Nyhed
Læsetid: 4 min.

Grov uagtsomhed er også uredeligt

UVVU er ude af trit med virkeligheden, hvis de kender professor Bente Klarlund uredelig på baggrund af medforfatterskab til Milena Penkowas forskningsartikler og fodfejl, mener en lang række prominente forskere. Tidligere UVVU-medlem og matematiskprofessor ser derimod den brede opbakning til Klarlund som en falliterklæring
Indland
26. juli 2013
Professor Bente Klarlund arbejder på et høringssvar til UVVU, der har beskyldt hende for uredelighed.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

I sidste uge sendte 70 forskere en klage til Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU). Baggrunden er UVVUs udkast til en afgørelse i forbindelse med to klager imod professor Bente Klarlund Pedersen, hvor hun kendes uredelig i ni tilfælde. Klarlunds fejl er primært, at hun som en af seniorforfatterne til Milena Penkowas forskningsartikler efter UVVUs opfattelse burde have opdaget de manipulationer og fejl, der var i Penkowas arbejde.

Derudover peger UVVU på, at Klarlund har undladt at gøre opmærksom på, at Klarlund tidligere har brugt det samme datamateriale i andre videnskabelige arbejder. Især det sidst er faldet det videnskabelige samfund for brystet, forklarer Niels Borregaard, der er initiativtager til underskriftindsamlingen og formand for Sundhed og Sygdom i Det Frie Forskningsråd.

»UVVU er helt kørt af sporet. De, der har lavet afgørelsen, burde vide, at det er helt gængs praksis at genbruge datamateriale i flere forskellige forskningsartikler, uden at der gøres opmærksom på det i de enkelte artikler. Men mange af os er også uenige med UVVU i de andre punkter, fordi det ikke handler om snyd. Der er sket fejl, og det kan ved gud ske for mange af os, men det er i hvert fald ikke bevidst uredeligt,« siger Niels Borregaard.

Vagn Lundsgaard Hansen, der er tidligere medlem af UVVU og professoremeritus i matematik på DTU, mener, at forskerne fokuserer på en bagatel, selvom det centrale i UVVUs kritik er Klarlunds ansvar som medforfatter.

»Hvis ikke Klarlund som seniorforfatter nøje har læst artiklen og gjort sig grundige tanker om datamateriale og holdbarheden af dette, så lyder det som om, at hun ikke har handlet forsvarligt. Det er formodentligt her den virkelig ømme tå er,« siger Vagn Lundsgaard Hansen.

Ubevidst uredelig

I dag skal UVVU også se på, om forskeren har handlet groft i modstrid med god videnskabelig praksis, og hvis dette skønnes at være tilfældet, skal udvalgene erklære et videnskabeligt arbejde uredeligt, selv om handlingen ikke var begået bevidst af forskeren, forklarer Vagn Lundsgaard, der sad i UVVU under Lomborg-sagen. Den endte med, at Bjørn Lomborg ikke kunne kendes uredelig, fordi det var så godt som umuligt at bevise, at han havde gjort det bevidst. 

»Det er da en ynk, at en række topforskere går ud og siger, at hvis Klarlund skal straffes, så skal vi alle straffes. Selvfølgelig har Klarlund ikke gjort det med vilje, men derfor kan det jo være så groft forsømmeligt, at UVVU skal sige fra,« siger Vagn Lundsgaard.

Niels Borregaard mener derimod, at det er et helt urimeligt krav, at forskerne skal kunne gennemskue fejl i samarbejdspartnernes arbejde.

»Samarbejde sker, fordi man selv mangler ekspertisen på et område, og det sker i tillid til, at de andre er ordentlige og reelle. Hvis det var sådan,at man kunne tjekke alt, hvad den anden laver, så var man jo selv ekspert,«forklarer Niels Borregaard.

Han ser det som et stort retssikkerhedsmæssigt problem, hvis man kan blive kendt uredelig for nogle ret ordinære fejl.

»Det støder ens retsfølelse, at man kan blive stemplet som svindler, selv om man ikke vidste, at det var snyd. Sådan er det normalt ikke i retsplejeloven. Her er det den, der snyder, der skal straffes, og ikke andre. Hvis UVVU fastholder den her afgørelse, så mister de virkelig troværdighed, og så kan man lige så godt nedlægge UVVU og overlade de her spørgsmål tiluniversiteternes udvalg for videnskabelig praksis, som i dag tager sig af fejl m.m. i forskningen,« siger Niels Borregaard og tilføjer, at universiteterne så i alvorlige tilfælde kan indkalde internationale eksperter. Vagn Lundsgaard Hansen påpeger, at der også i den øvrige del af det juridiske system eksisterer ‘uagtsomme’ lovovertrædelser.

For mange artikler

»Hvis det kommer til at nyde almindelig opbakning i forskningsverdenen, at man da ikke behøver at sætte sig ordentlig ind i den forskning, man står som en af hovedforfatterne til, så har man da et problem,« siger Vagn Lundsgaard Hansen, der ser det store antal artikler, som mange sundhedsvidenskabelige forskere er medforfattere til, som det egentlige problem.

Bente Klarlund har været medforfatter til 14-18 artikler årligt de seneste år, hvilket ifølge hende svarer til, hvad man vil forvente af en leder af et stort forskningscenter. Fra professoren og forskningschefen på Københavns Universitets synspunkt er der udelukkende tale om almindelig uagtsomhed i de to UVVU-klager over hendes forskning. Selv da hun blev gjort opmærksom på, at der kunne være tale om snyd i Penkowas artikler, og hun indkaldte en uvildig ekspert, opdagede vedkommende ikke fejlene.

»Man kan kalde det fejl eller uopmærksomhed, men det har jo ikke noget med forsætlig uredelighed at gøre, og sådan bliver det da heller ikke opfattet i udlandet,« siger Bente Klarlund, der er i gang med at forberede sit høringssvar til UVVU. Hun peger på, at UVVU’s kritik af genbrug af datamateriale uden af referere til tidligere brug virker underlig, da det er så udbredt en praksis.

»Hvis man er på vej derhen, hvor man ikke anerkender, at der bliver lavet fejl og sætter fejl lig med videnskabelig uredelighed, så gør vi ikke noget godt for videnskaben,« siger Bente Klarlund.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Kongstad Nielsen

Hvad nu hvis god videnskabelig praksis er på generel rutsjetur nedad, så er det måske ikke uredeligt at lægge sig slipstrømmen på Helge Sander og hans heppekor på årets eliteforsker. Vi er jo alle kun mennesker

Jan Kønig, Niels-Holger Nielsen, Jens Overgaard Bjerre og Nic Pedersen anbefalede denne kommentar
Daniel Hansen

Artiklen er i øvrigt dateret d. 26 juli, selvom det er d. 25 idag...

Morten Kjeldgaard

Det er da en ynk, at en række topforskere går ud og siger, at hvis Klarlund skal straffes, så skal vi alle straffes. Selvfølgelig harKlarlund ikke gjort det med vilje, men derfor kan det jo være så groftforsømmeligt, at UVVU skal sige fra."

Fuldstændig, 100% enig, nej 200% med Vagn Lundsgaard. Det er forskning, det her, ikke en konkurrence om at publicere flest artikler på kortest mulig tid i de finest mulige tidsskrifter. Enhver der optræder med sit navn på en videnskabelig artikel, er naturligvis ansvarlig for alle eksperimenter og alle resultater der figurerer i den. Naturligvis kan man blive snydt, og det blev Bente Klarlund, ligesom Penkowa snød og fortsat forsøger at snyde alle andre. Men det bør mane til eftertanke og omtanke i forskningsmiljøerne at man må være endnu mere omhyggelig, have flere møder og tjekke alle resultater i detaljer, som indgår i et videnskabeligt arbejde. Der er gået fuldstændig inflation i artikelskrivningen, som efterhånden er den eneste parameter forskere måles på. Men som nogen har sagt: danske forskere skriver for meget og læser for lidt.

Dana Hansen, Lars Jorgensen, Jan Kønig, erling jensen, Per Andersen, Torben Nielsen, Mathias Hansen og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Morten Kjeldgaard

"Sådan er det normalt ikke iretsplejeloven."

siger Niels Borregaard. Nej, men forskning er fandme heller ikke retsplejeloven. Det er ingen menneskeret at være forsker. I forskning har har man ikke "ret" til nogen som helst fair behandling. Det er ens forbandede pligt at bevise ens påstande. Der er ikke noget der hedder "uskyldig til det modsatte er bevist". Forskerne har en positiv bevisbyrde, og længere er den ikke. For igen at citere Vagn Lundsgaard, en ren ynk at opleve topforskere udtale sig sådan.

Lars Jorgensen, Tue Romanow, Jan Kønig, Carsten Mortensen, Eddie Pier, erling jensen, Per Andersen, Torben Nielsen, Mathias Hansen og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Nikolaj Petersen

Klarlund er ikke topforsker, hvem i al djævlen tror det?? kildekritik for fanden vågn dog op hun er nærmere en kvindelig kopi/klon af arne astrup som reciterer hans arbejde konstant

Povl Erik Thøgersen, Niels-Holger Nielsen og Jens Overgaard Bjerre anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

UVVU forekommer mig at være en væsentlig årsag til problemet, fordi selve denne institution tager den faglige justits fra fagene selv - bl.a. som følge af de ligegyldige krav om cv og publikation.
Den gode forsker er objekt for sit fag og gør sit bedste for redeligt og grundigt at levere væsentlige resultater - om dette så først måtte indtræffe efter mange års beskæftigelse med materien.
Vi vælter nu rundt i en tro på, at videnskaben kan andet end reducere og forklare en virkelighed, der reelt set er irreducibel, og som derfor hører til i en løbende faglig diskussion, snarere end adfærdsregulering.

Michael Kongstad Nielsen

Men Peter Hansen - hvad vil du gøre med svindlerne?

Lars Jorgensen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det, Michael Kongstad Nielsen, man gjorde før UVVU: lade det være så lidt prestigebetonet at gøre sit arbejde ypperligt - for andre end fagfællerne - at det ikke er besværet værd.

Steffen Gliese

- altså besværet værd at snyde, IKKE at gøre sit arbejde ypperligt. :-)

Jens Overgaard Bjerre

Der er sket en mentalitetsændring i forhold til forskere og medier. I 'gamle dage', da jeg var ung, var det noget af en dag, når en professor lod sig høre i medierne gennem en kronik eller en kommentar. I dag er det jo fuldstændigt almindeligt, at professorer udtaler sig om alt mellem himmel og jord og i alle uvidenskabelige medier og sammenhænge. Klarlund skriver for eksempel i Politikens brevkasse om om sundhed. Kan man spise for mange gulerødder eller skal man løbe én eller tre kilometer hver dag? Og at nu har man fundet ud af det og det, som kan påvirke sundheden. Ofte er indholdet fra artiklerne sakset fra udenlandske medier uden angivelse af kilder, hvad man heller ikke kan forvente i en brevkasse i Politiken. Men når det kommer til forskningsartikler, skal og bør man have orden i sit arbejde. Uanset, at det er genbrug fra tidligere arbejde.

Eddie Pier, Mathias Hansen , Henrik Klausen, erling jensen, inge dreier, Torben Nielsen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Hvordan gør man det, Peter Hansen?

Torben Nielsen

Hvorfor opstår der "videnskabelig svindel" ? Tja, man belønner dårlig forskning. Systemet er smadret og amerikaniseret. Det er kun penge der tæller, og jo flere penge der postes i systemet, jo dårligere bliver resultatet. Jeg ender igen ved Dan Pink og "The surprising science of motivation". Resultater der ikke finder vej til Danmark, men dog er grundlag for Googles og andres succes!

Claus Jensen

Socialiser forskningen.

Niels-Holger Nielsen

Kan man det, Claus, før man har socialiseret produktionsmidlerne? Kravet er selvfølgelig rigtigt, men meget abstrakt. Konkret må det altid være et krav, at forskning forholder sig relativt til sig selv, og placerer sig i en udtalt sammenhæng, hvilket Bente Klarlund, som den perfekte neoliberale propagandist, netop ikke gør.

Niels-Holger Nielsen

Det er bare sundt!

Torben Nielsen

Der var for nyligt en artikel i Informeren om alternativ forskning. Hos Labitat og CSO.

Frank Hansen

Jeg finder det chokerende, at Niels Borregaard udtaler, at det er i orden ikke at tjekke alle aspekter af en samarbejdspartners bidrag til en fælles artikel. Jeg har selv gennem mange år samarbejdet med andre forskere indenfor matematik og matematisk fysik og skrevet mange fælles artikler. Det er en selvfølge, at jeg har samme ansvar for mine medforfatteres bidrag som for mine egne. En medforfatter kan bidrage med ideer og teknikker, som jeg ikke selv ville kunne have fundet på; men når det kommer til bevisførelse og verifikation har samtlige forfattere ansvar for hele artiklen.

Det er ligeledes obligatorisk i detaljer at redegøre for genbrug af ideer og teknikker, også selvom jeg selv er ophavsmand til dette materiale.

En artikel bør kun skrives hvis den på væsentlig måde bidrager med en ny indsigt, som er både interessant og relevant. Jeg har valgt kun at offentligøre en brøkdel af mine egne observationer og ideer, idet jeg ikke ønsker at forurene den videnskabelige litteratur med bidrag, som ikke opfylder ovennævnte kriterier. Hvem kan med hånden på hjertet påstå, at de får væsentlige nye ideer og resultater hver fjortende dag år efter år? Det er en videnskabelig metode, som minder om moderne landbrugsproduktion.

Samtidig med denne industrialisering af forskningen ansætter universiteterne ledere, som aldrig har fået en eneste artikel optaget i et internationalt anerkendt tidsskrift, og hvis bidrag gennem mere end 20 års ansættelse i forskningsbaserede stillinger indskrænker sig til et par lokale dansksprogede pamfletter. Det er nemt at verificere, at nogle af disse ledere ikke er citeret en eneste gang i de internationale forskningsdatabaser, fx i Thomson Reuters’ Web of Science.

Der er tale om både institutledere, studieledere og sågar en enkelt dekan, som gives stor indflydelse på universiteternes kerneområder uden at besidde de mest elementære kvalifikationer. Jeg ville ønske, at rektorerne begyndte at interessere sig lidt mere for forskningen ved både at slå ned på nulforskerne, men også sikre at artikelproduktionen ikke organiseres i industriel skala.

Eddie Pier, Dana Hansen, Lars Jorgensen, Morten Kjeldgaard, Jørn Petersen, Trine Koustrup Sønder, Einar Carstensen, Steffen Gliese, Kim Houmøller, erling jensen, Torben Nielsen og Per Andersen anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Niels-Holger Nielsen:

Min kommentar var lidt "flippant", men bortset fra spørgsmålet om, hvad der kan lade sig gøre og i hvilken rækkefølge, så er der nogle helt indlysende eksempler på, at det forkætrede "frie marked" og dets profitmotiv ikke er løsningen, selv når man slipper for det værste råd og korruption. Sådanne findes især inden for forskningen.

Tag medicinalindustrien f. eks. Det turde være helt indlysende, at den industri, i hvis interesse det er, at vi alle er syge, ikke skal have lov til at monopolisere forskningen i bekæmpelse af sygdom.

Ydermere holder ideen om, at udbud og efterspørgsel regulerer markedet, ikke til bare 2 minutters reflektion, når der tales om innovation. Her er det tydeligt, at markedet ikke orienterer sig efter mennesker, hverken rige eller fattige, men udelukkende kapital, og at dette er aldeles uformålstjenligt.

Kim Houmøller

Hvem skal kikke forskerne i kortene? Problemet er et moralsk / etisk problem, at uredelighed er en genvej til succes. Hvem vil ikke gerne være rig og berømt. Om vi så snyder lidt her og der, betyder det noget? Hvis vi skal bruge videnskab til noget, er kravet omhyggelighed samt redelighed. Vi må forvente høj moral hos videnskabsfolk. De vil vel ikke sammenlignes med brugtvognsforhandlere eller politikere!

kim jensen, Trine Koustrup Sønder, Per Torbensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

God moral ( eller mangel på moral ) har ingen relation til om folk er
-dumme
-kloge
-smukke
-grimme
-gode til sport / idræt
-gode til at forske
-gode kunstnere
-gode politikere
o s v

Grådigheden efter bl a ting som f eks beundring, anerkendelse , at være i focus , være et "kendt ansigt", penge , score damer / herrer o s v kan hver for sig få folk til at snyde og bedrage på det groveste.

