Læsetid: 3 min.

Forsker: Sommerferie egner sig ikke til krigsevaluering

Både evalueringen og målfastlæggelsen kunne være bedre, når vi sender soldater i krig, mener forsker fra Center for Militære Studier, efter at De Radikales Zenia Stampe har rejst diskussion om Afghanistan-strategien
17. juli 2013

Kulturen er ikke god nok i Danmark, når det kommer til at opstille og evaluere klare mål for vores militære operationer. Det er konklusionen fra seniorforsker Henrik Ø. Breitenbauch fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet oven på den radikale forsvarsordfører, Zenia Stampes selvkritik af den danske krigsdeltagelse i Afghanistan.

»Der var en forbavsende stor uvilje mod at evaluere Irak-missionens ’praktiske håndværk’, og man kan frygte, at det samme vil ske i forhold til Afghanistan,« vurderer Henrik Ø. Breitenbauch.

Det var i gårsdagens Berlingske, at læserne kunne se Zenia Stampe kalde på en evaluering af den danske indsats i Afghanistan. Selve deltagelsen rejste den radikale ordfører ikke tvivl om, men vi burde have holdt os til at nedkæmpe al-Qaeda i stedet for også at ville indføre demokrati og kvinderettigheder:

»Det var en illusion at tro, at vi på 10 år kunne forvandle et ekstremistisk samfund til et demokrati,« sagde Zenia Stampe til Berlingske.

Både Socialdemokraterne, Venstre og Konservative mener dog, at strategien har været den rigtige. Og da partifællen Niels Helveg Petersen kaldte Zenia Stampes udtalelser for »værdiløse«, fordi man med den tidligere formands ord ikke kan »lave verdenshistorien om med tilbagevirkende kraft«, drejede debatten ifølge Henrik Ø. Breitenbauch sig væk fra at være en evaluering til i stedet at handle om de oprindelige standpunkter:

»Og derfor egner en sommerferiepolitikerdebat sig heller ikke ret godt til det (at evaluere indsatsen, red.). Der skal mere nøgterne, systematiske analyser til,« siger han.

Samtidig viser debatten, at politikerne fortsat ikke har fundet den optimale måde at opstille løbende mål for de internationale operationer, mener Henrik Ø. Breitenbauch.

I forbindelse med krigen i Afghanistan har partierne bag missionen ellers udarbejdet årlige mål for den samlede civile og militære indsats i Helmand-provinsen. De såkaldte Helmand-planer har også givet politikere bedre mulighed for at styre indsatsen og løbende justere målsætningerne, end det var tilfældet under Irak-krigen, siger Henrik Ø. Breitenbauch:

»Men når Zenia Stampe siger det, hun siger nu, er det udtryk for, at Helmand-planmodellen ikke har været god nok. For så burde hun nok også have sagt det i forbindelse med Helmand-planerne.«

Ifølge seniorforskeren har Helmandplanerne også været »så bredt formuleret, at det var svært at være uenig i dem.« Det har betydet, at det har været vanskeligt at bruge planerne til at sikre en løbende evaluering af, om mål og midler har været de rigtige:

»De har mere fungeret som en mekanisme til at skabe enighed end som et styringsredskab. Og det har ikke været optimalt,« siger Henrik Ø. Breitenbauch.

Respekt for svær beslutning

Blandt Folketingets partier har der da også fra begyndelsen været forskellige opfattelser af, hvad målet med den danske tilstedeværelse i Afghanistan skulle være. Særligt Dansk Folkeparti har lagt vægt på, at for dem har det handlet om at nedkæmpe al-Qaeda som en del af den internationale krig om terrorisme, mens de øvrige partier også har lagt vægt på demokratiopbygning.

Hos Socialdemokraterne mener forsvarsordfører Bjarne Laustsen dog ikke, at de forskellige målsætninger har været et problem:

»Det er fint. Det er derfor, vi har en forligskreds,« siger Bjarne Laustsen til Information, mens han heller ikke er enig i kritikken af formuleringerne i Helmand-planerne:

»Uanset hvordan planerne har været skruet sammen, har vi i forligskredsen haft kvart- og halvårlige møder, hvor vi har haft eksperter og de ansvarlige ministre med.«

Bjarne Laustsen understreger, at der har været et godt samarbejde blandt forligspartierne, og også med udenrigsminister Villy Søvndal, selv om SF i sin tid stemte imod den danske deltagelse i Afghanistan. Samtidig fastholder han dog, at han er uenig med Zenia Stampes kritik af strategien:

»Jeg synes, at man er nødt til at have respekt for de politikere – og for de radikale – der var med til at træffe den svære beslutning i 2001.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars R. Hansen
Lars R. Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu