Læsetid: 4 min.

Juraprofessor: Svært at tiltale Milena Penkowa for bedrageri

Det er stadig relevant at undersøge, om hjerneforskeren Milena Penkowa begik bedrageri og dokumentfalsk af særlig grov karakter, da hun forfalskede dokumentation for over 700 rotteforsøg, mener statsadvokaten. Det er dog mest sandsynligt, at det bliver en tiltale om dokumentfalsk, vurderer professor i strafferet
12. juli 2013

Knap to måneder nåede efterforskningen af hjerneforsker Milena Penkowa at ligge stille, inden statsadvokaten blæste nyt liv i den. Og i modsætning til den oprindelige efterforskning er det ikke bare dokumentfalsk, men også bedrageri i særlig grov grad, der bliver bragt på bane.

Da efterforskningen blev lagt ned i maj måned, var der ifølge juristerne hos Københavns Politi rent faktisk beviser for, at forskeren havde begået dokumentfalsk. Men den forfalskede dokumentationen for de over 700 rotteforsøg, som indgik i hendes doktordisputats, fandt sted i 2003, og da sagen blev anmeldt i 2011, faldt den dermed for forældelsesfristen på fem år. Samtidig ville det ikke være muligt at bevise, at Milena Penkowa begik dokumentfalsk efter straffelovens grove paragraf, der har en forlængelsesfrist på 10 år, vurderede politiadvokaten.

Efter en klage fra Københavns Universitet har statsadvokaten vurderet sagen og efterfølgende givet politiet besked på at genoptage efterforskningen. De nærmere omstændigheder ønsker hverken statsadvokaten eller anklagemyndigheden at udtale sig om, men ifølge vicestatsadvokat Dorthe Vejsigs udtalelser tilRitzau har politiet fået »direktiver om, hvad vi mener, man bør se nærmere på«.

Tilsigtet vinding også strafbar

Hvis det ender med retssag mod Milena Penkowa, er det dog umiddelbart stadig groft dokumentfalsk, der virker som den mest sandsynlige tiltale, vurderer professor i strafferet Thomas Elholm fra Syddansk Universitet.

»Bedrageri kræver, at der er en økonomisk vinding. Det er ikke nødvendigt at opnå den, men hvis det har været tilsigtet, så ryger vi ind i bedrageribestemmelserne. Men de kan også kun bruges, hvis der er en vinding inde i billedet,« siger Thomas Elholm.

Ganske vist har Milena Penkowa gennem sin tid på Københavns Universitet hentet både fondsbevillinger til sin forskning – bl.a. godt 5,6 millioner kr. fra IMK Almene Fond, hvoraf både Københavns Universitet og Milena Penkowa endte med at betale en del af bevillingen tilbage – og en Eliteforskerpris på 1,2 millioner kroner. Men selvom beløb på over en million kroner efter Thomas Elholms vurdering ville kunne løfte bedrageriet over i straffelovens grove definition, skal der samtidig være en klar sammenhæng mellem den ulovlige handling og den økonomiske vinding.

»Ved et bedrageri skal handlingen have skabt en vildfarelse – typisk hos offeret – som får denne til at handle på en måde, der fører til et økonomisk tab og sammen med en vinding for enten gerningspersonen eller en anden person,« siger Thomas Elholm.

Det vil i praksis betyde, at selv hvis Milena Penkowas forskerkarriere blev skudt i gang med en doktordisputats, der bl.a. blev godkendt på baggrund af dokumentationen for de mange rotteforsøg, vil det nok være at strække sig for langt at påstå, at dokumentationen blev forfalsket med henblik på at sikre sig fondsmidler og en pris senere i karrieren.

Ingen klardefinition af ’grov’

Det er dog heller ikke nemt at vurdere, om Milena Penkowa kan siges at have forbrudt sig mod straffelovens paragraf 172, stk. 2, som handler om »dokumentfalsk af særligt grov karakter«. Ifølge Thomas Elholm lægges der vægt på, om der har været flere om det, på »udførelsesmåden« og på, om den »opnåede eller tilsigtede vinding« er tilstrækkelig stor. Men han kender ikke umiddelbart til mere konkrete eksempler, som er sammenlignelige med Milena Penkowa:

»Der er ikke megen trykt praksis om paragraf 172, stk. 2.Og dermed er det vanskeligere at sige, hvornår et bestemt tilfælde er omfattet af stk. 2,« siger Thomas Elholm.

Da Ralf Henningsen, daværende dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, i dag rektor for Københavns Universitet, forsøgte at kontrollere Milena Penkowas dokumentation i 2003, ringede han til det spanske laboratorium, der ifølge hjerneforskeren havde stået for de mange rotteforsøg. Weekendavisen har siden hen afdækket, at firmaet formentlig aldrig har eksisteret – alligevel lykkedes det Ralf Hemmingsen at få fat i en person, der påstod at repræsentere laboratoriet. Men selv hvis en anden person har medvirket til at overbevise Ralf Hemmingsen om, at laboratoriet fandtes og havde udført forsøg for Milena Penkowa, betyder det ikke nødvendigvis, at der har været tale om groft dokumentfalsk:

»Det er helt generelt en skærpende omstændighed i al strafferet, når flere i forening gør noget. Man kan dog ikke pr. definitionsige, at det gør det til groft dokumentfalsk, men hvis der foreligger flere forskellige skærpende omstændigheder, kan det godt samlet set tage eksemplet ned i paragraffens stk. 2,« siger Thomas Elholm.

Genskabte tabte dokumenter

En anden mulighed kom Københavns Politi ind på, da efterforskningen blev lagt ned i maj måned. Ifølge Weekendavisen skitserede politiadvokat Per Justesen i sin redegørelse et scenario, hvor Milena Penkowa ville fastholde, at de mange rotteforsøg rent faktisk havde fundet sted, men hævde, at den originale dokumentation var gået tabt – og at hun derfor blot havde rekonstrueret dokumenterne. I så fald ville politiet være nødt til at bevise, at forsøgene aldrig havde fundet sted for at kunne tiltale hjerneforskeren for groft dokumentfalsk i stedet for efter den almindelige bestemmelse. Det var denne bevisbyrde, politiadvokaten ikke mente, det ville være muligt at løfte.

Som det fremgår af politiadvokatens gisninger, har Milena Penkowa ikke ønsket at give sin egen forklaring til politiet. Og i det hele taget er der så mange ubekendte, at det på trods af statsadvokatens genåbning af efterforskningen er svært at vurdere, hvad der er op og ned i sagen, mener professor Thomas Elholm:

»Det kommer meget an på de konkrete omstændigheder, om det er det ene eller det andet. Medmindre der er dukket nye oplysninger op, så viser genåbningen af sagen måske mest, at også anklagemyndigheden har været i tvivl. «

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vil en evt. domsfældelse medføre at den gamle betingede dom på 3 mdrs fængsel fra 2010 gøres ubetinget? Den sag hvor Penkowa blev dømt for underslæb og dokumentfalsk, ved bla at konstruere falske beviser for at fedte sit eget bedrageri af på en studentermedhjælper.

Hanne Koplev

At fedte sit eget bedrageri / fejltagelser af på en, som er lavere i hierarkiet, er ganske "normal" opførsel, som forgår på mange både private og offentlige arbejdspladser.
Således har jeg to gange haft chefer, som har prøvet denne taktik.

Men ligefrem at plante beviser for en kriminel handling hos en lavere rangerende i hierarkiet håber jeg da ikke høre til det almindelige?