Sådan har det altid været uanset samfundsformer, religioner, systemer, sociale strukturer , erhverv , beskæftigelse m v

Steffen Gliese

Præcis, Robert Kroll, og derfor ødelægges videnskaben af denne "arbejdets helte"-status, massekommunikationen har brug for at udsætte dem for. Det tiltrækker de forkerte forskere - og endnu værre: det smitter af på dem, der egentlig helst vil passe deres arbejde uden for mange dikkedarer.
Når man skriver for de uoplyste masser, er den enøjede konge i de blindes rige, men når man søger anerkendelse for sine originale synspunkter og resultater blandt fagfæller, strenger man sig maksimalt an.

steen ingvard nielsen

Enten eller
"Men det er i hvert fald ikke bevidst uredeligt."
Er det mon et udtryk for uredelighed hvis man tænker, hvad har bevidsthed om uredelighed med uredelighed at gøre, enten er noget vel uredeligt eller også er det ikke.
En forbrydelse begået med overlæg straffes med længere straf, men uredelighed bliver vel ikke mindre uredeligt af at være begået med eller uden bevidsthed.

Jørn Petersen

Hvad er op og hvad er ned, egentlig ligegyldigt.

For mig er det vigtigere at se på hvad dem som har fingerne i kagedåsen siger og hvor meget de vil erkende og hvilke tiltag de vil anvende for at rette op på tingene.

Men det ser ud til at vi har en kultur hvor benægtelsen er fremherskende og kritik irrelevant og sandheden et postulat.

Et samfund med sådan en kultur, kan ikke stille sig som dommere overfor noget som helst.

Når vi en dag forstår den menneskelige natur vil vi sikkert indrette vores samfund anderledes, d.v.s et samfund der ikke er baseret på frygt og psykofarmaka.

Per Torbensen, Jan Kønig, Torben Nielsen, Henrik Klausen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Trine Koustrup Sønder

Jeg sidder lidt og undrer mig over hvorfor Bente Klarlund ikke blot trækker sig som medforfatter?

Min tidl. hovedvejleder og jeg kom op at toppes om datarettigheder og ophavsret og i et forsøg på at få mig til at makke ret og blot overdrage alt til ham insinuerede han at jeg havde forfalsket og fabrikeret (de i øvrigt negative) resultater fra mit PhD studie. Efter et års forgæves forhandlinger mellem fagforening tidl. hovedvejleder og SDU måtte jeg trække min afhandling tilbage og genindleverede så senere ved KU.

Da min tidl. hovedvejleder fandt ud af dette skrev han til editors fra de tidsskrifter jeg havde publiceret i at han ville trækkes som medforfatter mine artikler med begrundelsen at jeg "måske har snydt".

Hvis det er gængs praksis indenfor lægeverdenen at man kan trække sit medforfatterskab efter at artiklerne er publieret og efter at man i øvrigt har skrevet under på at man opfylder Vancouver kriterierne dvs at man har et indgående kendskab til data og har gennemgået dem og hæfter for dem - hvorfor trækker alle der har arbejdet sammen med Milena Penkowa så ikke blot deres medforfatterskab?
Men det er måske kun noget man kan slippe af sted med når man arbejder / "forsker" på et provinshospital og ikke når man er et respekteret navn som Bente Klarlund?
Læs evt. mere her: http://www.information.dk/460116
og her: http://www.studmed.dk/forum/1113-Candmed-debat/83036-n%C3%A5r-det-g%C3%A...

Sebastian Nils, Torben Nielsen, Steffen Gliese og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

I fortsættelse af tidligere indlæg ( kl 07.56) så mener jeg , at "dagens situation" er bedre og mere hæderlig end "i gamle dage".

I "gamle dage" , hvor alle generelt var mere autoritetstro, var der vist en kultur, hvor man næsten automatisk dækkede over skandaler på højere niveauer i alle sektorer - tilliden til autoriteterne måtte jo for guds skyld ikke undergraves.

Man beskyttede (både i Danmark og i andre lande ) bevidst præsteskabet, officerskorpset, kongefamilien, adelen, godsejerne, større fabrikanter og købmænd, embedsmænd m v mod omtale af skandaler og klarede på mere eller mindre hæderlig vis sagerne bag lukkede døre ( - et enkelt illustrativt eksempel har vi i den katolske kirkes pædofili-sager ).

Dagens situation er langt bedre - i dag er der generelt vilje til at "rydde op" uanset, om nogens "autoritet" eller "prestige" lider skade.

Så de tilsyneladende "flere skandaler" er måske blot et udtryk for, at vi er blevet mere "ordentlige" og har større vilje til at rydde op - og ikke et udtryk for at, vi er mere uhæderlige eller reelt har flere skandaler end tidligere???

Steffen Gliese

Nej, Robert Kroll, vi er bare blevet ude af stand til at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt.

Niels Duus Nielsen

Peter Hansen skrev: "Vi vælter nu rundt i en tro på, at videnskaben kan andet end reducere og forklare en virkelighed, der reelt set er irreducibel, og som derfor hører til i en løbende faglig diskussion, snarere end adfærdsregulering."

Jørn Petersen skrev: "...sandheden et postulat. Et samfund med sådan en kultur, kan ikke stille sig som dommere overfor noget som helst."

Adfærdsregulering er kodeordet. Det er afgørende at vi ændrer vor adfærd, forlyder det, og kan vi begrunde de adfærdsmæssige tiltag med lidt kold, materialistisk videnskab, er det kun godt. Kan vi ikke det, gør det ikke så meget, for vi har jo også andre metoder (vold, tvang).

Videnskab synes at være blevet reduceret til noget, der vises frem, når det er overensstemmende med vore moralistiske holdninger, og hurtigt gemmes væk, når det modarbejder de samme holdninger.

Et godt eksempel er forskellen på vurderingen af lykkepiller kontra fri hash. Lykkepiller hjælper bevisligt mange mennesker mod depression, men der er desværre et meget lille mindretal, som får alvorlige bivirkninger (selvmord). Hash hjælper bevisligt mange mennesker mod smerter og/eller kedsomhed, men der er desværre et meget lille mindretal, som får alvorlige bivirkninger (sindssygdom).

I videnskabens navn udråber holdningsmagerne på dette grundlag lykkepiller som medicinalindustriens gave til menneskeheden, mens hash er noget, fanden har skabt. Adfærdsregulering er kodeordet.

Interessant, at den eneste i artiklen, der går ind for en hård linie over for videnskabelige slackere, er en matematiker, altså en professionel idealist.

Niels Duus Nielsen

Og konklusionen: Afskaf taxameterordningen hurtigst muligt, inden den har korrumperet en hel generation af unge forskere.

Dana Hansen, Trine Koustrup Sønder, Per Torbensen, Torben Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Claus Jensen

Niels Nielsen:

Ingen grund til at dele vind og vejr lige.

"Lykkepiller" har oftere bivirkninger, alvorlige bivirkninger og er mere vanedannende end cannabis - i hvert fald når sidstnævnte bruges nogenlunde forsvarligt, hvad det gør i en situation, hvor det er i samråd med lægen. De forårsager også depression, hvilket er en grund til, at de kan være stærkt vanedannende:

"Why would drugs doctors prescribe to alleviate depression cause it to recur? Dr. Andrews told CBS News that antidepressants of all types interfere with the brain's regulation of two neurotransmitters, serotonin and norepinephrine. And once an individual stops taking antidepressants, the brain "overcorrects," triggering new depression.

"These drugs do reduce symptoms, probably to some degree, in the short-term," he said in a written statement. "The trick is what happens in the long term. Our results suggest that when you try to go off the drugs, depression will bounce back. This can leave people stuck in a cycle where they need to keep taking antidepressants to prevent a return of symptoms."

What's the take-away message of the study for people experiencing depression?

"I am not a clinician," he said. "But if it were me, I would certainly avoid antidepressant medication if at all possible. Talking therapies work just as well if not better than antidepressants, and they don't have this increased risk for relapse.""

Der er mere information her, også med henvisning til artikler i Information, læs og bliv deprimeret: http://www.lykkepiller.info/

Andreas Overgaard

Da jeg hørte om denne sag overraskede det mig slet ikke, og jeg tænkte det var godt hun blev sat på plads.
Jeg har flere gange læst hendes brevkasse på Politiken, og må vær gang krumme tær over hendes ukritiske og uvidenskabelige tilgang til emnerne. Hun må vælge om hun vil formidle videnskab som journalist eller som professionel forsker og ikke som journalist under dække af at være professionel forsker.
Jeg vil anbefale hun læser Badscience af Ben Goldacre (.net)

Eddie Pier, Lars Jorgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Georg Strøm

Spørgsmålet er, hvem der skal sikre at videnskabelige artikler har en kvalitet, så vi kan stole på indholdet. Så der ikke er smuttere imellem.

Jeg har selv oplevet det tidspres der er, når forskere skal reviewe artikler og vurdere om de er klar til at blive offentliggjort. Der er ikke tid til at finde fejl eller tegn på direkte snyd. Hvis en seniorforfatter til en artikel ikke skal sikre sig at indholdet er i orden, så ligger ansvaret alene ved en yngre forsker, hvis vurderinger kan være påvirket af, at hans eller hendes karriere afhænger af at artiklen bliver publiceret.

Sebastian Nils

"Vancouver Kritrerierne" som PhD Trine Koustrup Sønder nævner her i debatstrengen, lyder som et absolut nødvendigt regelsæt møntet på at sikre lødighed og redelighed af videnskabelige artikler. Herunder at medforfattere hæfter for forskning, som de angiver sig som medforfattere til.

Trine Koustrup Sønder nævner, at et af de kriterier man som medforfatter skal skrive under på er, at man "har indgående kendskab til data og har gennemgået dem, og hæfter for dem."

Hvilket burde være indlysende for at man kan anføre sig som medforfatter til noget som helst, og ikke blot misbruger medforforfatter-titlen til andet formål.

I det lys virker det umiddelbart som om det er en mere eller mindre forsumpet dansk forskningsverden, der kan finde på at tage afstand fra indhold i disse regler, herunder UVVU's kritik af Bente Klarlund.

Eddie Pier, Trine Koustrup Sønder og Morten Kjeldgaard anbefalede denne kommentar
Morten Kjeldgaard

Nu snakken er kommet ind på Vancouver kriterierne. Niels Borregaard citeres i artiklen for flg. udtalelse:

"De, der har lavet afgørelsen, burde vide, atdet er helt gængs praksis at genbruge datamateriale i flere forskellige forskningsartikler, uden at der gøres opmærksom på det i de enkelte artikler. "

Det er simpelthen i modstrid med Vancouver protokollen, som stiller strenge krav op til det der kaldes "sekundær publikation". At det skulle være "gængs praksis" uden at referere til det orginale arbejde lyder helt hen i vejret. I givent tilfælde er der rigeligt at tage fat på for de tidskrifter, Borregaard og hans kolleger publicerer i. For samtlige har udenfor enhver tvivl tilsluttet sig Vancouver protokollen. Lad os håbe at Borregaard er fejlciteret.

Steffen Gliese, Sebastian Nils, Trine Koustrup Sønder og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Se, hvad der kommer ud af den usunde dyrkelse af videnskaben som andet end videnskab: folk forsøger at fifle på alle mulige måder i det små, bl.a. åbenbart ved at sjuske med kildehenvisningen, som Morten Kjeldgaard anfører. Tænk, den var om noget flagskibet, det, der skilte det populære fra det seriøse - og det, som helt ned på gymnasieniveau afgør, om det er plagiat eller citat.

Henrik Bjerre

En af de store fordele ved at vaere selv en beskeden forretningsmand fremfor f.eks. akademiker, forsker, embedsmand eller kunstner - er at vi har et indiskutabelt maale instrument for hvor gode vi er: "Hvor mange penge tjener du?"

