Læsetid: 4 min.

Ingen udsigt til løsning for syrere i juridisk vakuum

En stor gruppe syriske asylansøgere er havnet i et juridisk tomrum, hvor de hverken kan få status som flygtninge eller vende tilbage til deres hjemland. Regeringspartierne har ingen planer om at ændre reglerne
180 syriske asylansøgere er afvist, men kan ikke rejse hjem. En syrisk dreng ses i Damaskus-bydelen Harasta, som har været udsat for svære kampe. Foto: Mohamed Abullah

180 syriske asylansøgere er afvist, men kan ikke rejse hjem. En syrisk dreng ses i Damaskus-bydelen Harasta, som har været udsat for svære kampe. Foto: Mohamed Abullah

16. juli 2013

180 syrere er havnet i et tomrum mellem to paragraffer i udlændingeloven. De kan på ubestemt tid ikke sendes retur til Syrien på grund af borgerkrigen, som hærger, og de kan heller ikke begynde et nyt liv i Danmark, fordi de har fået afslag på asyl. Udlændingeordførere fra regeringspartierne har ikke tænkt sig at ændre på reglerne. En af de afviste asylansøgere omtaler sig selv som »fortabt,« og eksperter på området var i gårsdagens Information stærkt kritiske. Det er dog ikke nok til at lave praksisændringer ifølge Socialdemokraternes udlændingeordfører, Trine Bramsen:

»Vi skal jo ikke afvige fra vores principper af den grund. Det er meget fint, at Danmark fungerer som et sted, hvor man kan opholde sig, mens man afventer, at der bliver fred og stabilitet, der hvor man kommer fra,« siger hun.

Fred og stabilitet er der ifølge generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm lange udsigter til i Syrien, hvor der i øjeblikket er 1,7 millioner internt fordrevne og en million mennesker, som er flygtet til nabolandene.

»Ingen kan se, at det får en ende. Ingen kan se, at det bliver bedre. Det er den baggrund, vi taler ud fra, når vi undrer os over, hvordan man på den ene side argumenterer for ikke at sende syriske asylansøgere hjem, fordi de er er i fare – og på den anden side ikke ser det som en årsag til at give dem flygtningestatus,« siger han og beskriver situationen som »værre end nogensinde«, og at katastrofeniveauet har nået et punkt, som ikke kender fortilfælde.

Ny vurdering ønskes

Den blodige situation i Syrien førte i 2011 til, at Flygtningenævnet besluttede, at afviste asylansøgere ikke længere kunne sendes tilbage til Syrien. Siden marts 2011 har udviklingen i Syrien været et fast punkt på dagsordenen ved månedlige møder i Flygtningenævnet. Man er nået frem til, at den generelle situation i Syrien er alvorlig, men ikke alvorlig nok til, at man som syrer automatisk får asyl i Danmark. Dansk Flygtningehjælps Andreas Kamm er uforstående over for Flygtningenævnets beslutning. Han appellerer til, at Flygtningenævnet ser på situationen igen og anbefaler, at man automatisk giver alle syrere asyl.

»Jeg forstår det simpelthen ikke, hverken fra et juridisk eller humanitært synspunkt. Man mangler ikke begrundelser for at give opholdstilladelser,« siger Andreas Kamm og tilføjer, at man kan risikere at løbe ind i de samme problemer som med irakerne, der ikke kunne sendes hjem i 2007-08, hvis man ikke ændrer praksis.

»Ud fra en humanitær betragtning er det forfærdeligt, at disse mennesker strander i et limbo, hvis rækkevidde man ikke kan se,« siger Andreas Kamm.

Så længe syrerne ikke bliver sendt tilbage til deres krigshærgede hjemland, synes SF’s udlændingeordfører, Karina Lorentzen Dehnhart ikke, at situationen er problematisk.

»Det væsentligste er, at de ikke bliver sendt tilbage,« siger hun og nævner, at det selvfølgelig er beklageligt, at en stor gruppe mennesker befinder sig i en uvis situation. Karina Lorentzen Dehnhart tror på, at beslutningerne er taget på et fornuftigt grundlag.

»Vi har tiltro til Flygtningenævnets beslutninger. Vores system skal være for dem, som har et beskyttelsesbehov, og når myndighederne har vurderet asylsagerne, stoler vi på den vurdering,« siger hun.

Ingen politisk handling

Sådan tænker udlændingeordførerne Trine Bramsen (S) og Zenia Stampe (R) også.
»Borgerkrig i sig selv er jo ikke nok til at begrunde asyl, så skulle man jo give asyl til alle, der kommer fra borgerkrigslignende områder,« siger Zenia Stampe. Trine Bramsen mener, at det er fornuftigt at holde syrerne klar til at blive sendt hjem. Hvis man tager den svenske model til sig, hvor man giver alle afviste syriske asylansøgere midlertidige opholdstilladelser på tre år, er det det samme som at snyde dem, mener Trine Bramsen.

»Det er lidt at stille disse mennesker i udsigt, at man kan få asyl, og så risikerer de at blive sendt hjem efter tre år. Det er mere fair at sige, at når forholdene er stabiliserede, så skal man tilbage til sit hjemland,« siger Trine Bramsen og fortsætter:

»Forhåbningen er jo, at de kan vende tilbage til deres hjemland og være med til at genopbygge det. Jeg mener egentligt, at det må være det mest optimale for alle parter, at man kan vende tilbage til sin dagligdag inden længe.«

Zenia Stampe ser dog ikke lige så optimistisk på situationen og vil gerne sørge for, at de nuværende regler på området bliver udnytter til syrernes fordel. Efter sommerferien vil hun undersøge om de afviste asyl­ansøgere er blevet ordentligt oplyst om en specifik paragraf i udlændingeloven. Ifølge udlændingeloven kan der nemlig gives opholdstilladelse efter 18 måneder, hvis en udsendelse anses for »udsigtsløs«. Grænsen på de 18 måneder kan være aktuel for de afviste syriske asylansøgere, da hjemsendelserne blev stillet i bero i 2011.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Justitsministeriet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu