Læsetid: 3 min.

Ministerium udelader centrale oplysninger i ny vejledning

I går udsendte Socialministeriet to pjecer, der over for borgerne skal tydeliggøre, hvordan kommunerne skelner imellem at være enlig eller samlevende som modtager af sociale ydelser. Men pjecerne undlader at underette borgerne om helt elementære rettigheder og stiller sig derved på kommunernes side, lyder kritikken
Laily Abdeli Shired fik – som Information kunne fortælle i 2011 – frataget sine sociale ydelser, fordi kommunen ikke troede på, at den muslimske mor til fire var enlig. Afgørelsen beroede på en imams udtalelse om, at ’det ifølge sharialoven er ulovligt at få børn uden for ægteskabet’. Afgørelsen blev senere omstødt.

Laily Abdeli Shired fik – som Information kunne fortælle i 2011 – frataget sine sociale ydelser, fordi kommunen ikke troede på, at den muslimske mor til fire var enlig. Afgørelsen beroede på en imams udtalelse om, at ’det ifølge sharialoven er ulovligt at få børn uden for ægteskabet’. Afgørelsen blev senere omstødt.

Sofie Amalie Klougart

9. juli 2013

To pjecer fra Socialministeriet skal nu hjælpe borgerne med at undgå at begå socialt bedrageri. Pjecerne kommer efter kritik af kommunernes metoder i forsøget på at afsløre socialt bedrageri med sociale ydelser, såsom boligstøtte, børnetilskud, kontanthjælp og tilskud til institutionspladser

Kommunernes kontrolgrupper er blevet anklaget for at benytte sig af ulovlig systematisk overvågning af mistænkte borgere, ligesom reglerne på området er blevet kritiseret for at være rodede og uigennemskuelige. For hvor ofte må man sove sammen med sin kæreste og stadig være enlig? Kan man låne hans bil og stadig være økonomisk uafhængig af ham? Sådanne spørgsmål har været svære at gennemskue for borgerne, og derfor er der ifølge tidligere lektor i socialret Simon Thorbek, der har fulgt området tæt igennem årtier, ingen tvivl om, at pjecerne er tiltrængte. Men efter at have gennemlæst både pjecen, der henvender sig til modtagere af børnetilskud og økonomisk fripladstilskud samt pjecen til modtagere af folkepension og førtidspension, undrer Thorbek sig over især én manglende oplysning. På side fem i pjecen forklares borgerens ret til ikke at udtale sig vedrørende sin sag således:

»Hvis der er konkret mistanke om, at du har forsøgt at begå eller begået socialt bedrageri, har du som udgangspunkt ikke pligt til at give Udbetaling Danmark eller kommunen oplysninger om det konkrete forhold«.

Men ifølge Simon Thorbek er det en for snæver læsning af ’Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter’, hvis paragraf 10 ifølge ham tilsiger, at man ikke som borger behøver at være under konkret mistanke, før man har ret til ikke at udtale sig:

»Når man i pjecer, der har til formål at klargøre i forvejen meget rodede regler, ikke oplyser borgerne om deres grundlæggende rettigheder til ikke at udtale sig, så vægter man kommunernes interesse højere end borgernes retssikkerhed. For er man som modtager af ydelser indkaldt til et møde, fordi kommunen er i tvivl om, hvorvidt man er berettiget eller ej, kan det hurtigt udvikle sig til en konkret sag. Derfor skal man selvfølgelig også oplyses om, at man har ret til ikke at udtale sig.«

Mødepligt?

Information har i over to år afdækket adskillige sager, hvor kommunerne entenhar taget ulovlige eller yderst utraditionelle og ofte retsikkerhedskrænkende metoder i brug i jagten på de sociale bedragere. 29-årige Sacha Nyhus blev for eksempel igennem et årovervåget ulovligt– både fysisk, men også hendes aktivitet på nettet blev der fulgt med i. Og i Laily Abdeli Shireds tilfælde fik hun frataget sine sociale ydelser, da kommunen ikke længere troede på, at den muslimske mor til fire var enlig. Afgørelsen beroede på en imams udtalelse om, at »det ifølge sharialoven er ulovligt at få børn uden for ægteskabet«.

Derfor roser jurist og lektor i socialret ved Juridisk Institut på AalborgUniversitet Nina Von Hielmcrone overordnet pjecetiltaget fra Socialministeriet. Dog finder hun ligesom Simon Thorbek, at der er nogle mangler i materialet. Nina Von Hielmcrone hæfter sig ved en specifik formulering i de to skrivelser, der beskriver, hvordan kommunen vil indkalde borgere til møde, hvis der er tvivl om, hvorvidt de er enlige eller samlevende. Pjecen undlader til gengæld at oplyse, at man som borger ikke har pligt til at møde op til møder:

»Det er en væsentlig udeladelse, når formuleringen giver borgerne indtryk af, at de har pligt til at møde op.«

Selv om Nina von Hielmcrone pointerer, at pjecerne generelt er et retsikkerhedsmæssigt fremskridt på området, ændrer de ikke på, at bestemmelsen i sig selv er problematisk:

»Begrebet ægteskabslignende forhold er stadig uklart, selv om retstilstanden er blevet klarere ved de seneste afgørelser fra Ankestyrelsen. Det er tydeligt, at det er den praksis, der ligger til grund for udarbejdelsen af pjecerne,« siger hun og henviser til, at Ankestyrelsen i en række sager har underkendt kommunernes fratagelse af sociale ydelser.

Socialminister Karen Hækkerup (S) har i en mail til Information svaret på kritikken om pjecernes manglende oplysninger:

»Pjecerne redegør overordnet for de regler, der gælder på området. Pjecerne er skrevet i et lettilgængeligt sprog og indeholder ikke en udtømmende gennemgang af alle relevante regler på området«.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Wulff
  • Søren Jessen
  • Dorte Sørensen
  • Alan Strandbygaard
Peter Wulff, Søren Jessen, Dorte Sørensen og Alan Strandbygaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hør også Orientering på P1 idag, hvor de mangelfulde pjecer omhyggeligt gennemgåes af eksperter.
Find udsendelsen som podcast..æ

lars abildgaard, Alan Strandbygaard og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Socialministeren : ' ... indeholder ikke en udtømmende gennemgang af alle relevante regler på området'

Så er vi jo lige vidt - hvorfor i al verden spilder man krudt på mangelfuld information? Ebberød bank ...

Heidi Larsen, Henning Pedersen, Tue Romanow, Lone Christensen, Else Damsgaard, Lise Lotte Rahbek, Lene Christensen, lars abildgaard, Alan Strandbygaard, Sabine Behrmann, Torben Nielsen, Mette Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Det er efterhånden umuligt at kende forskel på socialdemokrater og venstrefolk.

Rasmus Kongshøj, Bill Atkins, Moh Abu Khassin , Henning Pedersen, Tue Romanow, Jens Kofoed, Carsten Mortensen, Lene Christensen, lars abildgaard, Alan Strandbygaard, Torben Nielsen, Mette Hansen og Keld Sandkvist anbefalede denne kommentar
Kjeld Hansen

Hvis det skal være simpelt, så er der kun 2 punkter som har betydning

1. Du har ikke pligt til at møde op.

2. Du har ret til ikke at udtale dig.

Systemmet er kun til for systemmets skyld og dem det brødfører. Ikke for os mennesker. Vi må kun betale og arbejde os til døde.

- Undskyld mig. men jeg skal igen ud for at kaste op.

Hugo Barlach, Moh Abu Khassin , Karsten Aaen, Henning Pedersen, Tue Romanow, Lone Christensen, Jens Kofoed, Paul D. Jensen, Else Damsgaard, Lise Lotte Rahbek, Søren Jessen, lars abildgaard, Kim Houmøller, Alan Strandbygaard, Torben Nielsen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Kjeld Hansen

Heldigvis har vi da lykkepiller som erstatning for et godt liv uden stress.

Peter Taitto, Alan Strandbygaard og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er nogle helt grundlæggende forhold, man hellere skulle se på. Politikerne har siden 60erne gennemført en politik, der skulle nedbryde familiestrukturen, og det har de jo i nogen grad haft stort held med (jeg ved ikke, om det passer, at der er en sådan strategi, men nogen linkede til et eller andet for noget tid siden med det indhold) - men nu er vi så nået det punkt, der altid nås, hvor man ikke længere forstår sin forpligtelse til at betale for konsekvenserne af det system, man har sagt ja til at varetage opretholdelsen af. Det er den samme mekanisme med bankerne, der ikke forstårs, at de dagligt af deres kunder modtager massiv hjælp i virksomhedsdriften igennem pengeautomater og netbank og derfor heller ikke blot kan begynde at tage penge for det, der i realiteten er en aflastning, de selv modtager.
Der er ikke noget at sige til, at ønsket om at lade et forglemmelsens slør lægge sig over alle de formelle og uformelle kontrakter, der er indgået i tidens løb; men det er nu engang dem, der er fundamentet for samfundet.

Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Henning Pedersen, Jens Falkesgaard, Martin Karlsson Pedersen, Alan Strandbygaard og Kjeld Hansen anbefalede denne kommentar
Hugo Barlach

Det er helt klart utilstrækkeligt, at Socialministeriet ikke har indhentet uafhængige udtalelser, førend de har udsendt et materiale, der er under stærk mistanke for at krænke retssikkerheden her til lands. Man kunne i det mindste, førend man tog kommunernes suspekte praksis for gode varer, have respekteret de mange juridiske spørgsmål, som har været rejst imod kommunernes anvendelse af detektiver og andet "godtfolk", som allerede i en række sager har udvandet den enkeltes retssikkerhed på området.

Regeringspolitikernes tilknytning (og deres generelle mistanke til de nedre dele af befolkningen: at ingen er uskyldig, indtil det modsatte er bevist) til kommunernes politikere er gået over stregen i den forstand, at den enkelte borger er nødsaget til at gå rettens vej for at forsvare sig selv, hvilket er økonomisk umuligt for underdanmark.

Og derfor lugter de utilstrækkelige pjecers mangelfulde indhold af magt-arrogance. Altså embedsmænd, der bag de beskyttede skriveborde, udadtil virker som om, der rettes op på forholdet, men snarere giver sig selv lejlighed til at fortsætte deres praksis med at dels mistænke, dels underkende grundlæggende rettigheder for en gruppe af mennesker, der i udgangspunktet ikke har reel mulighed for at forsvare sig selv.

De europæiske menneskerettigheder foreskriver den enkeltes ret til et familieliv, men danske politikere synes ganske enkelt ikke at have været i stand til at fatte denne ellers meget enkle pointe...

Med venlig hilsen

Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Niels Mosbak, Niels Duus Nielsen, Henning Pedersen, Tue Romanow, Lone Christensen, Lise Lotte Rahbek, Lene Christensen, Elisabeth Andersen, Kim Houmøller, Alan Strandbygaard og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Socialministeriet har nogenlunde ligeså stor inkompetence som undervisningsministeriet. Billedet er temmelig irrelevant, selvom fru Klougart ser meget godt ud på det,

Jens Overgaard Bjerre

Søren Lom,
er der overhovedet nogen forskel? Bortset fra, at regeringen slipper af sted med ting som VKO ikke ville have kunnet. Jeg mener hetzen mod de fattige er helt utrolig, samtidig med at læger og andre, kan snyde og bedrage som det passer dem med deres konsultationshonorarer. Det er da vildt. På mig virker det som om sundhedsminister Astrid Krag hader de fattige. Senest har hun skrevet under på, at de ikke skal have tilskud til tandrensning. Så er det selvfølgelig også lettere at se hvem som er fattig og hvem som er rig. Gad vide om hun nogensinde har slået ordet "socialistisk" op?

