Læsetid: 3 min.

’Hele diskussionen er politiseret fra ende til anden’

»Der har ikke været civile kapaciteter nok, og der har ikke været soldater nok længe nok i forhold til at nå de politiske mål
27. juli 2013

Henrik Ø. Breitenbauch, seniorforsker ved Center for Militære Studier, Københavns Universitet

Har den danske Afghanistan-indsats været en succes?

»Det kommer an på, hvilke kriterier man anvender. De kan være operative, politiske, strategiske, formelle, følelsesmæssige eller normative. Alle, der er med til at bedømme den her proces, vælger deres egne kriterier.«

– Har den danske Afghanistan-indsats haft de rigtige succesmål?

»Nej, for indsatsen har netop været præget af uenighed om, hvilke succeskriterier der skulle ligge til grund for den diskussion, vi har nu. Det er en af grundene til, at evalueringen er så besværlig.«

– Fordi vi ikke er enige om, hvad vi gerne vil have ud af krigen?

»Se, nu kalder du det jo ’krigen’. Vi kunne også kalde det ’indsatsen’, for der har jo været både civile og militære bidrag.«

»Evaluering af indsatsen er lige så meget et spørgsmål om, om vi skal gøre noget andet en anden gang, og derfor er hele diskussionen politiseret fra ende til anden.«

– Hvad er den vigtigste lærdom, vi tager med os ud af Afghanistan?

»I løbet af det halve årti, som den egentlige hårde indsats i Helmand har varet, har Danmark som politisk system lært at stå i en konfliktsituation. Der har vi – i modsætning til under Irak – udviklet flere og bedre procedurer for, hvordan vi politisk-strategisk styrer sådan en indsats. Det har vi lært.«

»En anden lære er, at hvis man skal lave noget, som er af vigtig strategisk betydning, så skal mål og midler passe sammen – det er det, en strategi er. Det har det politiske system og det administrative system ikke formået, blandt andet fordi vi ikke kun har været i Afghanistan for at løse problemer, men også af hensyn til vores allierede.«

»NATO og FN har heller ikke været særlig gode til at sætte tæring efter næring. Og de ledere – civile og militære – der har skullet løfte opgaven derude, har ikke været gode nok til at sige fra over for vidtløftige mål. De har været for optimistiske i forhold til de midler, de har fået.«

– Hvor er det konkret, at mål og midler ikke har passet sammen?

»Der har ikke været civile kapaciteter nok, og der har ikke været soldater nok længe nok i forhold til at nå de politiske mål. Og der har ikke været politisk vilje til at se alle de konkrete udfordringer i øjnene.«

»I Danmark har det blandt andet drejet sig om, at man ønskede at opnå enighed efter uenighederne omkring Irak, og derfor kom Afghanistan til at stå som ’den gode krig’, da vi gik ind i Helmand.«

– Nogle mener, at det har været svært for Danmark hele tiden at skulle pejle efter USA’s planer?

»Det er jo altid et vilkår for et lille land. Sådan er det bare. Vi må altid være dem, der passer ind og giver vores bidrag. Men det er ikke sikkert, at vi har været gode nok til at tænke fremad og haft gode ideer til, hvad vi skulle bidrage med. Der har måske ikke været vilje til at stille de store spørgsmål.«

– Hvad er det for spørgsmål?

»Det er faktor-ti-spørgsmålet: Burde vi have haft ti gange så mange mænd eller ti gange så stor civil kapacitet? Burde vi have haft ti gange så mange kroner eller ti gange så lang tid til at nå vores mål? De spørgsmål skal man stille en gang imellem. I stedet for bare at finjustere skal man træde et skridt tilbage og se på, om enten mål eller midler burde være radikalt anderledes.«

– Burde vi have haft mange flere soldater i Afghanistan?

»Det har jeg ingen mening om. Jeg mener bare, at der på internationalt niveau har været en for ringe evne til at stille spørgsmål til, om der var en sund sammenhæng imellem de midler, der var sat til rådighed og de mål, der var sat.«

– Bør demokratifremme spille en rolle i lignende fremtidige, militære missioner?

»Ja, selvfølgelig. Men det er ikke det, der skal begrunde, at man går ind. Pointen er, at når man går ind og stabiliserer et sted, så er hensigten at efterlade et land, som fungerer med en politisk proces uden brug af væbnet magt – det er en grundlæggende minimumdefinition på et demokrati. Så entydigt ja, selvfølgelig skal demokratifremme spille en rolle. Man kan ikke skyde sig til demokrati, men militære midler vil fremover også være en del af stabiliserende missioner med demokratifremmende hensigter.«

 

Serie

Seneste artikler

  • ’Giv dem nu lige en chance’

    25. juli 2013
    »Jeg er ikke soldat længere, og jeg var sidste år tilbage i Helmand-Provinsen som journalist, og er der noget, krigen i Afghanistan har lært mig, så er det, at danske kampsoldater i høj grad er i stand til at deltage i krigshandlinger som dem, vi har set i Helmand – og de er ikke blevet ringere efter 12 års krig«
  • ’Danskerne forstår godt, at krig er kompliceret’

    24. juli 2013
    »Vi har helt åbenlyst svært ved at håndtere fanger, tilbageholdte, korruption, voldelige overgreb og al det andet ubehagelige, der foregår i skrøbelige stater«
  • ’Vi tager ingen lærdom med os ud af Afghanistan’

    23. juli 2013
    Med rømningen af Camp Price er Danmarks tilbagetrækning fra Afghanistan gået ind i sin sidste fase. Forfatteren Carsten Jensen mener, indsatsen har været nyttesløs
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars R. Hansen
Lars R. Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu