Nyhed
Læsetid: 4 min.

Eksperter: Bekymrende at ROJ TV fratages sendetilladelsen

Østre Landsret stadfæstede i går dommen mod den kurdiske kanal ROJ TV og kendte stationen skyldig i at fremme terror. Tilmed fik kanalen midlertidigt frakendt retten til at sende, hvilket ellers har været op til Radio- og tv-nævnet at afgøre. Bekymrende brug af paragraffer, lyder det fra eksperter
’Jeg er meget skuffet over, at det endte sådan i dag,’ sagde ROJ TV’s direktør, Imdat Yilmaz, i går efter dommen.

Erik Refner

Indland
4. juli 2013

Da Østre Landsret i går stadfæstede Københavns byrets afgørelse fra januar 2012 og kendte den kurdiske tv-station ROJ TV skyldig i at fremme terror og være ukritisk talerør for den kurdiske oprørsbevægelse PKK, kom især en af kendelserne bag på eksperter på området. For udover en stadfæstelse af dommen og dagbøder til de to virksomheder på 100.000 kroner i 50 dage, fratog landsretten kanalen dens ret til at sende.

Den beføjelse ligger ellers normalt hos Radio- og tv-nævnet. Derfor kommer kendelsen bag på Oluf Jørgensen, der er afdelingsforstander i informations- og forvaltningsret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. »Det er et bekymrende skred, når landsretten går ind og dømmer i en sag, der skulle være op til Radio- og tv-nævnet,« siger han.

I domsafsigelsen forklares fratagelsen af ROJ TV’s senderettigheder igennem en såkaldt analogislutning af paragraf 79 i straffeloven, der siger, at »den, som udøver virksomhed, kan ved dom for strafbart forhold frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen.« I normale tilfælde gælder paragraffen kun individer, men i gårsdagens afgørelse blev den udvidet til også at gælde for et selskab, nemlig ROJ TV. Analogislutningen betyder med andre ord, at man benytter en paragraf, der ellers ikke er møntet på den specifikke forbrydelse, og fortolker paragraffen friere. Forklaringen på en friere fortolkning af paragraffen er ifølge domsafsigelsen, at der er overhængende fare for misbrug, hvis kanalens sendetilladelse ikke inddrages.

To love tilsidesættes

Ifølge Oluf Jørgensen tilsidesættes ikke alene Radio- og tv-nævnet, men også Medieansvarsloven, når det er direktøren for virksomheden, der stilles til ansvar frem for den ansvarshavende redaktør, som det normalt er tilfældet.

I tilsidesættelsen af de to love piller landsretten ved nogle helt fundamentale tilgange til juraen, mener Oluf Jørgensen, der udover at være ekspert på området også vidnede i sagen:

»Man kan ikke bare se bort fra de to lovgivninger – det er jo juridisk standardlærdom, at når der er særlove på et område, så er det dem, man benytter, fordi de har størst kompetence på området.«

Oluf Jørgensen kan godt se, at denne sag, der berører terror, er af særlig alvorlig karakter, men det er ingen undskyldning, mener han:

»Medieansvarsloven er også lavet til alvorlige sager, og jo mere alvorlige sagerne er – desto vigtigere er det, at det er de særlige regler i de specifikke lovgivninger, som håndhæves. Især når dommen har betydning for mediernes frihed – en dom, der sætter grænser for ytringsfriheden i forhold til at kunne dække en væbnet kamp.«

Det er især bemærkelsesværdigt, fordi der i sidste måned blev vedtaget en ny lov, som tilsiger, at Radio- og tv-nævnet kan inddrage en sendetilladelse, hvis programvirksomheden ikke beskytter mindreårige eller »tilskynder til had på grund af race, køn, religion, nationalitet eller seksuel orientering. Ligesom der kan fastsættes regler om, at programmerne ikke på nogen måde må fremme terrorisme.« I lovens bemærkninger nævnet ROJ TV direkte.