Samtidig stoeder vi hyppigt ind i folk der prover at faa haanden uberettiget ned i kagedaasen.

Disse forhold medvirker betydeligt til, at man ikke behoever at blive saa forarget over hinanden. "Dumme svin - du har snydt mig" optraeder ikke naer saa ofte som: "Hvor var jeg dum, at jeg lod ham snyde mig!"

The Godfather formulerede det saadan naar silkesnoren kom frem: "Don't take it personal - it's just business."

Bente Klarlund Pedersen er anklaget i en form for retssag der potentielt kan saette et grimt punktum for et livs arbejde - ville det ikke tjene forskningsmiljoet, at man paa dette omraade laerte lidt af business - og skar noget af det fnysende ud af retorikken i denne pressepolemik - i hvert fald indtil udvalget med den noget ubehjaelpsomme forkortelse - UVVU har talt?

Saa kan man maaske haabe paa - at regeringen ruller nogle af de taabelige maalinger og incitamenter af akademia tilbage. Kong Christian d. 4 var trods sin enoejethed meget vis, da han tildelte universitetet jord til at leve af. Jord slipper aldrig op og det sikrer, at den omgivende oekonomiske og politiske magt ikke udoever utidig indflydelse.

Peter Günther

.. ja og vores forskere kan også visse sig menneskelige og vise sig uhæderlige, bedrageriske eller måske bare godtroende.

I sidste ende bør vi vel alle udvise stor opmærksomhed over enhver mere eller mindre selvbestaltet ekspert, især hvis vi baserer vigtige beslutninger på en bestemt udtalelse.

Arrogance og skadefrohed er en globalt sport vi alle elsker, bare den ikke rammer os selv...

Claus Jensen

Kong Christian d. 4 var trods sin enoejethed meget vis, da han tildelte universitetet jord til at leve af. Jord slipper aldrig op og det sikrer, at den omgivende oekonomiske og politiske magt ikke udoever utidig indflydelse.

Kongen kunne i sin visdom tildele os alle umistelig jord til at leve af, så vi kunne slippe for utidig indflydelse fra økonomisk og politisk magt, men så kunne det måske være business mistede sin cool og begyndte at fnyse eller få silkesnoren frem.

Trine Koustrup Sønder

I fh t Morten Kjeldgaards kommentar så er der jo rigtig mange ting, i hvert fald indenfor mit fagområde, som lader til at väre gängs praksis.
I forhold til medforfatterskab er det gängs praksis at alle så at sige "får en del af kagen" for når vi skal ud at söge fondsmidler, er det förste vi bedömme på antallet af publikationer. Derfor boostes vores produktivitet via medforfatterskaber.
Man kunne håbe at alle de som insisterer på medforfatterskab på alverdens artikler bliver lidt klogere af denne historie og tänker sig om en ekstra gang inden de accepterer medforfatterskabet.
Man kunne også håbe at de der skal uddele fondsmidlerne i stedet for at se på samlet antal publikationer tager i betragtning hvor mange artikler en forsker er hovedforfatter på, da det vel alt andet lige må sige mere om personens forskningsaktivitet. Det er jo ikke forbudt at skrive en artikel selv blot fordi professoratet er i hus.

Henrik Bjerre

@Claus Jensen

Jamen man kan da sagtens have et samfund uden business - men saa bliver der ikke raad til universiteter. De to lever kun i symbiose.

Steffen Gliese

Nu er det jo ikke business, men nogen, der kan sørge for brød på bordet, tag over hovedet og tøj på kroppen, der er brug for, hvis der skal være universiteter, Henrik Brøndum.

Steffen Gliese

Derudover har Claus Jensen selvfølgelig ret i, at universiteterne under falske forudsætninger blev lokket til at afstå deres formue.

Praksis på uni'er med at institutledere hægter sig på fremtrædende forskeres artikler er såre ubredt. Det er helt retfærdigt at Bente Klarlund hæfter for ikke at have tjekket Penkowas videnskabelige praksis. Guld funkler gerne falskhed.