Læsetid: 2 min.

Lønbonus til rektorer hvis de får lærere til at undervise mere

Nye retningslinjer fra undervisningsministeriet opfordrer bestyrelser på gymnasier og erhvervsskoler til at belønne rektorer og direktører, der øger lærernes undervisningstid. Det kan også sprede sig til folkeskoleområdet, vurderer arbejdsmarkedsforsker
6. juli 2013

Formår en rektor på et gymnasium eller en direktør på en teknisk skole at få lærerne til at bruge mere tid på at undervise, kan skolens bestyrelse give lederen en lønbonus på op til 80.000 kr. oven i den almindelige løn.

Det fremgår af nye retningslinjer for såkaldte resultatkontrakter, som Børne- og Undervisningsministeriet offentliggjorde i sidste uge. Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, som organiserer lærere på erhvervsskoler, ser det som en opfordring fra ministeriet til, at der skal undervises mere.

»Og så er det nærliggende at tro, at der også skal forberedes mindre,« siger Hanne Pontoppidan.

Hun vurderer derfor, at tiltaget vil gå ud over kvaliteten af undervisningen og ser det som et udtryk for, at »man med alle midler forsøger at billiggøre den offentlige sektor uden hensyn til, hvad det må få af kvalitative konsekvenser«.

Bonussen kan gives, hvis skolens øverste leder dels arbejder for, at »lærerne anvender en større del af deres arbejdstid sammen med eleverne ved undervisning eller andre læringsaktiviteter«, og dels mindsker frafaldet på skolen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brian Jensen
Brian Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Incitamentstænkning er noget møg.
Folk kan tænke selv og langt, langt de fleste vil investere de kræfter der skal til, for at udføre sit job.
Men den underlige politiske ide,
at mennesker kun passer deres jobs og deres engagement,
nå de får en pose penge for det,
er ved at ødelægge hele den selvkørende del af foretagendet.

Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, Carsten Mortensen, Lene Christensen, Ulla Wang, lars abildgaard, Torben K L Jensen, Lykke Johansen, C Munk, Bill Atkins, Jens Illum, Peter Taitto, Morten Lind, June Beltoft, Claus Jørgensen, Flemming Scheel Andersen, Anders Kristensen, Mette Hansen, Tue Romanow, Torben Nielsen, Dorte Sørensen, Inger Sundsvald, Aleksander Laursen, Steffen Gliese, Karsten Aaen og Lennart Kampmann anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Finansministeriet eller rettere personerne deri burde læse eller genlæse Det Glemte Folk af Thomas Højrup. Heri beskriver han nemlig hvad der motiverer f.eks. de karriere-orienterede, lønarbejderne og de selvstændige. Og især folk som lever i og med lønarbejderlivsformen bliver motiveret af en ekstra pose penge. Men lærerne som sådan, uanset om man anser dem som karriere-orienterede eller producenter af kompetencer (som bl.a. Sten Clod Poulsen gør) har stort set aldrig været eller blevet motiveret af en ekstra pose penge.

Hvad der motiverer lærerne og andre vidensarbejderne er dette her: spændende arbejde, interessante opgaver, at indgå i relationer til andre mennesker, især til eleverne, men også til kollegerne, (og forældrene) og at formidle de fag man har, og den viden som er opkoblet til disse fag. Det er som om Finansministeriets folk slet slet ikke fatter at folk ikke kun bliver motiveret gennem (højere) lønninger og resultatkontrakter og den dermed medfølgende bonus.

Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, Carsten Mortensen, Lene Christensen, Ulla Wang, Morten Lind, June Beltoft, Claus Jørgensen, Flemming Scheel Andersen, Inger Sundsvald og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo klart, at de tænker sådan, i styrelser og ministerier, da de jo selv tilbringer en stor del af tiden med at lave ingenting, hvis man skal tro den nye svenske undersøgelse af de såkaldte "vidensarbejdere". Så er det jo klart, at man mister fornemmelsen for andres nødvendige arbejdsindsats - hvormed man jo så altså også i realiteten gør sig selv til en uduelig og ubrugelig arbejdskraft, når man både bruger megen tid på afslapning og så heller ikke rammer noget, der har rod i virkeligheden, i sin faktiske produktive indsats.

Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, Lene Christensen, Ulla Wang, Torben K L Jensen, Morten Lind, June Beltoft, Flemming Scheel Andersen, lone bording, Mette Hansen, Henrik Jensen, olivier goulin og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

http://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-306 se selv! Forskeren hedder Roland Paulsen og siger den ubehagelige sandhed lige ud - men omvendt må vi jo dreje debatten, så vi igen kan få et rimeligt arbejdsmarked med tid til kvalitet og godt samarbejde.

Jens Falkesgaard, Torben K L Jensen, lone bording, Mette Hansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Netop, Karsten Aaen, vi bliver tværtimod frustrerede, hvis vi ikke har det faglige ansvar - uanset hvor mange penge de giver os.

Rasmus Kongshøj, Lene Christensen, lars abildgaard, Lykke Johansen, Morten Lind, June Beltoft, Flemming Scheel Andersen, Mette Hansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Lønbonus er da rart - i nogle tilfælde er det en god ting for produktivitet, kvalitet o s v.

Men ville man f eks indføre bonus til politibetjente afhængig af antallet af tilståelser - eller for skattefolk afhængig af antallet af "knaldede" skatteydere -eller for dommere afhængig af antallet af fældende straffedomme ???

Lønbonus er sommetider en måde at få mellemledere til "at gå over stregen" uden at de øverste ansvarlige ifalder ansvar.

Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, Carsten Mortensen, Lene Christensen, Morten Lind, Lise Lotte Rahbek, June Beltoft, Flemming Scheel Andersen, lone bording, Karsten Aaen og Marianne Rasmussen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Undervise mere?

Hvad med hurtigere?
Kan man ikke ligeså godt gå planken helt ud - og sætte lærerne på accord-løn?
De skal bare tale noget hurtigere, evt. springe overflødige ord over.

/O

Rasmus Kongshøj, Carsten Mortensen, Lene Christensen, lars abildgaard, Lykke Johansen, Morten Lind, June Beltoft, Flemming Scheel Andersen, Dorte Sørensen, Torben Nielsen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Den undersøgelse, som Peter Hansen refererer til, er lavet af den svenske sociolog, Roland Poulsen. Og blev bl.a. omtalt i DR2's Deadline her: http://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-306#!/07:34 Han har spurgt omkring 43-45 højtuddannede vidensarbejdere; godt halvdelen af dem indrømmer at cirka halvdelenn af deres arbejdstid laver de noget andet end det de skal. En af hans pointer, altså Rolands er også denne her: sosu-assistenterne og fabriksarbejderne mv. skal lave mere og mere fordi det er nemt at kontrollere og kvanificere, og målsætte deres arbejde. Det er vanskeligt (eller i hvert fald vanskeligere) at målsætte og sætte måltal op for hvad en vidensarbejder laver. Og jeg savnede hele tiden, mens jeg sad og så det her i går, at de talte om lærerne....det gjorde de så ikke...

Torben K L Jensen, Morten Lind, Lise Lotte Rahbek, Flemming Scheel Andersen, Mette Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

Komiske Ali har vist en lillesøster, der hedder Hanne.

Jeg ser det i ånden: Min boss kommer hen til mig og foreslår, at jeg arbejder noget mere.

I den virkelige verden vil mit næste spørgsmål blive: "Whats in it for me?".

Chefens svar - "ikke noget, men jeg får 80.000 mere om året".

Jeg skal have en voksen-ble på til sådan en samtale. Jeg er nemlig ikke sikker på, at jeg ikke kommer til at grine så højt, at min peristaltik sætter ud....

Min, nu afdøde, mor havde en fast vending, når hun fik den slags forslag:

"Vil du da ikke lige skide i havet".

Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, Henrik Darlie, Carsten Mortensen, Lene Christensen, Karsten Aaen, Morten Lind, Torben Nielsen, June Beltoft, Flemming Scheel Andersen, lone bording, Mette Hansen og Peter Taitto anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Vil lønbonus til rektorerne og skolelederne ikke skabe et endnu dårligere arbejdsklima i vort uddannelsessystem end fratagelsen af lærernes arbejdstidsaftale allerede har gjort.

Lovede undervisningsministeren ikke at tilliden mellem ledelsen og lærerne skulle genoprettes - tror undervisningsministeren virkeligt at denne tillid genopstår ved at give skolelederne lønbonus, hvis lærerne opholder sig mere på skolen ol. Ligeledes vil det give en bedre undervisning og er det ikke det sagen skulle handle om?

Jens Falkesgaard, ellen nielsen, Rasmus Kongshøj, Lene Christensen, Mihail Larsen, Karsten Aaen, Morten Lind, June Beltoft og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jamen, Michael Pedersen, hvad skulle nogen ønske at få flere penge for? Vi har forlængst nået grænsen for, hvad fantasien kan få os til at begære - når det altså ikke lige er mad eller andre kroppe og sind.

Steffen Knudsen

Hvorfor er det at ledere altid skal ha en bonusordning for at passe deres arbejde?? Er det ikke det de får deres løn for i første omgang?

Eneste den alm arbejder får for at passe sit arbejde er et krav om at arbejde endnu hurtigere for lavere løn.

Jens Falkesgaard, Lene Christensen, Rasmus Kongshøj, Morten Lind, Torben Nielsen, June Beltoft, Claus Jørgensen, Flemming Scheel Andersen, lone bording, Steffen Gliese, Dorte Sørensen, Tue Romanow og Henrik Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg arbejder ikke på VUC i Nakskov, Michael Pedersen; men bortset fra det lever jeg faktisk ganske overdådigt.

Peter Taitto

Guleroden for en, bliver en pisk for nogle andre. Det er eddernamemig smart og godt set. Så har man tørret ansvaret af på en skoleleder. :)

Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, Jens Kofoed, June Beltoft, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Iøvrigt er lærernes undervisningstimer jo ikke dikteret af muligt merarbejde, men af de begræsninger for fagimperialismen, der er sat i klassernes skema.

lone bording

Det er administratorerne der får bonus ikke de administrerede - det er et effektivt styringsredskab der også benyttes i kommuner og regioner - med fantastiske resultater - ulovlighederne kender ingen grænser mere - og der bliver så dejlig travlt med at skabe nye retningslinjer - og derefter administrere dem - hver gang det økonomiske incitament viser sig at have utilsigtede bivirkninger til skade for skatteyderne - derfor har vi flere ledere og administratorer i det offentlige end nogensinde før - skønt vi stadig kun er 5 millioner og både højtuddannede og i stand til at lede os selv - hvis vi fik lov -

Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, Mihail Larsen, Karsten Aaen, Jens Kofoed, Morten Lind, Torben Nielsen, Henrik Brøndum, June Beltoft, Lise Lotte Rahbek, Flemming Scheel Andersen, Steffen Gliese og Henrik Jensen anbefalede denne kommentar
lone bording

Du skal lære at trille kommunale tommelfingre - og se Jan Gintberg på Århus Universitet - der for øvrigt har flere administratorer end undervisere og forskere - Hvorfor er forskere så bange for at få beskidte fingre med praktisk arbejde- eller blive tilsmudset i deres faglige renhed af andre faggrupper, eller aktivere deres forskningsemne uden for konsensuskredsen - for eksempel blandt børn eller kontanthjælpsmodtagere??? de kunne jo gøre nytte!! Udenfor - sammen med nogen der har styr på hænderne??-

Henrik Brøndum

Typisk symptonbehandling fra Finansministeriet. Hvorfor ikke gribe fat om problemets rod? Det danske alfabet har 28 bogstaver - hvor man sagtens kan noejes med 20-22. Vaek med ae, oe, aa, slaa b og v sammen. Det samme med s og z - og forbyd q. Paa det matematiske omraade kan man ogsaa reducere fra ti-tal til to-tal systemet og samtidig goere boernene mere fortrolige med det binaere i en ung alder.

Inden denne kommentar er skrevet til ende vil uddannelsen kunne klares paa en eftermiddag.

ellen nielsen, Rasmus Kongshøj, Mihail Larsen, Jens Kofoed, Morten Lind, Flemming Scheel Andersen, Torben Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo ikke, Lone Bording, forskerne der beder om, at der skal administreres og kontrolleres så meget - de ville give deres nuclei basales for at få den enkle, decentrale administration tilbage, der kunne klares af en institutbestyrer på en formiddag. Og det burde vi allesammen være interesserede i kom til at ske.

Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj, C Munk, Karsten Aaen, Morten Lind og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

Det er da fuldstændigt indlysende at hvis man har en leder skal vedkommende da få mest ud af sit personale, sine produktionsfaciliteter og sine administrative services.

Den mest indlysende er personalepleje således at sygefravær reduceres. Derefter fornuftige MUS således at personaleomsætningen mindskes. Derefter resourcedeling så lærernes evner udnyttes bedst muligt for skolen.

Steffen Gliese

Nej, Nils Bøjden, det er kun indlysende ud fra en speciel slags logik. Det er for en anden slags logik indlysende, at man skal have så afbalanceret og stabilt et liv som muligt med de ressourcer, der er nødvendige for at opretholde dette. Målet er nok det samme, kan jeg læse, men vi har efterhånden i løbet af et årti lært, at de midler, du anfører, har det stik modsatte resultat.

Jens Falkesgaard, Jens Kofoed og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Altså, for at skære det ud i pap: der er en dyrkelse af menneskelivet som lidelse, som altid er en fristelse i den puritanske kulturkreds; men det er ikke opretholdeligt, og det er heller ikke moralsk ønskværdigt. I vores samfund modtager alle - burde alle modtage - en eller anden form for indkomst. Den kan komme fra lønarbejde, som samfundet på den måde får noget ud af, eller den kan komme fra overførselsindkomster, som samfundet så ikke får noget ud af.
Det indlysende er, at det er bedre for samfundet at få noget ud af det og sørge for at benytte den viden og de kundskaber, der er til rådighed, for en løn.

Jens Falkesgaard, Karsten Aaen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Lone Bording

Lige mine ord. Jeg lever jo af at saelge software til de der administratorer, saa deres arbejde kan automatiseres og der bliver nogle faerre af dem. Der er nogle fine tilbud paa B-aktier for oejeblikket!

Nils Bøjden

@Peter Hansen

"Det er for en anden slags logik indlysende, at man skal have så afbalanceret og stabilt et liv som muligt med de ressourcer, der er nødvendige for at opretholde dette"

Det er fuldstændigt indlysende at vi som skatteydere skal have mest muligt for vores penge. Nøjagtigt som når vi køber el, mælk, biler, tandlægebesøg, koncertbesøg, bolig, uddannelse og ferier. Det er jo heller ikke sådan at vi, når vi køber pensioner eller forsikringer, siger til udbyderne : "Her er vores penge. Det er vigtigst at I får et godt liv. Det er mindre vigtigt om I giver mig en god service".

Steffen Gliese

Nej, Nils Bøjden, skat er en politisk beslutning, og uanset om pengene kan omsættes eller ej, så bliver de opkrævet. Det handler om at forhindre den teenage-mentalitet, som så mange højtlønnede tillægger sig, så samfundets værdier kan bruges til at skabe et godt samfund. Et godt samfund er et samfund, hvor man har tid til at gøre det, der skal gøres, også på private arbejdspladser, hvor man synes at løbe sig staver i livet med mindre og mindre grund.

Steffen Gliese

Tak, Johannes Aagaard, for den præcise beskrivelse af de rystende forhold på det danske arbejdsmarked, der engang var et af verdens bedste, mest produktive og søgte. Nu oplever man jo så, at folk af panisk angst klynger sig til deres overførselsindkomster, fordi de hører alt om, hvor skrækkeligt der er på blevet på arbejdsmarkedet.

Rune Biskopstö Christensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Peter Taitto

Peter Hansen

Vi er skam stadig blandt de absolut mest produktive i verden på trods af en blot gennemsnitlig 37-timers arbejdsuge. Arbejdet er blot blevet surere.

Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, Peter Taitto, og derfor kunne man ønske, at maskinerne snart kunne overtage noget mere (det hele), så der blev det sjovere og personligt udfordrende tilbage.

Jens Falkesgaard, Rasmus Kongshøj og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Taitto

Johannes Aagaard

Jeg har læst din kommentar i hvert fald 5-6 gange nu og jeg elsker den mere og mere for hver gang. Jeg kan i den grad genkende det, du skriver. For du formår, at sætte ord på noget, hvor jeg ender med blot, at bande, svovle og kaste om mig med sprogets værste gloser i bedste Haddock-stil.

Jens Falkesgaard, Brian Jensen, Karsten Aaen, Mette Hansen, Flemming Scheel Andersen, Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Direktøren kan fra sit kontor se frem til større julegaver til familien og opførelsen af en ny administrationsbygning, mens de arbejdsintensiverede medarbejdere kan glæde sig til tidsregistrering, stoleleg om lærerarbejdspladserne og farvel til overtidsbetaling.

"Kvalitetsløft" er den stedlige eufemisme for forringelserne.

"Justering," tillid, normalisering, "mere tid sammen" - I'm loving it!

Rasmus Kongshøj, Lene Christensen, Steffen Gliese, Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Smiley

Jeg synes, det bør gøres obligatorisk at sætte en blanket op ved indgangen til enhver virksomhed, hvoraf det fremgår, hvor meget ledelsen får i bonus som følge af dette nye ridefoged-initiativ.

Og når Mercury Urwall – for hvem mennesker som bekendt betyder alt – annoncerer efter nye chefer, så bør de også oplyse om potentialet for den slags løntillæg.

Det er retvisende forbrugeroplysning.

Mihail Larsen

Roland Poulsen - og den spildte tid

Jeg er ikke enig med dem af jer, der unuanceret har grebet Poulsens indignation over 'spildtiden' blandt de højt uddannede.

Selvfølgelig er der eksempler på simpel dovenskab og ligegyldighed, men det er naivt at forestille sig, at den slags i længden overlever på en arbejdsplads, der er presset af produktivitetskrav.

Som det blev påpeget i det pågældende indlæg i Deadline, så er visse typer af kreativt arbejde ikke noget, der kan udføres på kommando inden for et bestemt tidsrum. Gode ideer skal ofte have tid til at modnes, og der skal være plads til fejltagelser – dem kan man også lære noget af, selv om det ikke optræder på resultatopgørelsen.

I stedet for at skyde på den slags medarbejdere, skulle man hellere kræve, at den hårrejsende intensivering af de lavest lønnede job stoppes og i et eller andet mål rulles tilbage, så også disse mennesker har 'tid til at tænke sig om'.

Ved at skyde på medarbejdere, der har formået at undgå en al for idiotisk intensivering af arbejdet, går man i virkeligheden arbejdsgivernes ærinde. I den gode sags tjeneste, bevars'. At skabe misundelse og konkurrence medarbejderne imellem har altid været et uappetitligt ledelsesredskab.

Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lasse Damgaard

- Jammer og klage.

Det er summen af befolkningens afgivende stemmer på en valgdag der afgør hvilke politiske tiltager der skal gennemtvinges.

- Så længe denne sum vælger levebrøds- og pop politik - fremfor selvstændigt tænkende individer fra egne rækker - består den "Politiske markedsfilosofi"
Et velerhvervet ledelsesredskab fra den ortedoks kapitalisme. - hvor op sublimering af magt udøvelsen skal samles på så få hænder som overhovedet muligt

Steffen Gliese

Mihail Larsen, det må da også være resultatet af Paulsens analyse, at det fuldkommen ligegyldige og rablende vanvid med stigende produktivitet standses. I forvejen udhuler kravene til universiteterne om "produktivitet" og formidling den grad af excellence, som man andre steder påstår at ville gøre noget særligt for. Det er temmelig hyklerisk, og når det kommer til akademisk arbejde, så er det bedste, vi kan for at bremse overproduktionen, at oplyse op, hvad det går ud på, så er der rigtigt mange, der vil vide, at det ikke er en attraktiv karrierevej.

Mihail Larsen

Arvesynden

Begrebet arvesynd har en belastende og belastet fortid. Grundlæggende består den jo i, at sønner og døtre skal lide, fordi deres forældre begik en utilgivelig fejl.

Sådan oplever jeg den nuværende udvikling på universiteterne. Efter mange års tilløb lykkedes det Sander, velvilligt assisteret af socialdemokraterne, at indføre en ny universitetslov, der kuldkastede universiteterne traditionelle opfattelse af sig selv som lærde republikker, der på almenhedens vegne varetog forskning og undervisning indtil højeste, faglige niveau. I livtag med mere kortsigtede politiske og økonomiske interesser, men aldrig underlagt dem. Det gjorde Sander op med, stolt som en pave.

Med universitetsloven blev administrationen vigtigere end universitetets kerneydelser. Embedsmændene mere vigtige end forskerne. Der blev indført en politisk nomenclatura med et blomstrende new speak. Embedspersonale uden faglig indsigt gav sig til at definere faglige mål og kvalitetskriterier, og i løbet af forbløffende kort tid har denne udvikling sat sig spor helt ned i universiteternes rødder – ikke mindst gennem rekrutteringen af nye forskere. Det kan bedst sammenlignes med en kulturrevolution.

Aftagerinteresserne har fået flertal i universitetsbestyrelserne, og private erhvervsfolk udtaler sig frejdigt om universitetspolitik, som om den var en del af deres strategiske planlægning – hvad den så også er blevet. Dansk Industri har en mening om alt lige fra børnehaver og folkeskole til ph.d,-stipendier og forskerrekruttering, og det tillægges større betydning end lærernes og forskernes egne meninger.

Udviklingen kan også spores i universitetsfagenes studieordninger, der forbløffende hurtigt og klart er blevet drejet i en erhvervsorienterende retning ('professions'-ditten og datten). Det har lektor Laura Louise Sarauw skrevet en alarmerende ph.d.-afhandling om, som kan hentes her:

http://mef.ku.dk/ansatte/?id=af8d9c1c-45e0-4b89-9913-90c5facaf850&vis=pu...

Fra mit udsigtspunkt som ældre universitetslærer, der har gjort udviklingen med igennem 40-50 år, kan jeg observere, hvordan de studerende og nu også de sidst ansatte universitetslærere i stigende omfang retter ind efter denne hjernevask. Ikke alle, men mange og i et stigende omfang.

En universitetskultur, hvor kritik og faglige skænderier var i højsædet, er ved at dø ud til fordel for en virksomhedskultur, der defineres oppe fra af mennesker, der kun er interesseret i management. Og som med historien om syndefaldet, så er der ingen vej tilbage. Når man først har smadret en institution, som det har taget 800 år at udvikle, så har man også lukket døren efter sig.

Jens Falkesgaard, Niels-Holger Nielsen, Inger Nilsson, Henrik Brøndum, Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Mihail Larsen, har du nogen idé om, hvorfor det er gået så galt? Jeg undrer mig, men min egen iagttagelse over årene har nu været, at klassesamfundet ikke vil give overklassens privilegier fra sig, så når der åbnes for en demokratisk adgang til institutionerne, nivelleres niveauet, hvor man i stedet med de nødvendige ekstra midler skulle tilbyde stadigt flere den indsigt, som universiteterne er bærerne af, som rygraden i den civilisatoriske proces.
Det lillebitte område i menneskelivet, der burde handle om at sikre sig de nederste trin i behovspyramiden, kannibaliserer i stedet alt, som en indvoldsorm fortærer den alt af værdi og efterlader kun fæces.

Mihail Larsen

Peter Hansen

Desværre, nej. Men det må jeg at komme efter, når jeg er færdigt med mit nuværende sommerprojekt.

Niels-Holger Nielsen

Fordismen er ved at sejre sig til døde i det såkaldt postindustrielle samfund. Bliver ikke andet afsløret her, så bliver det dog klart hvor stor en magt de evindelige borgerlige bonmoter om 'rationalitet' har, når blot de i det uendelige gentages eller ligger som underlægningsmusik for enhver debat eller 'analyse' af 'vores' økonomiske problemer.

Niels-Holger Nielsen

Alt sammen meget sørgeligt, Mihail, men der er jo hverken tale om uforstand eller sløseri. Det er kold og kynisk klassepolitik rettet mod arbejderklassen. A/S De Forenede Kapitalistpartier (alt minus Enhedslisten) trasker videre, så Helge Sander handlede på herskerklassernes vegne, og ikke som et ideologisk vildskud fra 'venstre';-). De sidder stadig ved magten.

Steffen Gliese

Vi skal jo netop tage skridtet videre fra den industrielle logik, men i stedet påføres den - som Mihail påviser - ny områder. Det er ganske sørgeligt. Sålænge folk sætter sig og ser sport, bliver det dog ikke anderledes, for hele ideen om at konkurrere på udvalgte arenaer frem for at søge og finde sit eget speciale og forfine det livet igennem - i samspil og inspiration med og fra andre - er så indgroet i tankegangen og nu endnu mere, hvor det probate middel mod den evige barndom, universitetet, også bliver en barneskole.