Nyhed
Læsetid: 2 min.

Få danskere har privat forsikring mod arbejdsløshed

Kun fem procent af a-kassemedlemmerne er ifølge en ny undersøgelse omfattet af en privat arbejdsløshedsforsikring. Prisen holder folk fra at tegne dem, vurderer professor
Ansatte i bygge- og anlæg eller restaurationsbranchen kan ikke nemt tegne en ledighedsforsikring, der supplerer oven i dagpengene i seks måender. Deres forsikring bliver for dyr, da ledigheden er hyppig.

Torben Klint

Indland
22. juli 2013

Mens store dele af fagbevægelsen frygter, at private arbejdsløshedsforsikringer skal underminere det danske dagpengesystem, viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra a-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke, at kun fem procent af de danske a-kassemedlemmer har tegnet en privat tillægsforsikring.

På trods af den økonomiske krise er det altså kun ganske få danskere, der har suppleret den generelle dagpengedækning med en privat lønforsikring.

»Det, vi hører på vandrørene, er, at det er blevet sværere at sælge tillægsforsikringerne efter finanskrisen. De er blevet for dyre,« fortæller Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke.

De private lønforsikringer har ellers fået fagbevægelsen til at frygte for den danske flexicurity-model. En frygt, der blev forstærket, da det kom frem, at tre HK-forbund har tegnet en ny type kollektive lønforsikringer hos forsikringsselskabet Alka. For at skaffe en dagpengedækning på op til 90 procent af medlemmernes løn det første halve ledighedsår har HK-forbundene tegnet en tvungen kollektiv forsikring på 35 kroner om måneden for alle medlemmer på én gang.

Men ifølge Verner Sand Kirk behøver fagbevægelsen ikke frygte de nye kollektive forsikringer.

»Det er kun en mindre gruppe på arbejdsmarkedet, der vil få noget ud af at tegne den her nye type forsikringer. Det kræver, at man er en ret homogen gruppe, der har cirka samme risiko for at blive arbejdsløs. For hvis ledigheden i gruppen stiger, så stiger prisen på forsikringen også. Og når prisen stiger, så er der folk, der melder sig ud – så bliver det endnu dyrere, og så falder det hele sammen,« vurderer Verner Sand Kirk.

FOA siger ’nej tak’

I landet tredjestørste fagforbund, FOA, har man overvejet at tegne en lignende forsikring, men en analyse foretaget af forsikringsselskabet PenSam for FOA viser, at kun 33 procent af FOA’s medlemmer vil få glæde af forsikringsmodellen. Det skyldes, at to tredjedele af medlemmerne allerede i dag vil få en dagpengesats svarende til 80 procent af deres indkomst, fordi FOA-medlemmernes relativt lave løn holder dem under maksimumgrænsen for dagpengebeløbet – det såkaldte dagpengeloft.»Vi kunne faktisk have lavet forsikringen for 23 kroner om måneden, men vi synes ikke, det er rimeligt, at to tredjedele af vores medlemmer skulle betale for den sidste tredjedel. Det ville være de lavest lønnede, der betaler for de højest lønnende,« siger formand for FOA, Dennis Kristensen.

Medlemmer kan lide ordningen

Ifølge PenSam ville modellen betyde, at lavtlønnede medlemmer skulle »betale for at sikre de højtlønnede under arbejdsløshed,« og PenSam vurderer også, at HK-kommunal, som er et af de forbund, der har indført ordningen, »også må have dette dilemma«. Men ifølge formand for HK-Kommunal Bodil Otto er problemet minimalt.

»Vi dækker også de lavest lønnede. De får en dækning på 90 procent i stedet for 80 procent. Det kan man gøre inden for lovgivningens rammer, så de allerfleste af vores medlemmer får noget ud af det. Vi har måske haft 10 udmeldelser på det her, så medlemmerne er enormt tilfredse,« siger Bodil Otto.

Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet professor Flemming Ibsen vurderer ligesom AK-Samvirke, at det vil være vanskeligt at udbrede private lønforsikringer til mange andre forbund.

»Det her kan kun fungere for forbund, der har en lav ledighedsrisiko. Brancher som f.eks. 3F’s bygge- og anlæg eller hotel- og restaurationsbranchen kan ikke gøre det her. Deres forsikringerne bliver simpelthen for dyre,« siger Flemming Ibsen.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvad er for dyrt i forhold til hvad? Måske denne væsentlige information ville give resten af artiklen lidt modspil...