Læsetid: 4 min.

Ekspert: Skolens dagsorden bliver dominerende

Hvis kommunerne benytter sig af de lempeligere krav til fælles ledelse mellem skoler og daginstitutioner, risikerer man, at skolen indtager en dominerende rolle i det nye fællesskab, vurderer fagforeninger og en ekspert
11. juli 2013

Der er forhøjet risiko for, at det vil få konsekvenser for institutioners fokus på børns sociale liv, hvis kommunerne benytter sig af de nye muligheder for at danne fælles ledelse mellem skoler, daginstitutioner og ungdomsskoler, som den kommende reform af folkeskolen giver fra næste skoleår. Det frygter Charlotte Højholt, lektor ved Roskilde Universitet.

»Jeg ser gode muligheder i, at skolen og institutionstilbud arbejder tættere sammen, men det, der typisk sker, er, at skolens undervisningsdagsorden bliver dominerende. Man kunne næsten høre det i den politiske diskussion om helhedsskolen.

På den ene side ville man gerne tænke, at det var vigtigt med andre slags aktiviteter, mens der på den anden side også er politikere, som mener, at de ikke vil have noget hulahop i skoletiden,« siger Charlotte Højholt, som har forsket i børns liv på tværs af blandt andet institutioner samt tværfagligt samarbejde.

Hun ærgrer sig over, at fokus på børns læring og børns sociale liv bliver skilt ad i debatten. »Det handler om at nuancere det, i stedet for at man fremhæver det ene frem for det andet, for i børenes liv hænger disse aspekter sammen,« siger hun.

Det er en spareøvelse

Selv om skoleleder, lærere og pædagoger kan have de bedste intentioner om at skabe den bedste overgang fra børnehave til skole, er det ifølge Charlotte Højholt sjældent, der bliver delt viden om de enkelte børn.

»Det, som pædagogerne og mange af vi børneforskere lægger så stor vægt på, kan for andre mennesker forekomme lidt usynligt. Min erfaring er, at pædagoger vader rundt i noget af det allervigtigste – nemlig hvad børn skaber, når de er sammen med hinanden – men den viden, de samler op, har de sjældent mulighed for at systematisere eller handle på, fordi de drøner videre til den næste praktiske opgave,« siger Charlotte Højholt.Hos Skolelederforeningen er næstformand Claus Hjortdal ikke begejstret for udsigten til, at flere skoleledere sandsynligvis også skal lede daginstitutioner i fremtiden.»Vi siger altid ja tak til afbureaukratisering, og der kan være ræson i at give kommunerne mulighed for at skabe nogle løsninger, der ikke er bundet af firkantede regler. Men vi ved jo, at det er en spareøvelse, og det vil give ringere ledelse,« siger Claus Hjortdal.

Han undrer sig også over, at politikerne, før reformen blev aftalt, havde et stort fokus på skoleledelse, og de så ifølge ham vil svække den ved at fjerne lederens fokus fra skoledelen.

»Der er tale om en meget ambitiøs reform, hvor der er store forventninger til, at vi skaber resultater. Men vi har en bekymring for, at man svækker ledelsesdelen ved at give bedre mulighed for kommunerne til at lave fælles ledelser. Der bliver virkelig brug for ledelse med den nye reform. Der står jo ledelse overalt i aftalen,« siger Claus Hjortdal.

Risiko for forringet ledelse

Det er dog ikke kun skolelederne, der er bekymrede ved udsigten til flere fælles institutionsledelser. Også de ansattes fagforeninger, BUPL og Danmarks Lærerforening, er skeptiske over for ’kæmpeinstitutionerne’.

»Det er svært at argumentere mod, at man i små landkommuner ikke skal lave fælles ledelse, når man har oplevet, hvordan der næsten har været flere ledere end medarbejdere, men problemet er, at man nu udvider muligheden og overlader det til kommunen at beslutte det. Så risikerer vi, at det nu bliver af rene økonomiske årsager, man foretager en ledelsesomlægning,« siger Allan Baumann, faglig sekretær i BUPL.

Hos Danmarks Lærerforening undrer det også medlem af forretningsudvalget, Per Sand Pedersen, at forligspartierne i en reform, der skal øge fokus på faglighed i folkeskolen, vil give flere ledere flere institutioner at lede.

»Efter min overbevisning skal man ikke lave fælles ledelse for at spare ledelsestid. Det forringer ledelsen, når man skal sprede den over flere institutioner, og netop med den nye skolereform er der behov for øget skoleledelse. Vi efterlyser pædagogisk ledelse. Administrativ ledelse har vi nok af, og det er desværre ofte den pædagogiske ledelse, der forsvinder,« vurderer Per Sand Pedersen.

Ingen spareøvelse

Ifølge Radikale Venstres børne- og undervisningsordfører, Lotte Rod, er det især i mindre lokalsamfund og byer, at det for kommunerne er oplagt at lave fælles ledelse mellem skoler og daginstitutioner.

»Især i landsbysamfund har vi set, hvordan det at lave fælles ledelse mellem skole og daginstitution giver en mulighed for at tænke de to institutioner mere sammen, så overgangen for børnene ikke bliver så stor fra børnehave til skole. Det skal aldrig være en spareøvelse,« siger Lotte Rod.

Hun bakkes op af Socialdemokraternes børne- og undervisningsordfører, Troels Ravn:»Det giver kommunerne mere fleksibilitet, og det er godt i forhold til, at man kan lave nogle institutioner, som kan være bæredygtige ude i de mindre samfund, hvor skoler ellers ville være truet af lukning,« siger han.

Vivi Kier, børne- og undervisningsordfører for Konservative, mener ligeledes, at det udelukkende er en positiv mulighed.

»Det er ikke en måde at spare penge på, men en måde at bruge pengene mere rigtigt på. Hvis kommunerne ser en fordel i, at meget små institutioner og skoler slås sammen i en fælles ledelse, så ser jeg ingen problemer i det. Og hvis det er med til at afbureaukratisere, så er det også godt,« siger Vivi Kier.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kommunernes Landsforening eller børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu