Læsetid: 4 min.

Lektiecafeer giver kommuner ekstra udgifter

Landets kommuner bliver fra 2014, og indtil folkeskolereformen bliver endeligt gennemført efter et valg, nødt til både at have de nye lektiecafeer og et SFO-tilbud til de elever, der vælger cafeerne fra. Det hænger ikke sammen, mener pædagogernes fagforening, BUPL
Det kan blive dyrt for kommunerne, hvis de i en periode skal tilbyde de nye lektiecafeer og et fritidstilbud til de elever, der ikke vil benytte lektiecafeen.

Torben Klint

13. juli 2013

Den nye folkeskolereform kan blive en dyr omgang for landets kommuner, indtil den er fuldt gennemført efter et folketingsvalg. Kommunerne er nemlig forpligtet til at have både de nye lektiecafeer, som først efter et folketingsvalg bliver obligatoriske, samt et fritidstilbud til de elever, der sammen med deres forældre vælger lektiecafeen fra.

I et nyt notat fra Kommunernes Landsforening skriver interesseorganisationen, at de »naturligvis vil arbejde for, at kommunerne ikke får dobbelte udgifter i overgangsperioden«, indtil folkeskolereformen er fuldt gennemført efter et valg, men ifølge Ministeriet for Børn og Undervisning er kommunerne ifølge dagtilbudsloven forpligtet til at sørge for, der er det nødvendige antal pladser til de børn, som måtte fravælge lektiecafeen og have et pasningsbehov.

Ifølge faglig sekretær i BUPL Allan Baumann er det urealistisk, at kommunerne kan undgå ekstra udgifter i forbindelse med den frivillige lektiecafé.

»Lad os sige, at halvdelen af børnene vælger lektiehjælpen fra, så kan man jo ikke reducere SFO’ens udgifter lineært med 50 procent, for der er jo nogle udgifter, der er konstante, uanset hvor mange børn, der er i SFO’en. Der hænger ikke sammen,« siger han.

Kommunernes Landsforening og regeringen har ellers i den netop indgående økonomiaftale om kommunernes økonomi i 2014 sat ekstra midler af til finansiering af folkeskolereformen. Kommunerne forhandlede sig frem til, at kommuner med særlige økonomiske udfordringer – f.eks. et lavt antal timer – i en overgangsperiode på fire år får adgang til 1,8 mia. kroner. Derudover bliver de samlede kommunale budgetter løftet med 200 mio. kr. i 2014 og 400 mio. kr. i 2015 og i årene fremover som konsekvens af reformen, men det forventes, at langt de fleste af disse midler skal gå til det øgede timetal i forbindelse med skolereformen.

Merete Riisager, børne- og undervisningsordfører for Liberal Alliance, tror ikke, at man vil få dobbelte udgifter i kommunerne, men derimod vil kommunerne barbere udgifterne til SFO’en.

»Man indfører jo heldagsskolen for at spare nogle penge. Reelt handler det om at skære SFO’erne ned til sokkeholderne og lægge pasningen over i skolen. Derfor vil vi heller ikke se dobbeltdækning ret mange steder, for kommunerne har ikke råd til det. Man kan selvfølgelig forestille sig steder, hvor man vil se en opblomstring af nøglebørn igen. Det kan ikke udelukkes, men de fleste steder vil man strække skoledagen og sulte SFO’en,« siger hun.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) understreger, at de elever, som måtte vælge den frivillige lektiecafé fra, skal have mulighed for at vælge et alternativt pasningstilbud i kommunen.

»Hvis forældre fravælger lektiehjælp for deres børn, skal børnene naturligvis have mulighed for at være i en af kommunens fritidsordninger. Det er op til kommunen og den enkelte skole rent praktisk at organisere og tilrettelægge tilbuddet om lektiehjælp – også i forhold til kommunens fritidsordninger. Det har jeg fuldt tillid til, at kommunerne og skolerne kan håndtere. Det vigtigste er, at børnene ikke står uden et sted at gå hen efter skole. Det skal de naturligvis have,« siger Christine Antorini i en skriftlig kommentar.

Børn uden et sted at være

Udover det økonomiske aspekt for kommunerne i både at skule etablere en lektiecafé og tilbyde SFO er Allan Baumann, faglig sekretær i BUPL, også bekymret for, hvor de børn, som måtte fravælge lektiecafeen, skal opholde sig, hvis det lykkedes Kommunernes Landsforening at undgå den dobbelte dækning.

»Det er ikke noget problem, at nogle børn gør et, og andre gør noget andet. Problemet opstår, hvis kommunerne spekulerer i økonomiske hensyn og lukker SFO’en, mens en del af børnene er i lektiecafé. Vi ved, at kommunerne tænker meget økonomisk. Enten af sig selv, men også fordi de har meget snævre og begrænsede økonomiske muligheder,« siger Allan Baumann.

»Problemet er, at vi kan risikere, at der er nogle børn, som ikke har noget sted at være midt på dagen. Det ligger jo også et urimeligt pres på forældre og børn til at vælge noget, de måske slet ikke har brug for. Hvis alternativet er, at børnene skal gå rundt et eller andet sted mellem skolen og SFO’en, så kan det være, at nogle forældre vil vælge lektiehjælpen for at være sikre på, at deres børn har et sted at være. Det giver jo ikke nogen mening,« siger Allan Baumann.

K: Intet uoverskueligt problem

Formanden for foreningen Skole&Forældre, Mette With Hagensen, deler Allan Baumanns bekymring.

»Derfor er det vigtigt, at skolebestyrelsen på de enkelte skoler får snakket lektiecafeen godt igennem og får lavet et princip for, hvordan man gør det, så der er et kvalitetstilbud til alle børnene. Lektiecafé eller ej, så skal der være et eftermiddagstilbud på skolen,« siger hun.

Under forhandlingerne om skolereformen var det afgørende for Konservative, at lektiecafeerne skulle gøres frivillige. Vivi Kier (K), som er børne- og undervisningsordfører, er ikke nervøs for, at de børn, som ikke laver deres lektier på skolen, kommer i klemme.

»Langt de fleste skoler har allerede i dag en eller anden form for lektiecafé. SFO’en skal naturligvis være åben for de børn, som ikke skal i lektiecafé, når børnene er færdige med skoledagen, mens andre så gerne vil i lektiecafeen. Nu skal man ikke køre det op til et uoverskue-ligt problem,« siger Vivi Kier og tilføjer:

»Selvfølgelig skal elever, der har den alder, hvor man er tilmeldt SFO, og man ønsker at være i en SFO, have mulighed for det. Der skal de hen, når skoledagen er slut. Længere er den ikke.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kommunernes Landsforening.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Jeg forstår ikke hvad De Konservative har imod at børnene får mulighed til at lave deres hjemmeopgaver på skolen så de har fri når de kommer hjem.
Hvis børn og forældre ønsker det kan de selv gennemgå hjemmeopgaverne sammen eller se på alternative ting sammen.
Hvorfor dette cirkus indtil næste valg - Ønsker De Konservative ikke mest for pengene samt vil det ikke give alle børne mere lige mulighed til at få lavet deres hjemmeopgaver, men det er måske det De Konservative vil hindre. Osv...............

Peter Jensen

"»Problemet er, at vi kan risikere, at der er nogle børn, som ikke har noget sted at være midt på dagen. Det ligger jo også et urimeligt pres på forældre og børn til at vælge noget, de måske slet ikke har brug for. Hvis alternativet er, at børnene skal gå rundt et eller andet sted mellem skolen og SFO’en, så kan det være, at nogle forældre vil vælge lektiehjælpen for at være sikre på, at deres børn har et sted at være. Det giver jo ikke nogen mening,« siger Allan Baumann."

Hvis nu Baumann kunne sniffe lidt af det samme som ministeren på området har oppe i næsen, så ville han blive sprængfyldt af samme tillid til kommunernes og skolernes 'håndtering' af problemerne. En hel del af reformen hviler på positiv psykologi, på at håbet og troen på at det nok skal 'blive bedre' i sig selv vil akkumulere lykke og toppræstationer fra den danske grundskole og dennes elevmateriale. Hvis Baumann med sin realpessimisme og skepsis får for lang snor, risikerer han jo at tænke det hele i smadder.

Steffen Gliese

Dorte Sørensen, det har jo altid været en smart måde at sørge for, at forældre også fulgte med i det, der havde ændret sig fra deres egen skoletid.
Problemet er den manglende tillid til børnene - vi har haft dette problem fra ca. begyndelsen af 70erne, hvor rigtig mange kvinder kom på arbejdsmarkedet, og nøglebørnene opstod.
Men børn har jo altid bevæget sig frit rundt i samfundet, når skolegangen var overstået, og det er en væsentlig del af det at lære på egen hånd og at lære at iagttage og forstå ved hjælp af det, man har lært i skolen.

Henrik Jensen

Dorte: Jeg gider ikke gentage det, som jeg har skrevet før.

Tag en 10. klasses elev, som bor i Øster Hurup. Efter kommunalreformen - og skolesammenlægningerne - ligger hans/hendes skole i Hobro.

For at møde i Hobro skal hun afsted kl.6. 25. om morgenen - og kommer til Hobro 7.35.

Hvis skolen er færdig kl. 14. går den næste rutebil 14.50 - og så er hun hjemme kl. 15.52.

Hvis tøsen nu også skal have lektiehjælp, går den tidligste rutebil kl. 16.45 - hjemme kl. 17.50.

Det her er ikke noget tænkt eksempel. Jeg kan komme med andre, der er endnu værre - skoleelever, som skal køre med tre rutebiler for at komme i skole....

Her i Udkantsdanmark betyder sådan en gang tvungen lektiehjælp hurtigt skoledage på 12 timer. Når transport og ventetid indregnes...

Derfor kan jeg godt forstå de konservative.

Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Henrik 13. juli, 2013 - 12:13 #
Du må undskylde men jeg forstår ikke rigtigt hvad lektiehjælp på skolen har med hvor langt der er til den enkelte skole at gøre . Dels så har eleverne lavet deres hjemmeopgaver i skolen og har fri når de forlader skolen. Dels vil din elever i 9 og 10 klasse have undervisning til omk. 15, så bussen kl. 14 er alligevel gået.

Mht. Kommunalreformen så mente OVK ikke, at der ville blive så mange skolesammenlægninger, som kritikerne af reformen frygtede - det har dog vist sig at kritikerne havde mere ret end OVK .
OVK havde STOR tillid til kommunerne ville løse både de gl. amters opgaver og alle øvrige til gavn for borgerne - her har kritikerne desværre også fået ret i deres frygt.
Ligeledes så lovede Løkke Rasmussen , at Kommunalreformen ville blive udgift neutral - det løfte holdt heller ikke.

Henrik Jensen

Forstår du det ikke...

Hvis du kommer fra et udkantsområde, hvor du skal bruge, mindst, en time på at køre hjem + ventetid, der ER det et problem, hvis du skal bruge et par timer mere i skolen.

Så måske har eleverne så fri, når de forlader skolen...prægtigt.

Men hvis det betyder, at de først kan være hjemme kl 18 - så er det et problem.

Sådan kan man ikke behandle skoleelever....

Steffen Gliese

Problemet er, at man i virkeligheden tager fortidens utopier til sig - her samfundets tagen hånd om børnene som hos Platon. Det er ikke et idealt, det er en mareridtsforestilling. Det er ikke unormalt at betragte Platon som den første fascistiske teoretiker.

Dorte Sørensen

Jo jeg forstår godt det bøvl med lange transport afstande. Men med den længere skoledag som partierne er enes om vil hjælp til hjemmearbejde ikke gøre fra eller til og eleverne har fri når de forlader skolen og skal så ikke i de sene aftentimer bruge tid på hjemmeopgaver.

Henrik Jensen

Dorte - hvad tror du vi brugte rutebilen til???

Helt ærligt - har du nogensinde selv prøvet det her?

Dorte Sørensen

Henrik hvis der er mang hvor køreplanen ikke passer - hvorfor prøver I ikke at påvirke jeres busselskab så køreplanen passer bedre efter skoletiden ol. Det har mit lokal samfund haft held med at gøre.

Flemming Scheel Andersen

Endnu et forsøg på en genvej til en bedre og billigere tingenes tilstand, viser sig at være en boomerang.
Søg dog at få kvalitet i stedet for mængde

Steffen Gliese

Hvordan man nogensinde har accepteret "bedst og billigst" som begreb, er en gåde - og en fantastisk sejr for liberalisternes tankespind.

Holger Lyngklip Strøm og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

I folkeskolen er der ikke så meget hjemmearbejde. Der kan være læsning i de små klasser, en skriftlig opgave en sjælden gang. I de større klasser naturligvis lidt mere, men sjældent ret meget. En lektiecafe er i virkeligheden for de fleste et sted, hvor nogle får hjælp, mens mange bare laver det de ellers ville lave hjemme, men her har et frirum for fx søskende eller en mulighed for socialt samvær, da de ikke medlem af en klub.
Hvis meningen er at elever der har svært ved skal hjælpes, så burde det vel foregå i skoletiden. Hvis det er for at gøre eleverne bedre, så burde det vel også foregå i skoletiden, hvis det er for at lave lektier så kræver det jo at eleverne faktisk får lektier får, lektier de så skal lave i lektiecafeen. Den hjælp de får skal så gives af de samme lærere der har givet dem lektierne for. Op den måde bliver det blot en forlængelse af skoledagen.
Den sikreste måde at give elever hjælp på er at deres forældre støtter dem. Ikke ved at læse lektier med dem, men ved at interessere sig for hvad deres unger laver. Fx ved at høre de små læse op. Min erfaring med fransk er at stort set ingen forældre kan hjælpe, det betyder at fx indvandrerbørn har lige så store muligheder for at hævde sig som danske børn. Det giver faktisk pote. Ikke altid, men ofte og at udnytte den tid de er på skolen betyder alt. Flere timer kan være givtige, især fordi de giver større mulighed for at variere undervisningen og give tid til fordybelse. Det er tvivlsomt at lektiehjælp kan gøre det samme.

Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Peter Hansen

Desværre er det ikke engang "bedst og billigst", havde det blot været det, men derimod billigst og mest effektivt uden nogen form for eftertanke over om vi kan/skal bruge produktet, eller om det kun optager resurser.

Holger Lyngklip Strøm og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

Flemming - jeg tror bare det operative ord er "billigst".

Hvis man kan få lærernes undervisningstid sat i vejret, indøre lektiecafeer - og så fyre de SFO-ansatte i bundter, så ligner det sådan en øvelse, der gør de radikales sæder våde...

Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jo, men jeg har heller ikke plæderet for en egentlig længere skoledag. Jeg synes såmænd 30 timer om ugen er rigeligt til de ældste elever. Men måske skulle visse fag vægtes mere og andre mindre.