Læsetid: 2 min.

’Liv er så helt fuldstændig fantastisk, at det ikke giver mening at begrunde det’

Når vi ser sommerfuglen suge nektar i brombærplanterne i hjørnet af sommerhusgrunden, kan vi mærke, at vi er forbundet med naturen. Og netop derfor skal vi værne om biodiversiteten, siger seniorforsker Rasmus Ejrnæs
15. juli 2013

Vi skal værne om biodiversiteten. Det er Rasmus Ejrnæs, seniorforsker på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, ikke i tvivl om: »Fordi alt liv har en eksistensberettigelse. Livet på jorden er et udtryk for en vild tilfældighed og en enorm kreativitet. Det er det største, vi har fået, og derfor er det også det vigtigste at passe på. Den eneste grund til at bevare biodiversitet er vores samhørighed med andre levende væsner,« siger han og fortsætter:

»Jeg tror, at det ligger dybt i os at føle en samhørighed med naturen. Lige nu lever det i vores ubevidste, og det er nok derfor, at mange firmaer kan tjene penge på at kalde deres produkter naturlige. Det, vi forholder os bevidst til, har ofte med sundhed og økonomi at gøre. Nyttebetragtninger om vækst og levetid. Men det har biologisk mangfoldighed ikke noget med at gøre.«

– Hvordan kan man rationelt forsvare, at bevare en høj grad af biodiversitet?»Det kan man ikke. Man kan forvalte biodiversiteten rationelt, med det gør vi heller ikke.«– Hvad skal vi så gøre?

»Når vi ser kejserkåben (truet dansk sommerfugl, red.) – der lige er klækket nu – suge nektar i brombærplanterne i hjørnet af sommerhusgrunden, så kan vi mærke, at vi er forbundet med naturen.«

’Det ene følger det andet’

– Jeg sidder midt i København 50 meter fra Kongens Nytorv …

»Nogle gange kommer der hundredvis af traner flyvende over København i østenvind om foråret, men det er rigtigt, at det er lidt svært at mærke naturen inde i byen.«

– Er det så kun, når vi ser ’Pocahontas’, at vi kan mærke, at vi er forbundet til naturen?

»Sådan nogle fortællinger er gode, men man skal også ud og sanse naturen. Og der må gerne komme nogle navne på naturen. Jeg kan rigtig godt lide digteren Inger Christensen, der ikke var bange for at bruge mærkelige sommerfuglenavne i sin digtning. At sætte navn på naturen er at give den liv. Og når den først har fået liv, har den også fået eksistensberettigelse. Det ene følger af det andet og skal ikke begrundes yderligere. Liv er så helt fuldstændig fantastisk, at det ikke giver mening at begrunde det.«

– Er det derfor, at vi er meget villige til at redde ikoniske dyr som løver og giraffer, men har svært at have solidaritet med undseelige bille- og biarter?

»Det er i hvert fald svært at udstrække sin kærlighed til noget, der ikke rigtig ligner én. Det kræver mere tid og mere sansning, før man kan forbinde sig med noget, der er fjernt. Men har man først set på en dråbe vand fra en sø og opdaget alle de fantastiske livsformer, der findes i én enkelt dråbe, så er man hooked på dem også. Og når man så har set tilstrækkelig meget, kan man udstrække samhørigheden til arten, man aldrig har set,« siger Rasmus Ejrnæs.

»Den menneskelige etik handler meget om individer. Det gør biologisk mangfoldighed ikke. I biologien er det tit hensigtsmæssigt, at individer dør, for så bliver der plads til andre – som når et gammelt egetræ dør og bliver levested for en eremit eller en flagermus. Biologiens etik

går ud over det enkelte individ. Det hellige er ikke individerne. Det hellige er den mangfoldighed, der bliver ved med at udfolde sig.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Asger Schnack
  • Kristian Rikard
Asger Schnack og Kristian Rikard anbefalede denne artikel

Kommentarer