Læsetid: 3 min.

Forslag skal spare Højesteret for banale sager

Landsretten og Højesteret skal fremover kunne sende sager tilbage til lavere instanser i retssystemet, foreslår udvalg. Sammen med en række andre tiltag skal det sikre, at Højesteret ikke spilder tiden på irrelevante tvister, men kan tage sig af principielle sager af større betydning
11. juli 2013

Når landets 24 byretter fremover sender principielle civile sager videre til førstebehandling i landsretten, risikerer de at få dem tilbage i hovedet: Som et af flere forslag, der skal forhindre mindre vigtige sager i at nå frem til Højesteret, skal Østre og Vestre Landsret nemlig have mulighed for at lade sager gå retur til byretten.

Det bliver en af konsekvenserne, hvis forslagene i et notat fra et udvalg under Justitsministeriet bliver vedtaget. På den måde undgår den dømmende magts øverste organ at ende som ankeinstans i sager uden nogen særlig samfundsmæssig betydning, og i stedet kan de 19 højesteretsdommere koncentrere sig om at endevende landets vigtigste sager.

»Det er ikke, fordi Højesteret får for mange sager. Men den har ikke fået de rigtige sager,« siger landsdommer Mikael Sjöberg, formand for Dommerforeningen og medlem af Udvalget om (bedre og mere effektiv) behandling af civile sager ved domstolene.

Udvalgets anbefalinger kommer som svar på et brev fra højesteretspræsident Børge Dahl til justitsministeren i oktober 2012. Her gjorde højesteretspræsidenten opmærksom på, at Højesteret brugte tid på civile sager, som domstolen »som udgangspunkt ikke burde behandle«. Med domstolsreformen fra 2006 var det ellers meningen, at Højesteret kun skulle tage stilling til mere principielle sager. Men som Information tidligere har beskrevet, har Højesteret alligevel skullet behandle sager, der kan forekomme mindre betydningsfulde, som eksempelvis en sag om hvorvidt Aalborg Kommune havde ret til at give afslag på en ansøgning om at lægge glaserede tagsten på en villa i bydelen Hasseris. Problemet opstod ifølge højesteretspræsident Børge Dahl, fordi byretterne vurderede for mange sager til at være principielle, med det resultat at de blev henvist til landsretten og derfra kunne ankes videre til Højesteret.

Må ændre retsplejeloven

Af samme grund har udvalget bag anbefalingerne foreslået en ændring af retsplejelovens paragraf 226, der giver byretten mulighed for at henvise principielle sager til landsretten. Fremover skal sagerne udover at være principielle også have »generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt«. Og med tilføjelsen følger altså også en mulighed for, at landsretterne kan sende sagerne retur til førstebehandlingen i byretten, hvis de ikke er enige i byrettens vurdering.

»Tidligere har der med højesteretspræsidentens ord været over 200 nøgler til Højesteret – det er byretsdommerne, der har haft hver deres nøgle. Fremover vil der kun være to nøgler, én i hver af de to landsretter. Forvaltet rigtigt burde Højesteret fremover kun få de helt rigtige sager,« siger landsdommer Mikael Sjöberg.

Der er dog en ankemulighed: Hvis landsretten afviser at behandle en sag, skal beslutningen kunne kæres til Højesteret, mener udvalget.

En andet kritikpunkt fra højesteretspræsident Børge Dahl var de sager, som endte i Højesteret, fordi domstolen også er ankeinstans for Sø- og Handelsretten. Mens hver tredje civile ankesag fra de to landsretter efter Højesterets egen opfattelse ikke hørte til i landets øverste retsinstans, gjaldt det samme for omkring halvdelen af Sø- og Handelsrettens sager om eksempelvis markedsføring, varemærker og ansættelsesforhold.

Budskabet er forstået

Af samme grund har udvalget foreslået en række ændringer, der begrænser antallet af sager herfra. Fremover skal sager kun kunne ankes til Højesteret med samme begrundelse, som byretten skal have for at sende sager videre til landsretten: at de udover at være principielle også skal have en bredere samfundsrelevans.

»De sager, der starter ved Sø- og Handelsretten, kan principielt stadig ankes til Højesteret. Men Højesteret har mulighed for at screene sager fra Sø- og Handelsretten og afsige en afvisningskendelse, hvis den ikke er principiel nok,« siger landsdommer Mikael Sjöberg.

I stedet vil afgørelser i Sø- og Handelsretten fremover kunne ankes til landsretten.

Om forslagene får betydning for arbejdsbyrden i de forskellige retsinstanser, hvis de bliver vedtaget, er dog usikkert.

»Jeg tror ikke, at det får den store effekt for byretternes nuværende arbejde. Landsretterne får mere arbejde, for nu skal de så at sige til at censorere. Men om der vil komme færre sager igennem nåleøjet, er meget svært at sige,« lyder vurderingen.

Usikkerheden skyldes, at antallet af henvisninger fra landets byretter ifølge Mikael Sjöberg allerede er faldet efter højesteretspræsidentens nødråb i oktober sidste år. Budskabet er så at sige allerede trængt igennem. Alligevel er udvalgets forslag stadig relevante, mener Mikael Sjöberg:

»Byretterne er efterhånden blevet mere tilbageholdende i deres henvisningspraksis. Men det er bare vigtigt at få slået fast, at nu er det altså sat i system, hvordan det skal foregå rigtigt.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Ja, vi er jo nogle, der kan huske, da Danmark kunne prale med tre retsinstanser til prøvning af enhver sag, man ønskede at gå videre med. Det skulle man hellere satse på at få igen.