Nyhed
Læsetid: 7 min.

Klassekampen i Rungsted

Rungsted Gymnasium vil ikke kun være for de fine. Gymnasiet har haft held med at tiltrække unge fra Kokkedals mere socialt belastede kvarterer, så klasserne nu er mere blandede end tidligere. Men det er straks sværere at bryde klasseskellene i elevernes bevidsthed
Studenter fra Rungsted Gymnasium fotograferer deres kammerat, som netop er kommet ud fra sin sidste eksamen.
Indland
2. juli 2013

Fællesarealerne på Rungsted Gymnasium er et livligt kaos af glade familier og venner med champagne og dannebrog og overstadige nybagte studenter. Midt i det hele cirkulerer rektor Mogens Hansen rundt og trykker hænder til højre og venstre. For ikke så mange år siden ville næsten alle skolens studenter komme fra hjem med stor social- og uddannelsesmæssig kapital. I dag er elevernes baggrund langt mere sammensat. Det skyldes en bevidst strategi, som Rungsted Gymnasium har fulgt, siden Mogens Hansen for 12 år siden indtog rektorkontoret.

»Dengang havde vi en etnisk homogen elevgruppe, med en klar overrepræsentation af elever fra socialgruppe 1,« siger Mogens Hansen på sit kontor. Skønt Rungsted Gymnasium ligger i den priviligerede Hørsholm Kommune, er det samtidig tæt på mindre velstående byer som Nivå og Kokkedal. Alligevel havde gymnasiet ingen elever fra disse områder. Rungsted Gymnasium var et klart symbol på et uddannelsessystem, der er i mange år er blevet stadig mere »ghettoiseret«, mener Mogens Hansen.

»Med ghetto mener jeg både Egedalsvænge (socialt boligbyggeri i Kokkedal red.) og Rungsted. Skolen er et af de sidste steder, hvor unge mennesker kan mødes med hinanden. Der har vi som offentligt gymnasium en opgave med at åbne skolen op. Unge fra uddannelsessvage hjem har lige så stort krav på en studentereksamen, som dem fra fjerdegenerations akademikerfamilier,« siger Mogens Hansen.

Samtidig med at gymnasiet næsten udelukkende havde elever fra den socioøkonomiske overklasse, kæmpede skolen med et ry for at være for eliten.

»Problemet var reelt nok. Vi blev set som en snobbeskole, som var lidt for fin på den, og som man ikke skulle nærme sig. Og vi havde også en elevkultur, der lagde lidt op til det, hvor nogle følte sig som de særlige unge fra lokalområdet,« siger Mogens Hansen.

»Nogle gange, når jeg har været rigtig vred over det ry, har jeg i spøg truet med at ændre gymnasiets navn. For ordet Rungsted sender en hel masse associationer,« siger Mogens Hansen. For at ændre på ryet begyndte han at sende elever ud og fortælle om gymnasiet på områdets folkeskoler. Samtidig indskærpede man over for introeleverne, at de skulle modtage nye elever på en måde, så de følte sig velkomne. Som en tredje og mere lavpraktisk ting indsatte Rungsted Gymnasium for et par år siden gratis skolebusser, der skulle bringe elever fra Kokkedal og Nivå fra og til skolen.

»Den offentlige transport hertil er ret dårlig, og det kan i sig selv være en forhindring. Og når du kommer hertil fra Egedalsvænge, skal du cykle langs golfbanen hele vejen. Det er jo en symbolik, der er til at tage og føle på,« siger Mogens Hansen. Han har sin egen personlige grund til at kæmpe for at lette adgangen til gymnasiet for børn fra hjem, der ikke nødvendigvis har reolerne spækket med bøger.

Ingen naturlov

Mogens Hansen er med egne ord et klassisk eksempel på en mønsterbryder:

»Min far var husmand og havde gået i skole hver anden dag i syv år. Min familie havde absolut ingen erfaring med uddannelse. Det sidder dybt i mig, at jeg selv har oplevet at være den første i familien, der kom i realen, i gymnasiet og på universitetet og så er endt som rektor i Rungsted af alle steder,« siger han og forsætter:

»Jeg ved lige præcis på min egen krop, hvor svært det er at komme i gymnasiet og være skidebange for det. Man er utryg, og man har så svært ved at aflæse alle de koder, når man starter.« Den samme utryghed oplever Mogens Hansen hos en del af skolens nye elever fra uddannelsessvage hjem:

»Mange føler den samme fremmedgørelse over at komme ind på en skole, hvor fjerdegenerationsakademikerne bare kommer sejlende ind, fordi det gør man bare,« siger han.

Det virker logisk, at det er en god idé at hjælpe folk fra ikkeboglige hjem ind på gymnasierne. Men hvad kan elever fra en strandvejsvilla få ud af at gå i skole med elever fra mindre privilegerede områder?

»De opdager, at det ikke er en naturlov, at man automatisk har penge nok, og at det ikke er en naturlov, at man bor i en stor villa. Det går begge veje rundt. Man sætter jo sine skyklapper på, når man bor i ghettoen, uanset om det er den ene eller den anden ghetto.«

Problemer

Rungsted Gymnasiums initiativer for at tiltrække en mere blandet elevskare er dog ikke sket uden modstand.

»Der er ingen tvivl om, at det har medført diskussion ude i byen. Jeg har hørt historier om, at nu var vi nærmest blevet et ’sort gymnasium’, fordi vi var begyndt at få elever med anden etnisk baggrund,« siger Mogens Hansen

- Hvad sagde jeres egne elever til ændringerne?

»De første år måtte jeg kæmpe voldsomt med 3.g-eleverne, og der var virkelig et rabalder. Jeg smed dem ud, hvis de mobbede 1.g-eleverne. Så det gik ikke stille af sig. Men efter et par år holdt det op. I dag er der ingen, der kan forestille sig andet, end at man modtager 1.g-eleverne med blomster,« siger Mogens Hansen.

Ændringerne har også skabt udfordringer hos lærerne.

»Vi står med en langt mere differentieret elevgruppe end tidligere. Den bedste tredjedel er fuldstændig forrygende fantastisk gode, men vi har jo også en bund. Og det er klart, at vi har skulle arbejde med at lave initiativer, der kompenserer for, at man ikke kommer fra en akademisk baggrund,« siger Mogens Hansen. Han tilføjer, at udviklingen har givet gymnasiet en dobbelt udfordring, fordi man både skal til at rumme elever fra bogligt svage hjem og samtidig skal lære at inkludere elever med anden etnisk baggrund.

Udenfor

19-årige Annahit er blevet student, efter hvad hun beskriver som tre gode år på Rungsted Gymnasium. Alligevel har der gennem årene været ting, der har gået hende på.

»Jeg har aldrig følt mig så udenfor det danske samfund, som efter at jeg startede på Rungsted Gymnasium, og det er ærgerligt,« siger hun og uddyber: »Jeg synes ikke, at Rungsted Gymnasium er lige så imødekommende som andre skoler. Jeg er født og opvokset i Danmark, så alle mine veninder har altid været danskere. Men da jeg startede på Rungsted Gymnasium, blev jeg pludselig set som en del af en indvandrergruppe, som jeg ikke kunne bryde ud af,« siger Annahit.

Hun føler, at gymnasiet er opdelt mellem elever fra Rungsted og dem, der kommer udefra. Efterhånden bliver det en selvforstærkende effekt, hvor folk opdeler sig i grupper i pauserne og efter skolen.

Generelt er det Annahits indtryk, at mange elever med anden etnisk baggrund har svært ved at føle sig velkomne på Rungsted Gymnasium. Hun synes dog, at udviklingen går den rigtige vej:

»Det er blevet meget bedre de tre år, jeg har gået her. Folk er begyndt at blive lidt mere blandede, og der kommer flere og flere ind fra Kokkedal og Nivå. Så jeg synes slet ikke, at situationen er håbløs,« siger Annahit, der lige nu overvejer, om hun fremover skal læse medicin.

I et sort sofaarrangement ved aulaen taler Information med de to nyudklækkede studenter, Caspar Schaap og Jacob Vedel Dyrkjær.