Peter Taitto, Rasmus Kongshøj, Bill Atkins, Moh Abu Khassin , Henning Pedersen, Tue Romanow, Lone Christensen, Paul D. Jensen, Carsten Mortensen, Lene Christensen, lars abildgaard, Alan Strandbygaard, Torben Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Jens Overgaard Bjerre. Det er jo netop der Ø fejler. Regeringen slipper afsted med ting, som VKO ikke kunne have gennemført. Og Ø tror på at VKO ville være værre. Forrædderiet og forblindelsen er total.

Rasmus Kongshøj, Niels Duus Nielsen, Henning Pedersen, Tue Romanow, Carsten Mortensen, Alan Strandbygaard og Sabine Behrmann anbefalede denne kommentar
Helge Rasmussen

Den lovgivende forsamling starter med at bestemme hvor meget de selv skal have i løn, derefter tager de sig af den øvrige lovgivning, vel at mærke, kun de tyve procent af lovgivningen der ikke bestemmes af EU.
EU-direktiver underkender gerne den danske grundlov, lige som de folkevalgte heller ikke tager Grundloven særligt højtideligt, for eksempel når de uddelegerer den lovgivende, dømmende og udøvende magt til kommunerne i sociale sager.

Vi har ikke en forfatningsdomstol til at imødegå grundlovsbrud.

Social- og integrationsministerens hyre er i millionklassen, plus frynsegoder, forgyldt pensionsordning som, i modsætning til undersåtternes kan udbetales fra det fyldte 60 år, ordningen gælder også for hendes børn.
Der ud over, skattefri lommepenge, godt 60.000 pr. år.

Selvfølgelig skal hun sørge for at stoppe betalinger til de enlige mødre og andre undermennesker der mistænkes for socialt bedrageri, ellers kan der ikke blive råd milliardpakker til banker der er for store til at vælte.

Rasmus Kongshøj, Niels Duus Nielsen, Henning Pedersen, Torben Nielsen, Tue Romanow, Carsten Mortensen, randi christiansen, Lene Christensen, Kim Houmøller og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Der er dog lidt positivt ved pjecen mv. Dels er det nu slået fast at enlige godt må tage på ferie, holde jul ol , besøge familie og venner mv. sammen med kæresten uden at være en socialbedrager. Ligeledes må den enlige godt låne kærestens bil og den fraskilte må godt passe sine børn uden at det skal ses som et økonomisksamspil mv.
I mine øjne er det da et lille fremskridt .

Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Lone Christensen, Marie Jensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Læste pjecen der gjaldt pensionister igennem. Karen sagde et, men pjecen skaber bare mere uklarhed. Spørg Pension Danmark er svaret! Det er bare ikke godt nok. Mistilliden til myndighederne, kan være et lille sted. Hele livsgrundlaget kan smuldre væk, hvis "paverne" kan skalte og valte som de vil!
Har man sin egen lejlighed og betaler husleje, lys, varme samt licens bør der ikke være noget at komme efter. Men måske skal man passe på med at lave udlæg for hinanden, da det kun er noget ægtefolk gør. Stasi samfundet er en realitet!

Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen, Henning Pedersen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Claus Wøbbe

"For hvor ofte må man sove sammen med sin kæreste og stadig være enlig? Kan man låne hans bil og stadig være økonomisk uafhængig af ham?"

Hvis man lige prøver at træde et par skridt tilbage og anskue systemet sådan lidt på afstand, så bliver det da tydeligt at der ikke bare er nogle mangler her og der i systemet og i kommunikationen, men at der er noget fundamentalt forkert i et system, der føler sig tvunget til at besvare spørgsmål som de citerede...

Rasmus Kongshøj, Alan Strandbygaard, Vivi Rindom, Søren Bro, Niels Duus Nielsen, Henning Pedersen, Thomas Borghus, Lone Christensen, Jens Kofoed, Paul D. Jensen, Marie Jensen, Mette Hansen, Carsten Mortensen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Systemfejl i hobetal bliver stadig bekræftet - det værste er næsten at ´folkets tjenere´ tager sig så godt betalt for at være kapitalens lakajer og drive klapjagt på de udstødte. De er nogen inkompetente fjolser, og det eneste de duer til er at give sig selv høje lønninger, frynsegoder og at sørge for vennerne, ref Lars Løkke som forgyldes af oliebranchen. Hvordan kan danskerne dog vælge sådan en mand til statsminister? Er det fordi han er sådan en god rollemodel og lige så dygitg som sin forgænger i disciplinen ´plat og kreativ bogføring´?

Peter Günther

Vi ELSKER bare vor sociale lovgivning, som "næsten" u-kritisk udbetaler til alle som elsker at få børn, men forventer det offentlige tager hoved-ansvaret for den økonomiske forsørgelse.

Uanset hvilket synspunkt man anlægger, er det fristende at basere sin eksistens på denne mekanisme. Og her mener jeg ikke kun indvandrere. Er et velfungerende samfund ikke baseret på gensidighed også hvad angår at hjælpe hinanden? Ville siutationen overhovedet kunne opstå, hvis netop ikke vi har en grundfæstet kræve-ret istedet for at vi selvfølgelig hjælper hinanden indenfor rimelighedens grænser. Det er netop definitionen af rimelighed, som skaber konflikterne....

Frank Hansen

Der synes at være stor uklarhed og forvirring omkring reglerne. Hvad betyder fx begrebet at sove sammen? Tænker ministeren på sex i denne forbindelse, eller dækker det også over, at man udmattet glider ind i søvnen sammen efter en travl dag? Hvis det er sex, som er problemet, hvorfor et det så afgørende, at det foregår i sengen? Er en afslikning i lænestolen også omfattet af reglerne, eller er det noget andet?

Rasmus Kongshøj, Jacob Lorensen, Karsten Aaen og Henning Pedersen anbefalede denne kommentar
ellen nielsen

Socialministeren siger:
»Pjecerne redegør overordnet for de regler, der gælder på området. Pjecerne er skrevet i et lettilgængeligt sprog og indeholder ikke en udtømmende gennemgang af alle relevante regler på området«.

Jeg er enig!
Hvor mange får læst disse pjecer, hvis de ta'r alle enkeltheder med?
Man har så RET til ikke at udtale sig eller møde op,
men er det hensigtmæssigt,
når man samtidig er FORPLIGTET til at samarbejde?

ellen nielsen

Men,
der er arbejde til juristerne - masser - når/hvis samarbejdet mellem forvaltningen og bidrag-modtageren går i stå!

Niels P Sønderskov

Der er altså ikke en skid svært ved det her. Hvis man har væsentlig økonomisk fornøjelse af kæresten, er man ikke enlig. Og det ved folk altså godt selv.

Liliane Morriello

Der står i pjecen for pensionister, at du godt "må sove sammen en gang imellem", hvor meget er en gang imellem. Er det 1 gang om ugen, en gang om måneden, 3-4 gange om året. Og hvem skal tolke hvad der er "en gang imellem"? En sådan vejledning er lige så godt som ingen vejledning.

Hvornår indføres oplysningspligt med skemaer som pensionister skal udfylde, med oversigt over pensionistens sexliv?

Eller er det bedre at pensionister afholder sig fra at have en kæreste/ven, og holder sig til skiftende partnere?

Der er for mange løse ender i de pjecer.

Rasmus Kongshøj, Kim Houmøller, Torben Nielsen, Heidi Larsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Det har ikke noget med sex at gøre Liliane, og jeg skal lige præcisere: Det gælder selvfølgelig også ikke-kærester.

Lars Kristensen

Problemet med vort samfund, det er at vi alle er slavebundet til at skulle bruge penge for at kunne opretholde et menneskeværdigt liv.

Var vort samfund sådan indrettet, at vi alle kunne leve et menneskeværdigt liv, uden at skulle bruge penge for at kunne gøre det, ville problemet med reel enlig problematikken slet ikke eksistere.

Så spørgsmålet må være:

Hvordan slipper vi af med pengenes slavelænker?

Torben Nielsen, Alan Strandbygaard og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Det er meget nemt at spørge, Lars. Har du et bud på dette smarte pengefri samfund? Skal vi tilbage til naturalieøkonomi, eller hvad?

Alan Strandbygaard

Som Kjeld Hansen skriver, så burde pjecen utvetydigt og klart fortælle:

1. Du har ikke pligt til at møde op.

2. Du har ret til ikke at udtale dig.

Hvorfor gør den ikke det?
Er staten ikke længere til for borgerne?

Bill Atkins, Torben Nielsen og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Heidi Larsen

Hm... nu har jeg læst den pjece der omhandler enlige pensionister og førtidspensionister og jeg er helt ærligt ikke blevet ret meget klogere.

Et eksempel: De skriver bl.a.
"Du må f.eks. også gerne modtage hjælp med praktiske gøremål, i en periode, hvor du er syg"

Jo tak... jeg er kronisk syg og har stort set hele tiden brug for hjælp til praktiske gøremål, fx rengøring og indkøb (nej, får ikke hjemmehjælp)... hvordan skal jeg så forstå ovenstående? Er det kun hvis jeg bliver ramt af influenza fx? Hvornår er grænsen overskredet med praktisk hjælp fra samme person? Er det 20 gange om året eller er det 30?

Jeg er stadig forvirret og usikker på hvad jeg helt præcis må og ikke må, men jeg er også en person der har brug for at vide helt klart og præcist hvad der er rigtigt og forkert.... og det er jo stadig et vurderingsspørgsmål som helt sikkert vil være forskelligt fra kommune til kommune!

Heidi Larsen

I øvrigt er det da ikke betryggende som borger de her ting berører, at man ikke bliver oplyst om alle ens rettigheder! Så kan ministeren nok så meget mene, at pjecerne overordnet redegør for reglerne... pligterne skal de jo nok sørge for at få med!

Hvis det ikke bliver oplyst i en pjece, hvornår vil de så oplyse en om det? Når de først mistænker en for socialt bedrageri?!

Jeg vil da personligt godt vide hvad det giver at af konsekvenser for ens sag at man kan at udtale sig og at man ikke har mødepligt!

Niels P Sønderskov

Heidi, hvis du er kronisk syg og har brug for hjælp fra en partner, kan du hurtigt regne ud hvad det ville koste, hvis du ikke kan få nogen til det på anden måde. Det er formentlig en væsentlig økonomisk fordel.

Alan Strandbygaard

Hvis du er borger i Danmark, og ikke er i stand til at forsørge dig selv, eller på anden vis modtager understøttelse fra den danske stat, så har vi nogle helt specifikke regler for hvordan du skal opføre dig. Vi vil fortælle dig helt præcist hvad du må og ikke må.

Grundlovens §75 stk. 2 siger meget vel at du har ret til forsørgelse. Men det ligger således, at du via modtagelse af forsørgelse er blevet et andenrangsmenneske med begrænsede rettigheder og muligheder. Du skal vide du er meget mindre værd end alle andre, der har et job, eller på anden vis kan sikre sig selv en indtægt. Du ligger samfundet til last og er en uønsket byrde. Vi andre er nemlig ifærd med at forme et konkurrencesamfund, og det er meget passende at du fungerer som et middel til at øge arbejdspresset, sænke lønningerne og får Danmark som helhed til at harmonere mere med det fælles EU-mål.

Vi har planer om at få kommunerne til at udforme en helt speciel livsplan for dig personligt. Den vil vi bruge lige så mange penge på som aktiveringen og pisken over de ledige der søger usynlige job. Via denne personlige plan vil du blive kategoriseret og placeret helt nøjagtigt, og du får et sæt regler for hvordan du skal leve og opføre dig helt præcist. I denne plan vil der stå hvilke pligter du har i enhver situation. Hovedreglen er at du ingen rettigheder har, men udelukkende pligter.

Du skal vide at staten betragter dig som sin ejendom og noget uønsket. Du er kun en værdifuld borger hvis du tilhører de stærke eller heldige. Menneske er du ikke længere. Den titel er kun for de der tjener penge selv.
Vi går som hovedregel ud fra at du vil lyve og bedrage alt det du overhovedet kan, for at narre penge ud af de offentlige kasser. Du er en ussel tyv og bedrager.

Uanset hvor mange ledige der er, og hvor syg og uheldig du end er, så skal du vide at vi andre allerhelst så dig hen hvor peberet gror. Hensigten er at få dig til at føle så presset og jagtet, og at du er så lidt værd, at det måske var bedre at gøre en ende på det hele. Det sidste er vores endelige mål.

Rasmus Kongshøj, Jacob Lorensen, randi christiansen og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Sikke da noget vrøvl, Alan. Det fine ved vores solidariske velfærdsmodel er netop, at du ikke er mindre værd som menneske, hvis du ikke kan forsørge dig selv.

Det burde dog være klart for enhver, at der en visse betingelser (så lange vi ikke har indført ubetinget basisindkomst). Ellers kunne enhver jo påstå sig ude af stand til at forsørge sig selv og nasse på kollektivet. En gruppe gør det allerede til forhøjede takster samtidigt med at de arbejder sort.

Det kan afskaffes med en lavere, ubetinget basisindkomst, der vil være meget nemmere at administrere.

Heidi Larsen

Niels P. Sønderskov, du må meget pardon, men jeg kan ikke se hvordan det kan være en økonomisk gevinst for mig, at jeg får en ven eller veninde (eller, hvis det var aktuelt. en kæreste som jeg så selvfølgelig ikke bor sammen med) til at hjælpe mig med praktiske ting.
Jeg sparer da netop kommunen for hjemmehjælp eller at hjælpe mig på anden måde. Så det må da være en økonomisk gevinst for kommunen at jeg prøver at løse mine praktiske problemer med hjælp fra venner.

Det kan da ikke være meningen at jeg skal betale for at få hjælp fordi jeg er kronisk syg, hvilket i så fald skal være hvidt, da sort arbejde jo også er socialt bedrageri... og det kan da slet ikke være meningen jeg skal straffes for at få hjælp af en eller flere personer x-antal gange på et år.

Det er også derfor jeg spurgte i min kommentar, hvor mange gange må man få hjælp af den samme person på et år før man ikke er at betegne som alene.

Niels P Sønderskov

Det er en realitet i verden at man har (økonomisk) fordel af at være sammen, Heidi. Det gælder for alle par, kollektiver og bofælleskaber. Som du godt ved, kommer det an på et konkret skøn i det enkelte tilfælde. Min gamle mormor passede min syge morfar i ti år som ægtefælle. De har hævet folkepension som sådanne, og det er fint.

Hvis du modtager en lignende hjælp og hæver pension som enlig, har du fingrene for dybt i vores fælles kasse. Hvis du er i tvivl om den bestemte grænse, så spørg den myndighed, der udbetaler pensionen.

Heidi Larsen

Niels P Sønderskov, hvis det kan berolige dig - eller andre - så har jeg ikke fingrene for dybt i den fælles kasse, for jeg modtager ikke hjælp fra andre i den mængde så det kan anses som at være kritisk og måske være socialt bedrageri.

Jeg får ikke hjælp som i dit eksempel med din morfar og mormor. Jeg får hjælp et par gange om måneden ca, men jeg vil da afholde mig helt fra nu at sige ja tak til mere hjælp når man kan risikere at det bliver set på som en økonomisk fordel og dermed pludselig ikke er enlig mere, selvom jeg faktisk bor alene på adressen.