er, hvad der sker, når koalitionen trækker sig ud.«

– Bør demokratifremme spille en rolle i fremtidige militære operationer?

»Det er et komplekst spørgsmål, men i langt de fleste tilfælde mener jeg, at man skal være meget, meget forsigtig med det. Selvfølgelig skal man understøtte udviklinger i retning af demokrati, men det kan man kun, hvis det er nogle helt klare tendenser i det pågældende land.«

Lars Erslev Andersen, seniorforsker, Dansk Institut for Int. Studier

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Stig Bøg
Stig Bøg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

En lille side bemærkning - Hvor mange flere børn er der kommet i skole og over hvor lang tid er sammenligningen.
Er det kun tiden under Taliban eller er det under de tidligere "rene" stammesamfund eller hvad med tiden under Ruslands indflydelse?