Læsetid: 4 min.

’Milepælene har rykket sig undervejs’

18. juli 2013

– Har den danske Afghanistanindsats været en succes?

»Det er jo spørgsmålet til en million dollar, og der har været mange parametre, som man har forsøgt at måle det på. Et af de typiske er, om Taleban er blevet besejret, og om vi er på vej mod demokrati i Afghanistan? Svaret på det vil være et nej. Så er der et andet parameter, som de danske politikere godt kan lide at fremhæve, nemlig kvinders rettigheder og skolegang. Det er blevet et bekvemt parameter at måle på, for det er i særdeleshed et område, hvor Danmark har gjort en stor indsats. Så der kan man pege på nogle fremskridt. Men man bør nok også se på, om det rent faktisk var et af de oprindelige mål for krigen – og det er svært at få øje på, at det skulle have været det, dengang vi gik ind i Afghanistan,« siger Søren Friis og fortsætter: »Endelig er den mere generelle terrorbekæmpelse et tredje parameter. Her har mange påpeget, at indsatsen i Afghanistan ikke har bidraget til at bekæmpe terror globalt. Den har nærmere styrket de ekstremistbevægelser, som nu findes i Afghanistan, Pakistan og andre steder. Så på det punkt ser svaret også ud til at være nej.«

– Har vi været gode nok til fastsætte konkrete mål for indsatsen?

»Nej, og det handler igen om, at vi som et lille land har været en lille del af en større indsats. Skulle vi sætte vores egne mål og sige, at krigen gik ud på det, de danske politikere mente, at den skulle gå ud på? Eller handlede det om at lade USA og alliancen sætte mål for os? Fra dansk side har vi ment, at vi havde specifikke ting, som vi var bedre til end andre. Det har så bare ikke fungeret så godt på grund af sikkerhedssituationen i Helmand, der blev forværret i en grad, så man nærmest ikke engang har kunnet holde skanserne omkring de danske lejre. Dermed har det også været svært at komme ud over dørtrinnet for at deltage i den slags operationer, som man gerne har villet deltage i.«

Vi kan ikke vælge og vrage

– Hvad er den vigtigste lære, vi tager med os efter indsatsen i Afghanistan?

»At lægge en bedre strategi inden man går i krig næste gang. Det er selvfølgelig let at sige, men alligevel ser det ud til at være den helt store lektion. Milepælene har som nævnt rykket sig undervejs, så soldaterne har været i tvivl om, hvilken indsats de var sat ind for at løse: I første omgang handlede det om at nedkæmpe al-Qaeda, derefter om helt at nedkæmpe Taleban i Afghanistan. Og derefter om at bidrage til nogle udviklingsmål som at kæmpe for kvinders rettigheder, bygge skoler og vinde hearts and minds, som ikke har været militære mål. Det har der været lidt forvirring om.Det er naturligvis urimeligt at stille krav om, at man skulle have vidst det i slutningen af 2001. Men vi har lært som krigsførende nation i løbet af Afghanistan, at de her ting ikke er så enkle, som de har virket tidligere. I 1990’erne havde vi humanitære interventioner i Kosovo og Bosnien, hvor det var ret oplagt, at vi gik ind for at sikre, at civilbefolkningen ikke led overlast. Men Afghanistan var en angrebskrig, og her var der en større kompleksitet,« siger Søren Friis.

»På et mere principielt plan kan man spørge sig selv, om mål og midler hænger sammen: Er en offensiv militær operation egentlig et godt redskab til at bekæmpe terror? Det er også et af de store spørgsmål, der er opstået efter Afghanistan, og der lader til at være en tvivlsom sammenhæng imellem, om man kan gå militært ind i et land og komme ud med øget sikkerhed for Danmarks vedkommende og for afghanerne. Det ser ikke ud til at være tilfældet.«

– Bør demokratifremme spille en rolle i fremtidige internationale missioner?

»Der er opstået en konsensus om, at sikkerhedspolikken og udviklingspolitikken bør gå hånd i hånd, fordi sikkerhed og udvikling hænger sammen i u-lande som Afghanistan. Men det kan godt føre til en farlig glidebane, hvis de militære styrker altid skal stå bagved og kigge over skulderen. Det har det med at skabe en mistro til de mennesker, som beskæftiger sig med udviklingsdelen, hvis de er tilknyttet soldater. Men tendensen går på at knytte de to ting sammen, og de to ting er også med til at legitimere hinanden for tiden.Samtidig er vi et lille land med et relativt lille forsvar, så det siger sig selv, at vi ikke kan vælge og vrage imellem, hvilke lande vi går ind i militært. Nogle gange kan man godt få indtryk af, at der er tale om et tagselv-bord, hvor Danmark kan udbrede demokrati, der hvor det nu passer sig bedst. Men sådan ser virkeligheden jo ikke ud.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars R. Hansen
Lars R. Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu