Nyhed
Læsetid: 3 min.

Fagbevægelsen frygter flere private forsikringer

En ny form for private arbejdsløshedsforsikringer vækker bekymring internt i fagbevægelsen. Det kan blive enden på flexicurity-modellen, frygter Bente Sorgenfrey, formand for FTF
Bente Sorgenfrey, formand for FTF, finder det problematisk, at flere danskere nu får en ny type arbejdsløshedsforsikring. Det er en kendsgerning efter, at tre afdelinger af HK har lavet en aftale med forsikringsselskabet Alka.

Lars Bahl

Indland
18. juli 2013

Solidariteten i den danske fagbevægelse er kommet under nyt pres efter, at tre afdelinger af fagforbundet HK har tegnet en ny type arbejdsløshedsforsikringer hos forsikringsselskabet Alka. Den øgede brug af private forsikringer kan sætte den danske flexicurity-model under pres, mener formanden for FTF, Bente Sorgenfrey.

»Jeg så hellere, at vi havde et dagpengesystem, der dækker alle. Flexicurity fungerer jo ved, at vi har en rimelig kompensation ved ledighed, og derfor kan have fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Det er derfor, at fagbevægelsen aldrig har krævet lange opsigelser, som man ser i mange andre europæiske lande,« siger Bente Sorgenfrey.

Hun peger på, at prisen på private arbejdsløshedsforsikringerne varierer meget afhængig af, hvilket arbejde man har.

»En gruppe med høj risiko for ledighed som f.eks. skuespillere, musikere eller kunstnere skal betale meget, meget mere end f.eks. forsikringsmæglere eller medlemmerne af finansforbundet. Spørgsmålet er, om det er rimeligt, at man skal betale en forskellig pris? I længden kan det få folk til at sætte spørgsmålstegn ved skattesystemet og spørge: ’hvorfor skal vi egentlig betale så meget i skat, når vi også selv skal betale for så mange ting’,« siger Bente Sorgenfrey.

35 kroner om måneden sikrer HK-medlemmerne en økonomisk kompensationsgrad på op til 90 procent af deres løn det første halve ledighedsår, og ordningen lægger sig således oven på det generelle dagpengesystem, der ikke kan tilbyde HK’erne samme dækning.Både a-kasser og fagforeninger har igennem længere tid tilbudt individuelle tillægsforsikringer igennem private selskaber som et supplement til dagpengene, men ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen er det en nyskabelse, at HK’s forsikring inkluderer alle foreningens medlemmer på en gang.

»Det nye er det kollektive element. Alkas tilbud gælder kun, hvis alle er med. Det er derfor, det kan gøres så billigt,« siger Flemming Ibsen.

Hverken a-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke, FTF eller FOA kender til andre fagforeninger i Danmark, der har lignende ordninger.

Flemming Ibsen peger også på, at initiaitvet er en del af kampen imod ’de gule’ fagforeninger.

»Den her ordning er et medlemsgode, som du kun kan få, hvis du er medlem af forbundet. Medlemmerne af ’de gule’ fagforeninger får automatisk goderne fra overenskomsterne, men de får ikke glæde af de her forsikringer, hvis de ikke er medlemmer af HK,« fortæller Flemming Ibsen.

Pressede a-kasser

HK’s nye ordning puster til ilden i debatten om organiseringen af det danske arbejdsmarked, hvor a-kasserne i forvejen er pressede. Blandt andet viser en nyligt publiceret ph.d.-afhandling af Stine Rasmussen fra Aalborg Universitet, at antallet af personer, der er forsikret imod arbejdsløshed, er faldet fra 80 procent i 1990 til 70,2 procent i 2009. Det skyldes blandt andet, at en række politiske tiltag har begrænset den andel af ens løn, man kan få udbetalt som dagpenge– den såkaldte kompensationsgrad.

»Politikerne har sænket kompensationsgraden for at øge incitamentet til at arbejde. Men på den måde er trygheden jo samtidig blevet forringet. For højtlønnede er det jo nede på en kompensationsgrad på 40 procent. Det gør systemet mindre fordelagtigt at være med i, og derfor har a-kasserne tilbudt ekstraforsikringer,« siger Flemming Ibsen.

På grund af det såkaldte dagpengeloft, der sætter et maksimumloft over dagpengebeløbets størrelse, rammer den lavere kompensationsgrad især højtlønnede.

Desuden er genoptjeningperioden gjort længere, dagengeperionen er blevet kortere og regeringens skattereform fra 2012 betyder, at overførselsindkomster ikke stiger i takt med lønningerne. Det giver alt sammen forringede vilkår for dagpengemodtagere og har gjort det mindre attraktivt at være medlem af en a-kasse.

»Kompensationsgraden for dagpenge er stille og rolig blevet udhulet ganske betydeligt. Sammen med de stramninger, der er lavet på dagpengeområdet, udvider det efterspørgslen efter private forsikringer,« mener Verner Sand Krik, direktør i AK Samvirke, a-kassernes brancheorganisation.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Incitamentet til at være medlem af en a-kasse er efterhånden problematisk på mange områder.
Kompensationsgraden, a-kassernes udvidede systemiske rolle som ansøgningskontrollant og regeladministratorer, længen af dagpengeperioden, efterlønsbegrænsningen, seniorjobodningen som ingen rigtig tror på..

Måske ønsker de tidligere socialdemokrater med deres lovgivning bare at nedlægge a-kasserne og sende dovne arbejdsløse direkte under fattigjobordningen uden det fordyrende a-kasse-led. Og med de private tillægsforsikringer kunne det godt se ud til, at a-kasserne er enig om udfasningen af det danske dagpengesystem som en omnibus-model.

Peter Nielsen, Anders Kristensen, Thomas Borghus og Lene Christensen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Ja, EU har virkeligt været et dyrt bekendtskab for den danske samfundsmodel, med arbejdskraftens fri bevægelighed og ikke mindst fri kapitaloverførsler til udlandet, som de to allerstørste skadevoldere.

Med vi fik da lidt mere for vore flæskesider.......i nogle år.

Men var det så prisen værd??

Anders Kristensen, lars abildgaard, morten Hansen, Torben Nielsen, Lene Christensen, Jesper Wendt og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Arne Stensgaard Berg

Helt ærlig, Sorgenfrey... Det der reelt er tilbage af Flexicurity-modellen efter skiftende regeringers udhuling af dagpengesystemet er ene og alene Flex. Security-elementet er forlængst dødt og borte.

Hvis jeg ryger på dagpenge i morgen vil jeg få hvad der svarer til 40% af min nuværende løn i dagpenge, eller kr. 10.413 efter skat. På den baggrund kan jeg såmænd sagtens se fidusen i at betale 35 kroner om måneden og få lidt over 23.000 udbetalt i stedet. Og blive siddende i min bolig. Og beholde bilen. Og ikke skulle i banken med hatten i hånden.

Så er det muligvis usolidarisk - men giver Flexicuritymodellen mig råd til at tillade mig den luksus at være solidarisk..?

Peter Nielsen, lars abildgaard, morten Hansen, Jakob E, Torben K L Jensen, Lasse Damgaard, Torben Nielsen, Kristian Rikard, Jens Falkesgaard, Lene Christensen, Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Ebbe Pedersen

Så længe fagbevægelsen sælger ud af de rettigheder som der er kæmpet for i mange år, så forsikrer folk sig på anden måde.

Peter Nielsen, morten Hansen, lars abildgaard, Torben Nielsen, Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Hvis man på Christiansborg går og taler om, at brugerbetaling er rimeligt i et eller andet omfang og forringer eller afskaffer diverse ydelser , så skaber man bl a behov for individuelle forsikringsordninger og øger modviljen mod progressiv beskatning.

Og det skaber holdningsændringer, som påvirker en række værdinormer ( positivt og negativt) på andre områder.

Den gammeldags "kadaver-solidaritet" er eksempelvis (heldigvis) væk, og solidaritet i dag er mere nuanceret end tidligere - det er f eks i dag helt klart usolidarisk at opføre sig "dumt" hvis det fører til , at andre skal "bløde".

Negativt er, at man generelt er mindre villige til at hjælpe andre "via skattebilletten"- "os selv nok" holdningen.

Henrik Bjerre

Problemet med at designe et rimeligt dagpenegsystem kan ikke loeses foer det langt mere alvorlige underliggende problem er loest: Beskaeftigelse til den del af befolkningen der ikke er en del af "the high flyers".

Regeringernes politik er stort set at oege at oege uligheden en smule (goere det lavere kvalificerede arbejde billigere). Engang var det omvendt - da gjorde man ufaglaerte relativt dyrere for at oege efterspoergselen paa faglaerte der med stoerre innovationsevne i jobudoevelsen skabte fordele paa langt sigt.

Det er naturligvis ikke sikkert at denne medicin stadig duer, men det kunne vaere rart med lidt visioner der raekker udover den Thatcherske form for oekonomitaenkning: "At det offentlige skal agere som om det var en lille husholdning, vaere prisebevidst og spare op til sidst paa maaneden."

Lise Lotte Rahbek, Lene Christensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Fint at der sættes fokus på det roderi vi har nu.
Men det kunne være noget helt andet en private forsikringer, som efterlader dem, der ikke får tegnet forsikringerne, uden for døren.
Nemlig, at staten gennem sit sociale sikkerhedsnet overflødiggør systemet, som vi kender det.
Det gøre ved at indføre Basisindkomst, som et betingelsesløst og individuel sikkerhedsnet for alle borgere, uanset hvad man er og hvor længe man er det.
Jeg er klar over sværhedsgraden ved at gennemføre denne "revolution". Politikerne skal slå knuder på sig selv, hvis de skal indrømme, at hele det sociale system har spillet fallit.

Kim Houmøller, Torben Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Bjerre

Leo Nygaard

Hvad mener du en basisindkomst skal daekke? I udkantsdanmark kan man leje en bolig til 2.000 kr. om maaneden, mad koster ca. 50 kr. om dagen og toej kan man faa i genbrugsbutikker. Et lidt brutalt eksempel - men jeg frygter at det hele ramler hvis den kommer meget hoejere op.

Lise Lotte Rahbek

Henrik Brøndum

Husleje på 2000,-? For hvilken bolig i Udkantsdanmark har du fundet den pris - og betyder det så at du vil flytte alle de uformuende danskere ud i udkantsområderne?
Det lyder som et interessant projekt.
Hvordan skal udkantskommunerne få dét til at hænge sammen med økonomi, skatteindtægter offentlig transport, - hvis altså de uformuende godt må ha' penge til en busbillet.

Peter Nielsen, Torben Nielsen, lars abildgaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Man kan også tage følgende arbejdsmarkedsreformer med i billedet.
I 2002 indstiftedes de tværfaglige a-kasser. Man kan forestille sig at det skaber konkurrence og mindsket faglig solidaritet. Herved er tilknytningen mellem fagforeninger og a-kasser og således modtagelsen af dagpenge med videre svækket, og rollen som politisk aktør bliver sværere at hævde. Man skal som leverandør af ydelsen sikre fordele og gode priser og i det hele taget løsninger der passer bedre til den enkeltes behov.
I 2004 startede man kommunaliseringen af beskæftigelsespolitikken hvilket blev fulgt til dørs i 2008. Herved spredes magt og ansvar for reguleringen af området, hvilket problematiserer interesseorganisationernes adgang til magt og indflydelse – de skal gennem flere kanaler. Ydermere har regeringspartierne ikke længere det direkte ansvar for området, men de kan skære indirekte ned på politikområdet ved at ændre kommunernes incitamenter gennem fx budgettet.

Lige præcist den private a-kasse (Ghent) model har sikret stærke fagforeninger. Den model svækkes.

Brøndum
Alle overvejelser om ens levevis og økonomiske prioriteringer er ikke det offentliges sag.
Modtager en borger basisindkomst, er der en privat sag, hvordan borgeren disponerer.
Borgeren har en ret og en frihed, og der med et ansvar.
Liberal tankegang på det humane plan, når det er bedst praktiseret, i stedet for det statskontrollerede, bureaukratiske, umyndiggørende system, vi har nu.

Anders Reinholdt og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

He he, ja, det skal såmænd nok lykkes Corydon, sammen med Margrethe og helle og resten af blå blok at ødelægge den danske model helt. Vi må erkende at der rent faktisk ikke er noget tilbage af den. Den er blevet uinteressant. eg forstår egentlig godt at mange efterhånden skipper hele den regeljungle og pres der ligger i den.

Dagpengesystemet er ikke længere en forsikring i dårlige tider, men et politisk værktøj der bruges effektivt til at forme arbejdsmarkedet med.

Kan i huske da ordningen blev formet? Da hed det arbejdsløsheds-FORSIKRING.

Hvad skal vi kalde den i dag?

Peter Nielsen, Anders Kristensen, Kim Houmøller, Moh Abu Khassin , Torben Nielsen, lars abildgaard, Jesper Wendt, Karsten Aaen, Flemming Scheel Andersen, Carsten Munk og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Jo, Lise Lotte Rahbek, du må forstå at meningen er stadigvæk at skabe et underdanmark.

Det er meget passende at huslejerne er lave i landområderne. Så ved vi hvor vi har dem. Og om søndagen kan vi så tage ungerne med ud for at se hvordan de fattige bor derude.

Jeg får en rigtig grim smag i munden hele tiden. hvorfor gør jeg det?

Carsten Munk, Peter Nielsen, lars abildgaard, morten Hansen, Kim Houmøller, Torben Nielsen, Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Alan Strandbygaard

Jeg står i et stadig dilemma mellem at bedømme folketingspolitikerne
som henholdsvist rystende uvidende
og hårrejsende skrupelløse.

Min holdning er, at det dagpengesystem efterhånden er klar til skrotning og den danske flexicuritymodel enten må nytænkes eller helt afskaffes.

Så skal vi fattigrøve igen have mulighed for at oprette vejboder, gadekøkkener og anden lavteknologisk men menneskeopretholdende virksomhed, uden at blive jagtet af politi og monsvæsen og veterinærmyndighederne.
Det skal nok blive sjov.

Peter Nielsen, lars abildgaard, morten Hansen, Jan Kønig, Peter Taitto, Moh Abu Khassin , Alan Strandbygaard, Torben Nielsen, Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Bjerre

Leo Nygaard

Jamen teoretisk fint. Men beloebets stoerrelse? Lise Lotte Rahbek mener mit udkast paa ca. 4000 kr. er ude i hampen. Jeg tror hvis man siger 5.000 kr. vil man faa en stor forhutlet masse der vil leve for dette beloeb.

Lise Lotte Rahbek

Henrik Brøndum

Men .. den forhutlede masse, du er bekymret for,
dem er der jo heller ikke i dag nogen arbejdsgiver som vil ansatte, ingen boligejere der vil have i deres kvarter og ingen ambitiøse skoler, som vil undervise deres børn (hvis de kan slippe)

Spørgsmålet er om de mennesker skal jagtes rundt i en formålsløs aktiveringsmølle, eller om de skal have lov at hutle i fred for geskæftige besserwisseren.

lars abildgaard, Alan Strandbygaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Brøndum - Jeg vil ikke angive et beløb, men anvise et princip. Det er princippet, der er det egentlige. Beløbet finder politikerne og deres nationaløkonomer ud af.
Jeg nævner basisindkomsten her, som jeg nævner den i alle sammenhænge, hvor penge flyder fra stat/skatteborgere til den enkelte.
Fra vugge (barselspenge) til grav (folkepension).
Jeg har mange gange her på avisen beskrevet de mange positive virkninger systemet vil få, og som du sikkert kender.
Jeg baserer princippet på Grundlovens § 75, som politikerne forsøger at komme udenom, om ikke juridisk, så udenom lovens ånd.
Bemærk, at udgifter til sundhed og sygdom placeres i sundhedsvæsenet og er basisindkomsten uvedkommende.

morten Hansen, Anders Reinholdt og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

En lille kommentar til dette om faglærte og ufaglærte:

http://www.business.dk/oekonomi/faglaertes-ledighed-rasler-ned

"Årsagen til efterspørgslen i byggefagene er især de mange energirenoveringer og offentlige byggerier, mens det for industriens vedkommende skyldes en forbedret konkurrenceevne. Især industriteknikere, svejsere og kølemontører er i stigende grad en mangelvare."

Og dette her:

"I Odense skal de inden længe i gang med nogle enorme byggeprojekter som sygehus og letbane for flere millioner. Det vil øge efterspørgslen endnu mere. Vi bliver nødt til at få flere i gang, hvis vi skal undgå, at virksomhederne henter flere udenlandske håndværkere,« siger Per Rasmussen. Odense skal de kommende år bygge for 25 millioner kroner, og lignende fremtidsudsigter har man mange andre steder i landet. I Aarhus er byggeaktiviteten allerede nu hastigt stigende, og regionen satte derfor i august sidste år et projekt i gang for at sikre arbejdskraft til regionens byggevirksomheder fremover." (kilde: http://www.business.dk/oekonomi/med-flaskehalsen-for-oeje )

Men fagbevægelsen må komme op af stolen og gøre mere end bare at "kæmpe" for vores model (i øvrigt har jeg ikke set Bente S. gøre andet end at være i fjernsynet nogle gange) - de må komme med nyskabende forslag!
Den danske model har jo aldrig været den samme i 100 år: fagbevægelsen har jo kæmpet for ændringer og forbedringer - og det skal de blive ved med.
Bente Sorgenfrey - kom nu med nogle forslag i stedet for bare at stå i TV og ligne en træt gammel fagforeningsboss, der bare kræver "ingen ændringer!!!"
Verden flytter sig - og vi må flytte med og kæmpe med OG imod!
Hvordan skal vi som unge kunne associere os med en fagbevægelse, der er mands-og seniordomineret i toppen og gumpetung at høre på, når vi til daglig er vant til nyskabelser på nettet og unge ledere af begge køn? Hvorfor skal man have været "menig medarbejder" og så tillidsrepræsentant i 30 år før man kan rykke op i toppen af hierarkiet og medvirke til ændringer for alvor? Er der ikke en fare for, at man så har glemt, hvad man ville ændre?
Hvis fagbevægelsen ikke kan komme med nye tiltag, som aktivt imødegår de private forsikringer på en BEDRE måde, hvordan forventer de så, at de unge (kommende medlemmer) skal vælge deres løsninger?

John Vedsegaard, Lene Christensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Kjeld Hansen

Eftersom flere og flere nyder singellivet i Danmark bør al offentlig ydelse indstilles. Så kan man endelig nyde sit singelliv fuldt ud uden pligter af nogen art.

- Børnene der måtte komme kan passes og finansieres af singel kvinderne som bliver singel insemineret på klinik. Personligt vil jeg bruge min sociale og økonomiske singel alderdom fra 50 år i Thailand på de evigt smilende søde damer og kilometer lange palme sandstrande.

Kjeld Hansen

Nogen som vil med?

odd bjertnes

lad mig repetere hvad der har skullet stås model til megen næserynkning over igennem tiden :
'Højrefløj' er totalt ligeglade med 'folk' - også - om 'folk' er rige eller fattige.
Derimod har 'venstrefløj' en aktiv valgtalsinteresse i et demokratisk system i 'social indignation' og 'social uretfærdighed'. Og offentlige ansatte har det rigtig godt med at folk passer sig selv, ordner det selv, ikke forstyrrer den faglige tryghed i den rutinemæssige ekspedition - og det gode arbejdsmiljø. Ligesom alle andre.

Mikkel Nielsen

Hvis man skal have noget som borgerløn så kræver det at satsen er fastsat efter leveomkostningerne i København! Dvs. Alt under 8000,- Netto mdr. må betegnes som det rene Utopi.

Og så ender vi et sted imellem 200- 300 milliarder kr. I udgifter Annum hvis det skal gives til alle borgere over 18 år.

Den kan man så tygge lidt på, at snakke om 3500-4000 er så åbdssvagt at det halve kunne være løgn. For er det virkeligt nødvendigt at understrege at du nærmest ikke kan få et værelse til den pris i København!

Flemming Scheel Andersen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Efter denne tråd slår det mig med stor kraft at "basisindkomsten" med d'herrers tankegang er en ganske ubrugelig idé.

Lise Lotte Rahbek

Torben Nielsen

Vil du uddybe?

Torben Nielsen

Orker ikke det store i aften. Men det bør stå klart at tanker om borgerløn der ikke funderes i et oprigtigt ønske om 'socialisme' er en stråmand. Alene af den grund, at der findes folk som overhovedet ikke kan varetage et job. Hvor beskedent dette end måtte være.

Da jeg skrev den sidste kommentar havde vinduet været åbnet noget tid og jeg havde ikke set Mikkel Serups kommentar, som jeg vil anbefale. I provinsen kan man få en tilværelse i en hemmelig jordhule for 4000 nt. pr. md. Hemmelig, fordi en jordejer vil kræve husleje.

Der findes kun én vej til Uotpia, og det er gennem en revolution. Demokratrisk eller ej.

Flemming Scheel Andersen

Torben Nielsen

Selvfølgelig er beløb på 4-5000 kr urealistiske, men det uappetitlige kontrolsystem, som snager i alle sammenhænge er ikke holdbart mere.

Desuden er systemet med udmålinger ikke udtryk for hverken større retfærd eller hensigt mere, men mere et spørgsmål om styring??

Alan Strandbygaard

Ring til din bankrådgiver.

Spørg ham hvad han mener er et fornuftigt rådighedsbeløb, efter du har betalt dine faste udgifter.

I dag er dette beløb på 6.500 kr. Det sikrer at dit budget ikke vælter såfremt der kommer en uventet tandlægeregning.
Dette beløb er sat efter danske standarter, priser og udgifter. Ikke i Grækenland eller Kina.

Var der en der i sin ivrighed nævnte 4.000 kr. som en realistisk husleje i yderområderne?

Skal de fattige flytte på landet for at øge deres rådighedsbeløb?
Derud hvor der i praksis næsten ingen arbejdspladser er?
Der hvor du er afhængig af enten bil eller anden transport såfremt du får et arbejde eller skal handle og hente børnene? En udgift der vil æde din lavere husleje og i de fleste tilfælde stille dig endnu ringere?

Det er sjovt som nogen altid kan få en rigtig god idé der på overfladen syner mægtig fordelagtig, men som i sidste ende viser sig at have en masse der står med meget små bogstaver.

Når en blå kommer med sådan en idé, så ligger der altid en plan bag ved der skal sikre der klemmes endnu flere penge ud af de fattige.

Peter Nielsen, lars abildgaard, Carsten Munk, Lene Christensen, Kim Houmøller, Jesper Wendt, Mikkel Nielsen, Flemming Scheel Andersen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Alan Strandbygaard

Skal vi følge bankrågiverens råd, betyder det at man netto skal have et sted imellem 12-17.000,- Netto.

Så kan man gange dette beløb 12 og derefter med Ca. 4,4 millioner.

Hvilket betyder at vi skal bruge mere end hvad hele statsbudgettet er på Idag.

Snakker vi om det netto beløb der er tilsvarende det kontanthjælpsmodtager i dag modtager, så ender vi på ca. De dobbelte udgifter til borgerløn i forhold til de udgifter vi i dag har til overførselsindkomster.

Så ja faktum er at borgerløn er Utopi, den eneste måde hvorpå borgerløn kan blive en realitet, er ved at der gennemføres en omfattende revolution først, som sikre lavere omkostninger for de danskere borgere.

Flemming Scheel Andersen

Alan Strandbygaard

Rent faktisk er der ganske rart ude på landet og livet byder på mange rare oplevelser og mennesker.
Hvis en person ønskede at flytte ud, hvor bilen er ganske rigtigt nødvendig, som det faktum at andre regningers størrelse er mindre og friheden større, så ville det da være fint i tråd med at få tilført mere liv.
Måske øger det mulighederne for mange.
Andre vil så have flere valg ved at blive.

Mikkel Nielsen

Smag og behag, lansbyliv er ikke noget for mig, jeg ville kede mig til døde skulle jeg bo et sted med under 0,5mio indbyggere.

Flemming Scheel Andersen

Mikkel Serup

Det troede jeg også engang. Haver skulle asfalteres og alt det der.
Nu roder jeg i haven

Hvis basisindkomst er en utopi, er socialisme en større utopi. Hvis man kan gradbøje utopi.
Nævnte forsøg på at sætte beløb på og omregne dette til totale statsudgifter ift nu, er fejlagtige, ja nærmest latterlige.
Alle danskere, der ikke selv har en indtægt, har penge, får penge, at leve for. Ellers var de vel døde af sult. Der er 117 måder, betegnelser, hvorpå disse beløb fastsættes, beregnes, reguleres, stilles betingelser op for, bedrages i, angives om.
Læg alle 117 sammen og divider med 117, så har I et rimeligt godt bud på basisindkomstens størrelse. Så er der 1 ordning - de andre 116 er væk !!!
Influerende faktorer, som at basisindkomsten er individuel, at der spares administration, at samliv støttes, at skattesystemet samtidig skal ændres, osv, osv, skal jeg ikke trætte jer med i denne sene nattetime.

Mikkel Nielsen

Leo Nygaard

Det kan godt være der er meget administrativt bøvl med det nuværende system og at dette koster adskillige milliarder årligt. Og at systemet på mange måder derfor er komplet åbdssvagt.

Men det ændre ikke på at basisibskomst koster ca. 400-450mia. Kr. Eller ca 2/3 af det nuværende statsbudget.

Så meget løber det nuværende system og dets mærkværdigheder, fradrag, beaukrati o.s.v nok ikke helt op i.

Og hvis alle får en basis indkomst så vil folk i arbejde jo få mindre af arbejdsgiver og dermed vil der komme færre penge ind vis skatteindbetaling. Noget fuld beskæftigelse ikke ville røre ved. Så hvor helt eksakt har du tænkt dig at få 6-800 mia ind til staten.

så vil jeg godt høre hvad alle de der i dag beskæftigede sig med aktiverings industrien og som bistrider et job i den beaukratiske sektor så skal spilde deres tid på.

Hvad med dem med handicap, forældre der ikke kan forsørge deres børn, mennesker der har brug for hjælp og hjælpe midler etc. Etc. Allle disse ting vil give et beaukrati af en anseelig størrelse, så at tro man blot kan afskaffe dette ligger på grænsen til det naive. En ting er sikkert vi kan ikke afskaffe disse specielle ydelser for folk med ekstraordinære behov og dette koster altså.

Kaare Thomsen

når jeg bliver 70 år er der ikke noget der hedder folkepension, og mange andre offelige ydelser er også væk hvis vi som Dansker ikke begynder at tage og samme og arbejde frem for bare at nyde livet, hver gang der kommer et job nej gider ikke, for langt væk, for kedeligt, for lav løn, det er ikke det jeg er uddannet til osv. for se er alle penge lige pludselig ude af landet og over ved dem som gider at lave noget.

jeg tro meget mere på noget privat frem for de offelig om en 20 til 40 år, for den livs stil vi har i Danmark nu har vi ikke råd til at forsætte.

jeg begyndte at spare op til pension da jeg var 19 år, nu er jeg 39 år, for jeg tor/troede ikke på at der var noget til mig i fremtiden fra det offelige.

Lise Lotte Rahbek

Kaare Thomsen

Du mener, at de andre danskere skal tage sig sammen. Det er alle de andre der er dumme og ikke arbjder nok og som ikke ved, at man som tilmeldt Jobcentreret som arbejdsløs, kan man ikke sige nej til at anvist job.
Det er også alle de andre, som ikke har fattet at spare sammen til pensionen.

Ak ja.
Hvis bare vi kunne slippe for alle de andre, for de er sgu så dumme. Og dovne.

Peter Nielsen, lars abildgaard, Majbritt Nielsen, Carsten Munk og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Peter Taitto

Kaare Thomsen

Tænker du på alle de ubesatte jobs, vi hører om for tiden, der efterfølgende går til østeuropæere fordi ingen danskere vil søge dem? Altså alle de jobs, der reelt aldrig har været opslået og som på forhånd var bestemt til udenlandske grupper af arbejdstagere, fordi arbejdsgiverne ved, de ville tage dem på trods af en tarvelig løn?

Jeg synes, du sparker nedad.

Peter Nielsen, Torben Nielsen, lars abildgaard, Majbritt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Arne Stensgaard Berg, Flemming Scheel Andersen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar

Mikkel Serup - Imponerende, at du er i stand til at opstille en finanslov.
Søg jobbet som finansminister.
Især, når du slet ikke viser, at du har læst/fattet det jeg skriver, både til sidst og 14.06 :
"Bemærk, at udgifter til sundhed og sygdom placeres i sundhedsvæsenet og er basisindkomsten uvedkommende."
Herunder handikappede og alderssvækkede.

Og husk så, at børn, ifølge den alm model, også vil modtage basisindkomst.

Når du siger : "Og hvis alle får en basis indkomst....". mener du måske at basisindkomstbeløbet skal være bundfradrag i skatten ? Derfor siger jeg 23.36 : " at skattesystemet samtidig skal ændres,...". ved at alle andre fradrag fjernes i en gennemgribende skattereform.
Tingene hænger sammen. F.eks er bortfald af kørselsfradraget en sammenhæng med en bæredygtig natur/klima politik.

Jeg vil råde dig og andre til at sætte jer lidt grundigere ind i sagen, før I udtaler jer så skråsikkert, og kalder andre naive.

Jens Thaarup Nyberg, Thomas Borghus og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Leo Nygaard

Man skal ligesom have råd til sundhedsvæsenet, dvs. Stiger udgifterne et sted må man givetvis skære et andet. Hvis man ikke formår at øge indtægterne.

Så du mener vi har råd til at give over 5,5 mio mennesker en Basisindkomst, okay hvor lav har du tænkt dig den skulle være før det økonomisk kan løbe rundt for staten? Er det mening folk skal kunne leve for den eller er du blandt dem der mener at det blot skal være et rent bidrag til folk.

Er det ikke nok til at leve for, skal man jo stadig have en biydelse til alle dem der står uden for arbejdsmarkedet Hvilket strider noget mod tanken om at man skulle kunne leve af en Basisindkomst og tanken om 1 enkelt, simpel og forståelig ydelse uden et ordentlig beaukratisk apperat bagved.

Det lyder temmeligt beaukratiske, hvis du blot mener man skal sidde og vurdere hvert enkelte borger for at fastsætte et beløb, det kommer aldrig til at fungere.

Ja det giver sig selv at skattesystemet skal omlægges, det trænger det til om alle omstændigheder.

Forstå mig ret jeg kan godt lide tanken om Basisindkomst, men jeg kan ikke se at det økonomisk hænger sammen, uden at man ændre på nogle af de problemer der i dag er for bunden, nemlig leveomkostningerne.

Som det er i dag er leveomkostningerne på ca. 8700,- Netto og så lever du med benet på næsen i københavn.

Mikkel - De borgere, der vil få kontant basisindkomst, får den allerede nu. Den hedder bare noget andet ! Og er forbundet med et uhyre af et dyrt og uværdigt administrationsapparat, som spares væk.
Basisindkomsten administreres af SKAT, som har systemet i forvejen.

Du siger også : "...så vil jeg godt høre hvad alle de der i dag beskæftigede sig med aktiverings industrien og som bistrider et job i den beaukratiske sektor så skal spilde deres tid på."
De og alle andre implicerede går ud i samfundsjunglen, som vi andre. Vi kunne sætte arbejdstiden ned til 30 timer. Måske får de basisindkomst ! Så kunne de som frivillige gøre noget godt for deres medmennesker, i stedet for at tyrannisere dem. I øvrigt et lidet misundelsesværdigt job.
Kan du og I andre skeptikere virkelig ikke se lyset - skinne over et fredeligt Danmark.

Leo - jeg forstår det ikke. Men det er nok fordi, jeg ikke har læst alle dine tidligere tråde med emnet???
Jeg vil dog prøve at sætte mig ind i det - du må gerne forsyne med nogle links, hvis du har?

Vedr. privatforsikringer: kun højrefløjen sejrer ved disse - så til fagbevægelsen skal det lyde: Tag jer sammen og tænk nyt! Lad os nu se, at I kan bruge medlemskontingentet bedre!

Can - Bare søg på ordet Borgerløn. Bl. a Wikipedia har en gennemgang og henvisninger.
Andre : BIEN Danmark, Borgerløns bevægelsen, Syntesetanken

Basisindkomstsamfundet træder i stedet for både private forsikringer og den såkaldte arbejdsmarkedsforsikring, når der er tale om økonomisk sikkerhedsnet.
Men naturligvis står det frit for enhver at tegne privat forsikring som supplement.

Majbritt Nielsen

Lise Lotte Rahbek
18. juli, 2013 - 10:54 #
Diverse kommuner har allerede i et vist omfang, eksporteret borgere til ydeDanmark. Bare spørg på Lolland Falster. Det er ikke lang tid siden der dukkede historier op, om at der var kommuner der havde betalt for indskud i lejeboliger og sikkert et lille "opstarts-tilskud". For at slippe for de tungere og krævende borgere.

-De der private forsikringer. Det er jo guld for kapitalisterne der skal sælge dem. De tjener penge på noget der er sælgers marked hvis man kan sige dette.

Lise Lotte Rahbek

Majbritt Nielsen

Og så vidt jeg har hørt fra flere bekendte bosiddende på Lolland og i systemet, så går de Lolland/Falstringske socialmyndigheder benhårdt til tilflytterne fra især København
fordi L/F heller ikke har råd til dem,
da kommunekassen i forvejen er ret tom.

Peter Nielsen, Majbritt Nielsen, Torben Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Majbritt Nielsen

Kjeld Hansen
18. juli, 2013 - 18:41 #

Eftersom flere og flere nyder singellivet i Danmark bør al offentlig ydelse indstilles. Så kan man endelig nyde sit singelliv fuldt ud uden pligter af nogen art.

- Børnene der måtte komme kan passes og finansieres af singel kvinderne som bliver singel insemineret på klinik.

Det er så ironisk med den der singelkultur.
For hvor var og er mænd med din "retfærdige" harme, når mænd fralægger sig ethvert ansvar for de børn de sætter i verden? Det være sig når de ikke evner at tage hånd om sin egen prævetion, så i ikke for uventet børn i ikke gider. Eller bare skrider fra ansvar for sine børn, når den kone og fælles børn efterlades ved skilsmisse?

Sjovt nok så er det pludseligt ikke interesant, at mænd ikke gider sine egne børn. Det gør åbenbart ikke noget. Men ak og ve den kvinde der formaster sig til ikke at være 100% afhængig af en mand. Men som plan B, får børn på "tube".
Jeg kan garantere dig, der er maaange flere mænd der ikke tager sig af sine egne børn og overlader det til os andre på skattebilleten. End der er børn der har en ukendt donor.

Men det kan da være du har et fornuftigt svar på mænds selektive adfærd?
Eller hur?

Mikkel Nielsen

Leo Nygaard

Tak fordi du gad nævne hvilken Basisindkomst model du er tilhænger af.

Men det ændre ikke på at det følgende vil giver øget udgifter, da disse individer vil få forhøjet deres beløb
- ungydelsen
- hjemboende På kontanthjælp og Su
- Su
- Børnebidrag
- etc.
- Folk der nu bliver straffet for at have en partner eller har penge/værdier stående etc.

Det man Spare er til gengæld
- Førtidspension
- Fradrag
- Beaukrati
- Kontrol instanser mm.
- Aktivering
- Bi ydelser såsom ældrecheck, Boligtilskud etc.
- Dagpenge og Sygedagpenge
- Flexjob
- Løntilskud
- Senior job
- Efterløn
- Etc.

Men andre ord er der potentielt op til 400.000 flere individer der skal have flere penge fra. Staten over 18 år. Og ca. 800.000- 1 mio under 18 der ligeså må forventes at koste ekstra for staten.

Jeg må sige at jeg er tvivlende overfor om en potentiel ekstra omkostning i form af kontant borgerløn af over 1mio danskere kan dækkes af de besparelser man finder ved den overstående liste.

Derudover skal man jo ikke mindst indregne hvad det koster at forhøje det skattefrit person fradrag fra de nuværende 3500 til 9,-11.000 Mdr. Og kender jeg arbejdsgiverne ret ville en så markant forhøjelse af fradrag resultere i markant lønnedgang. Alle sammen noget der giver færre penge i kassen, som du så skal finde på anden vis.

Ja dette kan Bl.a. gøres Ved hæve grundskylden men det vil slet ikke være nok, der skal andre løsninger til. For vi snakker om markant milliard nedskæring i indtægterne, ved at ty til forhøjelsen af skattefri person fradrag.

Men jeg er glad for at du ikke som andre Jeg har hørt, snakker om kontant borgerløn til alle, for det er ikke økonomisk muligt.

John Vedsegaard

Måske skal medlemmerne af en fagforening mere tænke hvad fagbevægelsens egentlige formål er, nemlig at skabe bedre arbejdsforhold og bedre løn.

Et rimeligt dagpengesystem må vel være at alle for det samme, men naturligvis skal man kunne tegne private forsikringer ved siden af.

Jeg mener nærmere betegnet at A-kasserne helt skal afskaffes, så loven holdes lige for alle - sådan er det ikke nu, da der findes 2 systemer, 1 for dem med a-kasse medlemsskab og 1 for dem uden.

Lovgivningen er heller ikke ens, der er ikke samme rettigheder og ikke samme mulighed for job (akutjob er kun for A-kassemedlemmer), for ikke det skal være løgn er der heller ikke de samme krav til hvor mange timer man skal arbejde ugentligt, hvis man kommer i et løntilskudsjob.

Skulle man være så uheldig at eje en ejerlejlighed, er der heller ikke samme rettigheder som for den der ikke ejer noget.

Nogle af disse skævheder, havde jeg forventet blev rettet af vores nuværende regering, det er de ikke blevet, akutjob har rent faktisk forværret situationen for de medborgere der er på kontanthjælp.

Jeg siger ikke at vi SKAL have borgerløn, men heller ikke at vi ikke skal.
Der skal bare findes en ordentlig løsning, så ingen bliver holdt udenfor samfundet.

Peter Nielsen, Fraus Dolus og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Fagbevægelse har i tidens løb i misforståelse af egen opgave, gjort meget lidt for de af deres medlemmer der blev ledige, hvad enten disse kunne oppebære dagpenge eller ikke.
Fagbevægelsen var til for at forbedre løn og arbejdsvilkår for dem der var i arbejde, var holdningen.

Samtidig har man haft utroligt svært ved at forstå at den sang og solidaritet og sammenhold ikke blev anset som troværdig og medlemmerne fossede ud af foreningerne.

Jeg tror godt at man kan forsvare det nuværende system med bedre behandling af A-kassemedlemmer, hvis de så er med til at sørge for at alle deres nuværende og tidligere medlemmer har et fornuftigt livsgrundlag og ikke smækker døren i hovedet på dem der ikke har andre steder at gå hen. Eller rettere kan rumme alle i kampen for at de svageste kæmper fælles om bedre forhold.

Claus Jansson

Mit efterfølgende kommentar er sendt til debat-redaktionen i håbet om, at de kan bringes som et selvstændigt debat indlæg.

---------------

Kollektive forsikringer er ikke KOLLEKTIVE

I de seneste par dage har der været bragt flere artikler om en ny tillægsforsikring til dagpengeordningen som HKs tre afdelinger har tegnet via forsikringsselskabet Alka (bl.a. omtalt i en artikel den 18. juli 2013 i Information ”Fagbevægelsen frygter flere private forsikringer”)

Ordet kollektiv kommer af latin: collectivus 'samlet sammen' (Citat fra Den Store Danske), og således burde man forvente at den nye omtalte kollektive arbejdsløshedsforsikring dermed også gælder for alle. Men man bliver klogere, hvis man kikker kollektivet efter i sømmene.

Således oplyste Alka ved en direkte forespørgsel den 18. juli på spørgsmålet, om f.eks. fleksjobbere kunne drage nytte af den nye arbejdsløshedsforsikring;

som fleksjobber kan man IKKE forsikre sig for løntab hvis man bliver fyret. Alka oplyste endvidere, at det var HK der havde defineret dette regelsæt.

Og denne nye arbejdsløshedsforsikring vil givetvis blive kopieret af andre fagforeninger, det uanset deres farve vil tilbyde deres medlemmer/kunder et produkt på lignende vilkår, hvoraf et af vilkårene er, at man skal være medlem af deres a-kasse for at kunne drage fordel af forsikringen.

Der findes allerede i dag grupper af mennesker på arbejdsmarkedet, som har fået frataget deres grundlovssikrede rettigheder til foreningsfriheden – en gruppe af lønmodtagere der ikke har lov til at være medlem af foreningerne ”A-kasse”. Blandt disse lønmodtagere finder man bl.a. lønmodtagere ansat i fleksjobstillinger.

Denne gruppe af lønmodtagere ved af erfaring, at de kollektive overenskomster med deres kollektive forsikringsordninger er alt andet end kollektive. Som eksempel kan nævnes at de løsninger fagbevægelserne tilbyder deres medlemmer for at tegne forsikringer imod tab af erhvervsevne IKKE kan tegnes af fleksjobbere. De kan som det hedder i fagudtryk hos forsikringsselskaberne, ikke indtræde i ordningen fordi de er fleksjobbere.

Og så er vi retur ved sagens kernen: i Danmark har vi opbygget såvel det sociale system som arbejdsmarkedsmodellen på kompensationsprincippet. Det er kollektive løsninger i ordets reelle forstand, som vi ved udbud af bl.a. forsikringer og forringelser er ved at afvikle til fordel for løsninger der ikke er kollektive, og dermed løsninger der ikke omfatter de lønmodtagere med de største behov.

Således vil en ledig fleksjobber fremover fortsat nøjes med 89% af ordinært lediges grundbeløb (dagpengesatsen). Ledige fleksjobbere er hverken berettiget til fuld dagpengesats eller omfattet af fremtidige arbejdsløshedsforsikringer. Det tragisk komiske opstår, når netop denne gruppe af mennesker har et langt højere niveau af personlige basisomkostninger for at kunne fungere og varetage et job, men har den ringeste rådighedsbeløb.

Får lønmodtagere som f.eks. fleksjobbere på det rummelige arbejdsmarked andel i disse nye ”kollektive forsikringsordninger”, så er det fortsat tvivlsom, om de ved ledighed får gavn af den ekstra udbetaling (løntab), da der hersker mange og konstant forandrende regler for modregning i deres ”dagpenge”, som ordinært ledige ikke er underlagt.

Så når Bente Sorgenfrey, formand for FTF, overfor Information giver udtryk for at hun finder det problematisk, så er det langt fra hende alene – og så langt fra nok at kun finde det problematisk.

Holder fagbevægelsen ikke fast i deres eget eksistensgrundlag og beskytter deres medlemmers imod yderligere angreb, samt står som den fortsatte garant for samfundets udfordrede grupper på arbejdsmarkedet (herunder lønmodtagere i fleksjobansættelser), så er det et endegyldigt farvel til den arbejdsmarkedsmodel vi har kendt, benyttet og kaldt for dansk igennem de sidste par generationer.

Den sikkerhed vi kender i dag, vil kun gøre sig gældende fremover for raske i fastansættelser og orden i økonomien. Alle andre, uanset helbred og kompetencer vil tabe på denne udvikling.

Claus Jansson

Jens Thaarup Nyberg og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Sider