Læsetid: 4 min.

’Kommissionen er utrolig ensporet’

Produktivitetskommissionen har for meget fokus på at øge væksten og konkurrencen og for lidt på at sikre, at vi får mere ud af de ressourcer, vi allerede bruger, siger professor i økologisk økonomi
Professor i økologisk økonomi, Inge Røpke, mener, at det er meget svært at øge produktiviteten uden også at øge miljøbelastningen, og derfor er det mere interessant at se på, hvordan vi får mere ud af den energi, vi allerede bruger, siger hun: ’Lad os lave en energi-produktivitetskommission,’ lyder hendes opfordring.

Tine Sletting

13. juli 2013

Det er langt fra så uproblematisk at stræbe efter at hæve produktiviteten, som det dominerende flertal af økonomer hævder, mener professor i økologisk økonomi ved Aalborg Universitet, Inge Røpke.

Hun er skeptisk over for Produktivitetskommissionens arbejde, der ifølge hende ser bort fra en række væsentlige forhold.

»Den måde, man har valgt at lave kommissionen på, er den dominerende mainstream-økonomis tankeunivers,« siger Inge Røpke.

Først og fremmest er hun skeptisk ved det »ensporede« fokus på at nå en højere velstand i stedet for også at se på de konsekvenser, det har at jagte en højere produktivitet.

»En grundidé i Produktivitetskommissionens arbejde er, at først producerer man, og bagefter bruger man det, man har fået ud af produktionen. Den måde at tænke på kan være uhensigtsmæssig, hvis man undervejs skaber nogle af de problemer, man bagefter vil løse.«

Hun henviser til, at Produktivitetskommissionens formand, Peter Birch Sørensen, i et interview med Information i slutningen af juni sagde, at den velstand, som øget produktivitet giver, både kan »omsættes i højere privatforbrug, højere offentligt forbrug, mere fritid eller for eksempel investering i et bedre miljø«.

Men, siger Inge Røpke, »hvis man, mens man producerer, skaber miljøproblemer, skaber stress, skaber sociale problemer, ulighed. Så bliver det en absurd tanke, hvis det, der kommer ud, så skal bruges til at løse de problemer, man skabte undervejs.«

Inge Røpke understreger dog, at kommissionen i vid ustrækning er styret af det kommissorium, som regeringen har formuleret, og dermed er det ikke kommissionens arbejde som sådan, men den opgave, de er stillet, som er problematisk og for snæver.

Hun mener, det er udtryk for, at politikerne ikke »har viljen til at se problemerne i øjnene«.

»Dansk økonomi står over for en stor vækstudfordring,« skriver regeringen som den indledende sætning i Produktivitetskommissionens kommissorium, der giver kommissionens til opgave, at »komme med konkrete anbefalinger, der kan styrke produktiviteten i dansk erhvervsliv og i den offentlige sektor i de kommende år«.

Og det fokus er for ensidigt, mener Inge Røpke. »Det er et udgangspunkt for kommissionen, at jo mere BNP kan blive øget, desto bedre. Men hvis det, vi øger BNP med, er noget, som vi ikke vil have, så er det jo ikke en god idé.«

’Hvorfor laver Lego godt legetøj?’

Inge Røpke er dog ikke alene kritisk over for præmissen for kommissionens arbejde. Hun stiller også spørgsmål til det fokus, som kommissionens har valgt i sine politikanbefalinger.

»Kommissionens tankemåde styrker det generelle fokus på konkurrence som vejen til at løse alle mulige problemer. Og det er skadeligt, når man interesserer sig for bæredygtig omstilling,« siger Inge Røpke.

Hun efterlyser, at der i stedet kigges på, hvilke faktorer, der driver innovation.

»Der er et helt felt omkring innovationsøkonomi, som slet ikke er med i kommissionens betragtninger,« mener Inge Røpke, der flere gange under interviewet kalder kommissionens fokus for »meget ensporet«.

