Læsetid: 4 min.

Hver fjerde ansøger afvist

Over 20.000 ansøgere til en videregående uddannelse har i dag fået besked om, at de har fået afslag på alle uddannelsesønsker. Universiteterne i København og Aarhus henviser til kapacitet og de studerendes beskæftigelsesmuligheder, mens Aalborg har åbent optag på de fleste uddannelser
Knap hver fjerde ansøger har i dag fået besked om, at de ikke er blevet optaget på den ønskede uddannelse. I år har det blandt andet været svært at blive optaget på Københavns Erhvervsakademis uddannelse i designteknologi. 723 har søgt om optagelse, men kun 180 kom ind.

Kenneth Nguyen

30. juli 2013

Det rekordstore antal ansøgninger til de videregående uddannelser sætter både aftryk på antallet af optagne og afviste, når Den Koordinerede Tilmelding (KOT) i dag sende brev ud til de godt 88.000 ansøgere. I forhold til sidste år er antallet af optagne steget med fire procent til 63.525. Til gengæld er næsten hver fjerde ansøgning blevet afvist: 20.654 ansøgere får i dag besked om, at de ikke er kommet ind på nogen af deres ønskede uddannelser.

Professor i uddannelsesforskning på Aalborg Universitet (AAU) Palle Rasmussen lægger vægt på, at det især erprofessionsuddannelserne, der har oplevet stigende søgning, ligesom også erhvervsakademierne har optaget flere end sidste år.

»Især sygepleje- og pædagoguddannelsen oplever fremgang, og det passer meget godt med de unges tendens til at vælge fag, hvor de kan se et erhverv for sig – ligesom på de tekniske og erhvervsøkonomiske uddannelser,« siger Palle Rasmussen.

Han mener, at de studerende er blevet langt mere realistiske, selvom der stadig er et stort antal afviste.

»En del universiteter begrænser stadig adgangen på deres uddannelser meget, hvor AAU har skilt sig ud ved at optage alle kvalificerede. De store gamle universiteter tænker lidt mere i elite og optager kun dem, der passer ind, men i realiteten kan universiteterne jo optage lige så mange, de har lyst til. Undtagen på læge og tandlægestudierne,« siger Palle Rasmussen.

Mangel på lokaler

Copenhagen Business School (CBS) er i år den institution for videregående uddannelser, der har den højeste adgangskvotient, og handelshøjskolen afviser da også rigtig mange ansøgere.

Sekretariatschef for uddannelse Wilbert van der Meer forklarer, at det er mangel på forskere og lokaler, der er årsag til, at CBS ikke lukker flere studerende ind.

»Vi skal levere forskningsbaseret undervisning, men vi får af historiske årsager meget få forskningsmidler, så hvis ikke vi skal gå på kompromis med kvaliteten, så kan vi ikke lukke flere ind,« siger han.

CBS har dog øget antallet af pladser med omkring 100 siden sidste år.

På Københavns Universitet er der oprettet 54 ekstra pladser i år, men studiechef Claus Nielsen lægger vægt på, at universitetet også har udvidet kapaciteten de foregående år:

»Vi har over de seneste tre år lavet over 700 nye studiepladser. Det svarer til, at vi har øget vores kapacitet med ti procent. I 2006 optog vi 5.216, mens vi optager 7.727 i år,« siger Claus Nielsen.

Ligesom på CBS lægger både de fysiske rammer og antallet af undervisere dog et loft over, hvor meget Københavns Universitet ifølge studiechefen er i stand til at øge kapaciteten yderligere.»Og så handler det også om aftaget: En ting er, at folk gerne vil være noget. Noget andet er,om der også er job til dem. Der er vi også i kontakt med vores aftagerpaneler, og hvis vi får at vide, at arbejdsmarkedet ikke kan optage flere, så optager vi heller ikke flere,« siger Claus Nielsen.

Her adskiller CBS sig dog, mener sekretariatschef for uddannelse Wilbert van der Meer:

»Vores uddannelser har god beskæftigelse og er meget internationale, og det er nok også en af grundene til, at mange unge vælger vores uddannelser.«

Aalborg optager alle

Aarhus Universitet planlægger lige som CBS og Københavns Universitet heller ikke at øge antallet af pladser på de mest populære studier. Yderligere optag vil blive på de studier, hvor der i forvejen er ledige pladser, fortæller dekan på Arts, Mette Thunø, der er ansvarlig for uddannelsesområdet på Aarhus Universitet:»Universiteterne har nået regeringens målsætning om at optage 25 procent af en årgang, så derfor har vi nu mere fokus på at højne kvaliteten i uddannelserne og på, om de studerende har udsigt til at få et job frem for at optage flere studerende,« siger Mette Thunø.

På Aalborg Universitet er det derimod et strategisk valg at have åbent optag på næsten alle uddannelser. Kun en lille håndfuld uddannelser har antalsbegrænsning, fortæller prorektor Inger Askehave:

» Vi vil gerne uddanne alle dem, der kan og vil. Hvis man har talent for en uddannelse, skal man have lov,« siger hun.

Blandt uddannelserne med adgangsgrænsninger er medicin, hvor optaget er reguleret af Sundhedsministeriet, samt jura og psykologi, der hver især har omkring treogenhalv gange flere ansøgere end pladser.

Derudover vil der fra næste år komme en begrænsning af antallet af pladser på socialrådgiveruddannelsen, da Aalborg Universitet har svært ved at skaffe praktikpladser nok.

Ifølge Inger Askehave er det et spørgsmål om dygtighed at kunne håndtere udfordringen med at skaffe undervisere og faciliteter til de skiftende antal studerende. På enkelte uddannelser er antallet af studerende steget så meget, at Aalborg Universitet også overvejer at sætte en ansøgergrænse af hensyn til beskæftigelsesmulighederne.

Men grundlæggende er det antallet af ansøgere, der styrer det enkelte studies størrelse:

»Vi har den holdning, at det er svært for os at spå om det fremtidige behov på arbejdsmarkedet. Vi snakker et behov, der ligger fem år ude i fremtiden. Så det afholder vi os fra at spå om,« siger Inger Askehave.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Førhen skulle vi leve af vores veluddannede arbejdskraft, sagde man. Nu skal kapitalen leve højt på at de uuddannede slås om arbejdet. Hver tid sine paroler.

Brian Pietersen, Moh Abu Khassin , Lykke Johansen, Alan Strandbygaard, Flemming Scheel Andersen, Morten Lind, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man bliver forstemt, når man ser, hvilke uddannelser der ikke tiltrækker studerende - de ser på papiret ud som nogle af de mest vitale og fremtidsrettede.

Steffen Gliese

Det er dog meget betryggende, at tåbelige uddannelser som "designteknologi" ikke åbner porten på vid gab. Der er rigeligt med overflade uden bund i samfundet i forvejen - men de mest letbenede og ligegyldige uddannelser sluger også den absolutte elite, kan man forstå med CBS's "lederuddannelser" som topscorer. I stedet burde man nok øge pladserne på sundhedsuddannelserne væsentligt, læger får man aldrig for mange af.

Brian Pietersen, Morten Lind og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det er naturligvis altid godt, når så mange søger ind på en videregående uddannelse, hvilket nok også har noget at gøre med den nye kontanthjælpsreform, der træder i kraft fra nytåret. Men det ændrer ikke på, at ca. 25% aldrig får taget en uddannelse.

Uddannelses industrien er blevet Big Business. Det betyder også at, der vil gå inflation i mennesker med en uddannelse, som de reelt aldrig kommer til at bruge, og måske blot bliver "klogere" arbejdsløse, eller klogere lavlønsansatte.

Som Peter Hansen, er inde på, så er der et hav af ligegyldige og nytteløse uddannelser, som hverken den offentlige eller private sektor kan se nogen mening i, at ansætte ud fra.

Nu ved de mange, der er kommet ind på en videregående uddannelse, da i det mindste, hvad de skal lave de næste fire år. Og til den tid, er der INGEN som ved om, der faktisk også er et reelt behov for mennesker med den uddannelse, de snart skal i gang med at tage.

Tillykke med studiepladsen...

jens peter hansen

Italien er det land i verden der har flest læger pr indbygger i verden. Grækenland kommer tæt på, mens Cuba er nr. 2. Mange læger er tilsyneladende ikke nogen garanti for et godt sundhedsvæsen. Sverige og Finland har færre end Danmark.

Flemming Scheel Andersen

Lige så trist for årets 25% og samfundet, som det var sidste år.......og forrige år.....og året før det.

Sascha Olinsson

Med den nye kontanthjælps reform er der mange der ikke har andet valg end at starte en uddannelse nu- der er så desværre ikke oprettet nok studiepladser til alle disse nye studerende- 25% er ikke kommet ind på nogen af deres uddannelses valg. Jeg har som sædvanligt svaært ved at fange det gennemtænkte i det vores kære regering gennemfører...suk...

Alan Strandbygaard

Det bliver spændende at opleve hvorledes der spænder af om nogle år, når de studerende vågner op med følelsen af at det hele slet ikke hænger sammen_

Hvad er det dog jeg har valgt? Det interesserer mig slet ikke en døjt. Hvor er min livsglæde og -kvalitet henne? Hvor er JEG henne?

Flemming Scheel Andersen

Jeg så lige at der var stor applaus fra erhvervslivet til at flere har valgt at studere noget off-shore olie et eller andet.

Jeg tror godt jeg tør forudse at nogle af dem kommer til at mangle en uddannelse mere??

Brian Pietersen

jeg troede at høje gennemsnit handler om udbud og efterspørgsel...altså brug for få ledere fra busyness + flere end der er brug for der søger = højt gennemsnit..

men det kan man ikke høre på politikere og andre i pressen..... gad vide hvorfor dette er tilfældet.