»Skolen er meget opdelt mellem folk fra Rungsted, Nivå og Kokkedal. Men det har ikke noget at gøre med, hvor man kommer fra. Det har mere at gøre med, hvordan man er og med ens opdragelse,« siger Jacob Vedel Dyrkjær og uddyber:

»De fleste fra Rungsted er sådan klassiske rigmandssønner, og så er der nogen fra Nivå, som er lidt mere afslappede. Og så er der nogle af dem fra Kokkedal, som jeg ikke har lyst til at hænge ud med. De snakker på en måde til hinanden som jeg ikke synes, er rar,« siger Jacob Vedel Dyrkjær, der selv er fra udkanten af Hørsholm. Også Caspar Schaap, der bor 100 meter fra Rungsted Gymnasium, finder, at elevgruppen er opdelt:

»Nogle elever med indvandrerbaggrund føler sig nok lidt fremmedgjorte, og så sidder de i deres egne grupper i pauserne. De sidder faktisk lige her, og der kan man bare ikke være med,« siger Caspar Schaap og peger ud på sofaerne.

»På samme måde, som de måske føler, at vi udstøder dem lidt, ville jeg også føle mig udstødt, hvis jeg satte mig her, så det gør man bare ikke,« tilføjer Jacob Vedel Dyrkjær.

De to påpeger, at det er naturligt, at folk deler sig efter interesser, og at de selv har venner fra alle de forskellige grupper.

»Du vil aldrig kunne eliminere kliker, uanset hvor mange sociale initiativer og sammenkomster du sætter i gang,« konstaterer Caspar Schaap.

På rektors kontor understreger Mogens Hansen, at Rungsted Gymnasium har meget arbejde foran sig i bestræbelserne på at inkludere alle elever. Efter sommerferien vil skolen begynde at blande nye elever i studiegrupper, som man håber også vil mødes i fritiden.

»Nu har vi fået en masse elever med vidt forskellig baggrund til at vælge os til. Næste fase er at udnytte deres potentiale ordentligt og at få blandet eleverne bedre, når de først har valgt os. Vi er kun halvvejs i mål.«

Hvert år laver gymnasiet spørgeskemaundersøgelser, der undersøger, hvordan Rungsted Gymnasium bliver opfattet:

»Vi kan se et skred i den måde, folk opfatter os. Hvis du kommer tyve kilometer væk, så ser folk stadig os som snobbede. Men det gør man ikke længere i lokalområdet,« siger han.

Information er bekendt med Annahits fulde navn, som hun ikke ønsker frem i avisen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak for en flot pointe: "Den offentlige transport hertil er ret dårlig, og det kan i sig selv være en forhindring. Og når du kommer hertil fra Egedalsvænge, skal du cykle langs golfbanen hele vejen. Det er jo en symbolik, der er til at tage og føle på."

Og tak for hvad der fremstår som et aktivt forsøg på at lokke folk til at lære hinanden at kende, uanset om man er fra Rungsted eller Kokkedal. Klikedannelsen vil nok fortsat være massiv, som det også var tilfældet for de sammenbragte børn i mit gamle gymnasium. Det er fint at blande kortene grundigt på den måde - selv om vi fortsat ikke alle blir inviteret til den samme fest.

Jesper Jensen, Jakob Silberbrandt, Søs Dalgaard soesdalgaard@gmail.com, John Vedsegaard, Carsten Mortensen, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek, Daniel Jensen, Lone Christensen, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Per Jongberg, Søren Roepstorff, Sybille Dyvig, Per Vadmand, Lene Christensen, Jens Thaarup Nyberg, Steffen Gliese, Torben Nielsen, Niels Mosbak og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg undrer mig mere over, at akademikere endnu engang skal gå for at være velhavende. Det er nogle helt andre uddannelser, der giver penge - men børnene får selvfølgelig efterfølgende mulighed for at tilegne sig andet end økonomisk junglelovslogik.

Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Sybille Dyvig anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

"Og når du kommer hertil fra Egedalsvænge, skal du cykle langs golfbanen hele vejen. Det er jo en symbolik, der er til at tage og føle på,"

The horror. The horror.

I store dele af Nordjylland, hvor det at gå på gymnasiet, også betyder et par timer i rutebilen, der lyder det her direkte paradisisk....

Jens Hansen, Jens Illum, Heidi Larsen, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Søren Roepstorff, Thomas Holm og Lene Christensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Ligegyldigt hvad så tager jeg fandme studenterhuen/hatten af for Mogens Hansen.

Søs Dalgaard soesdalgaard@gmail.com, Viggo Okholm, Poul Schou, Lone Christensen, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Majbritt Nielsen

Tom Paamand
02. juli, 2013 - 12:29 #
Udelukkelse vil altid ske. Men skolen og lærene kan gøre en forskel. HVIS de er rigtig klædt på.
Så det må man da håbe at lærene på der bliver.
For det er muligt at lave en holdningsændring. Noget tager dog længere tid end andet.
Men jeg bider da fast i at for engangs skyld er det mobberne der bliver smidt ud og ikke de der bliver mobbet.
Det er ellers kende tegnet nærmest i alle andre typer skoler.

Viggo Okholm, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Der er ingen steder hvor race/religion/etniskopdeling er større end på gymnasierne/ungdomsuddannelserne og sådan her det været i 25 år. Integrationen er langt bedre i folkeskolen, men når teenagedrukken rigtig slår igennem så...

Martin H Hansen, Jens Thaarup Nyberg, christel gruner-olesen, Niels Mosbak, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg glæder mig over, at vi havde nogle lidt andre inddelinger - dels efter politiske holdninger, der gik voldsomt på tværs af social baggrund, dels efter subkultur, de for eftertiden så mytiske diskere, flippere og rockere.

Steffen Gliese

Interessant, Jens Peter Hansen, at du slår ned på 25 år, for det var vitterlig helt anderledes for os, der i år kan fejre 30 år (uden dog at fejre - hvor blev festen af, kære kammerater?).

jens peter hansen

For 20 år siden fulgte jeg et hold af mine elever på Handelsskole, gymnasium og teknisk skole.
På især handelsskolen sad ingen af eleverne fra dansk etniske grupper sammen med de ikke etniske danske. Det var endog sådan at de etniske danske sad i klasserne og spiste, mens de elever der havde fremmed baggrund sad i kantinen. På gymnasieområdet var skoler i København kemisk renset for børn med anden etnisk baggrund end dansk, mens andre hurtigt blev renset for dansk/danske elever. Ungdomskulturen adskilte simpelthen eleverne. Øl, hornfisk og musik var uden for indvandrerbørns fatteevne og friheden til at gøre hvad man ville virkede naturligvis heller ikke fremmende for sammenholdet, når Sarah skulle blive hjemme og Sara kunne give den hele armen.
Klikedannelsen på mit gymnasium som jeg forlod for snart 50 år siden var heldigvis ikke udpræget. Vi kom alle sammen fra jævne kår. Dumme svin var der dog også dengang, men det var ikke nødvendigvis dem der havde flest penge der dominerede, men snarere modbydelige studentikose blærerøve. Nåh, men de dumpede nu også til eksamen.

Viggo Okholm, Karsten Aaen, Søren Roepstorff og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mohammad Magrebi

@Anders Sørensen
Troede ellers, at vi var kommet forbi tiden med episoder i 3. klasse hvor der efter lærens forklaring af noget bestemt, så blev efterfulgt af en latterlig kommentar af klassens "Karl smarte" som alligevel viste sig i sidste ende, at være en opmærksomheds kræver netop fordi, at han intet af det, fik hjemme. Eller selv samme årgang hvor øgenavngivning var et must på listen over dagens aktiviteter. Jeg troede ellers at typer som dig fandt jeg kun hos snæversynet menesker som havde bosat sig på Ekstrabladets debatsider. Det morer mig hvordan du igennem hele artiklen, som kommer med argumenter fra begge parter, kun har noteret elevens navn ned og har i din kommentar valgt at pointere kun dette og har istedet for, at komme med et solidt argument, valgt at fremstå med en lam joke og lave sjov af en elev, som formodentlig er yngre end du selv. -
Det fortæller lidt om din intelligens og dig som person.
Men plads til dig, skal da der også være. Et sted jeg varmt kunne anbefale dig er i min nevøs børnehaveklasse som starter engang i August igen. Jeg tror at dine talenter måske kunne være mere til gavn lige der end her.
Nok om pattebørn. :)
Mht. artiklen, finder jeg det morsomt hvordan Morgens, beskriver navneændringen, som en spøg, hvilket for mig virker mere som en ide han har haft kørende oppe i tårnet i længere tid. En strategisk manøvre for, at han kan få gjort pengepungen lidt tungere ved, at lokke unge folk med anden etnisk baggrund blandt andet fra ghetto områder, heriblandt Kokkedal ind på Gymnasiet og dermed få tjent lidt over 54.000 kr, pr. elev. - Istedet for at satse på enkelte elever fra de fine Rungsted områder.
I og med, at han vil få både de fine samt ghetto folkene til, at passe bedre og sammen, giver derfor sig selv og det ville ikke overraske mig hvis blandingen ikke lå i rektorens interesse område, hvis der nu ikke var penge i det.

Viggo Okholm

Mohammed: Nu er du vist efter min mening urimelig hård,og samtidig synes du helt at undlade at fortælle hvor du står i problematikken.
Rektor beskriver egen baggrund og den kan jeg så som person helt identificere mig med, bortset fra at jeg ikke bor i Rungsted,men i Odense og "kun" blev pædagog
og kun har HF.
Jeg synes under alle omstændigheder initiativet er prisværdigt og jeg tror også det er rigtigt at der er et stykke vej endnu før unge med anden etnisk baggrund bliver ligestillet i det sociale netværk,dertil er der endnu for megen fordom,frygt og kulturforskelle. Ja og skepsissen går begge veje. Det at være i et velhavermiljø med traditioner og så gøre oprør kan være svært og samtidig er holdningen blandt en del med anden etnisk bagrund også præget af afstandstagen til vores mere frie livsvaner omkring parforhold og alkohol.Alt tager sin tid,men den dag hvor alle kan blande sig og være sammen med accept af, at hun drikker ikke og ikke har sex i løse mængder,kan være sammen og accepteret i grupper hvor det at hygge sig på ovennævnte områder ikke er farligt , så er vi nået langt.
Dertil kommer jo så den generelle holdning til den klassiske kultur og nødvendigheden af den. Der skal slugges kameler.

Majbritt Nielsen, Jakob Silberbrandt, Søren Roepstorff, ellen nielsen og Lene Christensen anbefalede denne kommentar
Marie Jensen

Peter Pedersen, i 2011 havde Mogens Pedersen jo så også været rektor på Rungsted Gymnasium i 10 år, så mon ikke han havde påbegyndt sit projekt med at tiltrække elever fra Kokkedal og Nivå inden da? På den baggrund er det da ikke så mærkeligt at skolen kun ligger lidt over landsgennemsnittet. Han henviser vel til skolens ry før hans tid.

Marie Jensen

Undskyld, Mogens Hansen, mener jeg...

Viggo Okholm

Peter Pedersen.

Peter Pedersen

Marie Jensen

Og ?
Pointen var, at artiklen totalt savner interesse for personer uden for lokalområdet,
fordi karaktererne viser, at studenterne fra Rungsted Gymnasium ikke er blandt de højeste karakterer i landet,
- og dermed et ganske almindeligt gymnasium på lige fod med alle andre.

Der er mange måder at lave "elite-skoler" på. Fx så det diskret og med særlig støtte er muligt for medlemmer af eliten at gennemføre en eksamen på trods af begrænsede evner. Det udløser ikke nødvendigvis absurd gode karakterer, for censorerne kommer udefra. Det samme gælder selvfølgelig, hvis man forsøger at hjælpe andre typer af svage elever frem.

På min folkeskole blev årets flidspræmie tildelt en pige med karaktersnit lige over dumpegrænsen. En dygtig lærer fik presset præmien igennem, da hun var den elev, der havde kæmpet hårdest for at få sin karakter op. Hatten af for den slags!

Majbritt Nielsen, Jesper Jensen, Søs Dalgaard soesdalgaard@gmail.com, Viggo Okholm og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Marie Jensen

Peter Pedersen, skal jeg skære det ud i pap? Det er irrelevant om karaktergennemsnittet på Rungsted Gym ligger over eller under landsgennemsnittet i 2011, da de beskrevne ændringer i elevernes demografiske fordeling allerede var gældende det år. I artiklen står der jo netop at gymnasiet NU er en blanding af elever på meget forskelligt fagligt niveau. Om skolen før rektor skiftet for 12 år siden havde ry for at være for eliten er en anden sag.

Artiklen er efter min mening ikke uinteressant for folk, der ikke er fra lokalområdet fordi den giver et eksempel på, hvordan man kan gøre ryste posen lidt inden for ungdomsuddannelserne.

Viggo Okholm

Peter Pedersen:
Jeg skrev et svar,men det forsvandt så derfor kun dit navn,beklager.
Jeg mener så ikke jeg har så mange fordomme,men jeg påpeger bare en del af problematikken omkring moral og kultur i forhold til den baggrund man har.
De unges forhold til det mere frie forhold til seksualietet,fester,samvær og alkohol er jo en realitet,hvis man sammenligner os og dem.Det betyder jo ikke at vore unges samspil på disse områder er de rigtige, men det er altså medvirkende til at det er sværere at blande sig på naturlig vis endnu.Det har ikke noget med evner eller karakterer at gøre,men med det sociale samvær og udvikling,hvilket jeg mener også er væsentligt.

jasper bertrand

De unge fra Rungsted vil jo gå inde i byen nu, så det er da fint han udvider kundegrundlaget.

Mogens Hansen har fat i noget der. Blandede studiegrupper lyder da som et fremragende initiativ. I min datters 0de klasse har de blandede legegrupper for netop at gøre det sværere at udstøde visse individer og det virker.

Thumbs up til Mogens.

Henrik Jensen

Jacob - alvorligt spørgsmål....hvad nu, hvis man ikke har LYST.

Hvis man er en 16-års dreng, der ikke har noget imod hot dogs, damer og øl ----og så bliver "opfordret" til at hjælpe en muslimsk pige med tørklæde og klippekort til Al Jazeeras meninger?

Er det så ikke i orden at sige - Nææh. ?

Majbritt Nielsen

Tja, så får den 16 årige sku et chock, når han kommer på arbejdsmarkedet. Undtagen hvis det er hans moar eller farmand der ejer hans arbejdes-plads.

For i det virkelige liv, der skal man jo arbejde sammen, uanset om man kan med den andens madvaner eller ej.
Det er da en falliterklæring, at lille emil ikke vil hjælpe yasmin. Fordi han spiser hotdogs.
Vi en masse der arbejder sammen med nogen vi ikke kan lide. Men ved du hvad, vi er voksne mennesker der har lært hjemmefra, at nogen gange er man bare nød til at gøre det skide stykke arbejde.
Og hvis ikke, så er man bare en overforkældet snothvalp der er blevet omklameret af nogen pylre-hysteriske forældre.
Hvis han som 16 årig ikke lære den lektie. Hvornår så?
Og hvor lang tid skal der tages speciele hensyn til stakkels emil? Så han aldrig lære at begå sig mellem andre, med respekt.

Og hvad skal de stakkels emiler der befinder sig i skoler, med flere muslinske piger med tørklæde, så sige?
Eller er det kun i rungsted, emil må være dengse-sur, over han skal arbejde sammen med andre end dem han kun har lyst til?

Moh Abu Khassin , Martin H Hansen og Palle Pendul anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

Majbritt:

"Og hvad skal de stakkels emiler der befinder sig i skoler, med flere muslinske piger med tørklæde, så sige?"

Vi ved jo, hvad de siger. De skifter skole....

Palle Pendul

Hvis Emil er så dum, at han skifter skole fordi han ikke vil samarbejde med et par piger med tørklæde kan han lige så godt holde op med at gå i skole med det samme. det kommer han nemlig som Majbritt skriver til før eller siden.

Henrik Jensen

Jørn

Det er sket:

http://www.dr.dk/P1/Klubvaerelset/Udsendelser/2010/06/15124133_1.htm

Og - om han kommer til at arbejde sammen med dem...det bestemmer han vel stadig selv.