»Hvorfor laver Lego godt legetøj? Hvorfor har de haft succes? Det kan du altså ikke forklare med konkurrencen på legetøj.Her er et felt, som slet ikke er tilstedeværende i kommissionens arbejde.«

Fælles for Inge Røpkes bekymringer ved at øge produktiviteten er, at de relaterer sig til de negative konsekvenser, det kan have for miljøet og bæredygtigheden. Og hun kritiserer, at kommissionen ikke tager miljøhensynet med i deres betragtninger.

»Man udvikler politik under forudsætninger, der ikke holder.«

Igen henviser hun til, at Produktivitetskommissionens formand, Peter Birch Sørensen, i interviewet med Information i juni sagde, at »hvis man har den rigtige miljøregulering, der afspejler den værdi, som miljøet faktisk har for os, så er der ikke nogen modsætning mellem miljøhensyn og produktivitetshensyn«.

»Men der er jo ikke den rigtige miljøregulering,« konstaterer Inge Røpke.

Hun fremhæver, at prisen på energi for eksempel er milevidt fra den pris, energi efter hendes mening burde have, »hvis vi overhovedet skulle tage klimaet alvorligt.«

I interviewet fra juni forklarede Peter Birch Sørensen, at kommissionen har valgt ikke at se specielt på miljøproblemer, da det dels er en »kæmpe dagsorden i sig selv«, dels fordi »det er jo op til politikerne at fastlægge de miljøpolitiske mål, og vort kommissorium lægger ikke op til, at vi skal fokusere på miljøproblemer.«

Inge Røpke mener dog, at der er alt mulig grund til at se på miljøhensynet.

»Hvis man ikke mener, at produktivitet er det vigtige problem, men det vigtige er, hvordan vi løser klimaproblemet, så er det noget helt andet, vi skal interessere os for. Så skal vi interessere os for at øge energi- og materialeproduktiviteten, så vi ikke skal bruge så mange ressourcer. Det bliver meget mere centralt,« siger Inge Røpke.

Hun mener, at det er meget svært at øge produktiviteten uden også at øge miljøbelastningen, og derfor er det mere interessant at se på, hvordan vi får mere ud af den energi, vi allerede bruger.

»Lad os lave en energi-produktivitetskommission,« lyder hendes opfordring.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Bent Johansen
  • Viggo Helth
  • Ib Christensen
  • Morten Lind
  • morten Hansen
  • randi christiansen
  • Michael Sørensen
  • Jørn Vilvig
  • Leo Nygaard
  • Karsten Aaen
  • Lasse Damgaard
  • Tue Romanow
  • Dorte Sørensen
  • Søren Roepstorff
  • Kristen Carsten Munk
  • Søren Ansbjerg
  • Steffen Nielsen
  • Bill Atkins
  • Lise Lotte Rahbek
  • Thomas Ryberg
  • Jens Hvolbæk
  • Johannes Lund
  • Erik Pørtner Jensen
Niels Bent Johansen, Viggo Helth, Ib Christensen, Morten Lind, morten Hansen, randi christiansen, Michael Sørensen, Jørn Vilvig, Leo Nygaard, Karsten Aaen, Lasse Damgaard, Tue Romanow, Dorte Sørensen, Søren Roepstorff, Kristen Carsten Munk, Søren Ansbjerg, Steffen Nielsen, Bill Atkins, Lise Lotte Rahbek, Thomas Ryberg, Jens Hvolbæk, Johannes Lund og Erik Pørtner Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flemming Scheel Andersen

Jamen dog, er Inge Røpke vågnet. Der er sandelig plads til produktivitetsforbedring.
Men rart at se der er liv og konen er ved godt helbred.

'Den samlede produktion' er et produkt af Kapital*Ressourcer*Arbejdskraft (Q = K*L*R), og ved at hekse lidt med disse faktorer (K,L og R), evt. tilføre mere K (innovation)og uddannelse af L, regner økonomerne med at kunne få et større Q.

Men sært nok indgår et større forbrug af menneskehænder(L) og en besparelse på ressourcesiden (R), slet ikke i økonomernes verden.

Det er nok fordi profit-forøgelsen (grådighedstillægget) og ikke 'folks nødvendige behov' (som heller ikke er en økonomisk faktor), er drivkraften i enhver kapitalistisk mekanisme.

Økonomerne har ikke nok brikker at flytte rundt med, og andre må de ikke røre ved.

Morten Lind, Per Torbensen, morten Hansen, randi christiansen, Michael Reves, Niels-Holger Nielsen, Niels Bent Johansen, Flemming Scheel Andersen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar

Rettelse:
Men sært nok indgår et større forbrug af menneskehænder(L) og en deraf større besparelse på ressourcesiden (R), slet ikke i økonomernes verden.

randi christiansen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

- Gammel industriel vækstfilosofi - fra tidernes morgen.

Den såkaldte "Moderne" civilisation drives stadig af krops impulser og tanken om dominans.
Konkurrence økonomi og vækst mantraet er reminiscenser fra tiden i skoven

- hvor er begreber som intelligens og humanisme blevet af siden de først spæde forsøg på at oplyse os selv om at civilisationen uden for skoven vil blive en helt anden ?

Systemfejl 2.0 ligner mere og mere en genfejl

Morten Lind, Per Torbensen, randi christiansen, Niels Bent Johansen, Flemming Scheel Andersen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Røpke : ............»hvis vi overhovedet skulle tage klimaet alvorligt.«
Hvis "vi" vil. Vil politikerne egentlig, eller kommer der bare et lille pip i en parentes.
Vil de overhovedet sætte det på dagsordenen ?
Når meningsmålinger viser en interesse, bliver partierne også interesserede.
Derfor - det starter med os.

Politikerne ønsker mere forbrug (=vækst) og folket siger dem ikke imod.
Indtil forbrugerismens "lyksaligheder" viser sig ikke at være vejen til lykken.
Og på længere sigt - vejen til ulykken.
Hvor mange og hvor store ulykker skal der til ?

Niels Bent Johansen

Hip-hip Inge Røpke
Det er vigtigt, at de økologiske økonomer kommer mere på banen og udfordrer markedsøkonomerne, som tror man kan regne på et samfunds produktivitet ligesom man gør for en virksomhed.

Vi har ikke meget tid til at rette op på alle de fejl vi har begået de sidste mange år. Vores forbrug drøner ud af alle de eksponentialkurver vi kan få øje på. De fleste forstår blot ikke at eksponentiel vækst er super farlig, fordi man tilsyneladende har et stort spillerum når man ser på den historiske statistik. Husk, at når åkander vokser eksponentielt i en sø, så dækker de kun halvdelen af søen året før de har slået søen helt ihjel. To år før søen døde dækkede åkanderne kun fjerdedelen af søen og ingen kunne se, at vi var lige på kanten af sammenbruddet.
Vores samfund minder meget om den sø - men alle er beroliget når skiferolie folkene fortæller at der skam er olie til 10 år mere. Oversat til søens analogi er det 10 dage før søen er død.

En anden paradoksal ting er, at man nu ønsker øget produktivitet (=mindre lønomkostninger) - i en situation hvor man har masser af arbejdskraft til produktionen, men kan se enden på alle de råvarer man skal bruge til denne produktion. Læg alle skatter på råvarer og gør arbejdsindtægter skattefrit, så kan man udnytte markedets egne mekanismer til dog at få stoppet en del af vanviddet.

Som sagt - Inger Røpke - det er rigtigt vigtigt at de økologiske økonomer kommer ud i virkeligheden og får fortalt de almindelige mennesker, at de ikke skal blive ved med at acceptere en politik der går imod al sund fornuft og billedligt talt medfører, at vi næste år ikke har en sø mere - men kun rådnende åkander.

Ib Christensen, Morten Lind, randi christiansen, Lise Lotte Rahbek og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Hvis mainstreamøkonomerne fattede, at Planeten ER en virksomhed, ville de måske få et mere realistisk billede af hvilke faktorer, der er relevante at forholde sig til.

Sidste lørdag i Politiken fortalte prof. Jeffrey Sachs om FN bestræbelser på at definere hvilke bæredygtighedstiltag, som vil gavne menneskeheden mest i perioden 2015-2030, og alle - især unge - opfordres til at deltage på hjemmesiden. Den fungerer bare ikke - kunne Information være behjælpelig?

Bravo!
Endelig kommer der et modsvar til al den snak om vækst... Hvad den konkrete løsning er, må fortsat stå i det uvisse, men ét er sikkert; Vi skal til at tænke os om. Vi kan jo ikke forbruge klodens ressourcer flere gange, så klart... Vi må til at tage fat i meningsdannelsen omkring den bæredygtige, økologiske økonomi. Det er os alle sammen der skal til at presse i den rigtige retning.

randi christiansen, Morten Lind og morten Hansen anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Spændende mand ham Jeffrey Sachs. Han burde jo vide, hvad han taler om, da han øjensynligt var med fra begyndelsen af programmet i 2002.
Tak for henvisning!

Jeffrey Sachs, det er ham der var arkitekten bag de neoliberale chokkure, der fattiggjorde millioner i Polen, Rusland, Argentina og Bolivia og flyttede virksomheder, miner og ejendomme for trilliarder af dollars fra fællesskaberne over i lommerne på oligarker. I sin bog End of Poverty forbigår han totalt at hans indsats i Rusland bragte antallet af fattige op fra 2 millioner til 74 millioner mennesker. Sachs indsats kan aflæses direkte i dødsstatistikken.

Som John Cassidy bemærkede i et portræt af ham i New Yorker i 2005: "Faktum er, at Sachs i såvel Polen som Rusland foretrak social ingeniørkunst i den store stil frem for gradvis forandring og institutionsopbygning. Den katastrofale privatiseringspolitik er et eksempel på dette...."

Randi, Måske er det derfor det ikke går så godt med den hjemmeside - venstrefløjen er ikke helt fortabt.

Hugo Barlach

Jomen, alle kommissioner er politisk udpegede, og kritikken, som faktuelt er reel nok, er, at dele af konklusionerne er skrevet på forhånd. Det har vi set med PET-kommissionen, med offentligheds-kommissionen og en lang række af andre kommissioner. Og for offentlighedens synspunkt har der yderligere været tale om, at kommissionerne har fungeret som syltekrukker (altså sikret at anliggendet ikke er blevet konkluderet på i ti år eller mere), eller at kommissoriet allerede har udspillet gyldigheden, fordi skrivningen af kommissoriet ligger over ti år tilbage og dermed har overskredet sidste salgsdato med hensyn til aktuel relevans. Erfaringen er, at når det er magtforhold, det drejer sig om, samler kommissionerne støv. Og det betyder, at de ikke befordrer nogen afgørende ændringer på magt-relationerne herhjemme.

Ret så mange kommissionsarbejder har været en fis i en hornlygte for offentlighedens interesser. Og at en professor igen er kommet på sporet heraf, er heller ikke nyt for offentligheden. Men snarere årsag til, at offentligheden nu igen overvejer, om forskerne nyder for stor tillid, når de fremkommer med tvivl, som uden samme tvivl når offentligheden alt for sent. Hvad er der så egentligt at hente der?...

Med venlig hilsen

Hvilken institutioner har indflydelse på den førte politik. Hvilke institutioner varetager befolkningens og det offentliges interesser?
De institutioner som har mest indflydelse er velsagtens pensionskasserne som ikke har andet mål end at maksimere afkastet uden hensyn til eksternaliteter som f.eks. miljøet og social og økonomisk ulighed.
Institutioner som f.eks. fagforeninger er for dårlige til at profilere sig og rejse legitime krav i befolkningen. Men det skal de blive bedre til hvis de skal gøre sig gældende politisk. At stemme en gang hver fjerde år dur bare ikke. Det har vist vist sig med al tydelighed her ved det sidste valg.

Den politiske styring er åbenbart overtaget af de store selskaber, bankerne og hedge funds. Hvor er de folkelige institutioner?

Niels Bent Johansen, randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Så vidt jeg ved har der været en proces i gang på Island i forbindelse med en mulig ændring af den Islandske grundlov.
Der opstillede 500 almindelige frivillige islændinge hvoraf befolkningen valgte 25 til at arbejde med forslag indsendt af almindelige borgere til en ny grundlov.
Desværre kuldsejlede det foreløbige arbejde da det nåede frem i parlamentet, hvor det blev afvist af et flertal af politikkerne her i foråret.
Men forsøget viser at der i dag foreligger andre muligheder for beslutningstagen som er mere demokratiske end dem vi benytter os af i dag. Det var måske en ide at fokusere på disse muligheder.
Vurderet på baggrund af de teknologiske muligheder der eksisterer i dag befinder vi os vel egenlig i en form for enevælde hvor en lille politisk enklave bestemmer alt.

Niels Bent Johansen, randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Niels Bent Johansen

Jeg efterlyste, at de økologiske økonomer kommer markant ud af skabet. Men det eneste der virkeligt virker er jo at VI bruger alle de demokratiske redskaber der er til rådighed, herunder også at få rettet op på det ikke-fungerende repræsentative demokrati. Der er mange tråde og gode indlæg der diskuterer hvorledes dette kan gøres

randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Bill - det var dog et grumt generalieblad, du her tilskriver J.S. Såfremt det står til troende - og du plejer jo at vide, hvad du taler om - så synes her at være noget af forklaringen på den sendrægtighed, der udvises på topplan vedr. tidens allerstørste og vigtigste udfordring : etablering af miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed.

Også derfor jeg havde forventet mig langt mere af Danmarks første økologiske professor i form af en indsats for at samle og koordinere det internationale arbejde for bæredygtighed - herunder kommunikation til og inddragelse af befolkningerne.

Det er som om der kun er civil ulydighed og græsrodsbevægelserne tilbage i fronten for et arbejde, som det iflg de fleste internationalt anerkendte eksperter er livsfarligt at forsømme. Hvor er stopklodserne? Som sædvanlig hvor de store penge er at finde?

Bill Atkins og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

Herre, gør mig til redskab for din fred.

Hjælp mig at sprede kærlighed, hvor hadet hersker, tro, hvor tvivlen råder, håb, hvor der er angst og nød.

Hjælp mig at bringe forsoning, hvor der er begået uret, at skabe enighed, hvor der er strid, at sprede lys, hvor der er mørke, at bringe glæde, hvor sorgen tynger.

Mester, hjælp mig at søge ikke så meget at blive trøstet som at trøste, ikke så meget at blive forstået som at forstå, ikke så meget at blive elsket som at elske.

For det er ved at give, at vi får, ved at tilgive, at vi selv får tilgivelse, ved at miste vort liv, at vi finder det.

Det er ved at dø, at vi opstår til evigt liv.

Frans af Assisis's bøn.

---

Det er optil græsrødderne at lave denne bevægelse - en kvinde hvis udgangspunkt og referenceramme er den samme som dem hun kritisere, er ikke nok i sig selv til at lave denne vækkelse.
- Kunsten ligger i at ramme mange mennesker på en universel bølge af passion og dødfrygt på en gang. Et nyrehug der sætter bevægelse i gang som et jordskælv kan starte en tsunami
Med al respekt for Røpke er hun ikke denne i gang sætter - hun er et passivt redskab for at skabe vækkelse og bevægelse.
- Den venstre hjerne halvdel er ikke i stand til alene, at skabe det momentum der skal til for at skabe en forandring.

Så opgøret ligger i den lige lines tyranni og den fede slaves indifferens over for det faktum - at være oplyst forpligter til at bevæge sig - også selv om det kræver offer i form af til side sætte egen behov.

En vanskelig udfordring, da hovedparten af de oplyste ikke gider tage sit ansvar på sig.

Niels Bent Johansen

Det gælder nok generelt for den økologiske økonomi, at den lever en skyggetilværelse, hvor fagfolkene kun bekræfter hinanden, fordi ingen vil lytte.

Men der er udviklet mange gode og endda ikke så vældigt indviklede tanker i dette fag, som bør anvendes i samfundet nu. Desværre er det svært at skabe dette paradigmeskift, på grund af de vældige både nationale og erhvervsmæssige interesser der er knyttet til de økonomiske metoder der er gængs i dag.

Jeg er bange for at paradigmeskiftet først kommer når økosystemet er brudt sammen - hvilket vil koste ufattelige lidelser for milliarder af mennesker.
Desværre er den største del af os "almindelige" mennesker bestukket med velfærd - forstået på den måde at man alene ønsker at øge sin andel i forbrugsfesten. Selvfølgeligt kan man forstå at sultende og syge mennesker ønsker disse forhold forbedret - men alle os andre burde kunne hæve os over ønsket om næste model i fladskærm og ytre os i debatten og i valgprocesserne til vores demokratiske forsamlinger.

randi christiansen

Med mindre der bliver taget et seriøst opgør med den 1% og herefter implementeret miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed, kan vi ikke overleve her på Planeten.

Den vist nok eneste minister, der indtil nu har forholdt sig kritisk til rapporten er Henrik Dam, der kalder den overfladisk og ubrugelig. Venstre og Lalleliberal Ambulance er vanen tro begejstret.

Den minister, hvorunder P-Kommissionen hører, Annette Vilhelmsen, er som ventet tavs, og dermed accepterer hun rapportens mange anbefalinger af yderligere konkurrence, udbud og markedstilpasning.

Spøjs form for markedssocialisme hun praktiserer, og dermed gør hun det endnu sværere for SF'erne, at genkende (resterne af) deres parti.

Randi,

Jens Jørgen Nielsen giver en meget grundig beskrivelse af Jeffrey Sachs' metoder i Østeuropa i sin bog: 'Østudvidelsen under overfladen'.

Mike Davis giver i sin bog 'Planet of Slums' en meget præcis beskrivelse af resultatet af Jeffrey Sachs' samarbejde med Jeltsin og hans kumpaner.

Naomi Klein beskriver i sin bog 'Chokdoktrinen, Katastrofekapitalismens opkomst' nærmere hvordan Jeffrey Sachs har ført sine teorier igennem overfor befolkningerne i Argentina, Bolivia, samt Polen og Rusland, og om hvordan hun har forsøgt at interviewe Jeffrey Sachs efterfølgende, og hvordan han undviger alle kontroversielle spørgsmål, samt hvordan han nu klæber til den alternative bevægelse af kulturpersonligheder med et (selvpromoverende?) socialt engagement. Bono kalder ham for "min professor".

…og så altså The New Yorker-journalisten John Cassidys portræt. En karakteristik og kritik, som man sjældent finder i amerikansk debat om liberalismen og dens fortræffeligheder.

PS: "Vogt jer for de falske profeter, der kommer forklædt som uskyldige får. De er ulve, og de vil sønderrive jer." (Matt 7, 15-21)

...jeg har lige opdaget at Mattæus var en meget klog mand :-)

Han står også bag udtalelser som:
"De der har skal mere gives", og
"De sagtmodige skal arve jorden"

randi christiansen

Fl. - desværre ikke uden grund - det kan til tider være svært at bevare optimismen, men du har ret - uden går det slet ikke

Flemming jeg ser ingen selvmedlidenhed - overhovedet, og skelnen mellem de falske profeter og de nye profeter på venstrefløjen, det er skam en alvorlig og krævende opgave, som blandt andet kræver at man sætter sig ind og tager stilling til først og fremmest 'den nødvendige politik' og så i folks baggrund, meritter og skjulte hensigter - alt i alt ret krævende arbejde..

Flemming Scheel Andersen

Bill

Det er jo kun en af mange hindringer og tidsslugere på venstrefløjen, der medvirker til den manglende succes.
Men det er da også en opmuntrende beskæftigelse at finde mulige falske profeter eller endnu bedre bortforklaringer på sandheden, hvis den ikke ser ud som ønsket.
Opgaver der kræver tid og indsats, der ikke kunne bruges bedre.