Hvorfor landsretten har forhastet en inddragelse af sendetilladelsen i stedet for at lade sagen passere igennem Radio- og tv-nævnet, har Oluf Jørgensen ingen kommentarer til, men siger »at det er meget bekymrende«.

Straffeloven skal være klar

Christoffer Badse, der er chefkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder, har generelt indtryk af, at anklageren igennem de 35 dages retssag har fremført overbevisende bevisførelse i forbindelse med personsammenfaldet og den økonomiske forbindelse mellem PKK og ROJ TV. Christoffer Badse er dog skeptisk over for, at domstolen forholder sig til, hvor nuanceret ROJ TV skal bedrive journalistik:

»Det bliver mere rodet, når man går ind og blander sig i, hvor kritisk en redaktion skal være. Og med ytringsfrihedsbriller kan det være problematisk, at en domstol griber ind i det her.«

Christoffer Badse påpeger desuden, at brugen af paragraf 79 i straffeloven som substitut for en afgørelse hos Radio- og tv-nævnet kan skabe grundlæggende demokratiske problemer: »Netop straffeloven skal være klar i sit udtryk, så borgerne i et samfund ved, hvad der er ulovligt, og kan holde sig inden for samfundets rammer,« siger han og understreger, at man i en retsstat bør være agtpågivende, når domstolene går ind og piller ved mediernes udvidede ytringsfrihed, som er konventionssikret:

»Det er usædvanligt, at man med baggrund i en analogislutning laver et indgreb i ytringsfriheden, hvilket fratagelsen af sendetilladelsen jo er et udtryk for.«

Spørger man medieretsekspert Vibeke Borberg, mener hun umidlertid ikke, dommen kommer til at igangsætte et retssikkerhedsskred i medieretten:

»Når landsretten mener, at det er bevist, at stationen fremmer terror, så er det for mig at se en naturlig følge at inddrage kanalens ret til at sende tv. Generelt mener jeg ikke, at dommen kommer til at få ytringsfrihedskonsekvenser for det danske mediebillede, da den er meget specifikt rettet mod en kanal, der efter landsrettens bedømmelse hverken er fri eller uafhængig. Kanalen adskiller sig derfor afgørende fra det øvrige danske mediebillede.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

PS: til anbefaling hør P1 s Orientering , hvor bl.a Jesper Tunell (eller hvordan det staves) har en gennemgang af de to domme. mv.

I mine øjne burde TV2 og tildels også DR fratages deres sendetilladelse - her har der også været en meget enøjet fremlæggelser af de forskellige sager. Ligeledes er der mange eksempler på at journalisterne ikke har stillet kritiske spørgsmål og bare ladet den interviewede fremsætte sit budskab osv..............
Derudover kan alt bøjes , når myndighederne - herunder domstolen - bare kan henviste til terror. Jeg må indrømme at jeg er ret bekymret for hvad denne dom kan skabe for retspraksis i Danmark.

Anders Kristensen, Fritz Haarmann, Carsten Mortensen, jens sørensen, lars abildgaard, Jens Overgaard Bjerre, Christian Pedersen, Torben Nielsen, Jens Falkesgaard, Verner Nielsen, Karsten Aaen, Holger Madsen, Lene Christensen, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

"»Når landsretten mener, at det er bevist, at stationen fremmer terror, så er det for mig at se en naturlig følge at inddrage kanalens ret til at sende tv. Generelt mener jeg ikke, at dommen kommer til at få ytringsfrihedskonsekvenser for det danske mediebillede, da den er meget specifikt rettet mod en kanal, der efter landsrettens bedømmelse hverken er fri eller uafhængig. Kanalen adskiller sig derfor afgørende fra det øvrige danske mediebillede.«"

Bemærk hvordan denne støtte fra Borberg til domsafsigelsen anvender argumenter som 'for mig at se' og 'generelt mener jeg ikke' ... altså en ganske subjektiv stillingtagen til sagens implikationer.

Helt modsat forholder det sig når Jørgensen og Badse drøfter sagen; begge holder forvaltningsretlige regler og juridisk præcedens op mod forløbet i sagen - og bidrager derfor med en mere objektiv tilgang til sagen, hvor argumenterne kan vendes og raffineres, undersøges og valideres - mens Borberg blot 'mener' noget. Hér er vi altså oppe mod hendes subjekt, hendes holdning og mening. Som jo i princippet er uantastelig.

Carsten Mortensen, lars abildgaard, Jens Overgaard Bjerre, Peter Poulsen, Christian Pedersen, Torben Nielsen, Jens Falkesgaard, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Lene Christensen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Ole Chemnitz Larsen

Magten hersker over loven og dermed demokratiet

Her dommere, der tilsyneladende forsøger at behage magthaverne ved at tildele borgere/virksomhedere ulemper, der savner en klar hjemmel i loven.

Svarende til at de reelt overskrider statsmagtens/folkestyrets retlige grænse til skade for borgerne.

jens sørensen, Peter Poulsen, Torben Nielsen, Jens Falkesgaard, Verner Nielsen, Karsten Aaen, Holger Madsen, Lene Christensen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar

Landsrettens dommere har skiftet lokumspapiret ud med grundloven, og skylle retssikkerheden ud i lokummet.

Helge Rasmussen, Carsten Mortensen, jens sørensen, lars abildgaard, Torben Nielsen, Hans Larsen, Karsten Aaen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar
Verner Nielsen

Tænk at nogle kan opfatte dette som betaling for generalsekretærposten i NATO.

Jens Falkesgaard

Tænk at nogle IKKE kan opfatte dette som betaling for generalsekretærposten i NATO :)

Verner Nielsen, Carsten Mortensen, Keld Sandkvist, jens sørensen, lars abildgaard, Moh Abu Khassin , Daniel Arce, Peter Poulsen, Holger Madsen, uffe hellum, Niels Mosbak, Torben Nielsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Hvorfor landsretten har forhastet en inddragelse af sendetilladelsen i stedet for at lade sagen passere igennem Radio- og tv-nævnet, har Oluf Jørgensen ingen kommentarer til

Men han har nu nok en mening om det alligevel. Det her er en politisk studehandel, som alle kender til i forvejen. Men Oluf Jørgensen skal forståeligt nok ikke have noget klinket.

/O

Mikkel Schou

Hvor er der ingen, der forholder sig til det sidste i artiklen ?

Spørger man medieretsekspert Vibeke Borberg, mener hun umidlertid ikke, dommen kommer til at igangsætte et retssikkerhedsskred i medieretten:

»Når landsretten mener, at det er bevist, at stationen fremmer terror, så er det for mig at se en naturlig følge at inddrage kanalens ret til at sende tv. Generelt mener jeg ikke, at dommen kommer til at få ytringsfrihedskonsekvenser for det danske mediebillede, da den er meget specifikt rettet mod en kanal, der efter landsrettens bedømmelse hverken er fri eller uafhængig. Kanalen adskiller sig derfor afgørende fra det øvrige danske mediebillede.«

Landsrettens problem er jo, at den skal forholde sig til det juridiske i sagen, og ikke, som nogle læsere mener, skal tage udgangspunkt i, at et undertrykt folk altid har ret.

Torben Nielsen

Nu venter jeg blot på om også højesteret er korrupt.

jens sørensen, Erik Jensen , Fritz Haarmann og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

mikkel schou
hør indlæggene på P1 s Orientering - her høres at dommeren begrundede afgørelsen bl.a. med at kanalen ikke havde været kritisk nok samt ikke stillede kritiske spørgsmål.

Det er bl.a derfor jeg formodede , at TV2 og vel også DR også burde have deres sendetilladelse indraget. Derudover er det bekymrende at Landsretten overruller Radio-og TV-nævnet samt ser gennem gældende lov med begrundelse om en tilhør til en terrororganisation.
Håber virkeligt , at Højesteret får lov til at få sagen selv om den har været oppe i by og landsretten.

Lene Christensen, Karsten Aaen, Jens Overgaard Bjerre og Christian Pedersen anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

@Mikkel
Landsretten skal afholde sig fra meninger. Dommere skal tage stilling til beviserne og så i øvrigt lade tvivl komme den anklagede til gode.
Og der er betydelig tvivl om både beviser og skyld i denne sag.
Det mest åbenlyse problem er selvfølgelig fraværet af en gyldig definition på terror. Uden denne definition er der tale om vilkårlige politiske og metodemæssige præferencer. Kurderne mener fx at den Tyrkiske stat bruger terror. Blandt vores egne vigtigste allierede findes også flere lande der bevidst bruger terror fx USA og Israel.
Dertil er det ekstremt problematisk at vurdere om en given journalistisk dækning støtter, kritiserer eller forholder sig objektivt til en kontroversiel konflikt eller metodebrug. Det kan ikke bevises uden tvivl.
Der er adskillige yderst problematiske og tvivlskabende forhold i denne sag, samt vurdering af strafbare forhold.
Alligevel har retten dømt og tilmed skærpet strafudmålingen.

Konsekvenserne for dansk ytringsfrihed kan rigtigt nok være meget sværere at spå om. Men konsekvenserne for kurdisk ytringsfrihed er derimod meget svære at overdrive.

Lene Christensen, jens sørensen, Flemming Scheel Andersen, Karsten Aaen, Peter Poulsen og Christian Pedersen anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Radio Oasen

Radio Oasen er en nynazistisk lokalradiostation i Greve, der drives af Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse.

Radiostationen har været centrum for megen debat, idet den på grund af Danmarks liberale medielovgivning har modtaget offentlig støtte. Denne støtte blev dog fjernet i 2004, efter at radiostationen flere gange havde mistet sin sendetilladelse midlertidigt på grund af racistiske udtalelser, men stationen fortsætter med at sende regelmæssigt ved hjælp af private bidrag.

Danmark er et af de få lande der i ytringsfrihedens navn tillader nazister at komme til orde i den offentlige debat[Kilde mangler], og radiostationen har derfor skabt international debat og kritik af den danske politik overfor nynazistiske bevægelser.
(Wikipedia).

Fritz Haarmann, Carsten Mortensen, Lene Christensen og Felix Zelda Xavier anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Hvis en gruppe i Danmark med dansk accept ( være sig udtrykkelig eller stiltiende)bruger dansk territorium til at fremme drab m v i et andet land, så vil dette land selvfølgelig holde Danmark ansvarlig - først afleveres diplomatiske protester, og hvis det ikke hjælper , så er svares med gradvist stærkere midler, som måske i sidste ende ( når det hele går op i en spids) rammer tilfældige danskere (- sådan set ligger der en uudtalt krigserklæring , hvis Danmark godkender aggressioner fra sit territorium mod et andet land).

Det er ikke et spørgsmål om krænkelse af ytringsfriheden , hvis man forbyder sådanne specifikt aggressive handlinger og opfordringer fra dansk territorium.

Der er faktisk en del grupper rundt omkring i verden , der søger "væresteder" , hvorfra de kan udføre eller udvirke fysiske aggressioner mod andre - og Danmark skal helst ikke blive "det ideelle værested" for sådant.

Somme tider er det moralsk forsvarligt at støtte væbnet kamp mod tyranni i et andet land - men det kræver på demokratisk vis en politisk vedtagelse/accept .

olivier goulin

@Johannes

Naturligvis er dommen begrundet efter alle juridiske kunster; de er jo ikke amatører - men den er stadig politisk, og må man formode, bestilt arbejde. I virkeligheden var den jo ventet, al den stund at AFR endnu ikke havet indfriet sin del af aftalen med Tyrkiet.

http://www.information.dk/252305

/O

Karen von Sydow

Dorte Sørensen,
nu er hverken TV2 eller DR støttet af terrorvirksomhed. Eller er de?